lørdag, december 16, 2006

Nyt dansk medlem af Europa-Parlamentet

I går havde Folketinget sidste arbejdsdag inden juleferien, og det var sædvanen tro en dag, hvor MF'erne havde travlt ved stemmeknapperne. Den sidste sag på Tingets dagsorden var en indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse.

I dagsordenen lyder punktet blot "Godkendelse af or­di­nært medlem af Europa-Parlamentet i stedet for Ole Kra­rup".

Ole Krarup har repræsenteret Folkebevægelsen mod EF-Unionen i en menneskealder, men et uheld for nylig har betydet, at han ikke er i stand til at genoptage sit hverv. I modsætning til det danske Folketing, hvor der jævnligt hentes suppleanter ind for kortere perioder, så er det ikke muligt i EU-Parlametet. Man kan kun træde helt ud af Parlamentet, og det er altså, hvad Krarup nu har besluttet.

Folketinget godkendte, at den tidligere MF'er for Enhedslisten, Søren Søndergaard, nu indtræder i Parlamentet på Krarups plads. Søndergaard var godt nok ikke nr. to på Folkebevægelsens liste ved EP-valget, men han fik så mange stemmer, at han står for tur.

Søndergaard kan begynde at modtage diæter og stemme nej til unionen pr. 1. januar 2007.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Lige en lille korrektion.

Søndergård bliver først rigtigt medlem af EP med stemmeret, og ret chaufør og 2000 kroners daglige dieter fra plenaren i Strass i uge 3.

Dieter bliver naturligvis udbetalt med tilbagevirkende kraft.

/kirk