S-Gruppeformand foruser færre bornholmske medlemmer af regionsrådet

BORNHOLM: Når der næste gang er valg til Hovedstadens Regionsråd, vil partierne ikke give øens kandidater de samme fortrin som ved det første valg.

Det forudser formanden for den socialdemokratiske gruppe i Hovedstadens Regionsråd, Leila Lindén (S), ifølge Gotlands Allehanda.

Hun tror dog alligevel, at Bornholms befolkning også i det næste regionsråd vil have en god chance for at blive repræsenteret.

Når der lige nu er fire af de 41 medlemmer af Hovedstadens Regionsråd, der er "valgt på Bornholm", skyldes det dels, at de bornholmske kandidater blev favorabelt placeret på til lejligheden sammensatte partilister hos Socialdemokraterne og Venstre, dels at de bornholmske kandidater for alles vedkommende var relativt mere kendte for deres vælgere end de "københavnske" – og at de bornholmske vælgere var mere tilbøjelige til at stemme personligt, end de "københavnske" var.

Når Leila Lindén refereres i Gotlands Allehanda, skyldes det, at hun var været på Gotland for at holde foredrag om konsekvenserne for Bornholm af den landsdækkende strukturreform.

Gotland kommer inden længe til at opleve mange af de samme ting, som Bornholm har prøvet, eftersom der også er en strukturreform på vej i Sverige – der for nylig har fået en borgerlig regering.

Gotland, som hidtil har været et selvstændigt län, vil efter reformen formentlig enten komme til at høre til Stockholm eller Småland, fremgår det af øens anden avis, Gotlands Tidningar.

Kilde: Bornholms Tidende

Pia Christmas-Møller flytter til Nordsjælland

Den politiske ordfører for De Konservative Pia Christmas-Møller flytter overraskende sit folketingskandidatur nordpå til Rudersdal i Nordsjælland, erfarer TV 2 | Politik.

Den tidligere partiformand Pia Christmas-Møller blev ellers for bare to måneder siden opstillet i Lyngbykredsen i Københavns Omegns Storkreds - men den opstilling har hun fortrudt, og den konservative uddannelsesordfører Charlotte Dyremose overtog i går pladsen i Lyngby-kredsen.

I aften er der opstillingsmøde i Rudersdalkredsen i Nordsjælland, hvor Pia Christmas-Møller i stedet bliver opstillet.

- Jeg er blevet tilbudt begge valgkredse - og jeg har valgt Rudersdal, simpelthen fordi der er en større valgchance der. Det har været et svært valg for mig - men jeg skulle jo vælge, siger Pia Christmas-Møller.

Beslutningen er efter alt at dømme et resultat af, at den populære stemmesluger og miljøminister Connie Hedegaard har besluttet at genopstille i Gentofte-kredsen.

Var Pia Christmas-Møller blevet i Lyngby, ville Hedegaard, Christmas-Møller og Dyremose have skullet kæmpe om blot to konservative mandater i Københavns Omegn, som partiet opnår med den nuværende vælgeropbakning.

Som den suverænt mest populære blandt de tre er miljøministeren selvskrevet til det første mandat, og Pia Christmas-Møller har altså tilsyneladende ikke ønsket et bittert slagsmål med Charlotte Dyremose om det andet.
Rudersdal-konservative

I Nordsjællands Storkreds skal Pia Christmas-Møller i stedet kæmpe med bl.a. tidligere forbrugerminister Lars Barfoed, der sandsynligvis stiller op i Fredensborgkredsen - men også det konservative medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden Benedikte Kiær er en seriøs kandidat til en plads i Folketinget.

Hun fik ved sidste folketingsvalg flere personlige stemmer end Pia Christmas-Møller.

Selv tror Pia Christmas­Møller på sine valgchancer:

- Jeg havde jo ikke valgt at skifte, hvis jeg ikke troede på det, siger hun.

Partiet svinger i meningsmålingerne mellem et enkelt og to mandater i Nordsjællands Storkreds.

Kilde: TV2/Politik

Per Stig afviser at støtter terrorgruppe

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) afviser, at hans forbindelse til den iranske modstandsgruppe MKO's politiske gren, NCRI, op til 2001 gør ham til en terrorstøtte.

Ganske vist er de to grupper noget nær sammenfaldende, siger talsmænd. Begge søger at slippe af med præstestyret i Iran. Men kun MKO er i dag på EU's liste over terrororganisationer.

- NCRI står da vist ikke på listen, lyder svaret fra ministeren på et spørgsmål om hans tidligere terrorforbindelser.

EU's terrorliste skal ikke udfærdiges af politikere, men af embedsmænd, lyder det.

- Det er en rent efterretningsmæssig overvejelse, og hvis vi begynder at dele verden op i gode og onde terrorister, så er den gal. Så er vi ude på glidebanen, siger han.

MKO opgav i 2001 sin væbnede kamp mod det iranske præstestyre. Alligevel blev gruppen terrorstemplet året efter, og EU fastholder denne vurdering, så gruppens bankkonti er stadig indefrosset.

Kilde: Ritzau via Jyllands-Posten

S: Nej til amerikanske tilstande i seksualundervisningen

- Vi skal ikke have amerikanske tilstande i den danske seksualundervisning.

Det er reaktionen fra den socialdemokratiske formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed, socialdemokraten Kirsten Brosbøl, til Dansk Folkepartis forslag om, at der skal prædikes seksuel afholdenhed i den danske folkeskole.

- Seksualundervisning skal ikke afskrække de unge og prædike moral, men i stedet oplyse om, hvordan man har sikker sex og selvfølgelig også, at det er ok at sige nej. Dansk Folkepartis forslag minder bekymrende meget om metoderne fra det religiøse højre i USA, siger Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

Hun sammenligner Dansk Folkepartis tankegang med den politik som republikanerne har fået vedtaget i den amerikanske kongres.

- Det er en helt forfejlet tilgang, som ikke vil virke, og som har vist sig at have katastrofale konsekvenser i mange udviklingslande, hvor USA har indflydelse. Al erfaring siger, at viden om og adgang til prævention er det, der skal til, og ikke moralprædiken, siger Kirsten Brosbøl.

DF: Mindre sex, mere motion

Partiet bør have en markant ungdomspolitik for at komme videre. Det mener folketingsmedlem Martin Henriksen.

- Det er ganske enkelt ikke holdbart, at Danmarks tredjestørste parti ikke har tænkt det aspekt lydeligt og tydeligt ind i sammenhængen, fortæller Martin Henriksen, 27 år, og er Dansk Folkepartis uddannelsesordfører.

I hans øjne er billedet i offentligheden blevet ældrecheck og hospice, og det er såmænd naturligt nok, når arbejdsprogrammet endnu ikke rummer et afsnit om ungdomspolitik. Derfor har han lavet en foreløbig skitse.

- Det er tid til at udvide mediernes og befolkningens opfattelse af Dansk Folkeparti. En bedre profilering af partiets profil på ungdomsområdet er bydende nødvendig, fortsætter Martin Henriksen.

Blandt Henriksens stribe af forslag er et af de mest opsigtsvækkende en klækkelig lønforhøjelse til studerende på barselsorlov. De får i dag cirka 4.200 kroner efter skat, hvilket er alt for lidt, mener han.

- De skal fremover kunne få et sted mellem 7.000-9.000 kroner efter skat gennem et år. Pengene er vi villige til at finde inden for det eksisterende SU-forlig. Her tænker vi på de hjemmeboende unge, hvis forældre tjener pænt, fortæller Martin Henriksen og oplyser, at de hjemmeboende får cirka én milliard kroner i SU.

- Det er de studerende med børn, som i dag sidder tilbage med den største studiegæld!

Det er kun første punkt.

- Ja, der skal heller ikke længere være et loft over, hvor meget de studerende må tjene ved siden af deres SU. Alle ved, at studerende med studiejobs er populære hos arbejdsgiverne.

Noget andet, som er særdeles populært, er sex. For populært - i hvert fald handler Dansk Folkepartis ungdomslinje at være om tilbageholdende. Ja, Henriksen bruger ordet "afholdenhed".

Alt er nemlig blevet til sex, sex, sex. På internettet vælter brysterne ud i hovedet påén, reklamerne spiller i en uendelighed på sex og 38 procent af de 15-årige har haft deres seksuelle debut.

- Vi har seksualundervisning, men vi vil godt lægge vægt på afholdenhed. Det er også vigtigt, når man får en kæreste, at det med at kaste sig ud i sex, det er ikke noget, man bare gør. Der skal være nogle overvejelser bag. I seksualundervisningen skal man nemlig ikke bare forholde sig til det tekniske. Næh, parforhold og sex skal man forbinde med loyalitet og troskab. Det skal man være bedre til at inddrage, siger Henriksen, der i øvrigt selv fik sin seksuelle debut som 16-årig.

- Nu lyder det som opdragelse, men det skal det ikke være. Det står forældrene for, men jeg tror, at forældrene ville sætte pris på, at skolen tog hul på sådan en debat.

Men hvordan lærer man at stå imod kværnen af sex og porno?

- Ved at tale værdier, holdninger. Langsomt kan det ændre opfattelsen. Alene det, at det bliver sagt, vil gøre en utrolig stor forskel, tror jeg. Men dette fungerer ikke uden forældrene.

Til gengæld for mindre sex kan Dansk Folkeparti byde på mere motion. Skolerne skal over en uge køre et tema, hvor man spiller fodbold mandag, håndbold tirsdag, golf onsdag etc. Og lærerne i sådanne uger må gerne hedde Ståle Solbakken (fodboldtræner i FC København, red.), som i sidste ende skal motivere de unge til at begynde i den lokale idrætsklub.

Og da Dansk Folkeparti har meget magt på Christiansborg, så er det værd at følge med i Henriksens lange liste.

- Ja, ved det første møde i SU-forligskredsen rejser jeg ønsket om mere SU. Når det handler om motion, så må vi snakke med den kære undervisningsminister om en landsdækkende kampagne for at brede budskabet ud, og på de andre områder vil jeg i vores gruppe diskutere, hvordan vi angriber det bedst.

Kilde: Berlingske

Pind: Kedeligt at være MF´er

Politikken på Christiansborg er topstyret, menige folketingsmedlemmer har ingen indflydelse, men forventes at lade som om, og i øvrigt er det daglige arbejde kedeligt.

Arbejdet består mest i at vente og gå til møder, hvor man enten ikke har noget at lave, eller hvor man ikke må træde for meget ved siden af, for så kan det blive blodigt. Sådan oplever i hvert fald Venstres udenrigspolitiske ordfører, Søren Pind hverdagen ifølge hans weblog på Berlingske Tidendes hjemmeside.

- På Christiansborg er ordførerne konger over deres områder. Ministrene ligeså. Og resten har blot at klappe hælene sammen, men overfor omverdenen at udstråle overskud og påstanden om, at man skam har indflydelse på rigets ve og vel. For det forventer folk, skriver Søren Pind i sin weblog på berlingske.dk.

For Pind er gruppemøderne i Venstre en mulighed for at udfolde sig, fortsætter han, men selv her er der ifølge ham hård partidisciplin.

"Ve den, der træder for meget ved siden af. For politik er også blodig forretning," skriver han om gruppemøderne.

Berlingske Tidende ville gerne have bedt Søren Pind om at uddybe sin kritik af det parlamentariske arbejde i Venstre, men han befinder sig i denne uge i DR-programmet "Hiv stikket ud", og er i den forbindelse isoleret på Middelgrundsfortet uden adgang til telefon og e-mail indtil på fredag. En tiltrængt pause fra det politiske arbejde må man formode, for det er ifølge Søren Pind dødkedeligt.

Søren Pind kunne evt. bruge tiden til at færdiggøre sine mange bogprojekter, eller måske komme lidt udenfor Christiansborg.

Læs mere hos TV2 og besøg Pinds blog her.

Venstre: Wammen vil ikke lade os møde Mary

Venstrefolk i Århus Byråd er mugne over, at den socialdemokratiske borgmester, Nicolai Wammen, ikke tager dem med på rundtur i indvandrerkvarteret Gellerup sammen med kronprinsesse Mary, når hun tirsdag er på besøg. Wammen gør det kongelige besøg til et socialdemokratisk reklameprojekt, mener Venstrefolkene ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten.

Venstres rådmand for det sociale område og beskæftigelse, Gert Bjerregaard, har forgæves foreslået, at rådmændene kom med på rundturen. Og han er utilfreds med, at rådmændene ikke er inviteret med til en frokost i indvandrerindkøbscentret Bazar Vest.

- Det er klart, at vi også gerne vil være med til at fortælle de gode historier, og det synes jeg også, at man som borgmester skal have overskud til at kunne se, siger Gert Bjerregaard til avisen.

Borgmesteren siger, at fokus for besøget har været at få bragt kronprinsesse Mary i "øjenhøjde" med beboere og medarbejdere i Gellerup for at give hende så godt et indtryk som muligt af hverdagen i indvandrerkvarteret.

Vi forstår her på bloggen godt at Venstrefolkene er kede af at de ikke kan få deres billede taget som med Mary. Men at kalde det er socialdemokratisk reklameprojekt er satme langt ude. Det er vel begrænset hvor mange officielle personer Mary har behov for at møde. Det handler vel om at hun kommer ud og ser nogle almindelige mennesker.

I øvrigt mener jeg, at Kongehuset skal nedlægges...

Christian Mejdahls afløser fundet

Folketingets formand Christian Mejdahls (V) afløser som folketingskandidat i opstillingskredsen Vesthimmerland, er fundet.

De lokale venstrefolk valgte mandag formanden for Vesthimmerland Kommunes Kultur- og fritidsudvalg, Per Bisgaard, som folketingskandidat i den nye, sammenlagte opstillingskreds, der står til at give et sikkert valg for partiet.

Den 51-årige Per Bisgaard er overlærer og tidligere borgmester i den gamle Aalestrup Kommune samt tidligere medlem af det gamle Viborg Amtsråd. Han er desuden næstformand i Danmarks Biblioteksforening.

Christian Mejdahl meddelte i januar, at han trækker sig fra Folketinget, hvor han har siddet siden 1984. Han var valgt i den gamle Aars Kreds. Den nye kreds består af de nye storkommuner, Rebild og Vesthimmerland.

Kilde: Ekstra Bladet

Rosenkrantz-Theil stopper

Enhedslistens folketingsmedlem, Pernille Rosenkrantz-Theil, 30, forlader Folketinget efter næste velg. Det oplyser hun mandag morgen til TV 2 Radio.

Enhedslistens rotationsordning tillader deres folketingsmedlemmer at sidde tre perioder i træk, før de skal give plads til nye kræfter. Alligevel fortæller Pernille Rosenkrantz-Theil til TV 2 Radio, at det aldrig har været hendes plan at sidde i Folektinget i mere end to perioder.

Pernille Rosenkrantz-Theil fik sit store gennembrud ved sidste valg, men har siden været sygemeldt emd stress og skal nu til at være mor, så det kommer nok ikke som den store overraskelse at hun stopper. Hun har tidligere været Vejleder for den fri ungdomsuddannelse på Det Frie Gymnasium og Kampagneleder hos bistandsorganisationen Operation Dagsværk.

Pernille Rosenkrantz-Theil har været opstillet i Brønshøj-kredsen i Østre Storkreds siden 2003.

Kilde: Nyhedsavisen

Radikale vælgere vil have Helle Thorning-Schmidt

Mere end hver anden af De Radikales vælgere, 58 procent, ser Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt som oppostionens leder og statsministerkandidat. Bare 24 procent af vælgerne peger på partiets egen formand Marianne Jelved.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Zapera har foretaget for Ugebrevet Mandag Morgen. Ugebrevet konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at partiets politiske soloridt og insisteren på at pege på Marianne Jelved svækker oppositionen i de radikale vælgeres egne øjne.

Flere af De Radikale vælgere har faktisk svært ved at tage idéen om Marianne Jelved som statsministerkandidat alvorligt. Lidt færre end hver tredje tror, at hun er en realistisk kandidat.

41 procent regner med, at partiet, hvis det bliver aktuelt, vil pege på den socialdemokratiske formand.

Morten Helveg Petersen, der er medlem af den radikale folketingsgruppes ledelse, erkender, at det er svært at få øje på lyspunktet i undersøgelsen.

- Tallene understreger, at vi stadig har en stor udfordring foran os. Det er en stor mundfuld. For ved at gå selv forsøger vi at sprænge nogle af de rammer og dogmer, der i årevis har været gældende i dansk politik, siger han til Danmarks Radio.

Han understreger dog samtidig, at valget om at gå selv har været nødvendigt, fordi partiet vil insistere på en anden politik end den regeringen fører. Den har Socialdemokraterne kopieret for meget af, lyder hans dom. Så han bevarer troen på solistrollen trods tallene i Mandag Morgen.

- I sidste ende tror jeg, at vælgerne vil respektere og forstå, at et politisk partis opgave først og fremmest er at fremlægge sine holdninger og synspunkter, siger han.

Siden De Radikale for snart et år siden midt under Muhammed-krisen bekendtgjorde deres løsrivelse fra Socialdemokraterne, er det gået jævnt ned ad bakke i meningsmålingerne. I april kunne partiet mønstre rekordagtige 12 procent af vælgerne. I målinger fra både januar og februar var tallet 8,3 procent.

Marianne Jelveds fortsatte lederskab for De Radikale er ved at være et kæmpe problem for partiet, og der må gå elementer rundt i folketingsgruppen der pønser på et opgør med Jelved, mens tid stadigvæk er. Der er under to år til næste valg og det burde være tid nok til at finde en afløser.

Her på bloggen erkender vi gerne at vi ikke er så velbevandret i interne radikale fløjkrige, så om de bliver Vestager, Helveg III, Khader eller en helt fjerde kan vi kun gisne om, men på et mere overordnet plan er det vel også hip som hap om det bliver den ene eller den anden - bare dødvægten Jelved forsvinder og kan give partiet en tiltrænkt saltvandsindsprøjtning.

Kilde: Danmarks Radio

Hvornår er man borgmester?

Det var byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune Svend Madsen (V), der ønskede en debat i byrådet om hvad, hvornår og hvor meget en borgmester må sige - og hvornår borgmesteren er borgmester, og hvornår han er privatperson. Det skriver Randers Amtsavis.

Årsagen til debatten er borgmester Hans Christian Maarups (S) tale ved en støttedemonstration i Mariager i januar. Her var flere hundrede borgere samlet for at vise deres utilfredshed med udvisningen af Mirsad, der er etnisk albaner fra Serbien. Mirsad er efterlyst af politiet og lever under jorden i Mariager-området.

I sin tale ved demonstrationen sagde H.C. Maarup blandt andet, at det er hyklerisk, når personer som Mirsad ikke kan få lov til at forsørge sin familie.

Borgmesterens tale havde stødt Svend Madsen, der mener, at man som borgmester skal være meget forsigtig med, hvad man siger. En borgmesterudtalelse kan meget nemt opfattes som hele byrådets holdning.

Derfor havde Svend Madsen bedt om at få punktet på byrådets dagsorden ved byrådsmødet torsdag aften.

- Jeg må bede Svend Madsen uddybe punktet, for jeg forstår ikke meningen og hensigten, sagde H.C. Maarup og gav ordet til Venstres byrådsmedlem.

- Problemet er, at folk opfatter udtalelserne som en officiel udtalelse, og jeg kan godt forstå, at folk opfatter den tale, som Mariagerfjord Kommunes officielle holdning, forklarede Svend Madsen.

Borgmester 24 timer i døgnet
Svend Madsen forklarede byrådet, at han var blevet ringet op af flere borgere, der var stødt over borgmesterens tale. Derfor ønskede Svend Madsen, at det fremover tydeligt skal fremgå, om H.C. Maarup udtaler sig som borgmester, eller om han udtaler sig som privatperson.

Hertil svarede H.C. Maarup, at han havde meget svært ved at se, hvordan sådan en adskillelse kan finde sted i praksis.

- Jeg er borgmester 24 timer i døgnet, også når jeg sover, sagde borgmesteren.

- Det er et stort ansvar at være borgmester, og man skal tænke sig om, men det er umuligt at varetage alle 42.000 indbyggeres synspunkter, fortsatte han og tilføjede, at det vel var på holdninger, han var blevet valgt som borgmester.

I byrådssalen var der dog opbakning til borgmesterens deltagelse i protestaktionen i Mariager, og til den tale han havde holdt. Blandt andet Finn Cilleborg (S), Poul Bergman (S) og Nicolaj Holm (R) udtrykte glæde over, at have en borgmester der turde have holdninger.

- Jeg respekterer Svend Madsens holdning, men jeg håber, at vi kan lade den falde, for vi skal være glade for, at vi i Danmark kan sige, hvad vi vil, sagde Finn Cilleborg, og forsøgte at lukke debatten.

Den blev dog ved i en halv time, og Erik Kirkegaard Mikkelsen (K) og Kim Laursen (V) støttede Svend Madsen, og opfordrede til god omtanke fremover.

- Jeg skal tænke mig om, det lover jeg, sluttede H.C. Maarup, men han understregede, at han ikke fortrød hverken sin deltagelse eller sine udtalelser ved støttedemonstration i Mariager i januar.

Her i landet har vi jo en statsminister og altså Svend Madsens partileder, der ikke har problemer med at være statsminister med et sæt holdninger på det ene tidspunkt og så være privatpersonen Anders Fogh Rasmussen med et helt andet sæt holdninger, det næste. Så at en borgmester har holdninger til andet og mere end lokalplaner og kommunalbudgettet bør ikke være noget problem.

Kilde: Randers Amtsavis

Bredt ønske om letbane til Århus, og så skal der gøres noget ved integrationen

De vigtigste opgaver i de kommende år er at skabe bedre trafikforbindelser og øge indsatsen på integrations- og beskæftigelsesområdet. Det mener hovedparten af de århusianske folketingspolitikere på kryds og tværs af partiskel.

"Hold fokus på at få en letbane til Århus og øg indsatsen på integrationsområdet markant."

Det er hovedbudskaberne fra hovedparten af de folketingspolitikere, der er valgt eller bosat i Århus, til deres kollegaer i Århus Byråd. Det viser en rundspørge, som JP Århus har foretaget som en midtvejsstatus siden folketingsvalget i februar for to år siden.

Men også bedre togforbindelser til byen, uddannelsesområdet, havnefronten, den kommende hospitalsby og kamp mod øget social ulighed er blandt de områder, som landspolitikerne ser som de største udfordringer for Århus i de kommende år.

- De vigtigste udfordringer er set med mine øjne infrastrukturen og de sociale udfordringer, fastslår bl.a. de konservatives Tom Behnke med opbakning fra partifællen Henriette Kjær, der vil prioritere en statslig medfinansiering af letbanen højt.

De radikales Morten Østergaard finder, at integrationsindsatsen er vigtigst.

- Århus skal være en by for alle med plads til forskellighed, og det kræver investeringer i problemramte områder, påpeger han.

Socialdemokraten René Skau Björnsson er på linje.

- Ghettoiseringen og den stigende ulighed er de største problemer, som Århus står overfor. Vi skal bekæmpe den stigende fattigdom, der bogstaveligt talt sætter folk fra hus og hjem, påpeger han.

Også partifællen Hüseyin Arac fremhæver integrationsindsatsen.

- Integrationen er Danmarks og politikernes største politiske, menneskelige og sociale opgave, mener han, mens Svend Auken påpeger, at det er vigtigt at bevare velfærden og undgå nye besparelser på kommunens budgetter.

Arac og Aukens partifælle Kirsten Brosbøl fremhæver uddannelsesområdet som et særligt indsatsområde for Århus.

- Århus skal være uddannelsesby nr. 1, og med det nye superuniversitet bliver der gode muligheder for at tiltrække nye forskningsmidler til byen, forklarer hun.

Endelig peger SFs Morten Homann på, at det i høj grad handler om at prioritere blandt opgaverne.

- Derfor mener jeg, at etableringen af et letbanesystem er det vigtigste projekt for Århus, og jeg vil arbejde hårdt for at få statspenge til det, siger han.

Kilde: Jyllands-Posten