DDF-politikeren Morten S. Petersen er gået langt over grænsen. Det mener hans politiske kollegaer i Svendborg Kommunes byråd, som er forargede over, at han i et læserbrev i Fyns Amts Avis opfordrer til at en jugoslavisk dreng bliver tvangsfjernet. Det fortæller Danske Kommuner.
Læserbrevet skaber forargelse, fordi tvangsfjernelsen er uden for hans udvalgsområde, nemlig kultur- og planlægningsudvalget. Desuden er tvangsfjernelsen en sag, der bør behandles i fortrolighed, mener kritikerne.
- Jeg bryder mig ikke om det. Man skal ikke som politiker gå ud offentligt og stemple en bestemt dreng, siger byrådsmedlem Karen Strandhave (S), som er formand for kommunens tvangsfjernelsesudvalg, til Fyens Stiftstidende.
Christian Kaastrup (S), medlem af kultur- og planlægningsudvalget, er dog ikke overrasket.
- Det kan han ikke tillade sig. Men det er Dansk Folkepartis kedelige og utrolig firkantede måde at optræde på i forhold til flygtninge og indvandrere. Det viser, hvilket niveau de befinder sig på, siger han.
Men opstanden preller tilsyneladende af på Morten S. Petersen.
- Sagen var jo allerede omtalt i medierne. Hvis andre synes, det er forkasteligt, hvad jeg har gjort, så tager jeg det stille og roligt. Det kan ikke bringe mit pis i kog. Jeg kan ikke tage det alvorligt, siger han.
Kilde: Danske Kommuner.
fredag, marts 23, 2007
torsdag, marts 22, 2007
Eksborgmester beskyldes for fusk
Som folkevalgt socialdemokrat skal man betale to procent af sit honorar i partiskat, også selv om man har forladt partiet. Derfor truer Socialdemokraterne på Langeland Rudkøbings tidligere borgmester Johan Norden med en advokat.
Norden, der forlod partiet tilbage i april 2006 i protest mod formand Helle Thorning-Schmidt, har nemlig ikke betalt sin partiskat for den sidste periode, han var medlem. På partiets generalforsamling forleden tordnede formand Poul Ulfe imod Johan Norden og beskyldte ham for snyd.
Eksborgmesteren, der i dag er løsgænger i Langeland Kommunes byråd, indrømmer, at han har glemt at betale partiskatten. Men han er utilfreds med, at han skal trues fra talerstolen på en generalforsamling.
- Det er vel meget normalt, at den, man skylder penge, retter henvendelse først, inden de begynder at true med advokat, siger han til Fyens Stiftstidende.
På generalforsamlingen kaldte Poul Ulfe det en navlebeskuende beslutning, at Johan Norden forlod partiet, efter man havde brugt penge på hans borgmesterkandidatur.
Nordens exit fra Socialdemokraterne skyldtes ikke kun Helle Thorning-Schmidt, men også, at han var blevet vraget som folketingskandidat i Svendborgkredsen.
Kilde: Danske Kommuner.
Norden, der forlod partiet tilbage i april 2006 i protest mod formand Helle Thorning-Schmidt, har nemlig ikke betalt sin partiskat for den sidste periode, han var medlem. På partiets generalforsamling forleden tordnede formand Poul Ulfe imod Johan Norden og beskyldte ham for snyd.
Eksborgmesteren, der i dag er løsgænger i Langeland Kommunes byråd, indrømmer, at han har glemt at betale partiskatten. Men han er utilfreds med, at han skal trues fra talerstolen på en generalforsamling.
- Det er vel meget normalt, at den, man skylder penge, retter henvendelse først, inden de begynder at true med advokat, siger han til Fyens Stiftstidende.
På generalforsamlingen kaldte Poul Ulfe det en navlebeskuende beslutning, at Johan Norden forlod partiet, efter man havde brugt penge på hans borgmesterkandidatur.
Nordens exit fra Socialdemokraterne skyldtes ikke kun Helle Thorning-Schmidt, men også, at han var blevet vraget som folketingskandidat i Svendborgkredsen.
Kilde: Danske Kommuner.
Ritt Bjerregaard vandt på tabersag
Rydningen af Ungdomshuset fik Københavns overborgmesters popularitet blandt borgerne til at stige. Det viser en Rambøll-undersøgelse ifølge Jyllands-Posten.
Før rydningen var kun hver fjerde borger i hovedstaden positivt indstillede over for Ritt Bjerregaard, men efter nedrivningen ser hver tredje københavner positivt på overborgmesteren.
Det viser friske tal fra en undersøgelse, som Rambøll har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten i perioden 12. til 16. marts præcis to uger efter rydningen af huset på Jagtvej 69.
På Rådhuset læser socialdemokraternes gruppeformand Jesper Christensen undersøgelsens resulater med tilfredshed.
- Sådan en sag er aldrig en ønskesag. Men tallene viser, at det er blevet tydeligt for borgerne, at vi har gjort meget for at løse konflikten. Vi har brugt mange kræfter på den, så jeg synes, det er fortjent, siger han.
Undersøgelsen viser også, at hele 65 pct. af borgerne mener, at Københavns Kommune i det ene eller andet omfang bør finde et nyt hus til de unge. Det tal overrasker ikke socialdemokraterne.
- Jeg kan sagtens forstå, københavnerne mener, at kommunen har et ansvar for sine unge. Men jeg tvivler på, at tallene er et udtryk for, at de vil have kommunen til at forære brugerne et tilsvarende hus. Vi har et ansvar for at have tilbud til de unge, og vi har også et kommunalt drevet ungdomshus. Men størstedelen af de tidligere brugere af Jagtvej 69 ønsker noget andet, og det er svært for nogen kommune at stille til rådighed, siger Jesper Christensen.
At Ritt formår at vende en tabersag til sin egen fordel, er ikke ukendt. Hun er en af de få politikere, der har gjort det adskillige gange i sin efterhånden lange karriere. Opskrfiten er ganske enkel: Hun vælger en holdning, og så står hun fast. Urokkelig. Og hun fortæller det åbent og på sin egen skolelærermanér.
Hun har en god evne til at tænke strategisk, og er i stand til at se flere skridt frem. I sagen om Ungdomshuset vidste hun med stor sikkerhed, hvad udfaldet ville blive, og derfor fulgte hun den plan, hun allerede kunne lægge, før hun trådte til som overborgmester til punkt og prikke.
Mange kan også huske hendes håndtering af kogalskabsagen, da de første syge køer blev opdaget i Danmark. En voldsom krise, som let kunne have bragt en ny fødevareminister i knæ. Men Ritts håndtering var forbilledlig, og mange politikere kunne med fordel studere netop den sag og lære af den, hvordan man håndterer frygt og panik i befolkningen bedst.
Kilde: Jyllands-Posten.
Før rydningen var kun hver fjerde borger i hovedstaden positivt indstillede over for Ritt Bjerregaard, men efter nedrivningen ser hver tredje københavner positivt på overborgmesteren.
Det viser friske tal fra en undersøgelse, som Rambøll har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten i perioden 12. til 16. marts præcis to uger efter rydningen af huset på Jagtvej 69.
På Rådhuset læser socialdemokraternes gruppeformand Jesper Christensen undersøgelsens resulater med tilfredshed.
- Sådan en sag er aldrig en ønskesag. Men tallene viser, at det er blevet tydeligt for borgerne, at vi har gjort meget for at løse konflikten. Vi har brugt mange kræfter på den, så jeg synes, det er fortjent, siger han.
Undersøgelsen viser også, at hele 65 pct. af borgerne mener, at Københavns Kommune i det ene eller andet omfang bør finde et nyt hus til de unge. Det tal overrasker ikke socialdemokraterne.
- Jeg kan sagtens forstå, københavnerne mener, at kommunen har et ansvar for sine unge. Men jeg tvivler på, at tallene er et udtryk for, at de vil have kommunen til at forære brugerne et tilsvarende hus. Vi har et ansvar for at have tilbud til de unge, og vi har også et kommunalt drevet ungdomshus. Men størstedelen af de tidligere brugere af Jagtvej 69 ønsker noget andet, og det er svært for nogen kommune at stille til rådighed, siger Jesper Christensen.
At Ritt formår at vende en tabersag til sin egen fordel, er ikke ukendt. Hun er en af de få politikere, der har gjort det adskillige gange i sin efterhånden lange karriere. Opskrfiten er ganske enkel: Hun vælger en holdning, og så står hun fast. Urokkelig. Og hun fortæller det åbent og på sin egen skolelærermanér.
Hun har en god evne til at tænke strategisk, og er i stand til at se flere skridt frem. I sagen om Ungdomshuset vidste hun med stor sikkerhed, hvad udfaldet ville blive, og derfor fulgte hun den plan, hun allerede kunne lægge, før hun trådte til som overborgmester til punkt og prikke.
Mange kan også huske hendes håndtering af kogalskabsagen, da de første syge køer blev opdaget i Danmark. En voldsom krise, som let kunne have bragt en ny fødevareminister i knæ. Men Ritts håndtering var forbilledlig, og mange politikere kunne med fordel studere netop den sag og lære af den, hvordan man håndterer frygt og panik i befolkningen bedst.
Kilde: Jyllands-Posten.
Forsker: LO markerer endelig løsrivelse fra S
Det er et tegn på den endelige løsrivelse mellem fagbevægelsen og socialdemokraterne, at LO direkte rakte hånden ud til V og K med et ønske om at være med i regeringens kvalitetsreform.
Det mener forsker i arbejdsmarkedspolitik Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet, der kalder det en "unik" situation.
Grunden til enegangen er klar, mener han.
- For det første er LO som altid opsat på at vise, at de kæmper for indflydelse til deres medlemmer. For det andet vil de gerne signalere uafhængig af socialdemokraterne, siger Christian Albrekt Larsen.
Han mindes kun én gang tidligere, hvor det samme er sket.
- Da Svend Auken og S var i opposition under Schlüterregeringen, blev fagbevægelsen også mere og mere desperat, og det endte med, at de gerne ville forhandle direkte med den borgerlige regering i slutningen af 80'erne, siger han.
Men dengang var situationen en anden, fordi Auken var i hård opposition, mens Helle Thorning i dag gerne vil forhandle og lave brede forlig, understreger han.
- Hvis nu Frank Jensen havde været oppositionsleder og slet ikke ville røre kvalitetsreformen, kunne man bedre forstå fagbevægelsen. Men de har gået enegang i en situation, hvor de ikke behøvede det. Derfor er det unikt og et tegn på den endelige løsrivelse mellem fagbevægelsen og S, siger Christian Albrekt Larsen til Ritzau.
Efter et møde onsdag mellem LO og S siger LO-formand Hans Jensen stadig, at LO ikke giver veto til Socialdemokraterne. Men det kan han også sagtens sige, mener Christian Albrekt Larsen.
- Både Socialdemokraterne og regeringen har interesse i at S er med i kvalitetsreformen. Derfor er det nærmest utænkeligt, at S ikke kommer med, og derfor bliver en situation, hvor LO forhandler videre med regeringen, mens S siger fra, ret hypotetisk, siger han.
Det gør det ifølge Christian Albrekt Larsen til en gratis markering af uafhængighed, at LO ikke giver S veto. Men skulle den "utænkelige" situation alligevel melde sig, kommer LO i vanskeligheder.
- Så langt tror jeg ikke, LO har tænkt, og skulle det ske, så står de med et problem, siger Christian Albrekt Larsen.
Hvis man følger Albrekt Larsens analyse, må det betragtes som en noget besynderlig udvikling. Helle Thorning-Schmidt blev bl.a. valgt med støtte fra fagbevægelsen, og de fleste havde forventet at se et tæt parløb mellem LO og S-toppen. Men forholdet mellem parti og fagbevægelse er i dag næsten koldere end under både Lykketoft og Nyrup.
At LO har brug for at hive tydelige resultater hjem, er hævet over enhver tvivl. Medlemsafgangen kræver mere af forbundene, og hovedorganisationen skal derfor også gøre sine resultater synlige overfor forbundene.
Regeringen har samtidig brug for LO, og kan levere den vare, som Socialdemokraterne ikke har kunnet levere siden 2001: Reformer, der gavner LO og LO's medlemmer.
Samtidig er Anders Fogh faktisk villig - og interesseret i - at give LO en stor del af æren for nye resultater. Jo flere gange, han kan blive fotograferet sammen med Hans Jensen, desto bedre.
Derfor er det ganske forståeligt, at LO-toppen går til møder i Statsministeriet, og også ganske naturligt, at Anders Fogh lader Hans Jensen tage æren for idéen og komme med forslag, uden at skyde dem ned straks (hvornår har vi sidst set, at en fagforening kan stille forslag om at bruge 3-5 mia., uden Fogh straks kalder det overbudspolitik, socialistisk ballade eller brud på skattestoppet?).
Det mener forsker i arbejdsmarkedspolitik Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet, der kalder det en "unik" situation.
Grunden til enegangen er klar, mener han.
- For det første er LO som altid opsat på at vise, at de kæmper for indflydelse til deres medlemmer. For det andet vil de gerne signalere uafhængig af socialdemokraterne, siger Christian Albrekt Larsen.
Han mindes kun én gang tidligere, hvor det samme er sket.
- Da Svend Auken og S var i opposition under Schlüterregeringen, blev fagbevægelsen også mere og mere desperat, og det endte med, at de gerne ville forhandle direkte med den borgerlige regering i slutningen af 80'erne, siger han.
Men dengang var situationen en anden, fordi Auken var i hård opposition, mens Helle Thorning i dag gerne vil forhandle og lave brede forlig, understreger han.
- Hvis nu Frank Jensen havde været oppositionsleder og slet ikke ville røre kvalitetsreformen, kunne man bedre forstå fagbevægelsen. Men de har gået enegang i en situation, hvor de ikke behøvede det. Derfor er det unikt og et tegn på den endelige løsrivelse mellem fagbevægelsen og S, siger Christian Albrekt Larsen til Ritzau.
Efter et møde onsdag mellem LO og S siger LO-formand Hans Jensen stadig, at LO ikke giver veto til Socialdemokraterne. Men det kan han også sagtens sige, mener Christian Albrekt Larsen.
- Både Socialdemokraterne og regeringen har interesse i at S er med i kvalitetsreformen. Derfor er det nærmest utænkeligt, at S ikke kommer med, og derfor bliver en situation, hvor LO forhandler videre med regeringen, mens S siger fra, ret hypotetisk, siger han.
Det gør det ifølge Christian Albrekt Larsen til en gratis markering af uafhængighed, at LO ikke giver S veto. Men skulle den "utænkelige" situation alligevel melde sig, kommer LO i vanskeligheder.
- Så langt tror jeg ikke, LO har tænkt, og skulle det ske, så står de med et problem, siger Christian Albrekt Larsen.
Hvis man følger Albrekt Larsens analyse, må det betragtes som en noget besynderlig udvikling. Helle Thorning-Schmidt blev bl.a. valgt med støtte fra fagbevægelsen, og de fleste havde forventet at se et tæt parløb mellem LO og S-toppen. Men forholdet mellem parti og fagbevægelse er i dag næsten koldere end under både Lykketoft og Nyrup.
At LO har brug for at hive tydelige resultater hjem, er hævet over enhver tvivl. Medlemsafgangen kræver mere af forbundene, og hovedorganisationen skal derfor også gøre sine resultater synlige overfor forbundene.
Regeringen har samtidig brug for LO, og kan levere den vare, som Socialdemokraterne ikke har kunnet levere siden 2001: Reformer, der gavner LO og LO's medlemmer.
Samtidig er Anders Fogh faktisk villig - og interesseret i - at give LO en stor del af æren for nye resultater. Jo flere gange, han kan blive fotograferet sammen med Hans Jensen, desto bedre.
Derfor er det ganske forståeligt, at LO-toppen går til møder i Statsministeriet, og også ganske naturligt, at Anders Fogh lader Hans Jensen tage æren for idéen og komme med forslag, uden at skyde dem ned straks (hvornår har vi sidst set, at en fagforening kan stille forslag om at bruge 3-5 mia., uden Fogh straks kalder det overbudspolitik, socialistisk ballade eller brud på skattestoppet?).
JuniBevægelsen venter strid om nyt idéprogram
JuniBevægelsens første ny idéprogram i femten år kan afføde strid ved landsmødet i weekenden i Århus. Skønt hele ledelsen støtter idéprogrammet, mener mange især ældre medlemmer, at det går for hurtigt og for langt. Det fortæller Ritzau.
Det oplyste landsformanden Hanne Dahl torsdag ved et pressemøde på Christiansborg.
- Jeg venter en klar konflikt og generationskamp mellem, hvorvidt vi erkender EU som et eksisterende samarbejde eller stadig ønsker at lave det om helt fra bunden, sagde hun i forventning om et "ordentligt bråvallaslag" blandt de godt 100 delegerede på landsmødet. Idéprogrammet skal lørdag vedtages med to tredjedeles flertal på landsmødet.
Her lancerer JuniBevægelsen en underskriftsindsamling, som kræver en folkeafstemning om EU's forfatningstraktat. Det sker på hjemmesiden "www.folkeafstemning.eu", forklarede Hanne Dahl.
JuniBevægelsen lancerer også sit ny slogan "Kritik og resultater". Siden det franske og hollandske nej er der sket flere fremskridt for åbenheden i EU, påpegede EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde.
Folketingets Europaudvalg holder åbne møder. EU-Kommissionen sender hver uge forslag til alle medlemslandenes parlamenter, som vurderer, om forslagene strider mod EU's nærhedsprincip. I Tyskland kan politikerne se alle dokumenter fra EU-landenes faste repræsentationer, COREPER, i Bruxelles. Modtagere af EU's landbrugsstøtte offentliggøres nu på internettet i hvert andet medlemsland og i alle lande fra 2009, forklarede Jens-Peter Bonde.
Junibevægelsen er nu gældfri efter at have afbetalt godt to millioner kroner gæld siden EU-parlamentsvalget i 2004, oplyste Hanne Dahl.
Det oplyste landsformanden Hanne Dahl torsdag ved et pressemøde på Christiansborg.
- Jeg venter en klar konflikt og generationskamp mellem, hvorvidt vi erkender EU som et eksisterende samarbejde eller stadig ønsker at lave det om helt fra bunden, sagde hun i forventning om et "ordentligt bråvallaslag" blandt de godt 100 delegerede på landsmødet. Idéprogrammet skal lørdag vedtages med to tredjedeles flertal på landsmødet.
Her lancerer JuniBevægelsen en underskriftsindsamling, som kræver en folkeafstemning om EU's forfatningstraktat. Det sker på hjemmesiden "www.folkeafstemning.eu", forklarede Hanne Dahl.
JuniBevægelsen lancerer også sit ny slogan "Kritik og resultater". Siden det franske og hollandske nej er der sket flere fremskridt for åbenheden i EU, påpegede EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde.
Folketingets Europaudvalg holder åbne møder. EU-Kommissionen sender hver uge forslag til alle medlemslandenes parlamenter, som vurderer, om forslagene strider mod EU's nærhedsprincip. I Tyskland kan politikerne se alle dokumenter fra EU-landenes faste repræsentationer, COREPER, i Bruxelles. Modtagere af EU's landbrugsstøtte offentliggøres nu på internettet i hvert andet medlemsland og i alle lande fra 2009, forklarede Jens-Peter Bonde.
Junibevægelsen er nu gældfri efter at have afbetalt godt to millioner kroner gæld siden EU-parlamentsvalget i 2004, oplyste Hanne Dahl.
Viceborgmester i Folketinget
Endnu en tidligere borgmester er på vej i Folketinget, og denne gang er det ikke kun en forhåbning. Ledøje-Smørum sidste førstemand Jens Jørgen Nygaard (K), der i dag er viceborgmester i Egedal, er ikke alene blevet folketingskandidat. Han skal også vikariere for en partifælle.
Til oktober går Charlotte Dyremose på barsel, og så rykker Jens Jørgen Nygaard ind for at varme hendes plads.
- Jeg glæder mig rigtig meget til vikariatet, og jeg er sikker på, at det bliver et rigtig godt springbræt til mit kandidatur ved næste folketingsvalg, hedder det i en pressemeddelelse fra viceborgmesteren.
Kilde: Danske Kommuner.
Til oktober går Charlotte Dyremose på barsel, og så rykker Jens Jørgen Nygaard ind for at varme hendes plads.
- Jeg glæder mig rigtig meget til vikariatet, og jeg er sikker på, at det bliver et rigtig godt springbræt til mit kandidatur ved næste folketingsvalg, hedder det i en pressemeddelelse fra viceborgmesteren.
Kilde: Danske Kommuner.
onsdag, marts 21, 2007
Ny borgerlig netavis på vej
Det borgerlige Danmark har åbenbart ikke nok i, at de sidder totalt på den papirbårne presse. Nu skal nettet også indtages af borgerlige synspunkter.
Det mener i hvert fald Berlingske-journalisten, fhv. VU'er Ole Birk Olesen, der den 1. april forlader sin stilling på Tanten for at blive redaktør på en ny bogerlig internet-avis.
Net-avisen bliver annoncefinansieret og vil indeholde nyhedsartikler, som man kender det fra det etablerede medier, dog set fra en borgerlig synsvinkel. Altså en dansk pendant til Fox News - Fair & Balanced.
Her fra Dansk Politik vil vi gerne sige pøj, pøj til Birk Olesen. Vi håber, det bliver en succes og glæder os til at finde ud af, hvad adressen for avisen bliver.
Kilde: Nyhedsavisen.
Det mener i hvert fald Berlingske-journalisten, fhv. VU'er Ole Birk Olesen, der den 1. april forlader sin stilling på Tanten for at blive redaktør på en ny bogerlig internet-avis.
Net-avisen bliver annoncefinansieret og vil indeholde nyhedsartikler, som man kender det fra det etablerede medier, dog set fra en borgerlig synsvinkel. Altså en dansk pendant til Fox News - Fair & Balanced.
Her fra Dansk Politik vil vi gerne sige pøj, pøj til Birk Olesen. Vi håber, det bliver en succes og glæder os til at finde ud af, hvad adressen for avisen bliver.
Kilde: Nyhedsavisen.
Odense-borgmester kritiseres for indholdsløs studietur
Det faglige indhold var alt andet end prangende, da en gruppe fynske borgmestre og embedsfolk sidste år rejste med KMD til Athen. Flere af de planlagte programpunkter blev aflyst, og det fik Odenses byråd til at reagere.
Byrådsmedlemmerne mente ikke, at det kunne forsvares at betale 9800 kroner for borgmesterens rejse. Det havde de ret i, lyder vurderingen fra Statsforvaltningen i Syddanmark. I en ny afgørelse slås det fast, at det faglige indhold af rejsen var alt for tyndt. Det skriver Danske Kommuner.
Selv mener Odenses konservative borgmester Jan Boye dog ikke, han har gjort noget forkert.
- Jeg mener, at jeg meldte mig til det her arrangement i god tro. Ændringerne, der har ført til Statsforvaltningens afgørelse, kom til efter, jeg havde afgivet min bindende tilmelding. Derfor har jeg meldt mig til i forhold til det oprindelige programudkast, siger han.
De øvrige deltagere på turen talte blandt andre Tommerups borgmester Finn Brunse (S), Munkebos borgmester Palle Hansborg-Sørensen (S), amts- og byrådsmedlem Steen Møller (K) fra Odense og kommunaldirektør Egon Gaarde, Munkebo Kommune. Statsforvaltningen vil ikke gøre yderligere i sagen.
Kilde: Dansk Politik.
Byrådsmedlemmerne mente ikke, at det kunne forsvares at betale 9800 kroner for borgmesterens rejse. Det havde de ret i, lyder vurderingen fra Statsforvaltningen i Syddanmark. I en ny afgørelse slås det fast, at det faglige indhold af rejsen var alt for tyndt. Det skriver Danske Kommuner.
Selv mener Odenses konservative borgmester Jan Boye dog ikke, han har gjort noget forkert.
- Jeg mener, at jeg meldte mig til det her arrangement i god tro. Ændringerne, der har ført til Statsforvaltningens afgørelse, kom til efter, jeg havde afgivet min bindende tilmelding. Derfor har jeg meldt mig til i forhold til det oprindelige programudkast, siger han.
De øvrige deltagere på turen talte blandt andre Tommerups borgmester Finn Brunse (S), Munkebos borgmester Palle Hansborg-Sørensen (S), amts- og byrådsmedlem Steen Møller (K) fra Odense og kommunaldirektør Egon Gaarde, Munkebo Kommune. Statsforvaltningen vil ikke gøre yderligere i sagen.
Kilde: Dansk Politik.
VU skælder ud på Haarder
VU-formand bakker op om Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen, der har kritiseret Bertel Haarder, fordi ministeren lader UNI-C under Undervisningsministeriet fungere som både offentlig rådgiver og privat it-leverandør. Det skriver Computerworld.
- Jeg er uforståelig overfor, hvordan Bertel Haarder kan forsvare den nuværende form med UNI-C, som både offentlig og privat aktør. Det strider mod grundlæggende liberal tankegang og harmonerer på ingen måde med regeringens kvalitetsreform, der netop skal skabe konkurrence i det offentlige, siger formand Karsten Lauritzen fra VU, der også er folketingskandiat for Venstre.
I stedet bør UNI-C holde sig til at rådgive ministeriet, mener Karsten Lauritzen.
Dermed stiller VU-formanden sig op i rækken af kritikkere. Dansk Industri og en række virksomheder har også beklaget sig over UNI-Cs dobbeltrolle.
I sidste uge kaldte Michael Aastrup Jensen UNI-Cs markedsandel på 81 procent af skolernes intranet-system for "monopol-lignende".
Og kritikken blev ikke mindre af, at 14 millioner kroner ud af 18 millioner kroner i statens første tilskudsrunde til opdatering af skolernes intranet, gik til produktet Skole-Intra, der forhandles af UNI-C.
Siden har blandt andre direktør Lars Fredsted fra Tabulex, en konkurrent til UNI-C, i et klagebrev til ministeren kaldt tingenes tilstand på området for "ikke særligt liberalt".
Han opfordrer i brevet, der også er sendt til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Bendt Bendtsen, Bertel Haarder til at gribe ind.
It-ordfører Michael Aaastrup Jensen vil tage sagen op med Bertel Haarder til næste gruppemøde hos Venstre.
Kilde: Computerworld.
- Jeg er uforståelig overfor, hvordan Bertel Haarder kan forsvare den nuværende form med UNI-C, som både offentlig og privat aktør. Det strider mod grundlæggende liberal tankegang og harmonerer på ingen måde med regeringens kvalitetsreform, der netop skal skabe konkurrence i det offentlige, siger formand Karsten Lauritzen fra VU, der også er folketingskandiat for Venstre.
I stedet bør UNI-C holde sig til at rådgive ministeriet, mener Karsten Lauritzen.
Dermed stiller VU-formanden sig op i rækken af kritikkere. Dansk Industri og en række virksomheder har også beklaget sig over UNI-Cs dobbeltrolle.
I sidste uge kaldte Michael Aastrup Jensen UNI-Cs markedsandel på 81 procent af skolernes intranet-system for "monopol-lignende".
Og kritikken blev ikke mindre af, at 14 millioner kroner ud af 18 millioner kroner i statens første tilskudsrunde til opdatering af skolernes intranet, gik til produktet Skole-Intra, der forhandles af UNI-C.
Siden har blandt andre direktør Lars Fredsted fra Tabulex, en konkurrent til UNI-C, i et klagebrev til ministeren kaldt tingenes tilstand på området for "ikke særligt liberalt".
Han opfordrer i brevet, der også er sendt til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Bendt Bendtsen, Bertel Haarder til at gribe ind.
It-ordfører Michael Aaastrup Jensen vil tage sagen op med Bertel Haarder til næste gruppemøde hos Venstre.
Kilde: Computerworld.
SF vil give 15-årige stemmeret efter tysk succes
Tysk succes med at lade 16-årige stemme til delstatsvalg får nu SF til at gøre et nyt forsøg på at nedsætte den danske valgretsalder til Folketinget.
I flere tyske delstater har man gode erfaringer med at lade de unge stemme til de lokale valg. I flere tilfælde har det vist sig, at valgdeltagelsen blandt de 16-17-årige var lige så stor som blandt de 18-20-årige. Det giver SF's Kamal Qureshi blod på tanden til at fremsætte et forslag om at nedsætte valgretsalderen til 15 år i Danmark. Sidst partiet gjorde et forsøg på at nedsætte valgretsalderen var i 2004, men nu mener SF, at situationen er en anden.
- Der er kommet et nyt Folketing, som skal have lov til at forholde sig til situationen. I Danmark har vi en seksuel lavalder på 15 år, de 15-årige kan blive dømt efter den gældende lovgivning og kan nægte at modtage livsvigtig behandling. Hvorfor skal de ikke have stemmeret, spørger Kamal Qureshi ifølge Ritzau.
Flere af de øvrige oppositionspartier har talt varmt for at nedsætte valgretsalderen, men regeringen og særligt Dansk Folkeparti har tidligere været negativt stemt. Derfor tyder det ikke på, at forslaget kan samle et flertal i Folketinget. I sidste ende vil en ændring af valgretsalderen dog kræve en folkeafstemning i stil med afstemningen i 1978, hvor aldersgrænsen blev sat ned til de nuværende 18 år.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har i flere år kørt en kampagne for at få nedsat valgretsalderen til 16 år, og Socialdemokraterne vedtog ifm. partiets nye principprogram at arbejde for at nedsætte stemmeretsalderen ifm. en kommende grundlovsrevision.
I flere tyske delstater har man gode erfaringer med at lade de unge stemme til de lokale valg. I flere tilfælde har det vist sig, at valgdeltagelsen blandt de 16-17-årige var lige så stor som blandt de 18-20-årige. Det giver SF's Kamal Qureshi blod på tanden til at fremsætte et forslag om at nedsætte valgretsalderen til 15 år i Danmark. Sidst partiet gjorde et forsøg på at nedsætte valgretsalderen var i 2004, men nu mener SF, at situationen er en anden.
- Der er kommet et nyt Folketing, som skal have lov til at forholde sig til situationen. I Danmark har vi en seksuel lavalder på 15 år, de 15-årige kan blive dømt efter den gældende lovgivning og kan nægte at modtage livsvigtig behandling. Hvorfor skal de ikke have stemmeret, spørger Kamal Qureshi ifølge Ritzau.
Flere af de øvrige oppositionspartier har talt varmt for at nedsætte valgretsalderen, men regeringen og særligt Dansk Folkeparti har tidligere været negativt stemt. Derfor tyder det ikke på, at forslaget kan samle et flertal i Folketinget. I sidste ende vil en ændring af valgretsalderen dog kræve en folkeafstemning i stil med afstemningen i 1978, hvor aldersgrænsen blev sat ned til de nuværende 18 år.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har i flere år kørt en kampagne for at få nedsat valgretsalderen til 16 år, og Socialdemokraterne vedtog ifm. partiets nye principprogram at arbejde for at nedsætte stemmeretsalderen ifm. en kommende grundlovsrevision.
Odenses borgmester skal giftes
Den 2. juni skal der være bryllup i Odense Domkirke. Her skal biskop Kresten Drejergaard vie Odenses borgmester Jan Boye (K) og tidligere amtsrådsmedlem Dorte Hjerstedt (S). De politiske modstandere har været kærester i en årrække, og i dag meddeler de så til Fyens Stiftstidende, at de skal giftes.
Parret mødte hinanden første gang i 1998, hvor den i dag 34-årige Dorthe Hjertstedt blev medlem af Fyns Amtsråd. Her blev Jan Boye som bekendt senere amtsborgmester, og da parret begyndte at komme sammen, trådte Dorte Hjerstedt tilbage fra posten som politisk ordfører for Socialdemokrater.
Hun er stadig medlem af partiet, men forlod politik, da amtsrådet blev nedlagt ved årsskiftet.
- Den konsekvens ærgrer mig, fordi Dorte oprigtigt talt er en meget dygtig politiker, men sådan er spillets regler, siger den kommende gom til Stiftstidende.
Parrets bryllupsrejse går til Rom, og de forsikrer, at der ikke er en familieforøgelse på vej endnu.
Kilde: Fyens Stiftstidende via Danske Kommuner.
Parret mødte hinanden første gang i 1998, hvor den i dag 34-årige Dorthe Hjertstedt blev medlem af Fyns Amtsråd. Her blev Jan Boye som bekendt senere amtsborgmester, og da parret begyndte at komme sammen, trådte Dorte Hjerstedt tilbage fra posten som politisk ordfører for Socialdemokrater.
Hun er stadig medlem af partiet, men forlod politik, da amtsrådet blev nedlagt ved årsskiftet.
- Den konsekvens ærgrer mig, fordi Dorte oprigtigt talt er en meget dygtig politiker, men sådan er spillets regler, siger den kommende gom til Stiftstidende.
Parrets bryllupsrejse går til Rom, og de forsikrer, at der ikke er en familieforøgelse på vej endnu.
Kilde: Fyens Stiftstidende via Danske Kommuner.
Borgmester misbrugte hjemmeside
I januar udtalte byrådsmedlem John Harpøth (DF) sig kritisk om Holbæk-borgmester Jørn Sørensen (R) i en artikel i Holbæk Amts Venstreblad. Det fik borgmesteren til at lægge et modsvar ud på kommunens hjemmeside, og det har nu fået John Harpøth til at klage til det kommunale tilsyn.
Han mener, borgmesteren misbrugte hjemmesiden med sin personlige kommentar. Han går så vidt som til at kalde det magtmisbrug.
- Kommunens hjemmeside skal være borgernes indgang til objektive oplysninger om deres kommune. Hjemmesiden betales af skatteyderne, og den er ikke borgmesterens politiske instrument, som han kan bruge til at fremføre sine egne holdninger i forhold til resten af kommunalbestyrelsen, siger John Harpøth til Holbæk Amts Venstreblad.
Jørn Sørensen afviser, at han har misbrugt sin stilling som borgmester, men han siger samtidig, at han ikke vil lægge endnu en personlig kommentar ud på kommunens hjemmeside. Den omstridte artikel blev fjernet efter mindre end et døgn.
- Det var meningen, at hjemmesiden også skulle være et forum for politisk debat, men jeg erkender, at andre ikke har de samme muligheder for at deltage i debatten som mig, siger Jørn Sørensen til Danske Kommuner Online.
Byrådet skal drøfte klagen på sit møde onsdag.
Umiddelbart er det svært at forstå, hvad problemet er. Borgmesteren er politiker og er valgt på sine holdninger. Han er samtidig øverste chef for kommunen. Hvorfor kan han ikke bruge kommunens hjemmeside til at kommunikere sine holdninger og handlinger? Hvad bliver det næste? At man ikke må lægge en pressemeddelelse med citater fra borgmesteren ud på hjemmesiden?
Kilde: Danske Kommuner.
Han mener, borgmesteren misbrugte hjemmesiden med sin personlige kommentar. Han går så vidt som til at kalde det magtmisbrug.
- Kommunens hjemmeside skal være borgernes indgang til objektive oplysninger om deres kommune. Hjemmesiden betales af skatteyderne, og den er ikke borgmesterens politiske instrument, som han kan bruge til at fremføre sine egne holdninger i forhold til resten af kommunalbestyrelsen, siger John Harpøth til Holbæk Amts Venstreblad.
Jørn Sørensen afviser, at han har misbrugt sin stilling som borgmester, men han siger samtidig, at han ikke vil lægge endnu en personlig kommentar ud på kommunens hjemmeside. Den omstridte artikel blev fjernet efter mindre end et døgn.
- Det var meningen, at hjemmesiden også skulle være et forum for politisk debat, men jeg erkender, at andre ikke har de samme muligheder for at deltage i debatten som mig, siger Jørn Sørensen til Danske Kommuner Online.
Byrådet skal drøfte klagen på sit møde onsdag.
Umiddelbart er det svært at forstå, hvad problemet er. Borgmesteren er politiker og er valgt på sine holdninger. Han er samtidig øverste chef for kommunen. Hvorfor kan han ikke bruge kommunens hjemmeside til at kommunikere sine holdninger og handlinger? Hvad bliver det næste? At man ikke må lægge en pressemeddelelse med citater fra borgmesteren ud på hjemmesiden?
Kilde: Danske Kommuner.
tirsdag, marts 20, 2007
Flere ministerlister
Der er åbenbart gået inflation i at sidde og tænke i ministerlister, efter at vi i sidste uge lavede en her på bloggen.
Den meste interessante er Jarl Corduas "Det Liberale Dream Team" der med Kristian Jensen i spidsen, byder på overraskende navne som byrådsmedlem og sognepræst Edith Thingstrup som kirkeminister, comeback til Jarls store idol, Uffe Ellemann-Jensen, som udenrigsminister og det borgerlige/liberale danmarks superideolog Christoffer Arzrouni som beskæftigelsesminister.
Skulle Jarls profeti blive virkelighed ser vi dog mest frem til debatten om at Katrine Winkel Holm, der er datter af Søren Krarup (DF) skal være integrationsminister. Hun har bl.a. været med til at stifte en forening med navnet "Islamkritisk Netværk"...
Også Nyhedsavisens chefredakteur er hoppet med på vognen, han sidder og tænker i en mulig "S-R-SF-regering".
20 ministre med mange overraskelser, Villy Søvndal som udenrigsminister, Kim Mortensen (S) som forsvarsminister, den radikale landsformand Søren Bald som kulturminister og Pia Olsen (SF) som sundhedsminister. Naser Khader, der i hele sin politiske karriere har prøvet at holde sig væk fra integrationsspørgsmål, skal være Integrations- og udviklingsminister (Araber- og negerminister?) og Holger K. Nielsen skal være boligminister.
I navnebror Trads' fantasi bliver der således ikke plads til den socialdemokratiske gruppeformand Carsten Hansen eller næstformand Nick Hækkerup og hverken Morten Helveg Petersen eller Martin Lidegaard fra De Radikale.
Anders Fogh Rasmussen har også lavet en ministerliste, men den virker ganske enkelt fuldstændig urealistisk. Ulla Tørnæs som udviklingsminister???
Den meste interessante er Jarl Corduas "Det Liberale Dream Team" der med Kristian Jensen i spidsen, byder på overraskende navne som byrådsmedlem og sognepræst Edith Thingstrup som kirkeminister, comeback til Jarls store idol, Uffe Ellemann-Jensen, som udenrigsminister og det borgerlige/liberale danmarks superideolog Christoffer Arzrouni som beskæftigelsesminister.
Skulle Jarls profeti blive virkelighed ser vi dog mest frem til debatten om at Katrine Winkel Holm, der er datter af Søren Krarup (DF) skal være integrationsminister. Hun har bl.a. været med til at stifte en forening med navnet "Islamkritisk Netværk"...
Også Nyhedsavisens chefredakteur er hoppet med på vognen, han sidder og tænker i en mulig "S-R-SF-regering".
20 ministre med mange overraskelser, Villy Søvndal som udenrigsminister, Kim Mortensen (S) som forsvarsminister, den radikale landsformand Søren Bald som kulturminister og Pia Olsen (SF) som sundhedsminister. Naser Khader, der i hele sin politiske karriere har prøvet at holde sig væk fra integrationsspørgsmål, skal være Integrations- og udviklingsminister (Araber- og negerminister?) og Holger K. Nielsen skal være boligminister.
I navnebror Trads' fantasi bliver der således ikke plads til den socialdemokratiske gruppeformand Carsten Hansen eller næstformand Nick Hækkerup og hverken Morten Helveg Petersen eller Martin Lidegaard fra De Radikale.
Anders Fogh Rasmussen har også lavet en ministerliste, men den virker ganske enkelt fuldstændig urealistisk. Ulla Tørnæs som udviklingsminister???
LO vil lave velfærdsaftale med Fogh
LO's formand tilbyder fagbevægelsens opbakning til regeringens kvalitetsreform af den offentlige sektor. Prisen er en aftale til mindst tre mia. kr. om året. Socialdemokraterne mister væsentlig allieret.
Fagbevægelsen vil bakke op om Foghs storstilede kvalitetsreform af den offentlige sektor, hvis Fogh vil indgå en trepartsaftale mellem fagbevægelsen, regeringen og de offentlige arbejdsgivere i kommuner og regioner, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.
LO's formand Hans Jensen ønsker en trepartsaftale om alt det, der hverken er overenskomststof eller storpolitik på Christiansborg, men som handler om hverdagen for de offentligt ansatte.
- Jeg er ikke så optaget af, at det tilfældigvis er en borgerlig statsminister. Jeg er optaget af, at muligheden er der nu for, at jeg kan hjælpe de medlemmer, der er beskæftiget i den offentlige sektor til at få en bedre hverdag og mulighed for at folde de ønsker og drømme ud, som de har til deres job, siger Hans Jensen til Jyllands-Posten.
Aftalen skal løbe frem til 2025, og den vil, anslår Hans Jensen, koste tre til fem mia. kr. om året for især at rekruttere hænder til det offentlige. Hver fjerde offentligt ansat går på pension inden for de næste 10 år, og derfor foreslår LO flere voksenlærlinge, flere faguddannede i ældreplejen, seniorjob og ret til deltidsansatte at arbejde på fuldtid.
Tilbuddet fra Hans Jensen presser Socialdemokratiet, der har udset velfærd som kampplads nummer et ved næste valg, skriver Jyllands-Posten. LO-formanden opfordrer Socialdemokratiet til at stemme for regeringens kvalitetsreform, hvis han får sin trepartsaftale.
Med udmeldingen cementerer Hans Jensen den seneste tids rygter om, at LO og Socialdemokratiet er meget langt fra hinanden politisk. LO arbejder efter en strategi og analyse, der siger, at en velfærds-presset VK-regering vil give fagbevægelsen langt større indrømmelser end en S-ledet regering nogensinde vil. At det så betyder, at LO er med til at holde de borgerlige ved magten, er altså et argument, der er vejet og fundet for let på Islands Brygge.
Kilde: Jyllands-Posten.
Fagbevægelsen vil bakke op om Foghs storstilede kvalitetsreform af den offentlige sektor, hvis Fogh vil indgå en trepartsaftale mellem fagbevægelsen, regeringen og de offentlige arbejdsgivere i kommuner og regioner, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.
LO's formand Hans Jensen ønsker en trepartsaftale om alt det, der hverken er overenskomststof eller storpolitik på Christiansborg, men som handler om hverdagen for de offentligt ansatte.
- Jeg er ikke så optaget af, at det tilfældigvis er en borgerlig statsminister. Jeg er optaget af, at muligheden er der nu for, at jeg kan hjælpe de medlemmer, der er beskæftiget i den offentlige sektor til at få en bedre hverdag og mulighed for at folde de ønsker og drømme ud, som de har til deres job, siger Hans Jensen til Jyllands-Posten.
Aftalen skal løbe frem til 2025, og den vil, anslår Hans Jensen, koste tre til fem mia. kr. om året for især at rekruttere hænder til det offentlige. Hver fjerde offentligt ansat går på pension inden for de næste 10 år, og derfor foreslår LO flere voksenlærlinge, flere faguddannede i ældreplejen, seniorjob og ret til deltidsansatte at arbejde på fuldtid.
Tilbuddet fra Hans Jensen presser Socialdemokratiet, der har udset velfærd som kampplads nummer et ved næste valg, skriver Jyllands-Posten. LO-formanden opfordrer Socialdemokratiet til at stemme for regeringens kvalitetsreform, hvis han får sin trepartsaftale.
Med udmeldingen cementerer Hans Jensen den seneste tids rygter om, at LO og Socialdemokratiet er meget langt fra hinanden politisk. LO arbejder efter en strategi og analyse, der siger, at en velfærds-presset VK-regering vil give fagbevægelsen langt større indrømmelser end en S-ledet regering nogensinde vil. At det så betyder, at LO er med til at holde de borgerlige ved magten, er altså et argument, der er vejet og fundet for let på Islands Brygge.
Kilde: Jyllands-Posten.
Ekspolitikere har ikke betalt skat af frynsegode
Tidligere toppolitikere har i årevis undladt at betale skat af et frynsegode, skriver Nyhedsavisen tirsdag.
For tiden kører 119 tidligere folketingsmedlemmer rundt om i Danmark uden at betale skat af op til 50.000 kroner årligt. Skatten skulle de ellers have betalt for et gratis togkort til første klasse, som folketingsmedlemmer får efter 12 års tjeneste. Frikortet gælder til både tog og færger resten af livet - så længe man husker at opgive "gaven" til Skat.
Men Folketinget har siden 1994 misinformeret ekspolitikerne om, at de ikke skulle betale skat af togkortet. Det viser et notat fra Skat, skriver Nyhedsavisen. Men det frikender ikke politikerne.
- Uvidenhed om skatteloven giver altså ikke syndsforladelse. Det retter vi straks op på. Politikerne skal betale skat af frynsegoder som alle andre danskere, siger skatteminister Kristian Jensen (V) til avisen.
De tidligere politikere kan nu se frem til et gevaldigt skattesmæk, vurderer er skatteekspert.
- De er blevet fejlinformeret af Folketinget, så de kan ikke straffes for at have handlet i ond tro. Men der vil helt sikkert blive tale om et skattesmæk, alt efter hvor meget de har benyttet ordningen, siger professor ved Aalborg Universitet, Erik Werlauff, til Nyhedsavisen.
Tidligere trafikminister Kaj Ikast (K) mener sig i sin gode ret til at lade være med at betale skatten, og han har i avisen denne særprægede begrundelse:
»Folketinget har aldrig oplyst mig om, at jeg skal betale skat. Så I kan rende mig et vist sted. Det var mig, der byggede Storebæltsbroen, og det var mig, der byggede Øresundsbroen. Så manglede det da bare, at jeg får fri transport, når jeg skal på Christiansborg til møde,« siger han.
Kilde: Nyhedsavisen.
For tiden kører 119 tidligere folketingsmedlemmer rundt om i Danmark uden at betale skat af op til 50.000 kroner årligt. Skatten skulle de ellers have betalt for et gratis togkort til første klasse, som folketingsmedlemmer får efter 12 års tjeneste. Frikortet gælder til både tog og færger resten af livet - så længe man husker at opgive "gaven" til Skat.
Men Folketinget har siden 1994 misinformeret ekspolitikerne om, at de ikke skulle betale skat af togkortet. Det viser et notat fra Skat, skriver Nyhedsavisen. Men det frikender ikke politikerne.
- Uvidenhed om skatteloven giver altså ikke syndsforladelse. Det retter vi straks op på. Politikerne skal betale skat af frynsegoder som alle andre danskere, siger skatteminister Kristian Jensen (V) til avisen.
De tidligere politikere kan nu se frem til et gevaldigt skattesmæk, vurderer er skatteekspert.
- De er blevet fejlinformeret af Folketinget, så de kan ikke straffes for at have handlet i ond tro. Men der vil helt sikkert blive tale om et skattesmæk, alt efter hvor meget de har benyttet ordningen, siger professor ved Aalborg Universitet, Erik Werlauff, til Nyhedsavisen.
Tidligere trafikminister Kaj Ikast (K) mener sig i sin gode ret til at lade være med at betale skatten, og han har i avisen denne særprægede begrundelse:
»Folketinget har aldrig oplyst mig om, at jeg skal betale skat. Så I kan rende mig et vist sted. Det var mig, der byggede Storebæltsbroen, og det var mig, der byggede Øresundsbroen. Så manglede det da bare, at jeg får fri transport, når jeg skal på Christiansborg til møde,« siger han.
Kilde: Nyhedsavisen.
mandag, marts 19, 2007
Krarup: Den Danske Forening er vor tids frihedskæmpere
Dansk Folkeparti har måske nok i ord lagt afstand til Den Danske Forening, men partiets indfødsretsordfører, Søren Krarup, mener alligevel, at den fremmedfjendske forening er "vor tids frihedskæmpere". Søren Krarups rosende ord faldt, da han lørdag talte ved Den Danske Forenings 20-års jubilæum i Roskilde. Og de ord står han ved, siger han til Ritzau.
- Jeg har sagt, de er vor tids frihedskæmpere, og det mener jeg også, at de er. De har bidraget til, at systemskiftet skete i 2001, fordi de - uanfægtet af den beskidte behandling de fik fra alle medier, hvor de blev svinet til med skældsord og øgenavne - holdt fast i, at der var et problem, vi måtte tage alvorligt. Og det er det, som danskerne lyttede til, og derfor fik vi systemskiftet i 2001, siger Søren Krarup til Ritzau.
Efter at være blevet valgt ind i Folketingets meldte Søren Krarup sig ellers i 2002, sammen med partifællerne Jesper Langballe og Søren Espersen, ud af Den Danske Forening, efter at foreningen offentligt havde sammenlignet muslimerne med middelalderens sorte død eller pest. Søren Krarup planlægger dog ikke igen at melde sig ind i Den Danske Forening.
- Jeg holder deres blad med stor fornøjelse - og betaler endda en ekstra abonnementspris, fordi jeg ikke er medlem - men nu meldte jeg mig ud på grund af de ting, og derfor er der ingen grund til at ændre på det. Det ærgrede mig, at det hele tiden var mig, som skulle redde kastanjerne ud af ilden, når de dummede sig, også når jeg bad dem lade være med at dumme sig, og det gjorde de engang for meget, og så sagde jeg: Nu gider jeg ikke mere, siger Søren Krarup.
Dråben, som fik bægeret til at flyde over, var, da Den Danske Forenings næstformand, Poul Vinther Jensen, på et møde i det svenske højreparti Nationaldemokraterne fastslog, at "så længe der ikke er opfundet et apparat, der ved grænsen kan gennemlyse folk og opklare deres tro og hensigter, må vi for at standse udbredelsen af nutidens pest over Europa simpelthen generelt holde mulige smittebærere ude".
Forinden havde Søren Krarup ellers afvist kritikken af Den Danske Forening som "et systematisk forsøg på at dæmonisere" foreningen. Det på trods af, at Den Danske Forening blandt andet havde krævet danskere, som fremmede indvandring, dømt for landsforræderi med tilbagevirkende kraft, havde karakteriseret voldtægt som "normal muhamedansk adfærd", samt forsvaret den nu afdøde tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevics mod anklagerne om folkemord på muslimerne i Bosnien.
Kilde: Ritzau.
- Jeg har sagt, de er vor tids frihedskæmpere, og det mener jeg også, at de er. De har bidraget til, at systemskiftet skete i 2001, fordi de - uanfægtet af den beskidte behandling de fik fra alle medier, hvor de blev svinet til med skældsord og øgenavne - holdt fast i, at der var et problem, vi måtte tage alvorligt. Og det er det, som danskerne lyttede til, og derfor fik vi systemskiftet i 2001, siger Søren Krarup til Ritzau.
Efter at være blevet valgt ind i Folketingets meldte Søren Krarup sig ellers i 2002, sammen med partifællerne Jesper Langballe og Søren Espersen, ud af Den Danske Forening, efter at foreningen offentligt havde sammenlignet muslimerne med middelalderens sorte død eller pest. Søren Krarup planlægger dog ikke igen at melde sig ind i Den Danske Forening.
- Jeg holder deres blad med stor fornøjelse - og betaler endda en ekstra abonnementspris, fordi jeg ikke er medlem - men nu meldte jeg mig ud på grund af de ting, og derfor er der ingen grund til at ændre på det. Det ærgrede mig, at det hele tiden var mig, som skulle redde kastanjerne ud af ilden, når de dummede sig, også når jeg bad dem lade være med at dumme sig, og det gjorde de engang for meget, og så sagde jeg: Nu gider jeg ikke mere, siger Søren Krarup.
Dråben, som fik bægeret til at flyde over, var, da Den Danske Forenings næstformand, Poul Vinther Jensen, på et møde i det svenske højreparti Nationaldemokraterne fastslog, at "så længe der ikke er opfundet et apparat, der ved grænsen kan gennemlyse folk og opklare deres tro og hensigter, må vi for at standse udbredelsen af nutidens pest over Europa simpelthen generelt holde mulige smittebærere ude".
Forinden havde Søren Krarup ellers afvist kritikken af Den Danske Forening som "et systematisk forsøg på at dæmonisere" foreningen. Det på trods af, at Den Danske Forening blandt andet havde krævet danskere, som fremmede indvandring, dømt for landsforræderi med tilbagevirkende kraft, havde karakteriseret voldtægt som "normal muhamedansk adfærd", samt forsvaret den nu afdøde tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevics mod anklagerne om folkemord på muslimerne i Bosnien.
Kilde: Ritzau.
V mangler spidskandidat i Sønderborg
Venstre i Sønderborg vil gerne tage kampen op mod den socialdemokratiske borgmester Jan Prokopek ved næste kommunalvalg i 2009. Men partiet mangler en spidskandidat, selv om gruppeformanden gerne vil.
Ved valget i 2005 kunne Venstre med A.P. Hansen i spidsen ikke stille noget op mod Socialdemokraterne og deres populære spidskandidat, Jan Prokopek Jensen. Men når der næste gang skal være kommunalvalg i Sønderborg, er partiet klar til at tage kampen op. Problemet er bare, at man endnu ikke har fundet en spidskandidat. Det skriver Danske Kommuner.
- Det er klart, at det bliver det næste års helt store projekt. Vi er gået i gang med en proces, hvor vi opstiller en profil. Jeg har ikke en i kikkerten, nej. Jeg har ingen forslag, siger partiforeningens formand Hans Jørgen Vaarbjerg til JydskeVestkysten.
Udtalelsen kommer, selv om Venstres gruppeformand Tage Petersen har meldt sig som mulig kandidat. Hans Jørgen Vaarbjerg vil ikke umiddelbart bakke op om gruppeformanden, ligesom A.P. Hansen heller ikke vil sætte navn på sin favoritkandidat.
Måske er der et eller andet folketingsmedlem, der går på pension, som vil gøre sine hoser grønne. Pt. er den lokale MF'er, Ellen Trane, dog næppe interesseret. Og hun vil næppe kunne slå Prokopek.
Kilde: Danske Kommuner.
Ved valget i 2005 kunne Venstre med A.P. Hansen i spidsen ikke stille noget op mod Socialdemokraterne og deres populære spidskandidat, Jan Prokopek Jensen. Men når der næste gang skal være kommunalvalg i Sønderborg, er partiet klar til at tage kampen op. Problemet er bare, at man endnu ikke har fundet en spidskandidat. Det skriver Danske Kommuner.
- Det er klart, at det bliver det næste års helt store projekt. Vi er gået i gang med en proces, hvor vi opstiller en profil. Jeg har ikke en i kikkerten, nej. Jeg har ingen forslag, siger partiforeningens formand Hans Jørgen Vaarbjerg til JydskeVestkysten.
Udtalelsen kommer, selv om Venstres gruppeformand Tage Petersen har meldt sig som mulig kandidat. Hans Jørgen Vaarbjerg vil ikke umiddelbart bakke op om gruppeformanden, ligesom A.P. Hansen heller ikke vil sætte navn på sin favoritkandidat.
Måske er der et eller andet folketingsmedlem, der går på pension, som vil gøre sine hoser grønne. Pt. er den lokale MF'er, Ellen Trane, dog næppe interesseret. Og hun vil næppe kunne slå Prokopek.
Kilde: Danske Kommuner.
Dansk Folkeparti kuppet i Nyborg
En ny konstitueringsaftale i Nyborg Kommune koster Dansk Folkeparti formandsposten i socialudvalget. Den nu tidligere formand Bente Damhave føler sig dolket i ryggen
Socialdemokraterne er tilbage i varmen i Nyborg Kommune. Valget i 2005 førte ellers til en borgerlig sejr og efterfølgende en konstituering uden S, men nu har en ny konstitueringsaftale skabt fornyet venskab mellem fløjene i byrådet.
Det er dog ikke alle, der glæder sig over den nye aftale. For med aftalen har de borgerlige med borgmester Jørn Terndrup (V) i spidsen sat Dansk Folkepartis enlige byrådsmedlem Bente Damhave uden for indflydelse. Hun mister posten som formand for socialudvalget. Den fik hendes nu afdøde forgænger Ernst Kissow til gengæld for at støtte Jørn Terndrup.
Borgmesteren er ikke meget for at udtale sig om bruddet med DF, men det er Bente Damhave til gengæld. Hun lægger ikke skjul på, at hun føler sig kuppet.
- Jeg er rasende, gal og dybt skuffet. Jeg føler mig dolket i ryggen, siger hun til Fyns Amts Avis.
Ny formand for socialudvalget er ifølge Fyens Stiftstidende den socialdemokratiske gruppeformand Erik Christensen. Konstitueringsaftalen betyder også, at kommunen nedsætter et nyt kultur- og fritidsudvalg med socialdemokraten Peter Sejersen som formand.
Via: Danske Kommuner.
Socialdemokraterne er tilbage i varmen i Nyborg Kommune. Valget i 2005 førte ellers til en borgerlig sejr og efterfølgende en konstituering uden S, men nu har en ny konstitueringsaftale skabt fornyet venskab mellem fløjene i byrådet.
Det er dog ikke alle, der glæder sig over den nye aftale. For med aftalen har de borgerlige med borgmester Jørn Terndrup (V) i spidsen sat Dansk Folkepartis enlige byrådsmedlem Bente Damhave uden for indflydelse. Hun mister posten som formand for socialudvalget. Den fik hendes nu afdøde forgænger Ernst Kissow til gengæld for at støtte Jørn Terndrup.
Borgmesteren er ikke meget for at udtale sig om bruddet med DF, men det er Bente Damhave til gengæld. Hun lægger ikke skjul på, at hun føler sig kuppet.
- Jeg er rasende, gal og dybt skuffet. Jeg føler mig dolket i ryggen, siger hun til Fyns Amts Avis.
Ny formand for socialudvalget er ifølge Fyens Stiftstidende den socialdemokratiske gruppeformand Erik Christensen. Konstitueringsaftalen betyder også, at kommunen nedsætter et nyt kultur- og fritidsudvalg med socialdemokraten Peter Sejersen som formand.
Via: Danske Kommuner.
S og SF strides om regeringsfremtid
To tredjedele af landets centrum-venstrevælgere vil have SF med i en ny regering efter næste valg, viser en ny måling fra Ugebrevet A4.
Men Socialdemokraterne vil hellere danne en SR-regering og afviser dermed flertallet af oppositionens vælgere. Det undrer SF's gruppeformand Ole Sohn, der beskylder Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, for at reagere "umodent" og for ikke at have overblik over den hjemlige politiske situation.
- Jeg tror ikke, at han helt har overblik over den politiske udvikling og ser, hvad det er, vælgerne ønsker. Det er ikke særligt heldigt. Derfor fremkommer han med nogle lidt umodne og ukloge bemærkninger, siger Ole Sohn til Ritzau.
I en ny måling, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4, ønsker 62 procent af centrum-venstrevælgerne, at SF bliver en del af en ny regering efter et valg. Det har dog ikke fået Socialdemokraterne til at køre SF i stilling som mulig regeringspartner. Snarere tværtimod.
Henrik Sass Larsen (S) siger, at planen fortsat er en SR-regering efter næste valg. Det undrer SF-ledelsen i betragtning af, at det ikke er mere end få måneder siden, at samme Sass Larsen åbnede regeringsdøren for SF ved at kalde partiet "det næstbedste parti, der findes".
- Nu må vi samles om de ting, der forener os, i stedet for at samles om de ting, der skiller. Men også sige, at vi har en forpligtelse til at finde frem til fælles løsninger på de områder, hvor der vil være forskelligheder, så vi fremstår mere og mere enige, siger Ole Sohn.
Blandt oppositionsvælgerne er der størst opbakning til tanken om et S-R-SF samarbejde, som hele fire ud af 10 oppositionsvælgere foretrækker, mens andre 22 procent af vælgerne foretrækker andre bogstavkombinationer, hvor SF også indgår. Selv blandt radikale vælgere er en S-SF-R-regering den foretrukne regeringskonstellation. Den ønsker 35 procent af de radikale vælgere.
Kilde: A4 og Ritzau.
Men Socialdemokraterne vil hellere danne en SR-regering og afviser dermed flertallet af oppositionens vælgere. Det undrer SF's gruppeformand Ole Sohn, der beskylder Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, for at reagere "umodent" og for ikke at have overblik over den hjemlige politiske situation.
- Jeg tror ikke, at han helt har overblik over den politiske udvikling og ser, hvad det er, vælgerne ønsker. Det er ikke særligt heldigt. Derfor fremkommer han med nogle lidt umodne og ukloge bemærkninger, siger Ole Sohn til Ritzau.
I en ny måling, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4, ønsker 62 procent af centrum-venstrevælgerne, at SF bliver en del af en ny regering efter et valg. Det har dog ikke fået Socialdemokraterne til at køre SF i stilling som mulig regeringspartner. Snarere tværtimod.
Henrik Sass Larsen (S) siger, at planen fortsat er en SR-regering efter næste valg. Det undrer SF-ledelsen i betragtning af, at det ikke er mere end få måneder siden, at samme Sass Larsen åbnede regeringsdøren for SF ved at kalde partiet "det næstbedste parti, der findes".
- Nu må vi samles om de ting, der forener os, i stedet for at samles om de ting, der skiller. Men også sige, at vi har en forpligtelse til at finde frem til fælles løsninger på de områder, hvor der vil være forskelligheder, så vi fremstår mere og mere enige, siger Ole Sohn.
Blandt oppositionsvælgerne er der størst opbakning til tanken om et S-R-SF samarbejde, som hele fire ud af 10 oppositionsvælgere foretrækker, mens andre 22 procent af vælgerne foretrækker andre bogstavkombinationer, hvor SF også indgår. Selv blandt radikale vælgere er en S-SF-R-regering den foretrukne regeringskonstellation. Den ønsker 35 procent af de radikale vælgere.
Kilde: A4 og Ritzau.
Abonner på:
Opslag (Atom)
