lørdag, januar 20, 2007

Førstedamer skal kompenseres økonomisk

Når Anne-Mette Rasmussen er på officiel rejse med sin mand, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), så må hun enten bruge sin ferie eller selv betale for at holde fri fra sit arbejde. Det er både gammeldags og urimeligt, er der bred politisk enighed om – og Anne-Mette Rasmussen selv er sådan set enig. Det fortæller Politiken.

»Det er lidt svært selv at blande sig i den diskussion. Men man kan sige, at det måske er lidt gammeldags, at man ikke skal have noget for tabt arbejdsfortjeneste«, siger Anne-Mette Rasmussen i et noget uvant interview.

»I hvert fald er det jo håndgribeligt og kan gøres op. Du kan jo se, hvad det betyder, hvis du har været væk fra dit arbejde i fem dage«, siger fru Rasmussen til avisen.

I dag er der ingen regler for førstedamens rolle, og hun har ingen formelle opgaver. Principielt kan hun sige nej til at deltage i rejser eller andre officielle arrangementer. Men sådan er det ikke reelt.

»Det ville jo se lidt mærkeligt ud, hvis jeg bare altid blev hjemme og sagde nej til at deltage. Folk forventer jo, at man er med. Det hører til, at man tager af sted som par, så der er ikke rigtig noget at diskutere«, siger Anne-Mette Rasmussen.

Anne-Mette Rasmussens forgænger som førstedame, Lone Dybkjær (R), mener også, at udgifterne til at deltage i officielle rejser bør kompenseres.

»Det er ikke rimeligt, at Anne-Mette Rasmussen selv skal betale, hvis hun må tage fri for at være med på en rejse. Det burde være sådan, at hvis man vil have hende med, så må man selvfølgelig også betale for hendes tabte arbejdsfortjeneste«, siger Lone Dybkjær.

Politiken erfarer, at der foregår – forsigtige – politiske sonderinger fra regeringens side. For at vejre stemningen for at ændre reglerne, så statsministerens ægtefælle ikke skal betale for at deltage i rejser.

Og stemningen er positiv.

»Initiativet må være regeringens. Men vi er villige til at se på det. I moderne tider er det fair nok, at statsministerens mand eller kone får dækning for tabt arbejdsfortjeneste. Bare det er fuldstændig gennemskueligt«, siger gruppeformand Carsten Hansen (S).

Han mener også, at det vil være »rimeligt nok med en eller anden form for repræsentationskonto«.

Også SF og Dansk Folkeparti ser positivt på tanken om at kompensere tabt arbejdsfortjeneste til statsministerens ægtefælle.

»Når man er gift med så fremtrædende en minister som statsministeren, så er ægtefællen jo i realiteten også en officiel person, og hun skal selvfølgelig deltage i officielle arrangementer«, har DF-leder Pia Kjærsgaard for nylig sagt til Berlingske Tidende.

Venstres gruppeformand, Svend Erik Hovmand, siger, at der ikke ligger et konkret forslag om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

»Det kan godt være, at vi skal gøre det. Men vi skal passe på, at det ikke udvikler sig til sådan et amerikansk system med en førstedame med nogle klare forpligtelser. Det er udansk«, siger Hovmand.

Her på Dansk Politik kan vi dog godt vejre problemer i sådan en ordning. For hvem vurderer, hvad der er officielle begivenheder - og hvad der eksempelvis er valgkamp. Regeringen har tidligere haft svært ved at holde regerings- og partiarbejde adskilt, og der findes ingen myndighed, der kan vurdere det.

Spørgsmålet er, om det ikke ville være langt mere oplagt at give statsministeren en løn, så han/hun kunne betale for, at også ægtefællen kunne holde fri, når der var behov for det. At indføre en "førstedame"-konto i Finansloven vil uden tvivl blive gjort til genstand for adskillige anmodninger om aktindsigt, og spørgsmålet er, om nogen kommende førstedame m/k vil være begejstret for det.

At fru Rasmussen udtaler sig til en avis om et så konkret emne, er ganske sikkert et led i den nye strategi med at gøre hende til en mere integreret del af statsministerens ansigt ud ad til. Derfor opretter vi nu et "tag" til statsministerfruen her på Dansk Politik. Historier om fru Rasmussen vil fremover blive tagget med "Førstedamen".


Kilde: Politiken.

S: Urafsteming om folketingskandidat i Randers Syd

Der er to kandidater til den ledige plads som socialdemokratiske folketingskandidat i den nyoprettede kreds "Randers Syd". De skal nu ud i urafstmening blandt kredsens medlemmer, besluttede en generalforsamling. De to kandidater er Lars Bang og Maja Panduro.

Lars Bang var folketingskandidat i den gamle Mariager-kreds, og han har været byrådsmedlem i den nu nedlagt Purhus Kommune. Lars Bang var opstillet til kommunalvalget i den nye Randers Kommune hvor han fik 214 personlige stemmer og ikke opnåede valg. Ved folketingsvalget i 2005 fik han 1654 personlige stemmer. Hvilket betyder at han blev 2. suppleant.

Maja Panduro Kjærulff, der fik sin politiske debut da hun, som 24-årig blev valgt til kommunalbestyrelsen i den nye Randers Kommune. Ved kommunalvalget i 2005 fik hun 530 personlige stemmer.

Maja Panduro Kjærulff læser statskundskab på Århus Universitet.

Umiddelbart ville det være oplagt med en udskiftning af en kandidat, Lars Bang, der ved flere lejligheder har bevist at han ikke har det store vælgertække, med socialdemokratisk politiks favoritprofil: ung kvinde. Men der er sikkert også nogle lokale interesser der spiller ind. F.eks. at Maja Panduro Kjærulff kommer fra storbyen Randers.

fredag, januar 19, 2007

Om §20-spørgsmål og ministres ansvar

Forsvarsminister Søren Gade (V) er i dag kommet ud i et sandt politisk stormvejr. Problemet er i bund og grund, at han har begået en fejl, og det bliver et politisk problem, fordi han benægter, at han har begået fejl overhovedet.

Dansk Politik har analyseret sagen og har fundet frem til problemets kerne. Først en kort gennemgang af sagen om nationalitetsmærker.

Efter den efterhånden godt kendte DR2-dokumentar, "Den hemmelige Krig", stiller bl.a. Enhedslistens Frank Aaen en række spørgsmål til forsvarsministeren, der tager udgangspunkt i filmen. Aaen stiller bl.a. Gade følgende spørgsmål efter reglerne i Folketingets forretningsordens §20: "Bar de danske specialstyrker nationalitetsmærker på uniformerne under aktionen, hvor de 31 blev tilfangetaget?" (Spm. Nr. S 1693)

Baggrunden for spørgsmålet er naturligvis scenen, hvor en amerikansk forhørsleder siger, at han 5-6 gange oplevede, at soldater med danske flag på skuldrene afleverede fanger i lejren. Hvis det er sandt, så passer det dårligt med Gades oplysninger til Folketinget. Gade har nemlig sagt, at vi kun afleverede fanger to gange.

Søren Gade har nu to muligheder for at besvare Aaens spørgsmål. Han kan selv udforme et svar (eller nok mere sandsynligt: Bede en fuldmægtig i Forsvarsministeriet om at udfærdige svaret) og oversende det til Folketinget. Han kan også vælge at indhente en udtalelse i en af sine styrelser, in casu Forsvarskommandoen.

Søren Gade vælger første løsning og svarer den 10. januar 2007:

Som udgangspunkt bar soldaterne fra de danske specialoperationsstyrker ikke nationalitetsmærker under operationerne i Afghanistan. Uniformerne var dog udformet således, at nationalitetsmærker kunne afdækkes/blotlægges alt efter den opgave, som skulle løses. Det kan således ikke udelukkes, at enkelte soldater bar synlige nationalitetsmærker i den givne situation.


I går kom det så frem, at dette svar ikke er i overensstemmelse med sandheden. Det er faktisk direkte forkert.

Søren Gade forsøger i dag at fralægge sig ansvaret ved at sige, at han må have fået forkerte oplysninger fra Forsvarskommandoen, for det var oplysninger herfra, han lagde til grund for sin besvarelse.

Men her er det, at reglerne for §20-spørgsmål giver ministeren problemer. For hvis det forholdt sig sådan, så burde ministeren have svaret på en hel anden måde. Et eksempel på en sådan álternativ besvarelse kan ses her, hvor Justitsministeren har indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen, som hun henholder sig til.

Med dette lille juridiske kunstgreb har justitsministeren på forhånd lagt ansvaret fra sig. Er der problemer med besvarelsen, kan alle og enhver se, at aben sidder hos Rigspolitichefen og ikke hos ministeren.

Søren Gade har uden tvivl det fulde og hele ansvar for sin besvarelse af Aaens spørgsmål. Både politisk og juridisk.

Derfor er det politisk problematisk, at han nu forsøger at tørre den af på forsvarstoppen. Ved at svare, som han gør, har han taget det fulde ansvar for indholdet i svaret, og kan ikke løbe fra det.

Hvis han har fået dårlig rådgivning, så må han som øverste ansvarlig for Forsvaret påtage sig ansvaret, og så fyre de personer, der har givet ham den dårlige rådgivning. Sådan fungerer det danske system.

At det danske system samtidig er indrettet således, at en minister kan gøre, hvad han vil, sålænge der ikke er 90 mandater imod ham, betyder desværre også, at Søren Gade slipper afsted uden hverken næse eller sanktion. Dansk Folkeparti er åbenbart fuldstændig ligeglade med, om ministre lyver. Bare de er enige i løgnen.

Færre valgsteder efter kommunalreform

Borgerne i den nye Faxe kommune får længere til stemmeboksen når de næste gang skal til folketingsvalg, kommunalvalg eller folkeafstemning.

Sjællandske skriver, at et markant flertal i Faxe byråd har besluttet at nedlægge fem små valgsteder i den nye storkommune.

De valgsteder, der lukker ligger alle i landområder, så borgerne skal i fremtiden bevæge sig til de større bysamfund for at afgive deres stemme.

SF advarer ny Køge-borgmester

SF advarer Køges nye borgmester, Marie Stærke (S), mod at udvide flertalsgruppen med Venstre, skriver DAGBLADET Køge.

Venstre skal ikke regne med at få øget indflydelse i Køge Byråd, hvis det står til SF. Det slog SF's ordfører, Johnna Stark, fast i forbindelse med valget af Marie Stærke som ny borgmester i Køge, efter at Socialdemokraternes formand, Tommy Kamp, for nylig har foreslået inddragelse af Venstre i flertalsgruppen.

- Vi støtter naturligvis den nye borgmester, men det er også vigtigt at sige, at støtten er baseret på en konstitueringsaftale, siger Johnna Stark med henvisning til den fordeling af de politiske poster, som nødvendigvis må ændres, hvis Venstre skal blive en del af flertalsgruppen.

Den advarende pegefinger er blevet registreret hos Socialdemokraterne, hvor Tommy Kamp dog fastholder sit forslag om, at Venstre inddrages i arbejdet.

At S ønsker at inddrage V i en konstitueringsaftale sker uden tvivl for at sikre den nye borgmester mest muligt arbejdsro og tid til at sætte sig ind i sagerne. V har "opført sig pænt" under Torben Hansens sygdom, og det ønsker man fortsætter. S vil altså gerne lukke munden på V-kritikere.

Kilde: Dagbladet Køge.

Århus: Ballade mellem S og V

Der er ballade i Århus byråd mellem det socialdemokratiske borgmesterparti og Venstre om en fælles forligsaftale om budgetbesparelser på børnepasning.
Socialdemokraterne anklager Venstre-rådmand Louise Gade for at gå alt for vidt med et oplæg om at flytte 2300 børn, hovedsageligt i skolealderen, fra den institution, hvor de passes nu, som led i en større sparerunde, der berører et halvt hundrede institutioner. Det er alt for mange, siger socialdemokraternes ordfører i byrådet, Jacob Bundsgaard Johansen. Imens anklager Louise Gade Socialdemokraterne for at rende fra forligsaftalen. Det fortæller Ritzau.

- Det er under lavmålet og ualmindeligt uanstændigt med den opførsel fra Socialdemokraternes side. Forvaltningen har været bundet på hænder og fødder af budgetforliget og har blot loyalt ført ud i livet, hvad vi har aftalt, siger Louise Gade til Ritzau.

Jacob B. Johansen anfører, at budgetforliget sigtede på at spare penge mest på administrative nedskæringer, så børnene kun skulle rammes i begrænset omfang. Men det er direkte usandt, siger Louise Gade - det har hele tiden stået klokkeklart, at der skulle flyttes rundt på nogle børn, siger hun. Forliget indebærer, at Skole- og Fritidsordningen udvides med et skoleår til at gælde 4. klasse også. Og var det ikke kommet med, så skulle der alligevel flyttes 2000 børn til fritidsklubber, anfører rådmanden.

I alt passes omkring 50.000 århusianske børn i daginstitutioner eller fritidsordninger.

Louise Gade siger, at hun "med kyshånd" vil tage imod et tilbud fra Socialdemokraterne om give flere penge til børnepasning. Pengene kunne så findes med et gammelt forslag fra Venstre om at droppe tilskud til landsbyggefonden for den almennyttige boligsektor. Et spareforslag, som Socialdemokraterne blankt afviste under budgetforhandlingerne.

Kilde: Ritzau/Århus Stiftstidende.

Forsikrings-boss: Skatten på boliger skal op

Skatten på boliger skal op for at finansiere lempelser af skatten på arbejdsmarkedet, fastslår koncernchef i Tryg Forsikring og medlem af Velfærdskommissionen, Stine Bosse. Det fortæller Business.dk.

- Vi er nødt til at få skatten på arbejde ned, men vi har ikke råd til at gøre det uden at få det finansieret. Der er et andet oplagt område, som vi burde kigge på, og det er selvfølgelig skat på fast ejendom. Det er ikke populært, og det er nok derfor, at de, der kan gøre noget ved det, ikke taler om det, så vi andre bliver nødt til at sige det, sagde Stine Bosse, da hun talte på en erhvervskonference i Silkeborg torsdag.

Stine Bosse fremhævede, at Velfærdskommissionens beregninger viser, at en lavere skat på arbejde vil få betydeligt flere til at melde sig til arbejdsstyrken.

Derfor er det ifølge koncernchefen et område, som politikerne bliver nødt til at røre ved, selv om de med al tydelighed har sagt, at det er de ikke interesseret i.

Kilde: Business.dk.

Højrefløjen opruster med våben

Grupperinger på den yderste højrefløj er klar til at gribe til våben i kampen mod deres politiske modstandere. Det sker efter højreradikale møder flere gange er blevet angrebet af politiske modstandere, skriver JydskeVestkysten.

Formanden for højrefløjsgrupperingen Frit Danmark, Michael Ellegaard, opfordrer således sine medlemmer til at at købe en bestemt type luftgevær, der er så kraftigt, at det kan affyre projektiler med en sådan kraft, at de kan gå lige gennem et grisehoved.

- Det er meget, meget kraftige og kan sammelignes med rigtige skydevåben, siger Palle Larsen, Rigspolitiets våbentekniske afdeling. Alligevel kan alle og enhver købe dem, blot man er fyldt 18 år.

Kilde: JydskeVestkysten.

Region Midtjylland får eget tv-studie

Regionen bruger 420.000 kroner på at indrette et studie i tilknytning til regionsrådssalen i Viborg, og politikerne sætter 160.000 kroner af til driften hvert år.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

TV-studiet skal gøre Region Midtjylland synlig i mediebilledet og gøre regionens politikere til kendte ansigter, siger regionsdirektør Bo Johansen:

- Vi ønsker at lette tv-mediernes adgang til kommentarer fra politikere og embedsmænd og styrke demokratiet med en direkte forbindelse fra tv-studiet til både regionale- og landsdækkende tv-stationer, forklarer han til avisen.

Det er åbenbart en ny trend i Jylland. Da Jyske Bank lancerede sit nye koncept (kendt fra John B.-tv), indbefattede det blandt andet også et TV- og radio-studie, så bankens eksperter hurtigt og let kunne komme igennem og kommentere dagens bolig-/rentehistorie i TV2 News.

Her på bloggen vil vi også gerne have et tv-studie :-)

Jelveds opbakning svinder

Opbakningen fra de radikale vælgere til, at Marianne Jelved skal fortsætte som partiets leder, er langt fra entydig.

En meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for dagbladet Børsen, viser, at en tredjedel af R-vælgerne ikke udpeger Jelved som partiets rette frontfigur. Meldingen kommer efter ny intern ballade og beskyldninger mod Jelved for at være for enerådig.

Målingen fra Greens viser, at mens 68 procent af de radikale vælgere siger, at de mener, Jelved er den rigtige i spidsen for partiet, siger 17 procent nej, mens 15 procent svarer "ved ikke".

Kilde: Børsen

Regeringen satser massivt på energiforskning

Fredag præsenterer regeringen sin længe ventede energiplan. En central målsætning er en fordobling af den vedvarende energi i 2025. S kalder planen uambitiøs.

Efter intense forhandlinger er regeringen fredag klar til at præsentere en samlet energiplan for Danmark frem til 2025.

Ritzau erfarer, at planen medfører en fordobling af forskningsindsatsen i energiteknologi. Det betyder, at regeringen fra 2010 årligt vil bruge en milliard kroner på forskningen i miljørigtige energikilder. Særligt andengenerations biobrændstof, der fremstilles af affald og vindmøller vil blive prioriteret i planen. I alt skal den vedvarende energi angiveligt udgøre op til 30 procent af den samlede energiforsyning i 2025.

Udspillet kommer ovenpå alvorlige skærmydsler mellem regeringspartierne V og K. Det skulle således være kommet allerede før jul, men er blevet udsat i flere omgange.

De Konservative har satset hårdt på 2. generations biobrændstof i modsætning til Venstre, der allerede i år vil have danskerne til at fylde diesel og benzin med mindst to procent biobrændstof i tanken.

Kampen har især stået mellem Thor Pedersen (V), der har været mere end skeptisk overfor et højt ambitionsniveau, og Connie Hedegaard (K), der for en gangs skyld har fået opbakning fra Anders Fogh (V). Fogh har således i flere omgange sendt sagen tilbage med krav om mere ambitiøse målsætninger, og Thor Pedersen har virkelig haft problemer med at affinde sig med den nye, miljøvenlige linje, som tydeligvis ikke passer med købmandens politiske indstilling.


Energiplanen ventes at blive præsenteret fredag klokken 13 på et pressemøde på Havreholm Slot, hvor ministrene er til regeringsseminar.

Kilde: Ritzau.

Oppositionen kræver Søren Gades (V) afgang

Forsvarsminister Søren Gade (V) har misinformeret Folketinget. Det mener oppositionen (igen!), efter at flere danske elitesoldaters beretninger fra Afghanistan sætter spørgsmålstegn ved ministerens oplysninger til tinget.

Både Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten mener derfor, at ministeren bør gå af.

- Under normale parlamentariske forhold kan ministre ikke overleve at give Folketinget forkerte oplysninger. Men vi ved godt, at regeringen og Dansk Folkeparti siger, at ligegyldigt hvad sandheden er, så benægter man den, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, fredag til Ritzau.

Baggrunden for den fornyede, hårde kritik af regeringen er, at en frømand og andre danske elitesoldater i modsætning til forsvarsministeren siger, at det var standardprocedure, at soldaterne bar et lille eksemplar af Dannebrog på skulderen under operationer i Afghanistan. Forsvarsministeren mener, at oppositionen skyder over målet med sin kritik.

- At oppositionen kræver min afgang, er næsten blevet en daglig foreteelse, og det er lige før, at jeg tager det som et ridderslag, siger Søren Gade.

Dermed fortsætter opgøret mellem regeringen og oppositionen, der tager udgangspunkt i dokumentarfilmen "Den Hemmelige Krig". Her siger en amerikansk forhørsleder, at danske soldater "med det unikke danske flag" på skulderen fem-seks gange overleverede fanger til en amerikansk fangelejr i Afghanistan, hvor flere fanger mener at være blevet udsat for tortur. Det sår tvivl om den danske forsvarsministers oplysninger til Folketinget om, at de danske styrker kun i to tilfælde har overleveret tilbageholdte afghanere til amerikanerne.

- Forkerte oplysninger er kendetegnende for regeringens optræden i denne sag. Først var der ikke taget krigsfanger. Så havde man aldrig hørt om mishandling af fanger i Kandahar og nu dette om nationalitetsmærket. Nu må selv Dansk Folkeparti indse, at der er brug for en uvildig undersøgelse, siger Enhedslistens Frank Aaen.

Det centrale spørgsmål er, om de danske elitesoldaters oplysninger strider mod Søren Gades svar den 10. januar, hvor han giver oplysninger om en konkret mission, hvor 31 afghanere blev taget til fange i 2002.

- Som udgangspunkt bar soldaterne fra de danske specialoperationsstyrker ikke nationalitetsmærker under operationerne i Afghanistan. Uniformerne var dog udformet således, at nationalitetsmærker kunne afdækkes/blotlægges alt efter den opgave, som skulle løses. Det kan således ikke udelukkes, at enkelte soldater bar synlige nationalitetsmærker i den givne situation, svarede ministeren.

Mens oppositionen mener, at det bør føre til et mistillidsvotum, afviser Dansk Folkeparti oppositionens udlægning af sagen. DF vil ikke være med til at vælte ministeren på grund af denne sag.

- Det er ikke mit job at holde hånden over ministeren, og hvis Søren Gade havde tilbageholdt oplysninger eller talt mod bedre vidende, så ville vi tage det alvorligt. Men i det her tilfælde er der formentlig tale om en misforståelse, fordi regelsættet giver soldaterne mulighed for både at vise og skjule mærket alt efter sikkerhedssituationen, siger DF's forsvarsordfører, Hans Kristian Skibby, til Ritzau.

Hele sagen begynder at blive et problem for regeringen. Fogh Rasmussen har gentagne gange - tilmed meget skråsikkert - slået fast, at der absolut intet var at komme efter. Og selvom det virker totalt latterligt, at en diskussion om nationalitetsmærker kan have betydning, så handler det her om, hvorvidt regeringen er blevet FOR sikker i sin sag og måske lidt for arrogant overfor folketinget. Det er som bekendt farligt - både for en regerings politiske liv, men især for demokratiet som sådan.
Oppositionen har tidligere blot bedt om en uvildig redegørelse, men regeringen har fuldstændig afvist. Jo flere historier, der sætter spørgsmålstegn ved regeringen, desto tættere rykker en uvildig undersøgelse af sagen. Så man må håbe, at Gade og Fogh virkelig er så sikre, som de lader til. Hvorfor de ikke blot iværksatte en undersøgelse med det samme, så de nu kunne sige: "Ha, ha. Hvad sagde vi? Der var intet at komme efter" - ja, det kan man så undre sig over i dag.

torsdag, januar 18, 2007

Tidl. skatteminister Hovmand stopper

Venstres gruppeformand, Svend Erik Hovmand, stopper efter næste folketingsvalg, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Den 61-årige Svend Erik Hovmand er valgt i Nykøbing Falster-kredsen og har været medlem af Folketinget uafbrudt siden 1975. Svend Erik Hovmand har været energiminister, boligminister og - senest - skatteminister frem til 2004.

- Jeg føler mig for ung til at holde op, men for gammel til at fortsætte, siger Svend Erik Hovmand til avisen.

Svend Erik Hovmand er samtidig den i Venstres folketingsgruppe, som uafbrudt har siddet længst i tinget, oplyser avisen.

Hovmand overtog posten som gruppeformand i Venstre, da daværende gruppeformand Erik Larsen fik ikke stemmer nok til et genvalg ved folketingsvalget i 2005. Hovmand har dog ikke været særlig populær som gruppeformand, hvor han flere gange været under beskydning fra gruppefæller, fordi han ikke har formået at formidle samarbejdet mellem gruppen og regeringen.

At Hovmand stopper er næppe en stor overraskelse, men det bliver interessant at se, hvem der skal overtage den tidligere så sikre kreds. Med Fogh Rasmussen som spidskandidat i Sjællands-storkredsen er ingen kredse længere helt så sikre, og det kan naturligvis også at have spillet ind på Hovmands beslutning.


Jarl Cordua har en lille kommentar til Hovmands afgang.

Kilde: Folketidende [kræver login]

YouTube-video kalder K-politiker for nazist

Den konservative kredsformand og folketingskandidat i Kgs. Enghave, Holger Sørensen, bliver lagt for had i video lagt ud på det Google-ejede YouTube. Han fremstilles som nazist, og årsagen er angiveligt hans underskriftindsamling mod Ungdomshuset i København. Det fortæller Jyllands-Posten.

Holger Sørensen har selv ført sig frem som politisk povokatør. Bl.a. havde han en cigaret i munden på sin valgplakater ifm. folketingsvalget 2005.

Og for et par uger siden tog han initiativ til indsamling af underskrifter mod Ungdomshuset i København.

I videoen, der har titlen "Holger Sørensen er et NAZI røvhul", fremstilles den konservative via billedmanipulation og gamle nazifilm som en nazist, der vil ryde "Ungeren". Altsammen med gamle nazi-sange som underlægning.

Videoen er fremstillet af en anonym person, der kalder sig "sortkapel", og den varer 8 minutter og 5 sekunder. Holger Sørensen har politianmeldt videoen.



"Derfor har jeg valgt at politianmelde denne video. Det er på tide, at der er nogen som trækker en streg en sandet i stedet for at stikke hovedet i sandet," siger Holger Sørensen.

Hvad Sørensen forestiller sig, at politiet skal gøre, er uvist. Vi har jo fået slået fast, at vi har meget vide rammer for ytringsfriheden her i landet, og politisk satire har endnu videre rammer. Men måske kan han få Justits-Lene med på et eller andet?

Samme "sortkapel" har i øvrigt lagt adskillige politiske videoer på youtube.
I en af disse fremstilles også professor Bent Jensen som nazi-venlig og i samme video tager "sortkapel" også stærk afstand fra USAs krig i Irak.

Kilde: Jyllands-Posten.

DF ekskluderer endnu en lokalformand

Dansk Folkepartis hidtidige formand i Himmerland, Kristian Borg, er blevet smidt ud af partiet.

Selv siger Kristian Borg ifølge Politiken, at partitoppen har ekskluderet ham på grund af et læserbrev fra ham med kritik af Pia Kjærsgaard.

DF's organisatoriske næstformand, Carl Christian Ebbesen, siger, at lokalformanden er smidt ud, fordi han ikke har betalt kontingent, oplyser DR Nordjylland.

Kristian Borg mener, at partitoppen har brudt et løfte om ikke at lægge stemmer til at sende soldater til Irak og Afghanistan, med mindre de er ordentligt uddannede og har ordentligt udstyr med.

Kilde: Politiken og DR Nord

onsdag, januar 17, 2007

Konservative klar med hemmelig strategi

Så er Bendt Bendtsens tropper på plads. På et gruppemøde onsdag aften fik Den Konservative partileder og resten af folketingsgruppen lagt den strategi fast, som skal bringe partiet tilbage på sporet efter en omtumlet periode med ministerfyring og splid med regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

Det var dog ikke partilederen selv, men derimod den politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, som efter mødet fremlagde resultatet.

- Der har været en god diskussion. Vi er meget enige om linjen, og også hvad der skal satses på, men jeg vil ikke begynde at gå mere i detaljer her. Strategi er ikke noget man sætter i avisen og i annoncekampagner, det er noget, man gør, siger Pia Christmas-Møller til Ritzau.

Pia Christmas-Møller erkendte efter mødet, at De Konservative har en stor opgave i at få sat lys på flere områder end blot de traditionelle fokusområder som skattepolitikken. Hvordan det så skal gøres, og hvilke områder, der skal satses på, ville hun dog ikke løfte sløret for.

- Vi har fundet frem til, hvor vi gerne vil satse, og det vil I se omsat i konkrete udspil, siger hun.

Her på Dansk Politik gætter vi desuden på at de konservative, efter engelsk forbillede, vil slå lidt på miljøet, en gammel konservativ traver som mere faglighed i folkeskolen og måske noget med globalisering.

Kilde: Ritzau via Ekstra Bladet

Velstillede stemmer borgerligt

Det kommer næppe som den store overraskelse, men nu har det skandinaviske opinionsinstitut Sentio Research undersøgt sagen igen. Og konklusionen er klar: Har man penge, så stemmer man borgerligt. De fattigste stemmer Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialdemokraterne, CD og Kristendemokraterne.

Det viser en meningsmåling, som Sentio Research har lavet gennem hele 2006 ved at spørge 1000 danskere hver måned, fortæller Ritzau.

Hos flere end hver tredje vælger i de tre borgerlige partier har husstanden en indkomst på over 600.000 kroner årligt. De Konservative har allerflest af de velstillede. Ikke færre end 42 procent af de konservative vælgere har en husstandsindkomst på over 600.000 kroner. Hos de øvrige partier i Folketinget er det hver fjerde eller femte vælger, der har over 600.000 i husstandsindkomst.

Den fattigste del af befolkningen stemmer på Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialdemokraterne og Centrumdemokraterne. Mere end hver fjerde af vælgerne i de partier tjener under 200.000 kroner årligt - for hele husstanden. Det svarer til en månedsindkomst på lidt over 16.000 kr.

I den allerrigeste, målte ende af skalaen har har 30 procent af de konservative vælgere over 700.000 kroner i husstandsindkomst. En fjerdedel af vælgerne hos De Radikale og Venstre ligger i den øverste del af indkomstskalaen.

Opgørelsen fra Sentio Research viser også, at Dansk Folkeparti har de mest trofaste vælgere. Næsten 80 procent af partiets vælgere fra valget i februar 2005 vil stemme på partiet igen, sagde de i 2006.

Næstmest trofaste er SF-vælgerne, hvor 76 procent svarer, at de vil sætte kryds ved SF igen, hvis der var valg. Hos de øvrige partier vil mellem 71 og 73 procent af vælgerne stemme på samme parti igen, viser gennemsnittet af målingerne fra 2006.

Kilde: Ritzau/Sentio samt TV2

MEP'ere kæmper om taburetter

Europa-Parlamentet har efter optagelse af Bulgarien og Rumænien nu 785 medlemmer i stedet for 732, og tirsdag aften fortsatte kampen om taburetter og udvalgsposter i de to største partigrupper, det konservative EPP, samt i Socialdemokraternes PSE.

For de 14 danske parlamentarikere ser rokaderne ikke ud til at medføre større ændringer. Størst opmærksomhed er der om PSE, hvor Poul Nyrup Rasmussen (S) forsøger at få indsat Dan Jørgensen (S) på en af de ombejlede næstformandsposter i miljøudvalget. Nyrup har samtidig opgivet Britta Thomsens næstformandspost i udvalget for det indre marked.

Den konservative Gitte Seeberg bliver ikke ramt af rokader i EPP. I den liberale gruppe, Alde, beholder Karin Riis-Jørgensen (V) sin næstformandspost, ligesom hun på den ene side bliver fulgt medlem af udvalget for det indre marked, mens hun omvendt trapper ned til suppleantstatus i økonomi- og valutaudvalget.

Der ventes ingen ændringer for de to øvrige V-parlamentarikere, og i selvstændighedsgruppen af unionsmodstandere har JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde genvundet sin formandspost.

Kilde: Ritzau.

Naser Khader knap så populær hos RV

Det måtte jo komme. På et eller andet tidspunkt måtte nedstigningen for den radikale komet, Naser Khader, begynde. Og første trin på raketten mod jordhøjde blev taget i sidste uge, da Khader stødte på modstand i sit københavnske bagland.

En generalforsamling i Det Radikale Venstres nye storkreds i København udviklede sig nemlig til en opsigtsvækkende protest mod Khader.

Stik imod sædvane blev der krævet skriftlig afstemning, da Naser Khader skulle genvælges som kredsens folketingskandidat. Og selv om han ikke havde nogen modkandidat, undlod 39 af de 162 deltagere - altså en fjerdedel - at bakke ham op. De valgte at stemme blankt. Yderligere 12 stemmer var ugyldige. Det fortæller Politiken.dk.

Inden afstemningen blev Naser Khader fra salen bedt om en garanti for, at han fremover ikke vil udtale sig kritisk om den radikale partileder, Marianne Jelved.

Samtidig blev han af flere deltagere på generalforsamlingen opfordret til at droppe snakken om et muligt samarbejde med V og K. Begge dele blev afvist af Naser Khader, der mente sig sikker på opbankning fra et stort flertal. Som han også fik.

»Der har været en særlig situation omkring Naser, hvor han har været meget i vælten. Det giver sig så udslag i en afstemning, som folk bruger til at give deres besyv med. Jeg ser det som en reaktion på året, der gik«, siger formanden for de radikale i København, Peter Mandrup Knudsen, til Politiken.

Her på bloggen tolker vi det dog noget anderledes. Der er store spændinger i Det Radikale Venstre (intet nyt her), og som i alle andre partier kommer det til syne gennem små sager og demonstrationer. Det afgørende spørgsmål har i mange år været, om man skal vælge VK eller S som samarbejdspartner. Khader forfægter uden tøven og blusel et samarbejde med VK, og det har han altså opbakning til fra et stort flertal i det københavnske bagland. Men opbakningen er ikke længere så entydig, som den har været hidtil. Og at Khader nu har haft en tillidsafstemning, hvor et stort mindretal direkte stemte imod ham, svækker ham uden tvivl i det indre magtspil.

Kilde: Politiken.

tirsdag, januar 16, 2007

Live-blogging: Socialdemokraterne i Køge til generalforsamling

Socialdemokraterne i Køge Kommune er i øjeblikket forsamlet på Hotel Hvide Hus til generalforsamling for at finde afløseren for den nyligt afdøde borgmester Torben Hansen. Der er tre kandidater, alle tre byrådsmedlemmer, Marie Stærke, Mikael Mogensen og Randi Hansen.
Man kan løbende følge med ved at trykke "F5" eller trykke på ikonet "genindlæs nuværende side" i sin browser. Der blogges indtil der foreligger et resultat.

19.00 Generalforsamlingen starter.

19.28 Efter formalia konstaterer dirigenterne at der er 220 delegerede, gennemsnitsalderen vurderes til at være høj. hvilket ikke er godt for favoritten unge- og kulturudvalgsformand Marie Stærke, 27.

19.45 Marie Stærke bliver interviewet direkte til TV2/Lorry, mens Generalforsamlingen hylder Torben Hansen.

20.00 Det lokale socialdemokratiske folketingsmedlem Henrik Sass Larsen går på talerstolen. Han efterlyser "en ny generation" og siger at det kan anbefales.

20.08 Flere medlemmer går på talerstolen efter Henrik Sass for at anbefale Marie Stærke. Først efter tre-fire anbefalinger af Marie Stærke, er der en der anbefaler socialudvalgsformanden Randi Hansen.

20.11 Mikael Mogensen bliver anbefalet - af sin kone. På nuværende tidspunkt ser det ud som om forsamlingen er stemt for Marie Stærke, målt på klapsalverne.

20.15 Endnu en anbefaling til Marie. Begrundelse "Fordi hun er ung!".

20.18 Spørgsmål til kandidaterne. "Hvad er jeres visioner for de næste ti år?". Derefter endnu en anbefaling af Marie.

20.21 Anbefaling af Randi Hansen. "Hun kan favne hele den nye kommune med mange borgerlige. En der kan vinde valget". Personlig kommentar: Randi Hansen fik bank da hun prøvede at blive borgmester i Skovbo. ca. 20 %.

20.23 Kandidaterne skal på talerstolen. Først Randi Hansen, så Marie Stærke og til slut Mikael Mogensen.

20.26 Randi Hansen (66 år): Jeg er en varig løsning. Jeg har hår på brystet. Hun fremhver sine gode resultater og påstår at hun kan få Herfølge Boldklub og Køge Boldklub til at fusionere (jeg anbefaler at vi straks sender hende til Mellemøsten og skaber fred mellem Israel og Palestinenserne). En god, meget følelsesladet tale.
Siger hun er god til at samarbejde og at hun er modig. Erfaring, vilje og viden.

20.30 Marie Stærkes tur: Jeg er garant for at vi sidder for enden af bordenden (jeg kan vinde valget). Jeg har bred opbakning og har skabt projekter. Taler om at gøre noget for erhvervslivet.
- Jeg vil sejle Torben Hansens skibe i havn, siger hun. Taler om velfærd og ulighed. Meget visionær tale.
- Der bliver ingen revolution, men sikker drift. Jeg er ingen overgangsfigur, jeg er ingen kransekagefigur, men jeg har lidt figur, slutter hun.

20.35 Mikael Mogensen, gruppeformanden, på talerstolen. Slår på sin erfaring og siger noget om miljø- og teknikområdet. Mikael erkender at han kun vil være en overgangsfigur.

20.44 Mads Andersen, den lokale formand for 3F og byrådsmedlem, anbefaler Marie. Det er en vigtig anbefaling fra "de faglige".
- For mig er valget klart, Marie hun er smart, siger han.

20.49 Der var lidt tvivl om proceduren. Nu skal der stemmes.

20.54 Afstemningen er i gang. For at vinde skal man have 50 % af stemmerne. Hvis ingen kandidat får 50 % i første runde, stemmes der igen.

21.04 Der er afgivet 223 ud af 225 stemmer.

21.10 Marie Stærke har lovet at hun vil kommentere resultatet her på bloggen, når det altså foreligger. De tæller stadigvæk.

21.12 Der gisnes om at Marie Stærke får 125 stemmer, hvilket er mere en rigeligt. Køge er meget tæt på at have en ny borgmester.

21.22 Stemmeudvalget er stadigvæk i arbejde. Jeg antager at de i gang med smørrebrødet:-)

21.30 RESULTATET er inde. Marie Stærke har fået 162 stemmer ud af 216. Det svarer til 58,3 %. Hun bliver dermed Danmarks yngste kvindelige borgmester og den yngste blandt de nuværende 98.



Marie Stærke modtog blomster efter sejren. Foto: Jesper Gimli, Lørdags-Avisen.dk

21.32 Marie Stærke takker for valget.
- Jeg er ydmyg overfor opgaven. Nu skal vi stå sammen, siger hun.

21.35 Randi Hansen siger tilykke til Marie. Hun vil bakke hende op.

21.42 Så er historien ude på Ritzau. Her er den i Politiken. Old News!

21.50 Jeg har lige haft fat i Jesper Hesselberg, Marie Stærkes kæreste, og han vil gerne sige tak til alle for de pæne ord. Marie skulle være klar med en kommentar lige om nogle få minutter.

21.58 Jeg vil gerne lige sende en stor hilsen til Jeanette Ellen Bauer, der igennem de sidste par timer har holdt os allesammen opdateret. Du er en skat!

22.04 Ser historien på DR's hjemmeside. Vi er vist uenige om stemmetallene. Se DR's historie her.

26-årig udfordrer S-kandidat i Svendborg

26-årige Daniella Wellejus stiller op mod Svendborgkredsens socialdemokratiske kandidat, Niels Chr. Nielsen, 49 år. Det fortæller fyn.dk.

Hun vil være socialdemokratisk folketingskandidat i Svendborg-Langeland kredsen. Den afgørende kraftprøve finder sted ved partiets kredsgeneralforsamling den 27. marts.

Daniella Wellejus meddelte sin kandidatur sidste weekend - angiveligt efter opfordring fra flere.

Formelt mangler hun at samle 25 stillere, der skal skrive under på at støtte hendes kandidatur senest fjorten dage inden generalforsamlingen. Om hun så kan vippe Niels Chr. Nielsen af pinden, er et helt andet spørgsmål.

Daniella Wellejus' beslutning er ikke mindst opsigtsvækkende, fordi hun stort set intet har prøvet i sin politiske karriere.

Hun læser statskundskab på Syddansk Universitet i Odense og regner med at afslutte studiet næste år. Hun har været medlem af DSU siden 1998 og af partiet fra 2001, da hun flyttede fra København til Svendborg.

Ved siden af studiet arbejder hun som studentermedhjælper i Odense Kommunes Institutionsafdeling og tidligere kunne man gennem nogle år finde hende bag kiosken i Føtex.

Det lykkedes hende ikke at blive valgt til Svendborgs byråd ved novembervalget 2005. Med 138 personlige stemmer fik hun kun en placering som Socialdemokraternes fjerdesuppleant.

I fritiden interesserer hun sig for sang og musik - og naturligvis politik. På hjemmesiden www.daniella.nu meddeler hun med stolthed, at hun håber at blive kredsens folketingskandidat og at hun i øvrigt har vundet bronce ved DM i softball.

- Jeg stiller op, fordi det er spændende. Drønspændende. Jeg vil gerne være der, hvor tingene sker, siger Daniella Wellejus til Fyens Stiftstidende.

Kredsformand Gert Rasmussen bekræfter, at Daniella Wellejus kontaktede ham i fredags under en fest i AOF Svendborg.

- Daniella trak mig til side og fortalte om sin beslutning. Og dagen efter ringede hun og bekræftede den, siger Gert Rasmussen.

I aften diskuterer kredsbestyrelsen den nye situation, og før det møde er afviklet ønsker den eksisterende folketingskandidat Niels Chr. Nielsen ikke udtale sig til fyn.dk.

Daniella udfordrer en kandidat, der både er stærk på papiret, men samtidig svækket. Han er LO-formand og desuden HK-formand frem til 1. april, endvidere formand for Svendborg Produktionshøjskole, næstformand i Svendborg Erhvervsskole og formand for det lokale beskæftigelsesråd i Svendborg.

Det er altid et godt udgangspunkt for en S-kandidat, men Nielsen er svækket af, at han ikke formåede at blive valgt fra den ellers stensikre Svendborg-kreds ved valget i 2005, og samtidig kan erindringen om sidste års af og til pinlige forløb i HK også få betydning. Her forhindrede internt roderi to generalforsamlinger i at blive afviklet, og der stillede en modkandidat op mod ham, uden dog at blive valgt.

Kilde: Fyn.dk

K-politiker dømt for aupair-misbrug

En konservativ lokalpolitiker fra Hørsholm blev tirsdag dømt for ulovligt at have en au pair-pige fra Rumænien ansat i sit hjem. Østre Landsret fastsatte bøden til 25.000 kroner, fordi der var formildende omstændigheder.

Den konservative Camilla Kann Fjeldsøe havde nægtet sig skyldig, men først retten i Hørsholm og nu landsretten mente, at hun i hvert fald uagtsomt overtrådte udlændingeloven, da en rumænsk pige arbejdede for hende i 10 måneder.

Sagen blev rejst, da politikeren til en ugeavis under valgkampen i 2005 fortalte om arrangementet. Mange familier kunne have glæde af at dele en au pair-pige med en anden familie, lød det. Men en medarbejder i Udlændingestyrelsen læste artiklen, og så blev Fjeldsøe stillet for retten.

Problemet var, at Camilla Kann Fjeldsøe ikke sikrede sig, at pigen havde arbejdstilladelse, og desuden blev loven overtrådt, fordi pigen blev delt mellem to familier.

Reglerne siger, at en au pair-piges opholdstilladelse kun kan knyttes til én familie. Desuden må pigen ikke arbejde ved siden af det hjem, hvor hun bor - og her må hun maksimalt arbejde mellem tre og fem timer dagligt.

Anklagemyndigheden havde krævet Fjeldsøe idømt en bøde på 100.000 kroner, som bygger på den sædvanlige takst. I byretten blev resultatet en bøde på 50.000 kroner, og landsretten valgte altså at gå endnu længere ned. Det skyldes, at hun havde misforstået reglerne, og at hun i øvrigt forsøgte at efterleve de regler, som gælder for værtsfamilier.

Kilde: Ritzau

Fogh angriber Socialdemokraterne

"Det sejler fuldstændigt" for Socialdemokraterne, som ikke har noget "samlet projekt". Sådan lød det tirsdag fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han skulle argumentere for årsagen til, at han adskillige gange har afvist at mødes til en tv-duel med Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt. Det fortæller Ritzau.

Socialdemokraterne svarer igen og mener, at Fogh er blevet nervøs og derfor forsøger at undgå at diskutere politik.

- Helle Thorning-Schmidt og jeg mødtes til en debat på Venstres sommertræf i 2005. En udmærket debat, men vi har ikke siden set et samlet projekt fra Socialdemokraterne. Jeg synes ikke, at det giver megen mening at have en debat på så uklart et grundlag. Der er ikke noget at debattere, når det er så uklart, hvad Socialdemokraterne står for, sagde Anders Fogh Rasmussen (V) tirsdag på sit ugentlige pressemøde.

Han siger, at han gerne vil mødes med Helle Thorning-Schmidt, men efterlyser et samlet politisk udspil fra hendes parti, før duellen bliver til virkelighed.

Det er den rene skræmmekampagne, mener Socialdemokraternes formand.

- Jeg synes, at statsministeren skal komme ned fra sin høje hest. Den plade, som han kommer med her, er én, vi har hørt før. Når det gælder regeringens forfejlede velfærdspolitik, deres valg af skattelettelser frem for velfærd, Irak og den stigende ulighed, så har vi langt bedre svar end regeringen. Det er jeg overbevist om, at statsministeren er klar over. Han vil undgå at diskutere politik, siger Helle Thorning-Schmidt til Ritzau.

Fogh var usædvanligt skarp i sin kritik af oppositionens største parti og sagde blandt andet, at partiet "sejler fuldstændigt".

På spørgsmålet om han så ikke netop burde mødes med Helle Thorning-Schmidt og vise vælgerne, at "det sejler", svarede Fogh:

- Jeg synes sådan set, at man får den bedste politiske diskussion, hvis man har to klare alternativer overfor hinanden. Det kunne da bestemt være meget fristende, men jeg synes på den anden side, at det her skal være fair play. Der skal også være to klare alternativer over for hinanden, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Helle Thorning-Schmidt mener i stedet, at regeringen skal melde sig ind i debatten og tage diskussionen med Socialdemokraterne.

- Det handler om, at de er nervøse for, at de visioner, vi har for Danmark, er visioner, der i stigende grad falder i danskernes smag, siger Socialdemokraternes formand.

Det er bemærkelsesværdigt, at Fogh på den måde forsøger at etablere, at Socialdemokraterne ikke har en samlet politik. Hvilket parti har det? Har regeringen eksempelvis en samlet politik? Altså ud over ønsket om at fastholde flertallet og regeringsmagten? V og K er indbyrdes dybt uenige på mange centrale områder, og regeringsgrundlaget er efterhånden udtømt, så det kan man vel næppe bruge som belæg. Samtidig er 2015-planen udskudt adskillige gange.

Socialdemokraterne præsenterede derimod den 10. april 2006 - altså for lidt over et halvt år siden - et samlet, politisk oplæg, der netop lægger linjen og tegner en kant til VK. Oplægget hed "Samling om fornyelse".

Uden at vi her skal tage nogle af parterne i forsvar, så vil vi gerne påpege, når politikere begår sig ud i spin-genren. Fogh og co. forsøger tydeligvis fortsat at italesætte "manglen på politisk projekt" som sossernes største problem. Det vil de nok fortsætte med - uanset hvad S gør for at imødegå påstanden. Det bedste forsvar mod sådan et angreb er i øvrigt i vore øjne en klassisk Fogh-strategi: Benægtelse!

Hvis Thorning-Schmidt stiller sig op og siger "Der er ikke noget at komme efter!" eller "Det kan jeg fuldstændig afvise", så burde det vel fungere lige så godt.

I øvrigt er det interessant, at Fogh ikke engang forsøger at komme med et belæg for sin påstand - og at ingen journalister forsøger at få ham til at forklare, hvad det er han savner, før han vil diskutere politik med oppositionens leder
.

Kilde: Ritzau / JP.

Københavnere skal også kunne spørge deres politikere

I mange kommuner indledes byrådsmøderne med en såkaldt spørgetid, hvor alle borgere kan stille spørgsmål til politikerne. Men hidtil har hovedstaden ikke haft spørgetid på dagsordenen til møderne i Borgerrepræsentationen.

Det vil de borgerlige partier nu lave om på.

De mener, at københavnerne bør have mulighed for at stille spørgsmål til politikerne i op til en time før hvert BR-møde.

- Man kan altid maile til en borgmester eller et BR-medlem, men vi tror, det vil give en mere livlig, offentlig debat, hvis man kan stille et direkte spørgsmål, siger Venstres leder på Rådhuset, kulturborgmester Martin Geertsen til Berlingske Tidende.

Socialdemokraterne vil gerne forhandle om en spørgetidsordning med de borgerlige partier.

Her på bloggen ryster vi lidt på hovedet af idéen. Hvis Geertsen og co. spurgte deres kolleger fra andre byer, så vil de hurtigt blive anbefalet at holde fast i den gamle ordning. Det er nemlig oftest de samme kværulanter, der stiller de samme spørgsmål. Og det er sjældent politiske sager, der kommer op.

Vi har kun oplevet spørgetimerne i fornuftig brug ifm. valgkampe, hvor især partimedlemmer bruger det som en anledning til at "grille" modstanderne, men det behøver man jo ikke en spørgetime til. Det kan gøres på de mange valgmøder etc.

Indførelsen af spørgetime i København vil blot betyde, at flere kommunale embedsmænd skal bruge tid på at udarbejde notater og svar på spørgsmål, som ikke har relevans for særligt mange andre end spørgeren. Som i øvrigt oftest har fået svar på spørgsmålene før.

Kilde: DR København.

Køge får ny borgmester i dag

I dag afgøres det, hvem der skal efterfølge Køges afdøde borgmester Torben Hansen på posten.

Socialdemokraterne i Køge holder ekstraordinær generalforsamling, hvor den nye borgmester skal udpeges.

Der er ikke kommet nye kandidater på banen, så det er fortsat Marie Stærke, Randi Hansen og Mikael Mogensen, der kandiderer. Een af kandidaterne skal opnå 50% flertal i aften, og opnås det ikke i første runde, foretager man et udskilningsløb.

I morgen skal Køges nye borgmester så officielt vælges på et ekstraordinært møde i Køge Byråd - men det er altså sikkert, at det bliver en socialdemokrat.

Enhedslisten støtter bz'ere

De ulovlige husbesættelser, som unge med tilknytning til Ungdomshuset på Jagtvej 69 har gennemført og truer med at gennemføre igen, bakkes nu helt usædvanligt op af Enhedslistens politikere på Christiansborg og Københavns Rådhus, skriver Berlingske Tidende.

Mens samtlige øvrige partier lægger afstand til ulovlighederne, så mener Enhedslisten, at besættelsen af et hus på Dortheavej i København har bidraget til at gøre opmærksom på et problem, og at det derfor har været et godt politisk redskab.

»De unge har med deres aktion fået sat fokus på, at der ikke er ungdomshuse i København, og så var det jo en god idé,« siger Morten Kabell, medlem af børne- og ungdomsudvalget i Københavns Kommune for Enhedslisten, ifølge avisen.

Også Enhedslistens retsordfører, MF Line Barfod, bakker op om de ulovlige husbesættelser, så længe de ifølge hendes definition er fredelige.

»Jeg synes, det var en fin markering at holde en stor fest i huset på Dortheavej, som de gjorde her i weekenden, og jeg synes, det er fint at lave fredelige happenings, som markerer, at der er behov for så hurtigt som overhovedet muligt at finde et hus,« siger Line Barfod.

Kilde: Berlingske Tidende.

Karen Jespersen trækker ni mandater

Den tidligere social- og indenrigsminister Karen Jespersen er stadig så populær blandt vælgerne, at hun vil komme i Folketinget med ni mandater, hvis hun danner sit eget parti.

En meningsmåling, som Analyse Danmark mandag foretog for B.T., viser, at 4,8 procent af 1055 adspurgte vil stemme på hende, hvis hun efter udmeldelsen af Socialdemokratiet danner sit eget parti.

Det er et ganske sjovt tankeeksperiment, som dog ikke bør føres til ende. For hvem ville Jespersen pege på efter en valgdag? SR? VK? O? Sig selv? Karen Jespersens står sig nok bedst i bare at blive hjemme i Dragør og skrive sine vrede indlæg og brevkassesvar.

Videoovervågning skal komme overfald på taxachauffører til livs

Nu er vi jo her på bloggen, som udgangspunkt, ikke særligt begejstret for mere overvågning, men når over 50 taxachauffører blev udsat for grov vold eller røverier i 2006, så kunne det måske være en mulighed, vores frihed er jo ikke umiddelbart blevet mindre af at der er sat videoovervågning op på tankstationer og i kiosker.

50 taxachauffører blev overfaldet viser en opgørelse fra Taxichaufførernes Landsklub og Fagbladet 3F. Tallene viser også en stigning i volden fra 2005 til 2006, men det kan skyldes øget fokus på problemet og flere indberetninger.

Geværer, knive, sakse og knytnæver er populære våben, når taxichauffører bliver overfaldet, og det sker mindst en gang om ugen.

Kort før jul fremsatte Dansk Folkeparti et forslag uden om regeringen om tvungen videoovervågning i hyrevogne. I Folketinget er der tæt løb om lovforslagets skæbne.

Venstre og Konservative er imod, men Dansk Folkeparti får støtte fra Socialdemokraterne. Det betyder, at enten De Radikale eller SF skal støtte forslaget for at sikre flertal, men de to partier er i tvivl.

På den baggrund har Taxichaufførernes Landsklub netop været hos politikerne i Folketingets Retsudvalg på Christiansborg for at give klar besked om, hvad chaufførerne mener.

Ifølge Jens Laursen, der er næstformand i landsklubben og chauffør hos Randers Taxa, var politikerne yderst lydhøre.

Taxi-chaufførerne slog blandt andet på, at overvågningsudstyr kun koster mellem 4.000 og 8.000 kroner pr. vogn.

- Udover sikkerheden for chaufførerne er det også til gavn for kunderne. Også blandt taxi-chauffører er der "rådne æbler", der kan finde på at ty til vold. Så alt i alt er videoovervågning til gavn for alle parter, påpeger næstformanden.

Taxachauffører gør et vigtigt og nyttigt arbejde for alle os fulderikker der ikke gider vente på natbussen, og de skal selvfølgelig kunne gå trygt på arbejde. Det vil måske også skabe en bedre stemning bl.a. chaufførerne hvis de ikke skulle være bange for at man pander dem ned.

Kilde: Fagbladet 3F

mandag, januar 15, 2007

R: Vigtig registrering af 'hate crimes'

Det Radikale Venstres integrations-, kultur og retsordfører Simon Emil Ammitzbøll (ja, ham fra FC Zulu) kritiserer justitsministerens undersøgelse af 'hate crimes'.
Kritikken går på at undersøgelsen der har til formål at klarlægge omfanget af overgreb på minoriteter, giver et et forkert billede på grund af den metode man benytte.

- Jeg støtter op om initiativet. Men vi skal sikre, at undersøgelsen giver et rigtigt billede af problemet. Derfor foreslår jeg, at vi ser på erfaringerne fra Storbritannien og Sverige," siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøll i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen foretages i øjeblikket på baggrund af afsagte domme. Dermed udelukkes politianmeldte overfald uden domsafsigelse. De overfald skal inkluderes, og politiet skal samtidig trænes i, hvordan de registrerer 'hate crimes'.

- Jeg har kendskab til sager, hvor politiet har afvist at registrere fysiske chikane-overfald på homoseksuelle. I stedet registrerer politiet disse som røveriske overfald. Derfor skal politiet oplyses om vigtigheden af registreringen - og de skal vejledes om, hvordan man ved politianmeldelser finder frem til 'hate crimes', siger Simon Emil Ammitzbøll.

Han håber på, at justitsministerens undersøgelse er det første skridt til, at man i Danmark lovgiver på området omkring overgreb og chikane af minoriteter.

Det er naturligvis en skændsel for voressamfund, at bøsser bliver slået ned på gaden fordi de er bøsser. Ligesom at det er en skændsel hvis nogen chikanere negere, muslimer, hvide protestantiske mænd med en universitetsuddannelse eller andre minoriteter i dette samfund. Men derfor har vi en lov der vurderer overfaldets grovhed og straffer der derefter. Bliver forbrydelsen værre af at det er en bøsse det går ud over, ikke i min verden. Lighed for loven for alle.

Georg Miksa (S) afløser Hæstorp

I sidste uge meddelte Pia Gjellerup (S), at hun træder ud af Folketinget pr. 1. februar for at blive chef i DJØF. Det giver - som vi fortalte her på Dansk Politik - et comeback til sossernes tidligere sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen.

Hæstorp Andersen er i dag medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden, men den post opgiver hun formodentlig. Det vil i så fald give plads til Georg Miksa, der tidligere var medlem af Amtsrådet i Frederiksborg amt.

Det er dog ikke helt klart, om Hæstorp Andersen træder ud. Partiets regler forbyder generelt dobbeltmandater, men netop Regionsrådene har faktisk fået dispensationer. Der er således eksempler på socialdemokrater, der eksempelvis både er medlemmer af den lokale kommunalbestyrelse (byråd) og regionsrådet.

Her på bloggen tipper vi dog, at Hæstorp Andersen overlader posten i regionen til Miksa for at hellige sig folketingsarbejdet fuldt og helt i håbet om, at hendes ny kreds i Brøndby kan give hende valg ved næste valg.

Søren Pind: Ritt har bedraget vælgerne

Søren Pind (V) er i dag "kun" medlem af Folketinget, og ikke overborgmester i København. Han tabte nemlig til Ritt Bjerregaard (S). På valgnatten holdt Pind en smuk og mindeværdig tale, hvor han erkendte sit nederlag, og siden har han ikke sagt mange ord om andet end folketings- og partianliggender.

Men nu er han tilbage på den kommunale arena. I Ekstra Bladet anklager han Ritt Bjerregaard for kynisk at have bedraget og vildledt de københavnske vælgere for at erobre overborgmesterposten i hovedstaden.

Med sit valgløfte om at bygge 5.000 billige boliger til stormede Ritt Bjerregaard suverænt ind på Rådhuset med 60.000 personlige stemmer ved det seneste kommunalvalg.

Men det hele byggede på kynisme, løgn og groft misbrug af vælgernes tillid, lyder det fra Søren Pind. Anklagerne kommer efter, at Statsforvaltningen Hovedstaden har stukket en kæp i hjulet på Ritt Bjerregaards boligplaner ved at erklære dem ulovlige.

»Hun har gjort det helt bevidst og kynisk for at blive overborgmester. Københavnerne burde være rasende. Med løgn på løgn har hun groft misbrugt den tillid, som 60.000 mennesker viste hende ved valget,« siger Søren Pind.

Ritt Bjerregaard afviser beskyldningerne, som hun kalder dårlig stil og uværdige for Søren Pind.

Kilde: Ekstra Bladet

S-vælgere vil ikke have SR-regering

Det er ikke kun Socialdemokraterne og De Radikale på Christiansborg, der er blevet godt og grundigt trætte af hinanden. Det er de to partiers vælgere også.

Mens Socialdemokraterne vil gå til valg på at danne en SR-regering, så er partiets vælgere langt fra begejstrede for tanken. Kun 16 procent af S-vælgerne støtter en sådan koalition. Det viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for dagbladet Børsen.

Ifølge målingen, der bygger på 1015 personer og er foretaget i dagene 8.-10. januar, peger 23 procent af Socialdemokraternes vælgere på en S-SF-regering. 53 procent af S-vælgerne ser helst en bred S-SF-R-regering.

Heller ikke de radikale vælgere sukker efter en ny SR-regering. 59 procent foretrækker en bred S-SF-R-regering, mens 37 procent ønsker en SR-regering.

Det ser altså ud til, at tanken om en S-mindretalsregering bliver mere og mere sandsynlig.

søndag, januar 14, 2007

Meningsmåling: Lille forspring til blå stue, S & V lige store

Den senere tids åbenlyse strid mellem de konservative og Dansk Folkeparti straffes tilsyneladende ikke af vælgerne, da regeringen og DF ifølge en måling fra Rambøll genvinder flertallet med 50,5 pct. af stemmerne efter nedturen i efteråret.

Oppositionen stod til flertal på tre mandater i den seneste Rambøll- måling i november, men især Socialdemokratiet har tabt terræn i forhold til Venstre, og der er nu dømt dødt løb mellem de to store partier, der hver får 50 mandater.

For S er det stadig en fremgang på tre mandater i forhold til det katastrofale valgresultat i 2005, mens Venstre taber to mandater. DF går to mandater tilbage, men gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF) glæder sig over, at VKO-blokken står til 89 mandater mod 86 til oppositionen.

- På trods af en periode med megen tumult mellem regeringen og DF ser det overordnet meget fornuftigt ud, og vi kan kun være tilfredse med, at målingen bekræfter en beskeden tendens til, at vi ser ud til at genvinde flertallet,« siger Kristian Thulesen Dahl til Jyllands-POsten .

Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, ser målingen som udtryk for, at vælgerne har gennemskuet efterårets protestkampagner mod regeringens velfærdspolitik og påståede nedskæringer i kommunale budgetter.

Morten Bødskov, der er næstformand i den socialdemokratiske gruppe (og retsordfører) mener, at flere vælgere må have glemt, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kaldte protesterende forældre og pædagoger for "socialistiske ballademagere." Han fremhæver dog partiets stabile fremgang og anser målingen som udtryk for "status quo i dansk politik".

Når nu oppositionen går tilbage på trods af regeringens lidt triste efterår, så skyldes det jo ikke mindst, at der har været meget ballade i oppositionen mellem Socialdemokraterne, SF og De Radikale. Der bør nok ikke herske meget tvivl om, at oppositionen i en meget vid udstrækning bør kævle meget mindre internt og angribe regeringen noget mere.

Omvendt er målingen vel også udtryk for, at det på det økonomiske område går ganske godt i vores lille land, den sæsonkorrigerede ledighed var i november måned på 4,0 %. Vælgerne ved hvad de har, og ikke stadig ikke helt sikre på hvad de får, hvis Helle Thorning-Schmidt og Marianne Jelved kommer til magten.

Kilde: Jyllands-Posten

Frank Jensen tilbage i S-varmen

Tidligere justitsminister og socialdemokratisk kronprins Frank Jensen er tilbage i en nøglerolle i sit parti.

Han skal stå i spidsen for et nyt udvalg, som partistyrelsen nedsætter for at udvikle en strategi for fremtidens socialdemokratiske globaliseringspolitik. Det fortæller Berlingske Tidende.

Dermed får partiformand Helle Thorning-Schmidt i de kommende måneder sin ærkerival fra formandsopgøret i 2005 tæt ind på livet. Frank Jensens arbejde er en del af Socialdemokraternes forsøg på at tilbageerobre dagsordenen fra regeringen. Ud over Frank Jensens globaliseringsudvalg sætter et udvalg under ledelse af næstformand og Hillerød-borgmester Nick Hækkerup fokus på fremtidens offentlige sektor, og et tredje udvalg arbejder med ulighed.

I morgen skal Frank Jensen forelægge kommissoriet »Danmark i en ny tid - hvad skal vi leve af?« for partistyrelsen, og så skal de øvrige medlemmer til udvalget vælges.

»Det er jo sådan, at globaliseringen ikke er noget, man bare løser med en globaliseringspulje, som regeringen har forsøgt. Det her påvirker jo enhver danskers hverdag. Det handler om, hvad vi skal lave, og hvad vi skal leve af i fremtiden, og det er vi nødt til at have nogle meget klarere svar på, end vi har fået hidtil,« siger Frank Jensen, som mener at der er behov for at tænke globaliseringen ind i snart sagt ethvert politikområde.

Frank Jensen fastholder dog sin tidligere beslutning om at forlade dansk politik efter næste valg, og han har allerede trukket sig langt tilbage fra daglig politik, har fået poster i erhvervslivet, er blevet formand for Aalborg Universitet og passer i al stilfærdighed nogle politiske opgaver bla. som medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

Netop fordi Frank Jensen har foretaget denne beslutning, er der ikke meget andet en symbolik i udpegningen af ham som formand for et relativt ligegyldigt udvalg på et ufarligt politikområde. Og Frank Jensen har hverken interesse i at genere ledelsen med absurde politiske udmeldinger eller profilere sig selv. Derfor er der stor sandsynlighed for, at oplægget til sin tid næppe vil få den store rolle at spille.

Kilde: Berlingske Tidende.

Karen Jespersen forlader Socialdemokraterne

Selvom det er flere år siden, at Karen Jespersen forlod den socialdemokratiske politik, så er det først nu, at hun har taget konsekvensen og meldt sig ud af partiet.

Den tidligere social- og indenrigsminister fylder 60 år på onsdag, men ifølge Jyllands-Posten skal hun ikke forvente at modtage nogen lykønskninger fra partiledelsen.

Udmeldelsen kommer som sidste skridt på en bane, der har ført hende længere og længere væk fra magt og indflydelse i partiet.

Efter at have været en populær socialminister fra 1994 til 2000 og en kontroversiel indenrigsminister med en hård linje i udlændingepolitikken fra 2000 til 2001, blev hun under og efter valgkampen i 2001 totalt isoleret i partiet.

Ingen af de to stridende fløje var politisk enige med Jespersen, og derfor fik hun kun kort tid på posten som socialordfører. Det kulminerede, da hun i 2004 imod partitoppens holdning gik imod Tyrkiets forhandlinger om indmeldelse i EU. Det opgør fik hende til at forlade Folketinget.

Den aktuelle udmeldelse af partiet begrunder hun med en grundlæggende uenighed med linjen i partiet:

- Jeg tror ikke på, at Socialdemokratiet vil holde fast i en stram udlændingepolitik, hvis partiet kommer til magten igen. De siger, at de stort set støtter regeringens udlændingepolitik. Men kendsgerningen er jo, at de har stemt imod stort set alle de konkrete forslag, som den politik består af. Jeg frygter, at de vil føre en politik, der vil føre til øget indvandring. Det vil føre øgede sociale spændinger med sig, fordi der blandt indvandrere er mennesker, der går imod de fundamentale værdier i Danmark, demokrati, lighed, kvindens ligestilling og frihed, siger hun til Jyllands-Posten.

Karen Jespersen exit vil næppe blive begrædt af særligt mange i partiet, men vil nok snarere blive tolket som ganske uundgåeligt. Jespersen har i sit næsten 60-årige liv ikke just været politisk stabil. Hun startede som forvirret marxist i Venstresocialisterne, men var dog klar over, at vejen til indflydelse gik gennem Socialdemokratiet, som hun meldte sig ind i for 22 år siden.

Flere ledende medlemmer af Socialdemokratiet har i de senere år gisnet om, at Jespersen kunne finde på at blive medlem af Dansk Folkeparti. Hun har offentligt stillet sig skulder ved skulder med nogle af de mest voldsomme kritikere af udlændingepolitikken - både under SR- og VK-regeringen, og det vil næppe komme som en stor overraskelse, hvis hun præsenteres som afløser for Mogens Camre ved næste valg til Europa-Parlamentet i 2009.

Læs evt. den opdaterede artikel om Karen Jespersen på Wikipedia.

Kilde: Jyllands-Posten.