lørdag, januar 06, 2007

S-Borgmester: Indvandrerkvinder misbruger lægeerkæringer

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard tager fløjshandskerne af når det handler om at få indvandrerkvinder igang med arbejdet. Indvandrerkvinder på kontanthjælp der er sygemeldt kan nu se frem til at få besøg af et team fra kommunen bestående af læge, psykolog og jobkonsulent, skriver Nyhedsavisen.

Kommunen har oprettet teamet, efter at mange indvandrerkvinder på kontanthjælp møder op på jobcentrene med lægeerklæringer, der fritager dem fra aktivering.

- Vi har en mistanke om, at en del misbruger lægeerklæringerne, siger altså beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard.

Et pilotprojekt fra Odense viser, at netop en samtale med et tværfagligt team, får mange til at raskmelde sig.

Kilde: DR

fredag, januar 05, 2007

Medlemmer strømmer til V-oprørere

Forleden fortalte vi her på Dansk Politik om den nye borgmesterliste i Egedal Kommune. Listen er stiftet af borgmester Svend Kjærgaard sammen med tre byrådsmedlemmer.

På listens stiftende generalforsamling torsdag fik den hele 120 medlemmer, de fleste fra den tidligere Ølstykke Kommune. Det fortæller KL.

Succesen skal ses som en klar opbakning til borgmester Svend Kjærgaard, der blev ekskluderet af Venstre sammen med to byrådskolleger efter kommunalvalget i 2005. Han repræsenterer nu Egedal-Listen sammen med Lise Nielsen og Bendt Tranekjær Rasmussen. Desuden har byrådsmedlem John Petersen, tidligere Ledøje-Smørum, meldt sig ud af Venstre og ind i listen.

Endnu er Egedal-Listen dog primært en liste for tidligere Venstrefolk fra Ølstykke. Således sad syv af bestyrelsens otte medlemmer tidligere i bestyrelsen for Venstre i Ølstykke. Kun et enkelt medlem kommer fra Ledøje-Smørum, mens den tidligere Stenløse Kommune slet ikke er repræsenteret.

Kilde: KL.

Radikal Ungdom efter DSU

Formanden for den radikale ungdomsorganisation, RU, mener at hans kollega, DSUs formand Jacob Bjerregaard, sælger ud når han foreslår samarbejde mellem S og K.

- S går ind for regeringens skattestop, for testene i folkeskolen og for den uretfærdige udlændingepolitik. Nu vil DSU have, at S skal sidde i regering med de nuværende regeringspartier. DSU holder åbenbart politisk udsalg, siger landsformanden Andreas Steenberg for Radikal Ungdom.

Ungdomsformanden ser hellere, at DSU og Socialdemokraterne begynder at føre oppositionspolitik sammen med De Radikale.

- Vi vil meget gerne af med skattestoppet og med den udlændingepolitik, som VKO har indført. Spørgsmålet er om Socialdemokraterne og DSU også vil af med regeringens politik. Det håber vi, siger altså Andreas Steenberg.

DSU-formanden tager dog kritikken med ophøjet ro.

- Den dag de radikale stopper med at svine svine socialdemokraterne til kunne vi måske sætte os ned og tale om tingene, siger han til Dansk Politik og fortsætter:

- Hvis de radikale med kun 8 % af vælgerne bag sig, tror at de kan diktere os en udlændingepolitik der betyder en genindførelse af familiesammenføringsreglerne som vi kendte dem før 2001, må de tro om, siger altså Jacob Bjerregaard (der dermed får den tvivlsomme ære af at være den første politiker der udtaler sig til Dansk Politik)

Radikal bestyrelse i opløsning efter voldsdom

Fem ud af syv bestyrelsesmedlemmer for det Radikale Venstre i Mariagerfjord har trukket sig i protest mod den voldsdømte 2.viceborgmester, Nicolai Holm. Det oplyser P4 Nordjylland.

Den radikale Nikolaj Holm fik for nylig en betinget voldsdom for at have slået og sparket en dørmand på diskotek Boddy Holly i Hobro. En dørmand, han tilmed var i familie med.

- Umiddelbart efter episoden lovede Nicolai Holm, at han af hensyn til partiet ville forlade sin kommunalbestyrelsespost, hvis dommen gik ham imod. Men det skete ikke, og derfor trækker jeg mig. I min verden plejer man at holde, hvad man lover, siger Lars Otkjær, der er en af de nu forhenværende bestyrelsesmedlemmer.

Han vil kun vende tilbage til bestyrelsen, hvis Nicolai Holm trækker sig fra byrådet.

- Jeg vil have det meget, meget skidt med at repræsentere en forening, der har valgt en person, som ikke kan stå ved det, han giver udtryk for, siger Lars Otkjær
Nicolai Holm har foreløbig ingen kommentarer til sagen.

Kilde: DR Nord.

Regeringen i nye Afghanistan-problemer

Nye amerikanske vidneforklaringer om tortur i den militærlejr i Afghanistan, hvor danske soldater afleverede fanger, fører atter til et politisk stormløb mod den danske regering. Det fortæller flere medier fredag.

Oplysningerne kommer kort tid efter, at VK-regeringen i en redegørelse ellers fastslog, at danske myndigheder "på det relevante tidspunkt hverken vidste eller burde have vidst, at tilbageholdte i amerikansk varetægt i Afghanistan" blev mishandlet. Redegørelsen var en reaktion på, at Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm "Den hemmelige krig" hævdede, at 31 afghanske krigsfanger - eller tilbageholdte - blev udleveret til tortur hos amerikanske styrker i Kandahar, ligesom regeringen skjulte for Folketinget, at USA ikke ville overholde Genèvekonventionen om behandling af fanger.

Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, mener, at de nye oplysninger styrker behovet for en uvildig undersøgelse af Afghanistan-sagen.

- Det her viser, at statsministeren og regeringen ikke har levet op til det løfte, som man gav Folketinget, da man sendte soldater til Afghanistan: Nemlig, at man ville sikre, at alt foregik efter Genévekonventionernes bestemmelser. Man har haft al mulig grund til at mistro, at fanger, man overlod til amerikanerne, virkelig blev behandlet efter reglerne. Og man har forsømt enhver forpligtelse til at sikre sig konkret, at det skete. Det til trods for, at der i den omtalte periode var stærke forlydender i medierne og udsagn fra udsendte danskere om, at der foregik overgreb, siger Mogens Lykketoft ifølge Ritzau.

Politiken skriver fredag, at ifølge 10 edsvorne vidneafhøringer af udstationerede amerikanske forhørsledere foregik der ting i militærlejren i Kandahar, der uden nogen tvivl falder ind under betegnelsen tortur. Vidneerklæringerne blev ifølge den amerikanske borgerrettighedsgruppe, American Civil Liberties Union, ACLU, offentliggjort i begyndelsen af december sidste år. Det er altså ikke nye oplysninger, men derimod oplysninger, som Forsvarsministeren også havde, da han lavede sin redegørelse til Folketinget.

SF's formand, Villy Søvndal, mener at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har vildledt Folketinget og offentligheden.

Enhedslistens forsvarsordfører, Frank Aaen, mener, at oplysningerne styrker kravet om en uvildig undersøgelse af regeringens rolle i forbindelse med udleveringen af fanger til amerikanerne i starten af 2002.

De amerikanske vidneerklæringer kommer bag på forsvarsminister Søren Gade (V).

- Det gør dybt indtryk på mig, og jeg væmmes ved det som menneske. Jeg får jo kuldegysninger af at læse det. Jeg bryder mig ikke om det, siger Søren Gade til Politiken.

Forsvarets Auditørkorps vil nu gennemgå de edsvorne erklæringer, og før den undersøgelse foreligger, ønsker Dansk Folkeparti ikke at drage nogen konklusion. Partiets udenrigsordfører, Søren Espersen, mener dog ikke, at de ny oplysninger rokker ved regeringens redegørelse.

Kilde: Politiken / Ritzau.

Danmark risikerer at miste sin EU-kom­missær i fremtiden

Den tyske næstformand for EU-Kommisionen og industrikommissær, socialdemokraten Günther Verheugen, sætter spørgsmålstegn ved, om de små medlemslande fremover bør have en kommissær. Verheugen vil i stedet dele ansvaret ud til færre kommissærer fra de store lande, mens de små lande skal tildeles en post som vicekommissær.

- En lille medlemsstat får mere gavn ud af at have en vicekommissær på et vigtigt område end ved at levere en kommissær, som har ansvaret for et marginalt område, siger Günther Verheugen.

Forslaget om at fratage de mindste ­lande deres kommissær skal ifølge Verheugen være en del af debatten, når den vingeskudte EU-forfatning efter planen skal genoplives under det tyske formandskab i EU det næste halve år.

Jeg mener at Verheugen har fat i den lange ende, man i bund og grund burde han gå skridtet længere, nemlig at intet land automatisk har ret til en kommissær, men at posterne skal gå til den mest kvalificerede person, og det skal så være Europa-parlamentet der beslutter om en kandidat, nomineret af formanden for kommissionen, er kvalificeret. Den nuværende model hvor EU-kommissionen er en affaldsplads for ministre med dårlige sager er i hvert fald ikke at foretrække.

Kilde: TV2 News

torsdag, januar 04, 2007

Uro i DF-bagland

Der er røre i Dansk Folkepartis bagland. Fra flere sider lyder et ønske om at komme med i regering hurtigst muligt. Det fortæller Politiken.dk.

Men nu maner næstformand Peter Skaarup til ro i de taburethungrende kroge af partiet.

»Jeg ser det som et udtryk for, at mange i vores bagland har ambitioner, og det er der ikke noget galt i. Men regeringsdeltagelse er ikke aktuelt lige nu. Der er ikke udsigt til, at der skal en ny regering til – den nuværende klarer det fint«, siger Peter Skaarup og fortsætter:

»Indtil nu har vores indflydelse været størst i den position, hvor vi er tungen på vægtskålen. Det tror jeg også godt, baglandet forstår. Så regeringsdeltagelse er ikke realistisk lige nu«.

Tidligere på dagen kom to afgående amtsformænd fra Dansk Folkepartis bagland med opfordringer til, at partiet må sigte efter ministertaburetter.

»Jeg synes, vi er modne til at indgå i en regering. Der var nogen, der sagde, at vi ikke er stuerene, men det mener jeg absolut, vi er. Hvis vi går frem eller stabiliserer os efter næste valg, så kan jeg ikke se andet end, at vi skal med i en regering«, sagde Flemming Iversen, der indtil årsskiftet var amtsformand i Ringkøbing Amt, til Ritzau.

Også fra Dansk Folkeparti på Fyn kom der nogenlunde enslydende toner fra den afgående amtsformand Birger Reslow, som pointerede, at de konservative »har rigeligt at gøre med at vinde flere mandater«.

Kilde: Politiken.

Aaen undgår politianmeldelse

Selvom det ikke er første gang, Frank Aaen er blevet truet med politianmeldelse, så slipper han i denne omgang.

Forsvarsministeriet har besluttet, at Frank Aaen (EL) ikke skal meldes til politiet for at bryde sin tavshedspligt. Det var Søren Espersen (DF), der kritiserede Aaen i kølvandet på dokumentarfilmen "Den hemmelige krig," og han forstår ikke Forsvarets beslutning. Det fortæller TV2 Nyhederne.

I et forsøg på at dæmpe oppositionens kritik tillod Forsvarsministeriet i december medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn at læse hemmeligtstemplede dokumenter fra aktioner i Afghanistan.

Før gennemlæsningen underskrev medlemmerne en erklæring om, at "omtale, kopiering og afskrift - selv i uddrag - ikke var tilladt."

Få timer senere refererede Frank Aaen imidlertid alligevel sit indtryk af dokumenterne overfor blandt andre Ritzau og TV 2|Politik, og det fik Søren Espersen (DF) til at reagere skarpt.

Dagen efter stillede Espersen et §20-spørgsmål til forsvarsminister Søren Gade om, hvorvidt ministeren ville melde Frank Aaen til politiet for brud på tavshedspligten.

Det har Forsvarsministeriet nu besvaret med et "nej."

Kilde: TV2

Borgmestre skyder skylden på besparelser på kommunalreform

Det ligner et forsøg på at give aben videre, når en række sjællandske borgmestre på forhånd forudser forringelser på daginstitutionsområdet. Borgmestrene skyder skylden på kommunalreformen. Det skriver Berlingske Tidende.

- Hovedparten af vores borgere kan forvente dårligere service. Vi har følt os nødsaget til at harmonisere efter lavest mulige personalenormering på grund af kommunens økonomiske situation, siger Ole Find Jensen (S), borgmester i Ny Frederikssund Kommune.

Ole Find Jensen (billedet) er en ud af fem borgmestre på Sjælland der i ly af kommunalreformen varsler forringelser for borgerne. 15 af de nye kommuner varsler på nuværende tidspunkt ingen forringelser.

Venstres nyvalgte kommunalordfører Erling Bonnesen giver dog ikke meget for borgmestrenes dystre forudsigelser.
- De tager fejl og ser spøgelser på forhånd. Vi har de største kommunalbudgetter nogensinde, og der bliver ikke foretaget besparelser på børneområdet på næste års finanslov, siger Erling Bonnesen.

Han mener heller ikke, at den øgede brugerbetaling er et tegn på, at den stramme kommunale økonomi går ud over borgerne.

- Så længe kommunerne bruger midler inden for de ramme, som er lagt for dem, ja så har jeg det fint med det. Men hvis man som forældre ikke er tilfreds med den behandling man får, vil jeg da opfordre til at man søger indflydelse gennem institutionernes bestyrelser, siger Erling Bonnesen.

Dyremose og DF-ordfører blev mobbet i folkeskolen

Det er slet ikke så mærkeligt, at uddannelsesordførerne på Christiansborg vil forpligte folkeskolerne til at arbejde systematisk mod mobning. Et par af dem har selv ærgerlige erfaringer som ofre.

- Jeg har selv prøvet at blive mobbet. Kraftig inspireret af Bamse og Kylling sagde jeg "tihvertifald" i folkeskolen, og det blev klassekammeraterne ved med at minde mig om, siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen, der af sin far til sidst fik besked på at jagte "mobberne" rundt i skolegården, indtil de holdt op.

- På et tidspunkt stoppede de, men om det var fordi jeg jagtede dem, eller fordi min far bad læreren gøre noget, det er jeg ikke helt klar over. Men det betyder, at jeg udmærket kan huske fra mig selv, hvor ubehageligt det er at blive mobbet, siger Martin Henriksen.

Også den konservative Charlotte Dyremose har været offer for ondskabsfulde skolekammerater.

- Der var engang en dreng fra en parallelklasse, der kastede sten efter mig. Det var vist det værste, jeg var ude for, siger Charlotte Dyremose, der mener, langt de fleste børn på et tidspunkt møder mobningen i skolen.

Den seneste undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø viser, at knap hver femte elev i 4.-10. klasse er blevet mobbet indenfor de sidste to måneder.

Kilde: TV2/Politik

onsdag, januar 03, 2007

DSU: S skal gå i regering med K

Det er åbenbart dagen for bogstavsleg i det politiske liv. Onsdag startede Dansk Folkepartis Ungdom med at opfordre Anders Fogh Rasmussen til at skrotte De Konservative og danne en VO-regering, og det ønske betragter Socialdemokraternes ungdomsorganisation, DSU, som "helt naturligt", men opfordrer samtidig Socialdemokraterne til at gå efter et regeringssamarbejde med Det Konservative Folkeparti - en SK-regering. Det fortæller Ritzau.

- Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at Dansk Folkeparti ønsker at indtræde på De Konservatives plads i regeringen. Sådan er virkeligheden jo allerede, siger formanden for DSU, Jacob Bjerregaard, som i stedet inviterer De Konservative over på den anden side af midten for at kæmpe for en SK-regering.

- Jeg har personlig altid haft et godt indtryk af De Konservative. De er ordentlige mennesker, der ikke deler det nedladende menneskesyn, som Dansk Folkeparti og store dele af Venstre repræsenterer. Så jeg ser da bestemt muligheder i et kommende samarbejde mellem S og K, siger Jacob Bjerregaard.

Til gengæld vil DSU have moderpartiet til at droppe alt samarbejde med De Radikale, som ifølge Jacob Bjerregaard ikke foretager sig andet end at svine Socialdemokraterne til.

- På den baggrund ser jeg langt mere perspektiv i et fremtidigt samarbejde med De Konservative, siger Jacob Bjerregaard.

Historisk set har Socialdemokraterne været i regering med både Venstre, CentrumDemokraterne, Kristeligt Folkeparti, Det Radikale Venstre og Venstre. Men bortset fra Samlingsregeringen har S og K aldrig været i regering sammen.

Kilde: Ritzau.

Søges: Ung og kendt socialdemokrat

Som vi fortalte kort før nytår, så har socialdemokraten Lissa Mathiassen meddelt, at hun ikke genopstiller. Derfor står socialdemokraterne i Kolding med et problem: De skal ikke bare finde een ny kandidat, men hele to. For med valgkredsreformen bliver Kolding-kredsen delt i en nordkreds og en sydkreds.

- Og i disse dage arbejder vi mest med en masse organisatorisk, bl.a. valg af to kredsbestyrelser og en fællesledelse, siger kredsformand Kristian Fink, ifølge DR 94 i Vejle.

- Vi håber ikke, at der kommer et lynvalg. Det er der dog heller intet, som tyder på. Men skulle det ske løser vi selvfølgelig opgaven. Vi vil dog gerne have god tid til at finde nye kandidater og gøre arbejdet ordentligt, siger han.

Ifølge kredsformanden ønsker man kandidater med følgende profil: Ung, kendt og god til at tale med journalister.

Kolding-kredsen blev hidtil anset for at være en god og "sikker" kreds, men når den nu opsplittes i to kredse, skal der hives mange stemmer hjem.

Kredsen har kæmpet hårdt for at forblive een valgkreds og der blev søgt dispensation, men forgæves. Kolding-kredsen er delt i to.

Interesserede kandidater har allerede meldt sig til posten som folketingskandidat og der er også dukket forslag op på mulige kandidater.

Socialdemokraterne i Kolding-kredsen regner med at kunne sætte navne på kandidaterne om 3 måneder.

Her på bloggen følger vi naturligvis sagen, og hører vore læsere om kandidater eller rygter, så er man velkommen til at sende os en (anonym) mail på danskpolitik@gmail.com.

Kilde: DR 94.

V-oprørere stifter lokalliste

En række ekskluderede V-politikere fra Ølstykke går nu sammen i en ny lokalliste kaldet Egedal-listen. Den nye liste skal støtte den gamle Egedal Kommunes borgmester, Svend Kjærgaard Jensen, der blev smidt ud, efter at han brød konstitueringsaftalen for selv at blive borgmester.

Nye medlemmer af listen er også to tidligere V-politikere, der støttede Svend Kjærgaard Jensen. Listens politik vil være liberal-borgerlig, men sigtet er udelukkende lokalpolitisk. Derfor vil nye medlemmer heller ikke blive spurgt til deres landspolitiske ståsted, hedder det i en pressemeddelelse. Listen vil fremlægge et foreløbigt politisk program på en stiftende generalforsamling i morgen, torsdag den 4. januar 2007.

Svend Kjærgaard Jensen er i øvrigt den eneste siddende borgmester, der nogensinde er blevet ekskluderet af Venstre.

Radikal regionspolitiker forlader partiet

Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland Gunhild Husum har fra årsskiftet meldt sig ud af Det Radikale Venstre.

Ifølge flere medier ønsker hun ikke at uddybe årsagen til sin udmeldelse, men siger, at udmeldelsen skyldes ændringer i hendes politiske holdninger.

- Mine vælgere kan regne med, at jeg fortsat vil levere den samme politiske vare. Jeg har blot mistet lysten til at være medlem af Det Radikale Venstre.

Hun oplyser, at hun på flere punkter har været uenig i partiets politik, og at en god, lang juleferie gav hende den tænkepause, hun havde brug for til at træffe den endelige, svære beslutning. Det fortæller Århus Stiftstidende.

Fra kilder i partiet lyder det ifølge Østjyllands Radio, at Husum melder sig ud, fordi hun ikke blev valgt til gruppeformand for Det Radikale Venstre i regionsrådet, men det afviser hun selv ifølge Århus Stiftstidende:

- Jeg vil ikke sige noget om hvem, hvad, hvorfor og hvornår. De andre må udtale sig, som de vil. Vi går jo ind for ytringsfrihed i det her land, siger hun.

Gunhild Husum planlægger at fortsætte som løsgænger i regionsrådet indtil næste valg, så stopper hun sin politiske karriere. Hun er 63 år, og det har hele tiden været planen at gå på politisk pension om nogle år.

- Jeg føler ikke, jeg er forpligtet til at trække mig, for min politiske linje er stadig den samme, så jeg snyder ikke mine vælgere. Jeg vil gerne være med til at løbe den nye region i gang - det bliver et hårdt arbejde, siger hun til den århusianske avis.

Hun har repræsenteret de radikale i Århus Amtsråd gennem 16 år, heraf de seneste otte år som viceamtsborgmester, og hun har internt i partiet både i Østjylland og på landsplan besat mange vigtige udvalgs- og formandsposter. Ved valget i 2005 blev hun valgt til det nye Regionsråd.

Husum har i flere år været partiets folketingskandidat i Randers-kredsen og ved de to seneste folketingsvalg har hun opnået pladsen som 1. stedfortræder for Elisabeth Arnold. Hun har også i flere omgange været indkaldt som suppleant for Arnold.

Gunhild Husum er født 1943 og blev matematisk student i 1961 fra Roskilde Katedralskole. I 1966 blev hun uddannet som lærer fra Frederiksberg Seminarium, flyttede til Århus og blev cand.psych. i 1977 fra Århus Universitet. I det civile liv arbejder hun som psykolog.

DF kræver, at regeringen fyrer DR-journalister

Dansk Folkeparti overgår endnu engang sig selv i kritikken af Danmarks Radio. To af partiets topfigurer kræver, at regeringen langt mere offensivt bekæmper ’de røde lejesvende’ i Danmarks Radio.

De to er MF Morten Messerschmidt og MEP Mogens Camre, der sammen har sendt et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og tre andre VK-ministre 19. december 2006, som Nyhedsavisen er kommet i besiddelse af.

I brevet skriver de to blandt andet:

»Vi finder, at regeringen langt mere tydeligt må imødegå DR’s politiserende virksomhed« .

I brevet opremses en række eksempler som ifølge de to viser, at DR »åbenlyst modarbejder regeringen«.

Blandt andet hæfter de sig ved DR’s dækning af efterårets pædagogstrejker og en intern mail fra en redaktionschef på DR, der giver udtryk for glæde over fyringen af familieminister Lars Barfoed (K).

Hos Socialdemokraterne og De Radikale frygter man, at Dansk Folkeparti vil påvirke regeringen til at gribe ind i DR’s uafhængighed.

Morten Messerschmidt, der tidligere har stiftet en forening for kritiske licensbetalere, erkender da også ligefrem, at formålet er at få regeringen til at stække DR’s uafhængighed.

»Det er selvfølgelig altid uheldigt, når politikere intervenerer i et medie, men det er helt nødvendigt med et indgreb i DR’s uafhængighed, fordi vi har en offentligt finansieret virksomhed, som er så venstreorienteret, at man lige så godt kunne have læst op af SF’s partiprogram,« siger Morten Messerschmidt.

Han foreslår, at DR’s medarbejdere og ledelse skal have en fyreseddel, hvis de bevidst producerer »rød journalistik«.

»Regeringen må gøre det helt klart for DR, at hvis man fortsætter med at gå venstrefløjens ærinde, så vil det ganske enkelt betyde afskedigelser både i ledelsen og blandt journalisterne,« siger han.

Kilde: Nyhedsavisen.

K: DF først regeringsduelig om hundrede år

De konservative reagerer prompte og voldsomt på DFU's angreb og krav om ministerposter på de konservatives bekostning.

Dansk Folkeparti er ikke klar til at gå ind i en regering før næste århundrede, mener De Konservatives gruppeformand, Helge Adam Møller, ifølge Ritzau.

- Vi kan kun glæde os over, at der er ytringsfrihed her i landet, og ungdomsorganisationer skal jo altid have lov til at have nogle sjove meninger. Og det her er jo også en måde at skabe opmærksomhed om sig selv på, siger Helge Adam Møller.

Helge Adam Møller har i det hele taget ikke den store tiltro til, at Dansk Folkeparti kan blive en del af en borgerlig regering.

- Det, vil jeg ikke udelukke, kan ske engang... I næste århundrede. Men det er der jo lidt lang tid til, siger Helge Adam Møller.

Kilde: Ritzau.

DFU: K bør forlade regeringen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bør fyre alle syv konservative ministre og indstille regeringssamarbejdet med Bendt Bendtsens (K) parti i år.
Det mener formanden for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), Kenneth Kristensen, der mener, at Dansk Folkeparti bør erstatte De Konservative og danne en VO-regering i 2007. Sådan skriver organisationens formand, Kenneth Kristensen, i sit ugebrev.

- Derfor lyder den klare opfordring til statsminister Anders Fogh Rasmussen: Skab nyt liv i din regering. Skift de knotne konservative ud og erstat dem med friske kræfter fra Dansk Folkeparti.

Han mener, at De Konservatives formand, Bendt Bendtsen, har opført sig som et "forvorpent børnehavebarn", efter at Dansk Folkeparti reelt fyrede tidligere familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K). Efter nytår har Bendtsen givet udtryk for, at han ikke har brug for at drikke forsoningskaffe med DF-formand Pia Kjærsgaard.

- Man må stille sig selv det spørgsmål, hvor lang tid Bendt Bendtsen kan blive ved med at være knotten over en fyring af en minister, som i befolkningens øjne kun har leveret gammelt kød og rejer med elektronik i, skriver Kenneth Kristensen, der også sidder i DF's hovedbestyrelse og til daglig arbejder for moderpartiet på Christiansborg.

Han tilføjer, at "regeringen er kørt træt" og foreslår en regeringsrokade i stil med Poul Schlüters i 1988, hvor CD og Kristeligt Folkeparti blev skiftet ud med De Radikale. I år bør det dog være Dansk Folkeparti, der erstatter De Konservative, mener DFU-formanden.

- Dansk Folkeparti kan stille mindst lige så kompetente folk som de syv konservative ministre. Dansk Folkeparti skal naturligvis have en ministerpost eller to mere, for partiet er jo seks mandater større end De Konservative, men også den opgave skal vi nok klare, skriver han.

Om Kristensens voldsomme udfald er koordineret med partiformanden er uvist, men det er før set, at ungdomsorganisationen er blevet "brugt" til at sige ting, som moderpartiet ikke selv kan. Og den unge fynbo har været en af Pias tro væbnere siden partiet blev stiftet, og han skiftede med over fra Fremskridtspartiet.

Kilde: Dansk Folkepartis Ungdom.

Klæd dig som en politisk kommentator

Går du med en politisk kommentator i maven, så skal du nok være opmærksom på den særlige dresscode, der gælder for hvervet.

Dresscode er måske et forkert ord, for der er nærmere tale om en uniformering. Er man politisk kommentator, så møder man altid op i: Mørk jakke og en lyseblå skjorte uden slips med den øverste knap stående åben.

Det oplevede DR2's Kurt Strand, da han havde inviterede fire politiske kommentatorer i studiet til at kommentere på Foghs nytårstale i "Deadline". Alle fire kom klædt i ens tøj. Det fortæller URBAN.

»Jeg tænkte, at det var da godt nok et pudsigt sammentræf,« fortæller Kurt Strand, der selv havde iført sig en lysebrun jakke og derfor faldt helt udenfor.

»Der er ingen tvivl om, at Kurt Strand var den ringest klædte den aften,« vurderer politisk kommentator på Berlingske Tidende, Thomas Larsen, der lige som de tre andre kommentatorer havde valgt den afdæmpede løsning med lyseblå skjorte og mørk jakke.
Michael Kristiansen, der er tidligere presserådgiver for statsminsteren, har en klar analyse af situationen.

»Regel nummer 1, når man skal i fjernsynet, er, at man klæder sig neutralt, så påklædningen ikke stjæler opmærksomhed fra budskabet. Og helst i farver, der ikke får billedet til at flimre. Det sjove er så, at det har vi alle sammen tænkt,« siger han til Urban.

På et tidspunkt skulle uniformen suppleres af en skaldet isse, men den trend er ikke helt slået igennem endnu. Det er næppe heller helt TV-venligt, da en sådan skal dækkes af et ret tykt lag pudder for ikke at skabe genskin, når de kraftige lamper tændes.


Deadline på DR2 var blevet til "Star Wars II: Attack of the Clones" - Det er Darth Sidious der lurer over Kurt Strands skulder:-)

Kilde: Urban

Foghs ministre er dydsmønstre

Med den rygende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen som undtagelsen, der bekræfter reglen, lever hovedparten af Foghs ministre sundere end længe set. Det fortæller gratisavisen "dato", der har talt med et udpluk af ministrene dagen efter statsministerens nytårstale om at tage et personligt ansvar.

I talen sagde Fogh bl.a.: "Vi bør hver især forebygge livstilssygdomme, blandt andet ved sund kost og motion."

Og det er nok ikke første gang, statsministeren taler om det emne. Det er åbenbart taget op flere gange på ministermøder. I hvert fald lever stort set alle hans ministre op til ansvaret.

Selv regeringens ældste medlem, den 67-årige transportminister Flemming Hansen, motionerer hver dag og kender tilmed sit BMI-tal, der ifølge ham selv er 25,4 - hvilket er lige i overkanten. Men Hansen har planer om at tabe sig tre kilo i januar. Hans opskrift på et sundt liv er, at han går hver dag - og om sommeren cykler han og spiller golf.

Undervisningsminister Bertel Haarder er også helsefanatiker, og han både løber og vinterbader (!) - "Typisk hver anden dag", siger han til avisen.

Den eneste, der falder udenfor billedet, er paradoksalt nok sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, der både ryger og er glad for et veldækket bord. Røgtobakken har han til fælles med Bendt Bendtsen (K) og Per Stig Møller (K). Løkke ønskede da heller ikke at medvirke i "datos" lille nytårshistorie.

Kilde: dato

Socialdemokraterne i Albertslund jubilerer

2. januar 2007 fylder Socialdemokratiet i Albertslund 100 år, og det bliver behørigt fejret under sloganet "100 år og mer' til!"

Forberedelserne til festligholdelsen har været i gang længe, og det har været et meget stort arbejde, der har involveret mange aktive medlemmer.

Jubilæet fejres i hele januar ved følgende begivenheder:

Torvearrangement, medlemsfest og en politisk duel. Lørdag den 6. januar kl. 11 starter festlighederne på Bytorvet, hvor der er sørget for en rigtig pølsevogn.

Mandag den 15. januar 2007 kl. 19.30 afholdes et duelmøde mellem Socialdemokratiets lokale folketingskandidat, tidligere partiformand Mogens Lykketoft og Venstres lokale folketingskandidat Undervisningsminister Bertel Haarder . Duellen finder sted på Forbrændingen i Albertslund.

Samtidig er der arrangeret en udstilling, der kan ses fra den 12. til den 26. januar på det lokale bibliotek.

Måling: Service vigtigere end lavere skat

De økonomiske gevinster ved kommunalreformen bør ifølge 60 procent af danskerne bruges på bedre offentlig service - ikke lavere skatter. Det skriver Berlingske Tidende på baggrund af en måling, som Gallup har foretaget for avisen.

Danskerne vil hellere have bedre skoler og kortere ventetid på kræftbehandling end lavere skatter.

Gallup har spurgt, hvordan de vil bruge den økonomiske gevinst ved en mere effektiv offentlig sektor, som kommunalreformen ventes at medføre.

60 procent af de adspurgte ønsker, at gevinsten skal bruges på mere offentlig service. Kun 13 procent vil bruge den på skattelettelser.

- Kravet om velfærdsforbedringer har tydeligvis bidt sig fast i toppen af vælgernes dagsorden, mens skattelettelser ikke længere er den vindersag, den var tidligere. Det går godt med økonomien herhjemme, og så vil folk ikke acceptere, at der på en række områder ikke bliver leveret en ordentlig offentlig service, siger politisk kommentator og ekstern lektor ved Roskilde Universitet Rasmus Jønsson til Berlingske Tidende.

Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen er naturligvis begejstret for undersøgelsen. Han fremhæver, at de fleste danskere har fået råd til at øge deres privatforbrug. Det står i skærende kontrast til udviklingen i den offentlige sektor, hvor servicen er på det jævne eller ligefrem for nedadgående.

»Det bryder folk sig ikke om. Regeringen har vundet to valg på at sige, at de vil give bedre og mere velfærd. Men det kan ikke lade sig gøre med så lave realvækstrater, som vi har set, og så får man disse reaktioner,« siger Henrik Sass Larsen.

I regeringspartierne afviser man, at hensigten med reformen har været at skabe muligheder for skattelettelser. Formålet er derimod at kunne levere en bedre offentlig service.

Kilde: Berlingske Tidende.

Bendt Bendtsen siger "nej tak" til kaffe med Pia Kjærsgaard

Den konservative partiformand Bendt Bendtsen har ikke lyst til at drikke kaffe med Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Det skulle ellers være med til at forbedre forholdet mellem de to partier, men præcis som socialdemokraterne sagde nej til at mødes med de radikale, siger Bendt Bendtsen tilsvarende nej til at mødes med Dansk Folkeparti.

Den konservative leder Bendt Bendtsen har nu besluttet, at han ikke gider drikke forsoningskaffe med Pia Kjærsgaard. Han gider ikke høre flere ord fra den kvinde, lyder medlingen: Nu må hun i stedet via sine handlinger vise, at hun kan fungere sammen med andre.

- Dansk Folkeparti har angrebet hele regeringen. Og her ser jeg ikke løsningen i form af en kaffeklub med løs snak, men derimod er der behov for, at alle - som ønsker, at regeringens resultater fortsætter - finder respekten frem i et professionelt samarbejde. Og Pia Kjærsgaard må derfor nu i sine handlinger vise, at hun kan samarbejde og finde den gode, konstruktive tone frem, siger den konservative politiske ordfører Pia Christmas-Møller.

Nytåret er som bekendt også anledning til at få visket tavlen ren og få begyndt forfra på det, som endte halvskidt. Sådan er det bare ikke i det kronisk syge forhold mellem Dansk Folkeparti og de Konservative. Det kan oppositionen så glæde sig over mens den sidder og skuler ondt til hinanden.

Kilde: Berlingske Tidende

tirsdag, januar 02, 2007

Konservative vælgere vil have velfærd, ikke stattelettelser

Det er hårdt at være konservativ i Danmark, regeringspartneren vil ikke have skattelettelser, støttepartiet vil ikke have skattelettelser og selv partiets egne vælgere vil ikke have skattelettelser. Det skriver Berlingske Tidende.

Eventuelle økonomiske gevinster ved kommunalreformen skal bruges til at forbedre den offentlige service, ikke til at lette de kommunale skatter. Det mener et flertal af de konservative vælgere, der dermed er ude af trit med partilinien (men vi regner ikke med at alle sammen bliver indkaldt til et møde på partiformandens kontor).

De konservative kernevælgere følger en aktuel tendens hos danskerne - at besparelser fra stordriftsfordele og personalereduktioner hellere skal bruges på velfærd end på lavere skat.

På spørgsmålet om, hvad kommunalreformens milliongevinster skal bruges til, svarer blot 22 procent af de konservative vælgere skattelettelser, mens 53 procent foretrækker bedre offentlig service.

- Jeg tror, mange konservative siger, at vi godt må bruge pengene fra effektivisering på velfærd, fordi det er nogle "gratis" penge, vi har fået. Vores vælgere går ind for velfærd under forudsætning af, at det ikke sker ved et højere skattetryk, siger den nyudnævnte skatteordfører Jakob Axel Nielsen.

Tørnæs til Fords begravelse

Tirsdag begraves Gerald Ford i Washington. Det sker med dansk deltagelse af udviklingsminister Ulla Tørnæs, fortæller Berlingske Tidende.

Den tidligere amerikanske præsident døde tirsdag, 93 år gammel.

Gerald Ford var vicepræsident under Richard Nixon. Da Nixon trådte tilbage i kølvandet på Watergate-skandalen i 1974, blev Gerald Ford præsident. To år senere tabte Ford præsidentvalget til Jimmy Carter.

Kilde: Berlingske Tidende.

Jelved klar til Kornbek-møde

Modsat Socialdemokraterne stiller De Radikales politiske leder, Marianne Jelved, gerne op til et møde med Kristendemokraternes (KD's) formand for at tale om bedre samarbejde mellem S, R og KD.

Mellem jul og nytår sendte Kristendemokraternes formand, Bodil Kornbek (se vores omtale her), en invitation til landets to kvindelige statsministerkandidater. Formålet var at arrangere et møde, der skal styrke oppositionen og fjerne politiske knaster mellem Jelved og Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt.

Tirsdag havde Kornbek endnu ikke fået svar fra de to hovedpersoner, men Marianne Jelved oplyser til Ritzau, at hun "har modtaget Kornbeks invitation og pænt vil svare, at hun ikke har noget imod at mødes med Kornbek".

Før nytår lød der andre toner fra Socialdemokraternes ledelse, der afviste, at der var brug for et sådant møde. Nu afventer Bodil Kornbek partiernes endelige svar.

- Det handler om lederskab. Jeg må afvente og se, hvordan man vil skabe samarbejde og samtale i oppositionen. Det er klart, at hvis man siger nej, så er det en dagsorden, som jeg må forholde mig til, siger Bodil Kornbek til Ritzau.

Kilde: Ritzau.

S til kamp mod svin

Dan Jørgensen, MEP (S) og Johannes Lundsfryd Jensen, folketingskandidat i Faaborg Ærø-kredsen, sætter nu den danske svineproduktion på den politiske dagsorden. De kræver en samlet, overordnet plan.

Dan Jørgensen er bekymret for miljøet, fordi kommunerne overtager ansvaret fra amterne. Det vil medføre flere tilladelser til udvidelser af svineproduktioner, frygter han, ifølge DR Fyn.

En løsning er at nedsætte en kommission, der på et helt overordnet niveau skal komme med en plan for svineproduktionen:

- Svineproduktion er en industri, så området bør reguleres som al anden industri. Det bliver også samlet i særlige erhvervsområder, siger Dan Jørgensen.

- Der produceres allerede nu mange svin i Danmark. Nu bliver problemet endnu større. Der er behov for at finde en langsigtet løsning, så vi finder en balance mellem miljøbeskyttelse, landmændenes behov for udvikling, økonomi og naboers krav på at kunne opholde sig i egen have på én og samme tid, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Produktionen af svin i Danmark er steget med 2,5 mio. de sidste 4 år. Landbruget selv anslår, at produktionen vil stige med yderligere 40% de næste 10 år.

Dan Jørgensen kommer - ligesom Lundsfryd - fra Fyn, og netop øen i midten af Danmark har den største koncentration af svin. Derfor er det naturligt, at Fyn går forrest i udviklingen og evt. virker som forsøgsområde for fremtidens svineproduktion mener de to socialdemokrater.

Kilde: DR Fyn.

Connie sender truede dyr til borgmestre

Samtlige landets borgmestre har i dag modtaget et nytårskort fra miljøminister Connie Hedegaard (K) med et noget særpræget motiv. Ministerne har nemlig sat et billede af dyr eller planter, der er truet i borgmesterens kommune, på forsiden af kortene.

Næstveds borgmester Henning Jensen (S) fik således et billede af en klokkefrø. Frøen har et af sine hjemsteder i den nye Næstved Kommune, men klokkefrøen er truet på sit levebrød og risikerer at forsvinde helt fra Danmark. Skal frøen bevares, kræver det en indsats fra Henning Jensen og hans kommune, mener altså Connie Hedegaard.

Også de øvrige 97 borgmestre har fået nytårskort med billeder af dyr eller planter, der er truet i lige netop deres kommune.

Den politiske årsag er, at kommunerne har overtaget ansvaret for en stor del af miljøområdet fra amterne, og ministeren tror, at postkortet kan være med til at sætte fokus på de nye udfordringer.

Man kan se en liste over hvilke arter, der var på de enkelte borgmestres nytårskort, på Miljøministeriets hjemmeside.

VU demonstrerer for rydning af Ungdomshuset

Venstres Ungdom vil nu på lørdag demonstrere for en rydning af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København.

De unge venstrefolk vil værne om den private ejendomsret og ønsker derfor, at de unge hurtigst muligt forlader huset på Jagtvej 69. Og ellers må politiet hjælpe dem på vej, mener foreningen.

- Det er forrykt og dybt forargeligt, at de unge i Ungdomshuset åbenbart ikke er underlagt retsstaten og almindelige retsprincipper såsom den private ejendomsret. Det er beskæmmende at opleve, hvordan både politikerne i Borgerrepræsentationen og politidirektør Hanne Bech Hansen nægter at værne om den private ejendomsret, siger VU's landsformand, Karsten Lauritzen, ifølge Ritzau.

Ruten for demonstrationen overvejes i øjeblikket, da det af sikkerhedshensyn ikke er muligt at demonstrere foran Ungdomshuset.

Kilde: TV2 / VU

Avisernes lederskribenter hårde ved Fogh

Statsministerens nytårstale var rundere og mere forsonlig end hans foregående, men helt blottet for visioner. I hvert fald ifølge lederskribenterne i de danske morgenaviser, der naturligvis lægger spalter til de traditionelle vurderinger.

Politiken mener, at statsministeren er tonedøv, lever i sin helt egen verden og ikke ser realiteterne i øjnene.

Kristeligt Dagblad mener, at Anders Fogh Rasmussen i sin omtale om Muhammed-krisen gør sig skyldig i historiefordrejning.

Information kalder talen rundere og mere afdæmpet end Anders Fogh Rasmussens tidligere nytårstaler, og uden angreb på eksperter, rundkredspædagoger, ballademagere, får eller bukke.

B.T. kalder talen forsonlig og konsensussøgende.

Også blandt politikere på Borgen får Fogh en noget blandet modtagelse. Ikke engang regeringens faste støtteparti, Dansk Folkeparti, kan svinge sig op til andet end moderat ros - primært for, hvad Fogh havde valgt at skue tilbage på i året der gik - ifølge DR Nyheder.

Kilde: Politiken.

søndag, december 31, 2006

S: MF'er Lissa Mathiasen genopstiller ikke

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Lissa Mathiasen genopstiller ikke til Folketinget. Det har jeg lige set på TV2/News. Lissa Mathiasen, 58, der er opstillet i Koldingkredsen, har siddet i Folketinget siden 1978 og er åbenbart den kvinde der har været i Folketinget i længst tid.

Lissa Mathiasen blev citereret for at sige at hun ønskede at hun blev efterfulgt af en ung, venstreorienteret kvinde, og da der (desværre vil nogen nok mene) af meget få Margareth Thatcher/Golda Meir-typer i Socialdemokratiet, kan det jo blive nærmest hvilken som helst kvinde under 40, det kunne f.eks. være Europaparlamentsmedlem Christel Schaldemose.