tirsdag, januar 02, 2007

VU demonstrerer for rydning af Ungdomshuset

Venstres Ungdom vil nu på lørdag demonstrere for en rydning af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København.

De unge venstrefolk vil værne om den private ejendomsret og ønsker derfor, at de unge hurtigst muligt forlader huset på Jagtvej 69. Og ellers må politiet hjælpe dem på vej, mener foreningen.

- Det er forrykt og dybt forargeligt, at de unge i Ungdomshuset åbenbart ikke er underlagt retsstaten og almindelige retsprincipper såsom den private ejendomsret. Det er beskæmmende at opleve, hvordan både politikerne i Borgerrepræsentationen og politidirektør Hanne Bech Hansen nægter at værne om den private ejendomsret, siger VU's landsformand, Karsten Lauritzen, ifølge Ritzau.

Ruten for demonstrationen overvejes i øjeblikket, da det af sikkerhedshensyn ikke er muligt at demonstrere foran Ungdomshuset.

Kilde: TV2 / VU

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Reaktionær - Kig under "Venstre Ungdom".