Socialdemokraterne i Region Sjælland forkaster administrationens tre forslag til en nye sygehusplan. Et nyt udvalg skal præsentere et fjerde forslag.
Vi vil ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på, at høringsperioden er overstået. Vi går allerede nu i gang med at kigge på vores forslag til en ny sygehusplan.Sådan siger medlem af Regionsrådet og politisk ordfører for socialdemokraterne, Tommy Kamp.
I forbindelse med det fremlagte udspil til ny sygehusplan i Region Sjælland har den socialdemokratiske regionsgruppe nedsat et hurtigtarbejdende udvalg under ledelse af Tommy Kamp.
Gruppen skal komme med socialdemokraternes eget udspil til en ny sygehusplan.Det er nødvendigt, mener Socialdemokraterne, fordi ingen af de tre forslag, som regionens administration har fremlagt for politikerne, kan bruges som grundlag for en ny sygehusplan.
Kilde: Dagbladet Online
fredag, februar 23, 2007
Familiefejde i den borgerlige lejr om lesbiske
I dag diskuterede folketinget et forslag fra DF om at indføre brugerbetaling, hvis lesbiske vil have fertilitetsbehandling i det offentlige. En ret, som de først for nylig fik.
Emnet blev bl.a. behandlet i Radioavisen fredag kl. 12:00, der havde interview med to borgerlige politikere.
Den ene var Tina Nedergaard (V), der ville stemme mod regeringen og dermed støtte retten til gratis behandling - også for lesbiske.
Den anden var Per Ørum Jørgensen, der også ville stemme imod, men fordi han var modstander af, at lesbiske overhovedet skulle have ret til at få behandlingen.
Det er slet ikke underligt med sådanne divergerende holdninger i disse såkaldt "etiske" sager, hvor medlemmerne ofte er fritstillet og dermed selv afgør, hvilken knap, de trykker på.
Det interessante ved netop de to personer er, at de deler folkeregisteradresse i Sæby. De blev nemlig gift for nylig, men vielsesattesten betyder altså ikke, at de to har fået mindre at være uenige om - i hvert fald ikke, når de er er på arbejde.
Kilde: DR Nyheder.
Emnet blev bl.a. behandlet i Radioavisen fredag kl. 12:00, der havde interview med to borgerlige politikere.
Den ene var Tina Nedergaard (V), der ville stemme mod regeringen og dermed støtte retten til gratis behandling - også for lesbiske.
Den anden var Per Ørum Jørgensen, der også ville stemme imod, men fordi han var modstander af, at lesbiske overhovedet skulle have ret til at få behandlingen.
Det er slet ikke underligt med sådanne divergerende holdninger i disse såkaldt "etiske" sager, hvor medlemmerne ofte er fritstillet og dermed selv afgør, hvilken knap, de trykker på.
Det interessante ved netop de to personer er, at de deler folkeregisteradresse i Sæby. De blev nemlig gift for nylig, men vielsesattesten betyder altså ikke, at de to har fået mindre at være uenige om - i hvert fald ikke, når de er er på arbejde.
Kilde: DR Nyheder.
Auken foreslår Berufsverbot for politikere
Svend Auken (S), levebrødspolitiker med stort L, foreslår i dagens udgave af Politiken, at det skal være forbudt for politikere at beskæftige sig med bestemte jobs, når de en dag forlader politik.
Afsættet for Aukens forslag er den aktuelle NCC-sag, der har sat spotlight på Venstres Jesper Schou Hansen, der både er BR-medlem og ansat som konsulent i Waterfront, der bl.a. arbejder med politisk lobbyisme.
Politiken skriver:
Svend Auken har aldrig prøvet at modtage en lønseddel fra andet end Christiansborg. Han er en prototype på en levebrødspolitiker, og derfor må det siges at være besynderligt, at han nu gør sig klog på og vil bestemme over, hvordan andre mennesker tjener til dagen og vejen.
Mener han seriøst, at det skal være forbudt at have politiske kontakter og tjene penge, bare fordi man en gang har siddet i en kommunalbestyrelse eller været aktiv i en politisk ungdomsorganisation på et vist niveau? I Tyskland havde man et begreb for den slags lovgivning. "Berufsverbot", kaldte man det, når kommunister ikke kunne have job i den offentlige sektor. Hos Auken er det ikke kun kommunister, der er så suspekte, at Staten skal bestemme, hvad de må beskæftige sig med. Nej, det er politikere en bloc.
At fhv. politikere har nogle kompetencer, som erhvervslivet efterspørger, er der ingen tvivl om. Og at de har kontakter og er gode til at opsøge relevante mennesker, skal vel ikke ligge dem til last? I forvejen ved vi, at mange politikere har svært ved at finde arbejde efter vælgerne har smidt dem ud. Der er vel ingen grund til at gøre politisk arbejde til en endnu større byrde, som kun levebrødspolitikere kan tage sig af.
Man skulle tro, at et liv i politik havde lært Auken at tænke sig om inden han udtalte sig til journalister. Men åbenbart ikke. Men det forklarer måske, hvorfor han har tænkt sig at blive siddende i tinget til han bliver slæbt ud med fødderne først?
Kilde: Politiken.
Afsættet for Aukens forslag er den aktuelle NCC-sag, der har sat spotlight på Venstres Jesper Schou Hansen, der både er BR-medlem og ansat som konsulent i Waterfront, der bl.a. arbejder med politisk lobbyisme.
Politiken skriver:
Svend Auken mener, at det skal være forbudt. Han foreslår en »cool-off«-periode efter amerikansk forbillede, så man ikke må arbejde som lobbyist i f.eks. to år, efter at man er stoppet som politiker.
Auken foreslår også strammere regler for oplysning om økonomiske bidrag til politisk arbejde, samt et kodeks for lobbyister, så de f.eks. skal oplyse, hvem de er, og hvem de har ansat.
»Nye regler kan selvfølgelig komme til at skabe en masse skandaler. Men frem for at vente på skandalen, skal vi tage hånd om det nu«, siger Svend Auken.
Svend Auken har aldrig prøvet at modtage en lønseddel fra andet end Christiansborg. Han er en prototype på en levebrødspolitiker, og derfor må det siges at være besynderligt, at han nu gør sig klog på og vil bestemme over, hvordan andre mennesker tjener til dagen og vejen.
Mener han seriøst, at det skal være forbudt at have politiske kontakter og tjene penge, bare fordi man en gang har siddet i en kommunalbestyrelse eller været aktiv i en politisk ungdomsorganisation på et vist niveau? I Tyskland havde man et begreb for den slags lovgivning. "Berufsverbot", kaldte man det, når kommunister ikke kunne have job i den offentlige sektor. Hos Auken er det ikke kun kommunister, der er så suspekte, at Staten skal bestemme, hvad de må beskæftige sig med. Nej, det er politikere en bloc.
At fhv. politikere har nogle kompetencer, som erhvervslivet efterspørger, er der ingen tvivl om. Og at de har kontakter og er gode til at opsøge relevante mennesker, skal vel ikke ligge dem til last? I forvejen ved vi, at mange politikere har svært ved at finde arbejde efter vælgerne har smidt dem ud. Der er vel ingen grund til at gøre politisk arbejde til en endnu større byrde, som kun levebrødspolitikere kan tage sig af.
Man skulle tro, at et liv i politik havde lært Auken at tænke sig om inden han udtalte sig til journalister. Men åbenbart ikke. Men det forklarer måske, hvorfor han har tænkt sig at blive siddende i tinget til han bliver slæbt ud med fødderne først?
Kilde: Politiken.
torsdag, februar 22, 2007
Auken vil registrere lobbyister
Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder i Danmark vil gerne have et register over alle, der arbejder med lobbyisme. Og det forslag har foreningen sendt til Folketingets Præsidium, der havde møde om sagen i går.
Svend Auken (S), der er næstformand i Folketinget - og var med til mødet i går, og siger til Business.dk:
- Vi har startet diskussionen om det spørgsmål, men vi er ikke afklaret på det endnu. Vi har ikke afvist forslaget, og det er klart, at det kan komme på tale med et initiativ, som man kender fra andre steder, siger Svend Auken til Business.dk.
Der er ingen tvivl om, at det i dag er svært at finde ud af, hvem, der arbejder for hvad og hvem, ligesom ingen er i tvivl om, at antallet af professionelle lobbyister vil stige kraftigt i fremtiden.
Men spørgsmålet er, om man er lobbyist, bare fordi man mødes med en politiker? Og er alle ansatte i eksempelvis en fagforening, en arbejdsgiverforening eller en interesseorganisation så lobbyister? Hvem skal kontrollere registreret? Der er mange uafklarede spørgsmål, og dermed også stor risiko for, at man enten får lavet et register, der er enormt eller alt for lille og dermed ligegyldigt.
Idéer og indspark er velkomne her på bloggen.
Kilde: Business.dk
Svend Auken (S), der er næstformand i Folketinget - og var med til mødet i går, og siger til Business.dk:
- Vi har startet diskussionen om det spørgsmål, men vi er ikke afklaret på det endnu. Vi har ikke afvist forslaget, og det er klart, at det kan komme på tale med et initiativ, som man kender fra andre steder, siger Svend Auken til Business.dk.
Der er ingen tvivl om, at det i dag er svært at finde ud af, hvem, der arbejder for hvad og hvem, ligesom ingen er i tvivl om, at antallet af professionelle lobbyister vil stige kraftigt i fremtiden.
Men spørgsmålet er, om man er lobbyist, bare fordi man mødes med en politiker? Og er alle ansatte i eksempelvis en fagforening, en arbejdsgiverforening eller en interesseorganisation så lobbyister? Hvem skal kontrollere registreret? Der er mange uafklarede spørgsmål, og dermed også stor risiko for, at man enten får lavet et register, der er enormt eller alt for lille og dermed ligegyldigt.
Idéer og indspark er velkomne her på bloggen.
Kilde: Business.dk
Timm Vladimir forlader Ulla Tørnæs ulandsprojekt
Skuespilleren Timm Vladimir var spydspids for Ulla Tørnæs omdiskuterede bistandsprojekt, hvor kendte skulle forklare almindelige danskere ulandsbistandens dilemmaer. Men nu forlader Vladimir projektet - og han smækker gevaldigt med døren.
Vladimirs farvel til projektet sker nemlig i protest mod regeringens ulandspolitik og udviklingsminister Ulla Tørnæs’ (V) håndtering af DR’s store indsamlingsshow i weekenden.
- Jeg hverken kan eller vil længere være med til at støtte regeringen og specielt Ulla Tørnæs i denne slet skjulte valgkampagne. Jeg er dybt uenig i deres måde at forvalte ulandsbistanden på, og jeg ser mig derfor nødsaget til at melde fra til Dilemma-projektet, siger Timm Vladimir til Politiken.dk
Vladimir var i første omgang positiv over, at regeringen i det stortopslåede DR-indsamlingsshow lørdag ville støtte kampen mod HIV og AIDS i Afrika med en halv milliard kroner, men senere fik han oplysninger, der gjorde ham vred.
- Dagen efter finder jeg ud af, at regeringen vil yde det bidrag ved at tage penge direkte fra ulandsbistanden og overføre dem til dansk erhvervsliv i den hellige gældssanering navn. Siden da har jeg været så rasende og ked af det, at jeg har måtte gentænke min medvirken i Dilemma-projektet, siger Timm Vladimir.
Han tog allerede beslutningen mandag, men har ventet med at offentliggøre sit syn på sagen, indtil hans afløser, Karen Mukupa, var blevet udpeget. I forvejen skal fitnesseksperten Charlotte Bircow, Christian Stadil fra tøjfirmaet Hummel og teaterdirektør Martin Miehe-Renard til Afrika i forbindelse med Dilemma-projektet. Også TV-værten Morten Lindberg (bedre kendt som Master Fatman) har valgt at springe fra Ulla Tørnæs’ omstridte bistandsprojekt.
Ulla Tørnæs har ikke haft stort held med særlig meget siden hun blev udviklingsminister, og hendes Dilemma-projekt har stadig til gode at få bare den mindste positive presseomtale.
Problemet er, at Tørnæs forpassede chancen for at droppe projektet, da de første kritiske røster begyndte at lyde, og spørgsmålet er, om hendes ministerpost efterhånden overhovedet hænger i en tråd eller om den er blevet klippet over, og Fogh blot venter til det strategisk rigtige tidspunkt at foretage en omfattende ministerrokade, hvor Tørnæs kan blive sendt tilbage til gruppen og en anden minister "på vej ud" kan overtage hendes junior-ministerium.
Kilde: Politiken.
Vladimirs farvel til projektet sker nemlig i protest mod regeringens ulandspolitik og udviklingsminister Ulla Tørnæs’ (V) håndtering af DR’s store indsamlingsshow i weekenden.
- Jeg hverken kan eller vil længere være med til at støtte regeringen og specielt Ulla Tørnæs i denne slet skjulte valgkampagne. Jeg er dybt uenig i deres måde at forvalte ulandsbistanden på, og jeg ser mig derfor nødsaget til at melde fra til Dilemma-projektet, siger Timm Vladimir til Politiken.dk
Vladimir var i første omgang positiv over, at regeringen i det stortopslåede DR-indsamlingsshow lørdag ville støtte kampen mod HIV og AIDS i Afrika med en halv milliard kroner, men senere fik han oplysninger, der gjorde ham vred.
- Dagen efter finder jeg ud af, at regeringen vil yde det bidrag ved at tage penge direkte fra ulandsbistanden og overføre dem til dansk erhvervsliv i den hellige gældssanering navn. Siden da har jeg været så rasende og ked af det, at jeg har måtte gentænke min medvirken i Dilemma-projektet, siger Timm Vladimir.
Han tog allerede beslutningen mandag, men har ventet med at offentliggøre sit syn på sagen, indtil hans afløser, Karen Mukupa, var blevet udpeget. I forvejen skal fitnesseksperten Charlotte Bircow, Christian Stadil fra tøjfirmaet Hummel og teaterdirektør Martin Miehe-Renard til Afrika i forbindelse med Dilemma-projektet. Også TV-værten Morten Lindberg (bedre kendt som Master Fatman) har valgt at springe fra Ulla Tørnæs’ omstridte bistandsprojekt.
Ulla Tørnæs har ikke haft stort held med særlig meget siden hun blev udviklingsminister, og hendes Dilemma-projekt har stadig til gode at få bare den mindste positive presseomtale.
Problemet er, at Tørnæs forpassede chancen for at droppe projektet, da de første kritiske røster begyndte at lyde, og spørgsmålet er, om hendes ministerpost efterhånden overhovedet hænger i en tråd eller om den er blevet klippet over, og Fogh blot venter til det strategisk rigtige tidspunkt at foretage en omfattende ministerrokade, hvor Tørnæs kan blive sendt tilbage til gruppen og en anden minister "på vej ud" kan overtage hendes junior-ministerium.
Kilde: Politiken.
S: Endnu en ung kvinde opstillet til Folketinget, denne gang i Randers
Byrådsmedlem Maja Panduro fra Randers Kommune, vandt i går urafstemingen om at blive Socialdemokraternes folketingskandidat i Randers Syd-kredsen.Maja Panduro, 25, der blev valgt til byrådet i 2005 er næstformand i Børne- og skoleudvalget. Hun er til dagligt statskundskabsstuderende på Århus Universitet.
Hun er rimelig optimistisk om sine chancer for at blive valgt. Hun har tidlige sagt at:
- Jeg kan tilbyde noget, som ingen af de andre kandidater i den østjyske storkreds kan. Jeg kan mobilisere gruppen af unge vælgere. En gruppe som normalt ikke ville stemme, eller som ikke ville stemme socialdemokratisk.
Man må dog nok konstatere at Socialdemokraterne i den nye Østjyske Storkreds, hvor Kirsten Brosbøl også er opstillet, er rimelig godt dækket ind i kategorien "ung kvinde".
Læs også: S: Urafsteming om folketingskandidat i Randers Syd
Sneen stopper Fogh
På grund af snevejret har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) valgt at udsætte sin planlagte tur rundt til en række sjællandske arbejdspladser på fredag.
Som et led i regeringens kvalitetsreform skulle statsministeren blandt andet have besøgt et plejehjem, et sygehus og en børnehave. Men sneen sætter altså en stopper for statsministeren, der i stedet tager turen fredag den 2. marts.
Det oplyser Ritzaus Bureau.
Som et led i regeringens kvalitetsreform skulle statsministeren blandt andet have besøgt et plejehjem, et sygehus og en børnehave. Men sneen sætter altså en stopper for statsministeren, der i stedet tager turen fredag den 2. marts.
Det oplyser Ritzaus Bureau.
Ny Ellemann klar til Folketinget
Karen Ellemann Kharabian, datter af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, kan komme i Folketinget ved næste valg.
Karen Ellemann Kharabian er i dag medlem af Rudersdal Kommunalbestyrelse, men har sat kurs mod Folketinget, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Onsdag aften blev hun valgt for Venstre i Brøndby-kredsen, der dækker Brøndby, Ishøj og Vallensbæk kommuner og er en del af Københavns Omegns Storkreds.
- Jeg er virkelig lykkelig. Min tid i Rudersdals kommunalbestyrelse har givet mig sult på mere. Jeg vil gerne være med til at sætte dagsordenen og dermed påvirke udviklingen for at sikre sammenhængskraften i det danske samfund, siger Karen Ellemann Kharabian til avisen.
Hvis den 37-årige Rudersdal-politiker bliver valgt, bliver hun tredje generation i Folketinget. Hendes farfar var Jens Peter Jensen, mens faderen er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.
- Det er selvfølgelig sjovt, men mens min far meget arbejdede på de ydre linjer, så vil jeg arbejde på de indre. Jeg er uddannet og arbejder som folkeskolelærer, og jeg interesserer mig mere for blandt andet børn, uddannelse og sundhed, siger Karen Ellemann Kharabian.
Ved gårsdagens valg i Brøndby-kredsen var hun oppe mod en lokal kandidat, Ina-Maria Nielsen. Karen Ellemann Kharabian modtog over 80 procent af stemmerne, og dermed fik oprejsning for det nederlag hun led, da hun i november stillede op som Folketingskandidat i Lyngby-kredsen.
Det helt store trækplaster i Københavns Omegn er Bertel Haarder, og den unge Ellemann får uden tvivl hård kamp om pladsen, bl.a. af den tidligere VU-formand Claus Horsted, der er opstillet i Ballerup-kredsen.
Karen Ellemann Kharabian er i dag medlem af Rudersdal Kommunalbestyrelse, men har sat kurs mod Folketinget, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Onsdag aften blev hun valgt for Venstre i Brøndby-kredsen, der dækker Brøndby, Ishøj og Vallensbæk kommuner og er en del af Københavns Omegns Storkreds.
- Jeg er virkelig lykkelig. Min tid i Rudersdals kommunalbestyrelse har givet mig sult på mere. Jeg vil gerne være med til at sætte dagsordenen og dermed påvirke udviklingen for at sikre sammenhængskraften i det danske samfund, siger Karen Ellemann Kharabian til avisen.
Hvis den 37-årige Rudersdal-politiker bliver valgt, bliver hun tredje generation i Folketinget. Hendes farfar var Jens Peter Jensen, mens faderen er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.
- Det er selvfølgelig sjovt, men mens min far meget arbejdede på de ydre linjer, så vil jeg arbejde på de indre. Jeg er uddannet og arbejder som folkeskolelærer, og jeg interesserer mig mere for blandt andet børn, uddannelse og sundhed, siger Karen Ellemann Kharabian.
Ved gårsdagens valg i Brøndby-kredsen var hun oppe mod en lokal kandidat, Ina-Maria Nielsen. Karen Ellemann Kharabian modtog over 80 procent af stemmerne, og dermed fik oprejsning for det nederlag hun led, da hun i november stillede op som Folketingskandidat i Lyngby-kredsen.
Det helt store trækplaster i Københavns Omegn er Bertel Haarder, og den unge Ellemann får uden tvivl hård kamp om pladsen, bl.a. af den tidligere VU-formand Claus Horsted, der er opstillet i Ballerup-kredsen.
onsdag, februar 21, 2007
De borgerlige fører klart, når det kommer til penge
De borgerlige partier er klart bedre end venstrefløjen til at rejse penge til valgkampe. Det fremgår af en netop offentliggjort liste over de private bidrag til politiske partier i 2005, hvor der både var valg til Folketinget og kommunerne.
Mens Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti tilsammen modtog 35,4 mio. kr. i bidrag fra private, var det samlede bidrag til Socialdemokratiet og venstrefløjen 14,1 mio. kr.
Listen er offentliggjort i et svar fra indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til medlem af finansudvalget Klaus Hækkerup (S).
Blandt bidragyderne til Venstre er foruden interesseorganisationer som Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri private foretagender som A.P. Møller og Chr. Augustinus Fabrikker Akts. Dertil kommer bl.a. Den Liberale Erhvervsklub, som hvert år rejser penge til Venstre via kontingentindbetalinger på 20.000 kr. pr. medlem.
I spidsen for Den Liberale Erhvervsklub sidder erhvervsmanden Fritz Schur Jr., der bl.a. er blevet udpeget til posten som bestyrelsesformand for DONG Energy.
Han oplyser til Jyllands-Posten, at de årlige bidrag fra erhvervsklubben til Venstre ligger et sted mellem 200.000 og 300.000 kr. Han fastslår desuden, at det ikke er muligt at indbetale beløb over 20.000 kr. til erhvervsklubben med henblik på at få kanaliseret dem ind i Venstre som en slags anonym donation.
Her på bloggen mener vi at der skal meget mere gennemsigtighed med bidragene til partierne. Det skal ikke være muligt at give penge anonymt, og der skal laves en offentlig database hvor man kan søge i hvem der giver penge. Der skal desuden være mere kontrol med til lejligheden oprettede foreninger der arbejder for et parti eller en kandidat. Reglerne skal gælde både for folketingspolitikere, Europa-parlamentskandidater og byrådsvalgkampe som alle sammen bliver dyrere og dyrere, f.eks. gik der rygter om at Ritt Bjerregaard havde et sted mellem 3 og 5 millioner kroner til rådighed til hendes overborgmestervalgkamp.
Reglerne skal gælde for bidrag til både partier, men også til de enkelte kandidaters kampagnekasser - så kan man også undgå sager som den med NCC og Søren Pind i København. Hvis politikerne savner inspiration til hvordan de kan lave regler som er foholdsvis nemme at forstå kan de bl.a. besøge www.fec.gov eller www.opensecrets.org hvor man kan se hvordan de klarer den slags i Amerika.
Kilde: Jyllands-Posten
Mens Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti tilsammen modtog 35,4 mio. kr. i bidrag fra private, var det samlede bidrag til Socialdemokratiet og venstrefløjen 14,1 mio. kr.
Listen er offentliggjort i et svar fra indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til medlem af finansudvalget Klaus Hækkerup (S).
Blandt bidragyderne til Venstre er foruden interesseorganisationer som Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri private foretagender som A.P. Møller og Chr. Augustinus Fabrikker Akts. Dertil kommer bl.a. Den Liberale Erhvervsklub, som hvert år rejser penge til Venstre via kontingentindbetalinger på 20.000 kr. pr. medlem.
I spidsen for Den Liberale Erhvervsklub sidder erhvervsmanden Fritz Schur Jr., der bl.a. er blevet udpeget til posten som bestyrelsesformand for DONG Energy.
Han oplyser til Jyllands-Posten, at de årlige bidrag fra erhvervsklubben til Venstre ligger et sted mellem 200.000 og 300.000 kr. Han fastslår desuden, at det ikke er muligt at indbetale beløb over 20.000 kr. til erhvervsklubben med henblik på at få kanaliseret dem ind i Venstre som en slags anonym donation.
Her på bloggen mener vi at der skal meget mere gennemsigtighed med bidragene til partierne. Det skal ikke være muligt at give penge anonymt, og der skal laves en offentlig database hvor man kan søge i hvem der giver penge. Der skal desuden være mere kontrol med til lejligheden oprettede foreninger der arbejder for et parti eller en kandidat. Reglerne skal gælde både for folketingspolitikere, Europa-parlamentskandidater og byrådsvalgkampe som alle sammen bliver dyrere og dyrere, f.eks. gik der rygter om at Ritt Bjerregaard havde et sted mellem 3 og 5 millioner kroner til rådighed til hendes overborgmestervalgkamp.
Reglerne skal gælde for bidrag til både partier, men også til de enkelte kandidaters kampagnekasser - så kan man også undgå sager som den med NCC og Søren Pind i København. Hvis politikerne savner inspiration til hvordan de kan lave regler som er foholdsvis nemme at forstå kan de bl.a. besøge www.fec.gov eller www.opensecrets.org hvor man kan se hvordan de klarer den slags i Amerika.
Kilde: Jyllands-Posten
Krav om Hvilshøjs afgang
Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) har vildledt Folketinget, og derfor bør hun tage konsekvensen og gå af. Det mener Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten, ifølge Politiken.dk.
Under et møde i integrationsudvalget 14. december sagde Rikke Hvilshøj, at forholdene var i orden, og at psykisk syge Kosova-flygtningene bliver vurderet helt konkret, så ingen psykisk syge hjemsendte flygtninge kommer tilbage uden at få behandling eller medicin.
Alligevel viste TV2 i en dokumentar 8. februar, at flere af de psykisk syge hjemsendte lever uden behandling og under kummerlige forhold. Samtidig øger regeringen nu indsatsen for de hjemsendte.
Derfor må der hele tiden have været noget galt, og derfor har integrationsministeren vildledt Folketinget, mener altså bl.a. Morten Østergaard (R).
- Hvis ikke hun kan dokumentere, at forholdene er blevet værre, siden hun sagde til udvalget, at de var i orden, så har ministeren et meget, meget alvorligt problem og må tage konsekvensen og gå af, sagde Morten Østergaard efter en ophedet spørgerunde i Folketinget ifølge avisen.
Integrationsministeren kunne i folketingssalen også oplyse, at Danmark "ikke har planer om hjemsendelse af den del af flygtningene i den nærmeste fremtid".
Det, mener oppositionen, er en tilståelse af, at forholdene ikke har været gode nok.
Som altid, så handler det ikke om, hvorvidt ministrene opfører sig rigtigt, men om DF er "med på den". Og det er der absolut ingen sandsynlighed for i denne sag.
Kilde: Politiken.
Under et møde i integrationsudvalget 14. december sagde Rikke Hvilshøj, at forholdene var i orden, og at psykisk syge Kosova-flygtningene bliver vurderet helt konkret, så ingen psykisk syge hjemsendte flygtninge kommer tilbage uden at få behandling eller medicin.
Alligevel viste TV2 i en dokumentar 8. februar, at flere af de psykisk syge hjemsendte lever uden behandling og under kummerlige forhold. Samtidig øger regeringen nu indsatsen for de hjemsendte.
Derfor må der hele tiden have været noget galt, og derfor har integrationsministeren vildledt Folketinget, mener altså bl.a. Morten Østergaard (R).
- Hvis ikke hun kan dokumentere, at forholdene er blevet værre, siden hun sagde til udvalget, at de var i orden, så har ministeren et meget, meget alvorligt problem og må tage konsekvensen og gå af, sagde Morten Østergaard efter en ophedet spørgerunde i Folketinget ifølge avisen.
Integrationsministeren kunne i folketingssalen også oplyse, at Danmark "ikke har planer om hjemsendelse af den del af flygtningene i den nærmeste fremtid".
Det, mener oppositionen, er en tilståelse af, at forholdene ikke har været gode nok.
Som altid, så handler det ikke om, hvorvidt ministrene opfører sig rigtigt, men om DF er "med på den". Og det er der absolut ingen sandsynlighed for i denne sag.
Kilde: Politiken.
Vælgere skal holde politikere på rette kurs
Der er blevet længere fra vælger til byrådspolitikker i de nye kommuner. Derfor vil Venstres vælgerforening i Vinderup nedsætte en sparringsgruppe, som skal sørge for, at vælgerforeningen fra den gamle Vinderup Kommune stadig har indflydelse i den nye Holstebro Kommune.
Det sker ud fra devisen om, at vælgerforeningen stadig skal være borgernes bindeled til byrådet, forklarede bestyrelsesformand Richard Lauridsen ifølge Dagbladet Holstebro-Struer ved foreningens generalforsamling.
- Formålet med sparringsgrupperne er blandt andet at inspirere byrådsmedlemmerne med nye ideer og tanker vedrørende udviklingen af kommunen, sagde han.
Samtidigt skal de holde byrådsmedlemmerne orienterede om, hvad der rører sig i baglandet. Det er tanken, at sparringsgruppen skal mødes et par gange om året.
Kilde: Dagbladet Holstebro-Struer via Danske Kommuner.
Det sker ud fra devisen om, at vælgerforeningen stadig skal være borgernes bindeled til byrådet, forklarede bestyrelsesformand Richard Lauridsen ifølge Dagbladet Holstebro-Struer ved foreningens generalforsamling.
- Formålet med sparringsgrupperne er blandt andet at inspirere byrådsmedlemmerne med nye ideer og tanker vedrørende udviklingen af kommunen, sagde han.
Samtidigt skal de holde byrådsmedlemmerne orienterede om, hvad der rører sig i baglandet. Det er tanken, at sparringsgruppen skal mødes et par gange om året.
Kilde: Dagbladet Holstebro-Struer via Danske Kommuner.
Eksborgmester som udviklingschef
Ølgod Kommunes tidligere borgmester Erik Buhl Nielsen skal stå i spidsen for udviklingen i Ølgod. Det er den lokale handels- og håndværkerforening, der har ansat ham som byudviklingschef
Erik Buhl Nielsen er valgt på en lokalliste, og sidder nu i storkommunen Vardes byråd.
- Formålet er at holde liv i de eksisterende butikker og trække nye butikker til. Dertil kommer også bestræbelser på at skaffe flere arbejdspladser til egnen, siger Erik Buhl Nielsen til DR Esbjerg.
Den tidligere borgmesters nye arbejdsgiver er Ølgod Håndværker- og Handelsstandsforening. Foreningen har ikke tidligere haft en byudviklingschef.
Kilde: Danske Kommuner.
Erik Buhl Nielsen er valgt på en lokalliste, og sidder nu i storkommunen Vardes byråd.
- Formålet er at holde liv i de eksisterende butikker og trække nye butikker til. Dertil kommer også bestræbelser på at skaffe flere arbejdspladser til egnen, siger Erik Buhl Nielsen til DR Esbjerg.
Den tidligere borgmesters nye arbejdsgiver er Ølgod Håndværker- og Handelsstandsforening. Foreningen har ikke tidligere haft en byudviklingschef.
Kilde: Danske Kommuner.
S: Regeringen bør droppe skatteplan og starte forfra
I dagens udgave af Berlingske Tidende undsiger Det Konservative Folkeparti den skatteplan, som skatteministeren og statsministeren stædigt holder fast i.
- Regeringen er jo i total splid med sig selv. De konservative har fået kolde fødder, mens Venstre stædigt fastholder en plan om selskabsskattelettelser, som erhvervslivet undsiger. Forvirringen er total, siger Socialdemokraternes skatteordfører, John Dyrby Paulsen i en pressemeddelelse.
I går slog skatteministeren og statsministeren begge fast, at der ikke bliver rokket ved kernen i forslaget, og at sigtet er helt rigtigt. I dag udtaler den konservative skatteordfører, at forslaget vil hæmme dansk erhvervsliv. Selv den konservative formand, Bendt Bendtsen, der var med ved fremlæggelsen af forslaget, har indset problemerne.
Dansk Folkeparti erklærede sig ved fremlæggelsen positive, men efterhånden som erhvervslivet har forkastet tankerne, er Dansk Folkepartis støtte forsvundet.
- Tilbage står så Venstres to centrale ministre og holder stædigt fast i deres forslag, som kun de selv kan se det smarte i. Det er pinligt at overvære. Hvordan skatteministeren så vil få sit lovforslag gennemført stort set uændret må stå hen i det uvisse - og jeg tvivler på, at ministeren selv ved det, siger John Dyrby Paulsen.
Han opfordrer skatteministeren til at trække forslaget helt tilbage.
- Ministeren bør begynde helt forfra med drøftelser om indgreb mod kapitalfonde, som skal sikres bred opbakning. Både blandt de politiske partier og med erhvervslivet. Socialdemokraterne deltagerne gerne aktivt i sådanne drøftelser, men forudsætningen er naturligvis, at det eksisterende forslag trækkes af bordet, siger John Dyrby Paulsen.
- Regeringen er jo i total splid med sig selv. De konservative har fået kolde fødder, mens Venstre stædigt fastholder en plan om selskabsskattelettelser, som erhvervslivet undsiger. Forvirringen er total, siger Socialdemokraternes skatteordfører, John Dyrby Paulsen i en pressemeddelelse.
I går slog skatteministeren og statsministeren begge fast, at der ikke bliver rokket ved kernen i forslaget, og at sigtet er helt rigtigt. I dag udtaler den konservative skatteordfører, at forslaget vil hæmme dansk erhvervsliv. Selv den konservative formand, Bendt Bendtsen, der var med ved fremlæggelsen af forslaget, har indset problemerne.
Dansk Folkeparti erklærede sig ved fremlæggelsen positive, men efterhånden som erhvervslivet har forkastet tankerne, er Dansk Folkepartis støtte forsvundet.
- Tilbage står så Venstres to centrale ministre og holder stædigt fast i deres forslag, som kun de selv kan se det smarte i. Det er pinligt at overvære. Hvordan skatteministeren så vil få sit lovforslag gennemført stort set uændret må stå hen i det uvisse - og jeg tvivler på, at ministeren selv ved det, siger John Dyrby Paulsen.
Han opfordrer skatteministeren til at trække forslaget helt tilbage.
- Ministeren bør begynde helt forfra med drøftelser om indgreb mod kapitalfonde, som skal sikres bred opbakning. Både blandt de politiske partier og med erhvervslivet. Socialdemokraterne deltagerne gerne aktivt i sådanne drøftelser, men forudsætningen er naturligvis, at det eksisterende forslag trækkes af bordet, siger John Dyrby Paulsen.
Henrik Vestergaard genopstiller ikke
Henrik Vestergaard, fhv. MF (V), er nok mest kendt for en anklage om uterlig opførsel, men har ikke desto mindre været valgt for Danmarks største parti til Folketinget - samt til byrådet i Århus - frem til valget 2005, hvor han ikke opnåede genvalg.
Han har dog for nylig meddelt, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg, og Venstre i Århus i Østjyllands Storkreds skal derfor til at finde en ny kandidat, der kan overtage.
Kilde: JP.
Han har dog for nylig meddelt, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg, og Venstre i Århus i Østjyllands Storkreds skal derfor til at finde en ny kandidat, der kan overtage.
Kilde: JP.
Små partier myldrer frem
Nye tal fra Indenrigsministeriet viser, at hele 24 nye partinavne sidste år blev godkendt af myndighederne. Det er det højeste antal nye partier siden år 2000 og over dobbelt så mange som i 2005. Flere eksperter ser udviklingen som en reaktion mod de etablerede partier på Christiansborg.
Blandt de 24 nye partier, der blev godkendt i 2006, gemmer sig flere kuriøse navne og enkeltsager. Aktive Pensionister, Rygerpartiet og Bekæmp Racisme lægger ikke skjul på, hvad der er partiernes mærkesager. Andre partier, som Moderaterne og De Frie Demokrater, har valgt et navn, der indikerer en ambition om at ramme en bredere vælgerskare i det danske samfund.
Tre nye partier er allerede blevet godkendt i 2007. Det drejer sig om Samfundslisten, Folkebevægelsen Ret og Velfærd og Danmarks Frie Liberale Demokrater. Sidstnævnte blev godkendt den 8. februar af Indenrigsministeriet. Det lille partis mærkesager er retssikkerheden for den enkelte dansker, en fjernelse af moms på fødevarer og en pragmatisk holdning til EU.
- I første omgang handlede det mest om at drille de etablerede partier, men efter at have talt med en lang række mennesker er det blevet min ambition at stille op til Folketinget, siger formanden for Danmarks Frie Liberale Demokrater, Tommy Legene Jørgensen, fra sin bopæl i Gentofte, til Ritzau.
Han har tidligere stemt på Venstre, men har nu stiftet sit eget parti for at protestere mod Venstres tætte samarbejde med Dansk Folkeparti. I de kommende måneder vil han og de øvrige partimedlemmer gå i gang med at indsamle de nødvendige 20.000 underskrifter, som det kræver at stille op til næste folketingsvalg.
Langt de fleste unge partier har dog en kort levetid. Når engagementet dør ud og indflydelsen lader vente på sig bliver de politiske ambitioner ofte lagt på hylden. Men der er bemærkelsesværdige undtagelser på listen over nyere partier.
Antal godkendte partinavne:
2006: 24
2005: 11
2004: 17
2003: 13
2002: 10
2001: 22
2000: 24
Blandt de godkendte partinavne kan nævnes partierne Underdanmark, Aktive Udlændinge, Den Lille Mand, Jysk Folkeparti, Nok, Aktive Pensionister og Totaldemokraterne.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ritzau og Danske Kommuner.
Blandt de 24 nye partier, der blev godkendt i 2006, gemmer sig flere kuriøse navne og enkeltsager. Aktive Pensionister, Rygerpartiet og Bekæmp Racisme lægger ikke skjul på, hvad der er partiernes mærkesager. Andre partier, som Moderaterne og De Frie Demokrater, har valgt et navn, der indikerer en ambition om at ramme en bredere vælgerskare i det danske samfund.
Tre nye partier er allerede blevet godkendt i 2007. Det drejer sig om Samfundslisten, Folkebevægelsen Ret og Velfærd og Danmarks Frie Liberale Demokrater. Sidstnævnte blev godkendt den 8. februar af Indenrigsministeriet. Det lille partis mærkesager er retssikkerheden for den enkelte dansker, en fjernelse af moms på fødevarer og en pragmatisk holdning til EU.
- I første omgang handlede det mest om at drille de etablerede partier, men efter at have talt med en lang række mennesker er det blevet min ambition at stille op til Folketinget, siger formanden for Danmarks Frie Liberale Demokrater, Tommy Legene Jørgensen, fra sin bopæl i Gentofte, til Ritzau.
Han har tidligere stemt på Venstre, men har nu stiftet sit eget parti for at protestere mod Venstres tætte samarbejde med Dansk Folkeparti. I de kommende måneder vil han og de øvrige partimedlemmer gå i gang med at indsamle de nødvendige 20.000 underskrifter, som det kræver at stille op til næste folketingsvalg.
Langt de fleste unge partier har dog en kort levetid. Når engagementet dør ud og indflydelsen lader vente på sig bliver de politiske ambitioner ofte lagt på hylden. Men der er bemærkelsesværdige undtagelser på listen over nyere partier.
Antal godkendte partinavne:
2006: 24
2005: 11
2004: 17
2003: 13
2002: 10
2001: 22
2000: 24
Blandt de godkendte partinavne kan nævnes partierne Underdanmark, Aktive Udlændinge, Den Lille Mand, Jysk Folkeparti, Nok, Aktive Pensionister og Totaldemokraterne.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ritzau og Danske Kommuner.
tirsdag, februar 20, 2007
Odenseanere vil have Bundsgaard som borgmester
Bundsgaard lige så populær som Boye
Hver femte vælger i Odense mener, at Anker Boye skal være socialdemokraternes spidskandidat ved næste valg. En anden femtedel mener, at jobbet bør gå til Lotte Bundsgaard, der i dag er MF og fhv. minister.
Tallene kommer fra en meningsmåling, som er foretaget af Gallup for Fyens Stiftstidende. Heri svarer 18,2 procent af de adspurgte - socialdemokrater og andre - at Lotte Bundsgaard er den mest oplagte kandidat. Lidt flere, 18,8 procent, peger på Anker Boye.
Lotte Bundsgaard tager dog ikke undersøgelsen særligt alvorligt.
- Nu er det medlemmerne i vores parti, der vælger spidskandidaten, ikke en meningsmåling. I øvrigt vil jeg gerne understrege igen, at jeg slet ikke er kandidat, siger hun til avisen.
Anker Boye tabte i 2005 borgmesterposten til de konservatives Jan Boye. Anker bar selv hele ansvaret, idet det var ham, der mistede personlige stemmer i en størrelsesorden, der var så markant, at et komfortabelt flertal skiftede.
At Bundsgaard igen afviser tanker om at gøre Jan Trøjborg, Ritt Bjerregaard m.fl. kunsten efter og udskifte Christiansborg med et kontor på Rådhuset, står nok mere til troende, end journalisterne på "Stiften" gerne vil have.
Bundsgaard er nemlig gift med de nuværende ældrerådmand, Søren Thorsager, der er partiets nr. 2 i Odense. Han er den oplagte afløser for Anker Boye, og selvom Anker Boye forsøger at blive sikret spidskandidaturet allerede i efteråret, så spår flere pålidelige kilder, at Anker Boye igen må ud i en urafstemning, ligesom da han i sin tid blev borgmesterkandidat i 1993.
Der er nemlig stor utilfredshed med Anker Boyes indsats både før, under og efter valgkampen, og han har haft svært ved at tage kampen op med den rutinerede Jan Boye. Mange partifæller ønsker derfor den klart yngre og mere markante Søren Thorsager som spidskandidat, og det ønsker Lotte Bundsgaard naturligvis ikke at stå i vejen for.
Desuden er de fleste enige om, at Bundsgaard klart bedst egner sig til landspolitik og ikke til at gå ned i små enkeltsager, som også præger en stor kommune som Odense.
Hver femte vælger i Odense mener, at Anker Boye skal være socialdemokraternes spidskandidat ved næste valg. En anden femtedel mener, at jobbet bør gå til Lotte Bundsgaard, der i dag er MF og fhv. minister.
Tallene kommer fra en meningsmåling, som er foretaget af Gallup for Fyens Stiftstidende. Heri svarer 18,2 procent af de adspurgte - socialdemokrater og andre - at Lotte Bundsgaard er den mest oplagte kandidat. Lidt flere, 18,8 procent, peger på Anker Boye.
Lotte Bundsgaard tager dog ikke undersøgelsen særligt alvorligt.
- Nu er det medlemmerne i vores parti, der vælger spidskandidaten, ikke en meningsmåling. I øvrigt vil jeg gerne understrege igen, at jeg slet ikke er kandidat, siger hun til avisen.
Anker Boye tabte i 2005 borgmesterposten til de konservatives Jan Boye. Anker bar selv hele ansvaret, idet det var ham, der mistede personlige stemmer i en størrelsesorden, der var så markant, at et komfortabelt flertal skiftede.
At Bundsgaard igen afviser tanker om at gøre Jan Trøjborg, Ritt Bjerregaard m.fl. kunsten efter og udskifte Christiansborg med et kontor på Rådhuset, står nok mere til troende, end journalisterne på "Stiften" gerne vil have.
Bundsgaard er nemlig gift med de nuværende ældrerådmand, Søren Thorsager, der er partiets nr. 2 i Odense. Han er den oplagte afløser for Anker Boye, og selvom Anker Boye forsøger at blive sikret spidskandidaturet allerede i efteråret, så spår flere pålidelige kilder, at Anker Boye igen må ud i en urafstemning, ligesom da han i sin tid blev borgmesterkandidat i 1993.
Der er nemlig stor utilfredshed med Anker Boyes indsats både før, under og efter valgkampen, og han har haft svært ved at tage kampen op med den rutinerede Jan Boye. Mange partifæller ønsker derfor den klart yngre og mere markante Søren Thorsager som spidskandidat, og det ønsker Lotte Bundsgaard naturligvis ikke at stå i vejen for.
Desuden er de fleste enige om, at Bundsgaard klart bedst egner sig til landspolitik og ikke til at gå ned i små enkeltsager, som også præger en stor kommune som Odense.
Tyskerne vil ikke bruge penge på Femern-bro
Den tyske trafikminister, socialdemokraten Wolfgang Tiefensee mødtes med den danske transportminister Flemming Hansen (K) på et tre timer langt møde i det tyske trafikministerium i Berlin.
Efter mødet sagde Wolfgang Tiefensee, at tyskerne ikke længere sætter høj prioritet i at bygge en Femern-bro. Den danske regering var ellers klar til første spadestik, og nu er spørgsmålet, om broen er udskudt eller faldet sammen.
Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde tidligere på sit ugentlige pressemøde, at en fast forbindelse over Femern Bælt ville være "alletiders forretning", og at det ville være "fornuftigt, at vi i den allernærmeste tid får truffet en beslutning". Det skriver Politiken.
Der er ingen tvivl om at vi her på bloggen er mere end almindeligt kede af, at der ikke bliver bygget en bro. Broer er nemlig fantastiske bygningsværker der bringer mennesker tættere på hinanden. Tiefensee må simpelthen tage sig sammen og droppe et par motorvejsprojekter i Brandenborg, Bremen eller Baden-Würtemberg og få sin prioriteringer på plads.
Kilde: Politiken
Efter mødet sagde Wolfgang Tiefensee, at tyskerne ikke længere sætter høj prioritet i at bygge en Femern-bro. Den danske regering var ellers klar til første spadestik, og nu er spørgsmålet, om broen er udskudt eller faldet sammen.
Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde tidligere på sit ugentlige pressemøde, at en fast forbindelse over Femern Bælt ville være "alletiders forretning", og at det ville være "fornuftigt, at vi i den allernærmeste tid får truffet en beslutning". Det skriver Politiken.
Der er ingen tvivl om at vi her på bloggen er mere end almindeligt kede af, at der ikke bliver bygget en bro. Broer er nemlig fantastiske bygningsværker der bringer mennesker tættere på hinanden. Tiefensee må simpelthen tage sig sammen og droppe et par motorvejsprojekter i Brandenborg, Bremen eller Baden-Würtemberg og få sin prioriteringer på plads.
Kilde: Politiken
Nye redaktører i øst og vest
34-årige Lotte Hansen bliver ny erhvervsredaktør på Politiken. Hun kommer fra en stilling som strategisk-politisk presserådgiver i rådgivningsfirmaet Advice, men er nok mest kendt fra DR2-programmet Jersild og Spin sammen med Henrik Qvortrup.
Lotte Hansen afløser Michael Jarlner, der fortsætter som udlandsredaktør, og hun begynder sit job på Rådhuspladsen den 16. april, oplyser Politiken.
Den politiske kommentator har været vidt omkring, blandt andet pressechef i Forbrugerrådet, hos Jyllands-Posten, Ugebrevet A4, Dagbladet Dagen, Danmarks Journalisthøjskole samt tyske Welt am Sonntag. Hun har også været pressesekretær i det hedengangne By- og Boligministerium og fulgte for en kort bemærkning med over til Økonomi- og Erhvervsministeriet, da VK kom til magten.
Men det er ikke kun politiken, der har fået ny redaktør. Også i det vestlige Jylland skal man til at stifte bekendtskab med et nyt navn. Jydske Vestkysten har nemlig ansat Mikael Kamber som chefredaktør og direktør for Syddanske Medier med virkning fra 1. juni 2007, skriver JydskeVestkysten.
Mikael Kamber er kendt som ankermand på TV2 Nyhederne og var i sin tid med til at starte TV2's søndagssatsning, Dags Dato, op.
- Jeg glæder mig meget til at komme i gang på Syddanske Medier. Jeg kender JydskeVestkysten fra min barndom, og det er en stor tillidserklæring at bestyrelsen har ansat mig pr. 1. september til at overtage ansvaret for koncernens udvikling, siger Mikael Kamber til jv.dk.
Indtil 1. september 2007 er Peter Parbo (der også har en fortid på Kvægtorvet i Odense) uændret ansvarshavende redaktør og adm. direktør, hvorefter Mikael Kamber overtager ansvaret som koncernchef for Syddanske Medier.
Lotte Hansen afløser Michael Jarlner, der fortsætter som udlandsredaktør, og hun begynder sit job på Rådhuspladsen den 16. april, oplyser Politiken.
Den politiske kommentator har været vidt omkring, blandt andet pressechef i Forbrugerrådet, hos Jyllands-Posten, Ugebrevet A4, Dagbladet Dagen, Danmarks Journalisthøjskole samt tyske Welt am Sonntag. Hun har også været pressesekretær i det hedengangne By- og Boligministerium og fulgte for en kort bemærkning med over til Økonomi- og Erhvervsministeriet, da VK kom til magten.
Men det er ikke kun politiken, der har fået ny redaktør. Også i det vestlige Jylland skal man til at stifte bekendtskab med et nyt navn. Jydske Vestkysten har nemlig ansat Mikael Kamber som chefredaktør og direktør for Syddanske Medier med virkning fra 1. juni 2007, skriver JydskeVestkysten.
Mikael Kamber er kendt som ankermand på TV2 Nyhederne og var i sin tid med til at starte TV2's søndagssatsning, Dags Dato, op.
- Jeg glæder mig meget til at komme i gang på Syddanske Medier. Jeg kender JydskeVestkysten fra min barndom, og det er en stor tillidserklæring at bestyrelsen har ansat mig pr. 1. september til at overtage ansvaret for koncernens udvikling, siger Mikael Kamber til jv.dk.
Indtil 1. september 2007 er Peter Parbo (der også har en fortid på Kvægtorvet i Odense) uændret ansvarshavende redaktør og adm. direktør, hvorefter Mikael Kamber overtager ansvaret som koncernchef for Syddanske Medier.
V lover erhvervslivet "lov-pause"
Virksomhederne har nok at se til med velfærdsaftalen, globaliseringspakken og ændringer i konkurrenceloven. Derfor skal erhvervslivet have et pusterum uden nye lovpakker, mener Venstre.
Partiets erhvervsordfører, Jacob Jensen, foreslår ifølge Jyllands-Posten, at der et år frem indføres et stop for ny erhvervs-lovgivning.
- Når jeg spørger virksomheder og erhvervsorganisationer, hvad jeg kan gøre for at hjælpe dem, er svaret ofte: "Lad være med at gøre noget. Lad os få fred i en periode, så vi kan koncentrere os om at drive vores virksomhed under de givne regler", siger han.
Der skal stadig indarbejdes EU-direktiver, og der kan også opstå situationer, der kræver en hurtig lovgivningsmæssig indsats, men der skal ikke tages initiativ til flere love, mener Jacob Jensen.
- Perioden kan bruges til at tænke længere frem og planlægge større sammenskrivning af lovgivningen. På den måde undgås også for mange lappeløsninger og for uklare regler, når love bliver justeret, efterhånden som nye situationer opstår, siger han.
Dansk Industri mener, at det er på tide, at regeringen gør noget for at mindske erhvervslivets administrative byrder og hilser forslaget velkomment.
Blandt de politiske partier får forslaget en mere blandet modtagelse.
- Regeringens problem er, at den sætter for meget i søen. Nu siger virksomhederne så, at det er nok. Det viser, at regeringens mål om at stoppe administrativt bøvl ikke er nået, tværtimod, siger Niels Sindal (S).
Han vil gerne have nedbragt mængden af love og regler, men understreger, at en del tiltag er nødvendige og efterspørges af erhvervslivet.
Erhvervsordfører Poul Erik Christensen (R) finder forslaget fra Venstre "besynderligt". Han mener, at det må være udtryk for, at Venstre er løbet tør for ideer på erhvervsområdet og trænger til at blive fritaget for regeringsansvaret.
Kilde: Jyllands-Posten.
Partiets erhvervsordfører, Jacob Jensen, foreslår ifølge Jyllands-Posten, at der et år frem indføres et stop for ny erhvervs-lovgivning.
- Når jeg spørger virksomheder og erhvervsorganisationer, hvad jeg kan gøre for at hjælpe dem, er svaret ofte: "Lad være med at gøre noget. Lad os få fred i en periode, så vi kan koncentrere os om at drive vores virksomhed under de givne regler", siger han.
Der skal stadig indarbejdes EU-direktiver, og der kan også opstå situationer, der kræver en hurtig lovgivningsmæssig indsats, men der skal ikke tages initiativ til flere love, mener Jacob Jensen.
- Perioden kan bruges til at tænke længere frem og planlægge større sammenskrivning af lovgivningen. På den måde undgås også for mange lappeløsninger og for uklare regler, når love bliver justeret, efterhånden som nye situationer opstår, siger han.
Dansk Industri mener, at det er på tide, at regeringen gør noget for at mindske erhvervslivets administrative byrder og hilser forslaget velkomment.
Blandt de politiske partier får forslaget en mere blandet modtagelse.
- Regeringens problem er, at den sætter for meget i søen. Nu siger virksomhederne så, at det er nok. Det viser, at regeringens mål om at stoppe administrativt bøvl ikke er nået, tværtimod, siger Niels Sindal (S).
Han vil gerne have nedbragt mængden af love og regler, men understreger, at en del tiltag er nødvendige og efterspørges af erhvervslivet.
Erhvervsordfører Poul Erik Christensen (R) finder forslaget fra Venstre "besynderligt". Han mener, at det må være udtryk for, at Venstre er løbet tør for ideer på erhvervsområdet og trænger til at blive fritaget for regeringsansvaret.
Kilde: Jyllands-Posten.
mandag, februar 19, 2007
Ukendt V-byrådsmedlem vil udfordre Karen Jespersen
Det unge århusianske byrådsmedlem Laura Hay er ved at blive kørt i stilling som folketingskandidat for Venstre i Århus, der vil have et slagkraftigt alternativ til Karen Jespersen i Østjyllands storkreds.
Ud af fire århusianske Venstre-kandidater - alle mænd - blev kun en enkelt valgt, da der var valg til Folketinget i 2005. Det bliver næppe nemmere ved næste valg, hvor Karen Jespersen formentlig vil erobre mange østjyske Venstre-stemmer fra sin plads i Favrskov-kredsen.
Derfor planlægger Venstre i Århus nu en modoffensiv, og esset i ærmet hedder Laura Hay. Det 28-årige byrådsmedlem er udset til at være kandidaten, der skal trække stemmer blandt de århusianske vælgere.
- Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være folketingskandidat, og det kunne være enormt spændende. Men om jeg stiller op, er ikke helt afklaret endnu. Det bliver det i løbet af denne uge, siger hun til Århus Stiftstidende.
Laura Hay, der er jurist, er ny i Århus Byråd. Ved valget i 2005 fik hun 631 personlige stemmer.
Men mon ikke Laura Hay hellere skulle forsøge at overtale rådmand Louise Gade til at tage posten. Hun er nok den eneste, der reelt vil kunne skaffe stemmer til by-venstre i Østjylland.
Kilde: Danske Kommuner.
Ud af fire århusianske Venstre-kandidater - alle mænd - blev kun en enkelt valgt, da der var valg til Folketinget i 2005. Det bliver næppe nemmere ved næste valg, hvor Karen Jespersen formentlig vil erobre mange østjyske Venstre-stemmer fra sin plads i Favrskov-kredsen.
Derfor planlægger Venstre i Århus nu en modoffensiv, og esset i ærmet hedder Laura Hay. Det 28-årige byrådsmedlem er udset til at være kandidaten, der skal trække stemmer blandt de århusianske vælgere.
- Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være folketingskandidat, og det kunne være enormt spændende. Men om jeg stiller op, er ikke helt afklaret endnu. Det bliver det i løbet af denne uge, siger hun til Århus Stiftstidende.
Laura Hay, der er jurist, er ny i Århus Byråd. Ved valget i 2005 fik hun 631 personlige stemmer.
Men mon ikke Laura Hay hellere skulle forsøge at overtale rådmand Louise Gade til at tage posten. Hun er nok den eneste, der reelt vil kunne skaffe stemmer til by-venstre i Østjylland.
Kilde: Danske Kommuner.
Danskerne ved intet om kvalitetsreformen
Regeringens planlagte kvalitetsreform har skabt stor debat i Folketinget, blandt kommunalpolitikere og i fagforeninger og organisationer. Men når det gælder den brede befolkning, er reformen en velbevaret gemmelighed.
Jyllands-Posten har fået Rambøll Management til at undersøge danskernes kendskab til kvalitetsreformen, og ifølge undersøgelsen har over 70 procent end ikke hørt om den. Og blandt resten svarer hver fjerde forkert, når de skal forklare, hvad den handler om.
Fagforeninger som FTF, BUPL og AC betegner befolkningens manglende kendskab til reformen som et stort problem. I KL er man enig.
- Det må være bedrøveligt for statsministeren, at befolkningen ikke interesser sig for reformen, når han har investeret så stor personlig prestige i projektet, siger næstformand Anker Boye (S) til Jyllands-Posten.
Kilde: JP via danskekommuner.dk.
Jyllands-Posten har fået Rambøll Management til at undersøge danskernes kendskab til kvalitetsreformen, og ifølge undersøgelsen har over 70 procent end ikke hørt om den. Og blandt resten svarer hver fjerde forkert, når de skal forklare, hvad den handler om.
Fagforeninger som FTF, BUPL og AC betegner befolkningens manglende kendskab til reformen som et stort problem. I KL er man enig.
- Det må være bedrøveligt for statsministeren, at befolkningen ikke interesser sig for reformen, når han har investeret så stor personlig prestige i projektet, siger næstformand Anker Boye (S) til Jyllands-Posten.
Kilde: JP via danskekommuner.dk.
Partiernes medlemstal boomer
Medlemsflugten fra partierne er stoppet - og er afløst af en fremgang på samlet 3.000 medlemmer de seneste fem år. Ifølge eksperterne har medlemstallet nået et naturligt leje og kan risikere at falde igen, lyder det. Det skriver Berlingske Tidende.
Rundt om på Christiansborg sidder partierne og kigger med forbløffelse på den seneste udvikling, som blandt andet viser, at SF aldrig har været større.
SFs formand Villy Søvndal er stolt over, at partiet nu topper med: 9.636 medlemmer.
SF ramte bunden i halvfemserne, hvor man var nede på små 6.000 medlemmer. Dengang var partiet støtteparti for Nyrup-regeringerne og dagligt til forhandlinger, mens Søvndal i dag som formand må optræde i en temmelig marginaliseret rolle. Kaffen når ikke engang at blive kold, før partiet bliver smidt ud af forhandlingslokalerne på Christiansborg.
Søvndals smil deles af Jelved, Pia Kjærsgaard, Helle Thorning-Schmidt og Enhedslisten, som også får flere medlemmer.
Dansk Folkeparti sætter for hver måned ny rekord og er gået frem med 34 procent siden 2000, De Radikale har høstet endnu flere og er oppe på 57 procent, mens Enhedslisten er blevet fordoblet. Socialdemokraterne fik næsten 10.000 nye medlemmer, da Helle Thorning-Schmidt blev valgt til formand - dog er cirka 4.000 faldet fra igen.
Både Venstre og de Konservative har derimod oplevet faldende tilslutning i perioden fra 2000 frem til idag.
Partiernes medlemstal er ikke kontrolleret af det offentlige, i modsætning til de politiske ungdomsorganisationer. Men da partierne ingen offentlige midler modtager på baggrund af medlemstal - men udelukkende stemmetal - så er der intet belæg for at kræve gennemsigtighed. Når et parti går meget frem, så stammer oplysningerne altså alene fra partiernes egne sekretariater, og der kan være meget stor forskel i måden, man registrerer og opgør på. Har man eksempelvis ikke central medlemsregistrering, så kan det være meget svært, og tæller et medlem med, som ikke har betalt kontingent for sidste kvartal?
Vi vil derfor advare mod at tro på tallene, men måske kan man tolke en mindre tendens. Det vil vi lade være op til forskerne at afgøre. Herfra forbeholder vi os retten til at være skeptiske.
Kilde: Berlingske Tidende.
Rundt om på Christiansborg sidder partierne og kigger med forbløffelse på den seneste udvikling, som blandt andet viser, at SF aldrig har været større.
SFs formand Villy Søvndal er stolt over, at partiet nu topper med: 9.636 medlemmer.
SF ramte bunden i halvfemserne, hvor man var nede på små 6.000 medlemmer. Dengang var partiet støtteparti for Nyrup-regeringerne og dagligt til forhandlinger, mens Søvndal i dag som formand må optræde i en temmelig marginaliseret rolle. Kaffen når ikke engang at blive kold, før partiet bliver smidt ud af forhandlingslokalerne på Christiansborg.
Søvndals smil deles af Jelved, Pia Kjærsgaard, Helle Thorning-Schmidt og Enhedslisten, som også får flere medlemmer.
Dansk Folkeparti sætter for hver måned ny rekord og er gået frem med 34 procent siden 2000, De Radikale har høstet endnu flere og er oppe på 57 procent, mens Enhedslisten er blevet fordoblet. Socialdemokraterne fik næsten 10.000 nye medlemmer, da Helle Thorning-Schmidt blev valgt til formand - dog er cirka 4.000 faldet fra igen.
Både Venstre og de Konservative har derimod oplevet faldende tilslutning i perioden fra 2000 frem til idag.
Partiernes medlemstal er ikke kontrolleret af det offentlige, i modsætning til de politiske ungdomsorganisationer. Men da partierne ingen offentlige midler modtager på baggrund af medlemstal - men udelukkende stemmetal - så er der intet belæg for at kræve gennemsigtighed. Når et parti går meget frem, så stammer oplysningerne altså alene fra partiernes egne sekretariater, og der kan være meget stor forskel i måden, man registrerer og opgør på. Har man eksempelvis ikke central medlemsregistrering, så kan det være meget svært, og tæller et medlem med, som ikke har betalt kontingent for sidste kvartal?
Vi vil derfor advare mod at tro på tallene, men måske kan man tolke en mindre tendens. Det vil vi lade være op til forskerne at afgøre. Herfra forbeholder vi os retten til at være skeptiske.
Kilde: Berlingske Tidende.
To ministre skal se på bare bryster
En kontroversiel kampagnefilm fra Rådet for Større Færdselssikkerhed vækker nu politisk opsigt herhjemme. Justitsministeren og ligestillingsministeren drages ind i sagen, skriver JydskeVestkysten.
Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup betegner filmen, hvor unge topløse piger går rundt på vejene og vifter med farttavler, som "exceptionelt åndssvag", og har nu bedt justitsminister Lene Espersen (K) og ligestillingsminister Eva Kjær Hansen (V) om at redegøre for deres holdning til filmen og hvor mange skattekroner, den har kostet.
Brugen af bare bryster som blikfang bliver også skarpt kritiseret af SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge samt Kvinderådet.
- Unge nøgne kvinder bliver i dag brugt til at sælge alt muligt. Nu også budskaber om hastighedsbegrænsninger. Men ærligt talt, så har jeg noget svært ved at se, hvad bare bryster har at gøre med, hvor hurtigt vi kører, siger rådets sekretariatsleder Randi Theil Nielsen til avisen.
Filmen er udelukkende lavet til internettet og er foreløbig set af 7,5 millioner mennesker verden over - heriblandt en halv million danskere. Men det er Karen Hækkerup ikke specielt stolt af.
- Jeg synes, at den fremstiller danskerne som en flok jubelidioter med jord i hovedet. Skal man brande Danmark i udlandet, synes jeg man skal vælge at fokusere på nogle andre ting, end at vi har jord i hovedet, siger hun.
Filmen har vakt stor opsigt i udlandet, og da den for nylig blev vist på en trafikkonference i Sverige, udvandrede flere forskere i protest.- Men jeg synes, at man skal passe på med at sige, at filmen giver et bestemt billede af kvinder eller danskere. Det er jo en fiktiv historie, fyldt med ironi, som skal ses med et glimt i øjet, siger projektleder ved Rådet for Større Færdselssikkerhed, Julie Paulli Budtz.
Hvis man endnu ikke har set den omtalte film, så kan man se den på speedbandits.dk
Kilde: Jydske Vestkysten.
Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup betegner filmen, hvor unge topløse piger går rundt på vejene og vifter med farttavler, som "exceptionelt åndssvag", og har nu bedt justitsminister Lene Espersen (K) og ligestillingsminister Eva Kjær Hansen (V) om at redegøre for deres holdning til filmen og hvor mange skattekroner, den har kostet.
Brugen af bare bryster som blikfang bliver også skarpt kritiseret af SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge samt Kvinderådet.
- Unge nøgne kvinder bliver i dag brugt til at sælge alt muligt. Nu også budskaber om hastighedsbegrænsninger. Men ærligt talt, så har jeg noget svært ved at se, hvad bare bryster har at gøre med, hvor hurtigt vi kører, siger rådets sekretariatsleder Randi Theil Nielsen til avisen.
Filmen er udelukkende lavet til internettet og er foreløbig set af 7,5 millioner mennesker verden over - heriblandt en halv million danskere. Men det er Karen Hækkerup ikke specielt stolt af.
- Jeg synes, at den fremstiller danskerne som en flok jubelidioter med jord i hovedet. Skal man brande Danmark i udlandet, synes jeg man skal vælge at fokusere på nogle andre ting, end at vi har jord i hovedet, siger hun.
Filmen har vakt stor opsigt i udlandet, og da den for nylig blev vist på en trafikkonference i Sverige, udvandrede flere forskere i protest.- Men jeg synes, at man skal passe på med at sige, at filmen giver et bestemt billede af kvinder eller danskere. Det er jo en fiktiv historie, fyldt med ironi, som skal ses med et glimt i øjet, siger projektleder ved Rådet for Større Færdselssikkerhed, Julie Paulli Budtz.
Hvis man endnu ikke har set den omtalte film, så kan man se den på speedbandits.dk
Kilde: Jydske Vestkysten.
Skatteministeren lover billigere biler
En omlægning af bilbeskatningen, som gør miljøvenlige biler billigere, men benzinslugere dyrere, vil være fremlagt og vedtaget i Folketinget inden næste valg. Det forventer skatteminister Kristian Jensen (V).
- Jo før vi kan få lavet en omlægning og få mere miljøvenlige biler, jo bedre. Jeg forventer, at der ligger et forslag klar, som kan gennemføres inden udgangen af denne regeringsperiode, siger Kristian Jensen ifølge Berlingske Tidende.
Dermed hæver skatteministeren ambitionsniveauet i forhold til det regeringsgrundlag, som Venstre og de Konservative fremlagde efter valget for to år siden. Her hed det kun, at regeringen ville nedsætte et udvalg, som skulle undersøge mulighederne for at omlægge bilbeskatningen. Det udvalg er på trapperne, men nu altså med besked fra Kristian Jensen om, at arbejdet faktisk skal føre til en omlægning.
- Vi har for øjeblikket en arbejdsgruppe, som ser på det, og den skulle gerne være færdig inden for et par ugers tid, så vi kan få det egentlige udvalgsarbejde sat i gang, siger Kristian Jensen.
Forslaget har som udgangspunkt gode chancer for at blive vedtaget i Folketinget, hvor alle partier er enige om princippet bag. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, glæder sig da også over skatteministerens budskab.
- Det er godt, at vi nu har noget at holde regeringen op på. Nu er der en konkret dato for, hvornår der skal ske noget, og ikke bare et udvalg som skal undersøge det,« siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann.
SFs skatteordfører, Morten Homann, har i den senere tid opfordret regeringen til snarest muligt at lægge et forslag frem. Men nu hvor han tilsyneladende får sin vilje, har han svært ved at tro på det.
- Hvis det er rigtigt, så er det selvfølgelig dejligt, men hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg gerne se det, før jeg tror det. De har lovet det her siden regeringsskiftet i 2001, og mange har været ud at sige, at det ville komme lige straks, men der er jo endnu ikke sket noget, siger Morten Homann.
Kilde: Berlingske Tidende via Pol.dk
- Jo før vi kan få lavet en omlægning og få mere miljøvenlige biler, jo bedre. Jeg forventer, at der ligger et forslag klar, som kan gennemføres inden udgangen af denne regeringsperiode, siger Kristian Jensen ifølge Berlingske Tidende.
Dermed hæver skatteministeren ambitionsniveauet i forhold til det regeringsgrundlag, som Venstre og de Konservative fremlagde efter valget for to år siden. Her hed det kun, at regeringen ville nedsætte et udvalg, som skulle undersøge mulighederne for at omlægge bilbeskatningen. Det udvalg er på trapperne, men nu altså med besked fra Kristian Jensen om, at arbejdet faktisk skal føre til en omlægning.
- Vi har for øjeblikket en arbejdsgruppe, som ser på det, og den skulle gerne være færdig inden for et par ugers tid, så vi kan få det egentlige udvalgsarbejde sat i gang, siger Kristian Jensen.
Forslaget har som udgangspunkt gode chancer for at blive vedtaget i Folketinget, hvor alle partier er enige om princippet bag. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, glæder sig da også over skatteministerens budskab.
- Det er godt, at vi nu har noget at holde regeringen op på. Nu er der en konkret dato for, hvornår der skal ske noget, og ikke bare et udvalg som skal undersøge det,« siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann.
SFs skatteordfører, Morten Homann, har i den senere tid opfordret regeringen til snarest muligt at lægge et forslag frem. Men nu hvor han tilsyneladende får sin vilje, har han svært ved at tro på det.
- Hvis det er rigtigt, så er det selvfølgelig dejligt, men hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg gerne se det, før jeg tror det. De har lovet det her siden regeringsskiftet i 2001, og mange har været ud at sige, at det ville komme lige straks, men der er jo endnu ikke sket noget, siger Morten Homann.
Kilde: Berlingske Tidende via Pol.dk
søndag, februar 18, 2007
Måling: S går tilbage, K går frem
En ny meningsmåling, som Catinét Research har lavet for Ritzau, viser, at Dansk Folkeparti, De Konservative og Venstre ville få 89 mandater, hvis der var valg i morgen. De Radikale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten ville få 86 mandater.
En tilsvarende meningsmåling gav i januar oppositionen 88 mandater mod 87 til VK-regeringen og dens støtteparti.
I forhold til sidste måned er det specielt de konservative som oplever en stor fremgang. Det Konservative Folkeparti går frem med 2,1 procent til 10,7 procent, hvilket dog stadig kun er 0,4 procent bedre end valgresultatet på 10,3 procent i 2005.
Til gengæld går Socialdemokraterne tilbage med tre procentpoint, til 26,7 procent mod 29,7 procent i januar.
Der er tale om en ret voldsom tilbagegang til S, som ikke umiddelbart kan forklares i den politiske udvikling. Man skal derfor være varsom med at tolke på dette, før man også i andre målinger ser lignende tendenser. Der kan være tale om "dårligt statistisk arbejde".
Kilde: Ritzau/JP.
En tilsvarende meningsmåling gav i januar oppositionen 88 mandater mod 87 til VK-regeringen og dens støtteparti.
I forhold til sidste måned er det specielt de konservative som oplever en stor fremgang. Det Konservative Folkeparti går frem med 2,1 procent til 10,7 procent, hvilket dog stadig kun er 0,4 procent bedre end valgresultatet på 10,3 procent i 2005.
Til gengæld går Socialdemokraterne tilbage med tre procentpoint, til 26,7 procent mod 29,7 procent i januar.
Der er tale om en ret voldsom tilbagegang til S, som ikke umiddelbart kan forklares i den politiske udvikling. Man skal derfor være varsom med at tolke på dette, før man også i andre målinger ser lignende tendenser. Der kan være tale om "dårligt statistisk arbejde".
Kilde: Ritzau/JP.
Abonner på:
Opslag (Atom)
