fredag, december 15, 2006

DF taber på Barfoed-sagen

Selv om det er regeringen som umiddelbart ser mest svækket ud efter Lars Barfoeds afgang som minister (og den nærmest hysterisk morsomme udnævnelse af Carina Christensen som hans afløser) så har også Dansk Folkeparti tabt på hele affæren.

- Dansk Folkeparti har dummet sig. Jeg tror, at det smarteste havde været at frede Barfoed, ligesom DF konstant har fredet alle andre ministre og blokeret for undersøgelser af samtlige kritisable forhold. Der er ingen tvivl om at netop denne taktik har skabt stor frustration i oppositionen, der har kunnet snakke stolpe op og stolpe ned om skinnenettet, DR Byen, Irak Krigen, Afghanistans krigsfanger osv. uden at kunne få hverken undersøgelseskommisioner eller ministerafgange. Barfoeds afgang giver blod på tanden - også hos pressen, det skriver bloggen "Talking Points - til centrum venstre".

Dansk Folkeparti var i virkeligheden sat i en yderst trist situation hvor de ikke kunne vinde. Hvis de lod Barfoed gå fri ville de blive anset for at være hykleriske og hvis de fældede ham skadede de regeringen. Men sådan er det nu jo når man gerne vil være med til at tage ansvar.

Ingen kommentarer: