onsdag, januar 31, 2007

Jan Køpke Christensen gør comeback

Forhenværende folketingsmedlem Jan Køpke Christensen er valgt til konservativ folketingskandidat til Storkreds Sydjylland.

Partimedlemmerne i Fredericia konservative vælgerforening har genvalgt Jan Køpke Christensen som folketingskandidat i den nye storkreds Sydjylland.

Storkredsen udgør både de tidligere Fredericia, Vejle og Kolding kommuner, men også Ribe- og Sønderjyllands amter, hvor Jan Køpke Christensen tidligere har været valgt til Folketinget.

Det giver dermed gode muligheder for at Køpke bliver valgt ved et kommende folketingsvalg, vurderer Køpkes formand Poul Sørensen.

Jan Køpke Christensen (født 9. april 1955) var medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet fra Sønderjyllands Amtskreds tilbage i perioden 1989-1998. Han valgte Det konservative Folkeparti fremfor Dansk Folkeparti, og bliver han valgt, vil han næppe være en af de varmeste fortalere for samarbejdet med sine tidligere partifæller i støttepartiet.

Hvis han bliver valgt til Folketinget bliver han højst sandsynlig kollega med en anden tidligere partifælle, Tom Behncke.

Kilde: Altinget.

Ingen kommentarer: