Det er åbenbart ikke kun i Nordvestjylland at lussingerne sidder løst, vælgerne i hele landet har reageret ret voldsomt på de Radikales fedtspilleri i forbindelse med diskussionen om hvem partiet peger på ved næste valg.
I en meningsmåling der blev offentliggjort i Politiken får De Radikale 7,5 % mens SF får masser af credit for den meget markante ledelse som Villy Søvndal har vist i hele forløbet.
- Hvis de radikale synes, det er slemt nu, må de forberede sig på det, der er værre. For ved næste valg bliver der ét kontant spørgsmål: Skal vi fortsætte med Fogh, eller vil vi noget andet? Og de partier, der er uklare på det spørgsmål, kan simpelthen ikke klare sig igennem en valgkamp, siger SF-formanden til Politiken.
Der er ingen tvivl om at usikkerheden omkring hvor De Radikale står i forhold til hvem der skal være statsminister har fået de venstreorienterede vælgere til at løbe skrigende bort, det er de vælgere der er utilfredse med regeringens (og Socialdemokraternes) udlændingepolitik og udenrigspolitik samtidig også er venstreorienterede på fordelingspolitikken og hos SF får de klar tale og er sikre på at deres stemme går til at skubbe Anders ud og Helle ind i statsministeriet.
I den sammenhæng er det lidt sjovt at se Margrete Vestagers reaktion på målingen, hun fortsætter nemlig med at angribe Socialdemokraterne selvom vælgerne af mærkelige grunde ønsker samarbejder mellem oppositionspartierne.
- Vi ved jo ikke, om vælgerne har taget stilling til i hvilket samarbejde, det vil være nemmest at føre radikal politik. Eller om de har tænkt det bedste om Socialdemokraterne og tror, at de vil komme til besindelse og droppe at føre Fogh-kopi-politik, siger altså Margrete Vestager til Politiken.
Socialdemokraterne får i målingen over 30,4 % af stemmerne hvilket er 5 % mere end ved katastrofevalget for snart to år siden og en af de bedste målinger jeg har set i mange, mange år for Socialdemokraterne.
/Grafik fra Politiken
Kilde: Jyllandsposten
Kilde2: Politiken
fredag, december 22, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Det er jo naturligvis munter læsning, men den slags målinger bærer desværre nok med ved bålet, der brænder for SF i en kommende regering (eller i det mindste som fast støtteparti).
Samtidig er det ganske langt fra, at et tilforladeligt VKR flertal uden O kunne tegne sig i horisonten...
Så...det ligner close race mellem pest og kolera. Et fortsat VKO flertal - eller en eller anden form for S mindretalsregering baseret på både radikale og et obskønt sammensurium af stalinistiske leninister og munkemarxister.
Suk....
Svensgaard
Send en kommentar