Som vi skrev om igår kom Jesper Søe, der er redaktør af hjemmesiden u-landsnyt.dk, med et særdeles personligt og meget indigneret angreb på udviklingsminister Ulla Tørnæs, som Jesper Søe kaldte den mest fagligt inkompetente minister i 35 år.
Ulla Tørnæs tager dog kritikken med ophøjet ro og til Politiken siger hun.
- Jeg kan slet, slet ikke følge kritikken. Men den kommer ikke bag på mig, for der er intet nyt i den. Heldigvis findes der andre at samarbejde med end de danske NGO'er, siger ministeren og følger op med at forsvare regeringens indsats på hendes område.
- Billedet jo meget mere nuanceret. Vi har fordoblet indsatsen mod hiv/aids med 500 millioner kroner (frem mod 2010 red.) og har sat den samlede bistand op i forhold til sidste år. Det har jeg svært ved at se skulle være en rundbarbering.
Hun forsvarer sig også mod kritikken af hendes projekt med kendte der skal være med til at sætte fokus på udviklingspolitikken. Siden hjemmesiden www.dilemma.dk gik i luften har 3000 danskere deltaget i spøgen. Et lille udpluk af folks reaktioner på projektet kan bl.a. ses her.
Kilde: Politiken
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Red Barnet (organisationen, ikke jazzmusikeren) kan ikke forstå kritikken, siger Mimi Jacobsen. Hendes forening har haft et godt samarbejde med Tørnæs.
Send en kommentar