Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) kan holde jul med vished om, at der i store dele af hendes branche – udviklingsbranchen – er en voldsom modstand mod hendes arbejde. Det fortæller Politiken.
For et par uger siden kritiserede et samlet kor af organisationer i stærke vendinger ministerens nye projekt "Dilemmaer i ulandsbistanden", hvor kendte mennesker indstiller udviklingsprojekter i Afrika.
Men det er ikke blot kendis-projektet, der får bistands-miljøet op på tæerne. På hjemmesiden u-landsnyt.dk, der er en nyhedstjeneste om ulandsbistand, gør redaktør Jesper Søe status på 2006, som han kalder et »annus horribilis«.
Der er intet positivt at sige, mener Jesper Søe.
»Ulandsmiljøet er bedre stillet ved ikke at have en udviklingsminister, end Ulla Tørnæs. I de 35 år, jeg har beskæftiget mig med bistand, har jeg aldrig oplevet en minister af så ringe faglig kaliber«, siger Jesper Søe til Politiken.dk.
Han begrunder sit hårde udfald med tre ting:
- Ulandene er under den nuværende regering gået glip af 12-13 milliarder kroner, fordi regeringen har sat bistanden ned til 0,8 procent af BNI mod 1 procent i halvfemserne.
- Der er i år sparet 12 mio. kroner på de folkelige oplysningsmidler.
- Kendisprojektet ’Dilemmaer i ulandsbistanden’.
Jesper Søe slår en streg under sin pointe:
»Det kan siges meget enkelt: Ulandsbistanden er blevet rundbarberet. Det er beskæmmende«.
Læs Jesper Søes og andres kritik af ministeren og regeringens politik hos Politiken.
torsdag, december 21, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg synes at kritikken af Tørnæs er en anelse svag, ingen tvivl om at hun ikke er særlig smart, men det er da tåbeligt at sammenholde besparelserne på området med hendes evner.
Send en kommentar