Mimi Jakobsen, den tidligere partiformand for Centrumdemokraterne, har meldt sig ind hos Socialdemokraterne. Det erfarer Ritzau.
Mimi Jakobsen er som de fleste ved (eller burde vide) datter af Gladsaxe-borgmester og folketingsmedlem Erhard Jakobsen (som vi gerne her på bloggen vil hædre som en af de største danske socialdemokrater i historien) der i 1973 meldte sig ud af Socialdemokratiet, der på det tidspunkt var ledet af suspekte venstreorienterede, og dannede sit eget parti - Centrumdemokraterne.
Mimi Jakobsen, der fyldte 58 i november, har selv en lang politisk karriere bag sig, hun blev valgt til Folketinget (for CD) tilbage i 1977. Blev siden kultur-, social- og grønlandsminister i Schlüterregeringen fra 1982-87 og samordnings-, industri- og erhvervsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering.
Mimi Jakobsen gik af som partiformand for CD efter folketingsvalget i 2005 hvor partiet fik cirka een procent af stemmerne.
Der er endnu ikke kommet noget ud om Mimi Jakobsen vil bruge sit medlemskab af partiet aktivt, f.eks. til at søge en folketingskreds, men det kan hun også masser af tid til at overveje, overløbere skal have været medlem i mimum to år inden de kan blive opstillet til noget som helst.
Det er naturligvis blot spekulation, men der er jo et Europaparlamentsvalg i 2009, og EU-politikken har jo altid stået Mimi Jakobsen nær og partiet mangler altid kvalificerede kandidater til at tage til Brussel.
Et andet bud kunne naturligvis være Gladsaxe-kredsen som i øjeblikket har en folketingskandidat ved navn Bent Greve og ham får de nok ikke valgt til Folketinget nærmest uanset hvor mange mandater Socialdemokraterne ellers går frem ved næste valg.
Update: Mimi Jakobsen er uenig med os:
- Jeg har absolut ingen planer om at gå ind i politik igen. Jeg har en udmærket stilling i Red Barnet - det er mit kald. Jeg har intet ønske om at komme tilbage inden for politik. Vælgerne har ved de sidste valg jo også svaret mig klart på, at det ønsker de heller ikke. Og jeg savner faktisk slet ikke det politiske liv, lyder det fra Mimi Jakobsen, der blot vil være menigt medlem i partiet.
Kilde: Ritzau via Nyhedsavisen
Kilde2: Wikipedia
torsdag, december 21, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Velkommen hjem til Mimi! Det var da også på tide...
Dejligt med lidt modvægt til den fanatiske venstrefløj såsom Auken, Baby Frank, Buksti - og Sass Larsen som sært logrende kæledyr...
Man kan gå og blive helt gnaven, mens man venter på juleanden...men Mimi er da lidt en go´ nyhed...og hun må såmænd gerne tage Duetoft og et par stykker mere med. Typer af den slags kunne også i min virkelighedsfjerne lille osteklokke være et skridt på vejen mod en realisering af en S-K-(r) regering.
Svensgaard
Send en kommentar