Statsministeren skal ikke kunne granske ministres økonomi hemmeligt

Venstrefløjen kræver en opstramning af persondataloven, så statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke kan lave hemmelige undersøgelser af sine ministres privatøkonomi uden at fortælle dem om det. Kravet kommer, efter at skatteminister Kristian Jensen (V) har oplyst, at skattemyndighederne var på et juridisk "mindre sikkert grundlag", da de besluttede ikke at orientere daværende forbrugerminister Henriette Kjær (K) og hendes samlever om deres årelange hemmelige undersøgelse af de to personers privatøkonomi.

Efter Kjærs ministerafgang i 2005 har juridiske eksperter kritiseret toppen af det danske embedsværk for at have overtrådt persondatareglerne i forbindelse med undersøgelsen ved ikke at orientere hende og samleveren om, at de fik gennemrodet deres privatøkonomi.

Formanden for Folketingets Politiske-Økonomisk Udvalg, Frank Aaen (EL), frygter, at Henriette Kjær-sagen åbner for politisk misbrug af personfølsomme oplysninger.

- Sagen er meget principiel, for den åbner en ladeport for, hvad statsministeren kan indhente af oplysninger om andre politikere, uden at de pågældende bliver informeret. Og hvor der i loven om persondata er en mulighed for overvågning af personer uden at informere dem af hensyn til forsvaret eller andre former for statens sikkerhed, så er denne mulighed åbenbart udvidet til også at omfatte statsministerens sikkerhed mod politisk ubehagelige overraskelser. Det, mener jeg, er et klart misbrug, der skal sættes en stopper for ved at præcisere loven, siger Frank Aaen til Ritzau.

Kristian Jensen erkender i en række svar til Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg, at den særlige undtagelsesparagraf i dataloven om hensynet til offentlige interesser, der blandt andet taler om tilfælde, som vedrører statens sikkerhed, forsvaret og den offentlige sikkerhed, ikke nævner noget om sådanne undersøgelser af ministres privatøkonomi.

- Der er tale om et helt særligt hensyn til Statsministeriets virksomhed vedrørende regeringens sammensætning og forretningernes fordeling mellem ministrene, som ikke er omtalt hverken i forarbejderne til loven eller i praksis. Vurderingen af, hvorvidt dette hensyn til offentlige interesser er omfattet af loven, må derfor nødvendigvis bero på et mindre sikkert grundlag, skriver skatteministeren, som ikke uddyber, hvad der talte imod at fortælle Henriette Kjær om undersøgelsen.

Afsløringen af undersøgelsen kom først frem, da Henriette Kjær i en erindringsbog beskrev, hvordan hun - en uge inden folketingsvalget blev udskrevet i januar 2005 - blev opsøgt af Statsministeriets daværende departementschef, Nils Bernstein. Under fire øjne fortalte departementschefen, at Statsministeriet var blevet ringet op af en gardinsælger, som ikke havde fået sine penge fra parret. På det tidspunkt havde SKAT og Skatteministeriet dog allerede siden 2002 holdt Henriette Kjær og hendes samlever, Erik Skov Petersen, under tæt opsyn.

Kilde: Ritzau.