tirsdag, marts 27, 2007

Tidligere DGS-formand skal være formand for SFU

Det bliver den tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Nanna Westerby Jensen, der efter al sandsynlighed skal overtage posten som formand for SF's Ungdom når de unge folkesocialister samles til landsmøde i påskeferien.

Nanna Westerby er 22 år gammel og blev for nylig opstillet som folketingskandidat i Egedal-kredsen i Nordsjælland. Hun er desuden medlem af SFU's landsledelse og forretningsudvalg. Nanna Westerby er i øjeblikket studerende på Roskilde Universitetscenter.

Hun afløser den to år ældre statskundskabsstuderende Astrid Krag Kristensen, der har været formand for SFU i to år. Astrid Krag er folketingskandidat i Vejle og suppleant for Villy Søvdal til folketinget.

Mød Nanna Westerby på MySpace

Ingen kommentarer: