torsdag, marts 29, 2007

Kommunalt spin vokser

35 journalister og informationsmedarbejdere leverer hver dag historier fra Odense Kommune og Region Syddanmark. Det er en kraftig stigning, og det er udtryk for en offentlig kommunikationsstrategi, der bliver mere udbredt, mener lederen af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet (SDU), Trols Mylenberg, ifølge Danske Kommuner.

Men det er både godt og skidt, mener han.

- Det virker, og det er jo derfor de er der. Der er ingen tvivl om, at vi bliver snydt hver eneste dag, til gengæld får vi jo så også mere information end vi fik før, forklarer han til DR Fyn.

Kilde: Danske Kommuner.

Ingen kommentarer: