fredag, marts 30, 2007

Borgmesterdatter slog tidligere borgmester

Medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune og regionsrådet 23-årige Sophie Løhde bliver Venstres nye folketingskandidat i Egedal-Kredsen. På opstillingsmødet slog hun med 107 stemmer den tidligere borgmester i Farum Kommune Lars Carpens, der fik 82 stemmer.

Hvis hun bliver valgt til Folketinget siger hun farvel til sine poster i Rudersdal Kommunalbestyrelse og Region Hovedstaden Regionsråd. Og det er sandsynligt, mener hun selv.

- Jeg er meget tilfreds med, at resultatet på opstillingsmødet blev så klart, og jeg mener bestemt, at der er gode muligheder for, at Venstre i Egedal-kredsen bliver repræsenteret i Folketinget ved næste valg, sagde hun efter valget ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Lars Carpens ærgrede sig over resultatet, men håber, at Sophie Løhde vil tage de nordsjællandske interesser med sig i Folketinget, hvis hun bliver valgt.

- Nordsjælland behøver en forbedret infrastruktur, flere investeringer og en mere retfærdig udligningsreform, og det håber jeg, Sophie Løhde vil arbejde for, siger han.

Sophie Løhde er datter af den tidligere Venstre-borgmester i Birkerød Kommune Karin Løhde.

Sophie Løhde skal dog ikke regne med at sejle ind på Christiansborg, Nordsjælland er som de fleste er bekendt fyldt med højtprofilerede Venstrefolk med næstformand Lars Løkke Rasmusssen is pidsen.

Kilde: Danske Kommuner

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Men Løkke kan altså ikke levere et portrætfoto som Løhde ;-) Det har vist sig effektivt for hende før!

Anonym sagde ...

Var det ikke hende, der blev valgt til amtsrådet på en lettere afklædt valgkampagne?

Garby sagde ...

Nej, hende der blev valgt på den måde var fra Nordjylland. Jeg kan ikke på stående fod huske hvad hun hedder.

Anonym sagde ...

Signe Friis

Jarl Cordua sagde ...

som nu ikke længere repræsenterer Venstre i hverken by eller amtsråd...