lørdag, februar 17, 2007

Uafhængigt nævn skal godkende nye partinavne

Krigen mellem partierne Venstre og Liberalisterne medfører nu, at indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nedsætter et uafhængigt nævn, der får til opgave at godkende nye partinavne.

Løkke har endelig indset, at der kan være habilitetsproblemer, når medlemmer af gamle partier skal godkende nye partinavne.

- Så længe det er ministre, der behandler ansøgninger om nye partinavne, vil der altid være risiko for habilitetsproblemer. Derfor vil regeringen allerede i næste folketingssamling foreslå, at opgaven med at vurdere ansøgninger om nye partinavne fremover foretages af et uafhængigt og kompetent nævn, siger Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

Dermed imødekommer han oppositionens forslag om, at et uafhængigt "organ" fremover skal have ansvaret for at sige god for nye partinavne. Regeringen foreslår at lade det eksisterende Valgretsnævn stå for vurderingen af de nye navne.

Kilde: Jyllands-Posten.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det var da også det eneste fornuftige. Jeg har længe undret mig over konflikten mellem de to partier, og det er da også en grov miskreditering af vælgerne, hvis man forventer, at de ikke kan kende forskel på Liberalisterne og Venstre pga. Venstres slogan. Det argument hører ingen steder hjemme.