fredag, november 03, 2006

To alen af samme stykke: Djengiz Khan og Anne-marie Helger

Peter Kurrild Klitgaard der i hvert fald har to ting jeg gerne ville have, mærkat som USA-ekspert og jobbet som sur gammel mand på Berlingske Tidendes "Groft Sagt"panel har denne ret morsomme kommentar om begrebet "Til Venstre for Djengiz Khan":

"Til venstre for Djengis Khan

Er De, kære læser, mon fra tid til anden stødt på udtrykket »til højre for Djengis Khan«? Så har De måske også både moret Dem over den farverige metafor og undret Dem over, hvad det i virkeligheden betyder. For hvorfor skulle den hærgende mongol-fyrste (ca. 1162-1227) egentlig være specielt højreorienteret? Lad os se på fakta: Han gik ind for en rigtig stor stat. Han gik meget ind for offentlig omfordeling (især til sig selv og allierede interessegrupper). Han førte i praksis en centralistisk planøkonomisk erhvervspolitik. Han anvendte tvangsarbejde snarere end markedsbetalte lønmodtagere. Han foretrak at »globalisere« gennem krig og erobring snarere end gennem fred og frihandel. Det første han gjorde, når han slog en anden stamme, var at likvidere dens elite og udjævne blandt resten ved at tage, hvad de havde.

Omvendt ville Djengis Khan givetvis have været modstander af skattestoppet og en flad skat, af magtens tredeling og retssikkerhed, af en ytringsfrihed så stærk, at man må gøre grin med det, magthaverne godt kan lide, og han praktiserede ikke stor respekt for privat ejendomsret, nedarvede traditioner (hos andre) eller almindelig høflighed. Lad os gætte på, at han ikke holdt sig tilbage for at skænde kristne mindesmærker, smaske og spise med begge albuer på bordet, ikke gjorde meget ud af retstavning og i det hele taget ikke opførte sig som, man kan forvente af en klassisk gentleman.

Kort sagt: Khanen var ikke spor borgerlig, men lyder lidt mere som Stalin, en fra Baader-Meinhof, eller andre der ville falde i god smag hos læsere af det hedengangne Land & Folk. Så må vi i fremtiden bede om at få placeret ham pænt til venstre i det politiske billede. Sådan dér et sted mellem Anne Marie Helger, Erik Clausen og Frank Aaen, hvor Helle Thorning-Schmidt lå før Gucci-tiden."

Ingen kommentarer: