Man kan løbende følge med ved at trykke "F5" eller trykke på ikonet "genindlæs nuværende side" i sin browser. Der blogges indtil der foreligger et resultat.
19.00 Generalforsamlingen starter.
19.28 Efter formalia konstaterer dirigenterne at der er 220 delegerede, gennemsnitsalderen vurderes til at være høj. hvilket ikke er godt for favoritten unge- og kulturudvalgsformand Marie Stærke, 27.
19.45 Marie Stærke bliver interviewet direkte til TV2/Lorry, mens Generalforsamlingen hylder Torben Hansen.
20.00 Det lokale socialdemokratiske folketingsmedlem Henrik Sass Larsen går på talerstolen. Han efterlyser "en ny generation" og siger at det kan anbefales.
20.08 Flere medlemmer går på talerstolen efter Henrik Sass for at anbefale Marie Stærke. Først efter tre-fire anbefalinger af Marie Stærke, er der en der anbefaler socialudvalgsformanden Randi Hansen.
20.11 Mikael Mogensen bliver anbefalet - af sin kone. På nuværende tidspunkt ser det ud som om forsamlingen er stemt for Marie Stærke, målt på klapsalverne.
20.15 Endnu en anbefaling til Marie. Begrundelse "Fordi hun er ung!".
20.18 Spørgsmål til kandidaterne. "Hvad er jeres visioner for de næste ti år?". Derefter endnu en anbefaling af Marie.
20.21 Anbefaling af Randi Hansen. "Hun kan favne hele den nye kommune med mange borgerlige. En der kan vinde valget". Personlig kommentar: Randi Hansen fik bank da hun prøvede at blive borgmester i Skovbo. ca. 20 %.
20.23 Kandidaterne skal på talerstolen. Først Randi Hansen, så Marie Stærke og til slut Mikael Mogensen.
20.26 Randi Hansen (66 år): Jeg er en varig løsning. Jeg har hår på brystet. Hun fremhver sine gode resultater og påstår at hun kan få Herfølge Boldklub og Køge Boldklub til at fusionere (jeg anbefaler at vi straks sender hende til Mellemøsten og skaber fred mellem Israel og Palestinenserne). En god, meget følelsesladet tale.
Siger hun er god til at samarbejde og at hun er modig. Erfaring, vilje og viden.
20.30 Marie Stærkes tur: Jeg er garant for at vi sidder for enden af bordenden (jeg kan vinde valget). Jeg har bred opbakning og har skabt projekter. Taler om at gøre noget for erhvervslivet.
- Jeg vil sejle Torben Hansens skibe i havn, siger hun. Taler om velfærd og ulighed. Meget visionær tale.
- Der bliver ingen revolution, men sikker drift. Jeg er ingen overgangsfigur, jeg er ingen kransekagefigur, men jeg har lidt figur, slutter hun.
20.35 Mikael Mogensen, gruppeformanden, på talerstolen. Slår på sin erfaring og siger noget om miljø- og teknikområdet. Mikael erkender at han kun vil være en overgangsfigur.
20.44 Mads Andersen, den lokale formand for 3F og byrådsmedlem, anbefaler Marie. Det er en vigtig anbefaling fra "de faglige".
- For mig er valget klart, Marie hun er smart, siger han.
20.49 Der var lidt tvivl om proceduren. Nu skal der stemmes.
20.54 Afstemningen er i gang. For at vinde skal man have 50 % af stemmerne. Hvis ingen kandidat får 50 % i første runde, stemmes der igen.
21.04 Der er afgivet 223 ud af 225 stemmer.
21.10 Marie Stærke har lovet at hun vil kommentere resultatet her på bloggen, når det altså foreligger. De tæller stadigvæk.
21.12 Der gisnes om at Marie Stærke får 125 stemmer, hvilket er mere en rigeligt. Køge er meget tæt på at have en ny borgmester.
21.22 Stemmeudvalget er stadigvæk i arbejde. Jeg antager at de i gang med smørrebrødet:-)
21.30 RESULTATET er inde. Marie Stærke har fået 162 stemmer ud af 216. Det svarer til 58,3 %. Hun bliver dermed Danmarks yngste kvindelige borgmester og den yngste blandt de nuværende 98.

Marie Stærke modtog blomster efter sejren. Foto: Jesper Gimli, Lørdags-Avisen.dk
21.32 Marie Stærke takker for valget.
- Jeg er ydmyg overfor opgaven. Nu skal vi stå sammen, siger hun.
21.35 Randi Hansen siger tilykke til Marie. Hun vil bakke hende op.
21.42 Så er historien ude på Ritzau. Her er den i Politiken. Old News!
21.50 Jeg har lige haft fat i Jesper Hesselberg, Marie Stærkes kæreste, og han vil gerne sige tak til alle for de pæne ord. Marie skulle være klar med en kommentar lige om nogle få minutter.
21.58 Jeg vil gerne lige sende en stor hilsen til Jeanette Ellen Bauer, der igennem de sidste par timer har holdt os allesammen opdateret. Du er en skat!
22.04 Ser historien på DR's hjemmeside. Vi er vist uenige om stemmetallene. Se DR's historie her.