Søren Pind (V) er i dag "kun" medlem af Folketinget, og ikke overborgmester i København. Han tabte nemlig til Ritt Bjerregaard (S). På valgnatten holdt Pind en smuk og mindeværdig tale, hvor han erkendte sit nederlag, og siden har han ikke sagt mange ord om andet end folketings- og partianliggender.
Men nu er han tilbage på den kommunale arena. I Ekstra Bladet anklager han Ritt Bjerregaard for kynisk at have bedraget og vildledt de københavnske vælgere for at erobre overborgmesterposten i hovedstaden.
Med sit valgløfte om at bygge 5.000 billige boliger til stormede Ritt Bjerregaard suverænt ind på Rådhuset med 60.000 personlige stemmer ved det seneste kommunalvalg.
Men det hele byggede på kynisme, løgn og groft misbrug af vælgernes tillid, lyder det fra Søren Pind. Anklagerne kommer efter, at Statsforvaltningen Hovedstaden har stukket en kæp i hjulet på Ritt Bjerregaards boligplaner ved at erklære dem ulovlige.
»Hun har gjort det helt bevidst og kynisk for at blive overborgmester. Københavnerne burde være rasende. Med løgn på løgn har hun groft misbrugt den tillid, som 60.000 mennesker viste hende ved valget,« siger Søren Pind.
Ritt Bjerregaard afviser beskyldningerne, som hun kalder dårlig stil og uværdige for Søren Pind.
Kilde: Ekstra Bladet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Ritt dummede sig vel også betragteligt ved at svare at det var forventeligt at hendes bolig planer blev kendt ulovlige. Hendes rutine taget i betragtning har hun nok været klar over det hele tiden at hendes boligplaner ikke havde andet at byde på udover at lyde ambitiøst. Lur mig om ikke størstedelen af de 60.000 vælgere er ligeglade med de boligplaner, når det kommer til stykket, og vi skal nok heller ikke regne med at FOA kalder til demonstrationer for at presse Ritt. Ungdomshus og boligplaner, Ritt bliver sidende så længe hun vil.
Nu tror jeg ikke at Ritt er sådan en slags politisk gud, som ikke kan væltes af nogen, men jeg tror at der er brug for en noget mere kvalificeret opposition til hende.
Send en kommentar