onsdag, januar 17, 2007

MEP'ere kæmper om taburetter

Europa-Parlamentet har efter optagelse af Bulgarien og Rumænien nu 785 medlemmer i stedet for 732, og tirsdag aften fortsatte kampen om taburetter og udvalgsposter i de to største partigrupper, det konservative EPP, samt i Socialdemokraternes PSE.

For de 14 danske parlamentarikere ser rokaderne ikke ud til at medføre større ændringer. Størst opmærksomhed er der om PSE, hvor Poul Nyrup Rasmussen (S) forsøger at få indsat Dan Jørgensen (S) på en af de ombejlede næstformandsposter i miljøudvalget. Nyrup har samtidig opgivet Britta Thomsens næstformandspost i udvalget for det indre marked.

Den konservative Gitte Seeberg bliver ikke ramt af rokader i EPP. I den liberale gruppe, Alde, beholder Karin Riis-Jørgensen (V) sin næstformandspost, ligesom hun på den ene side bliver fulgt medlem af udvalget for det indre marked, mens hun omvendt trapper ned til suppleantstatus i økonomi- og valutaudvalget.

Der ventes ingen ændringer for de to øvrige V-parlamentarikere, og i selvstændighedsgruppen af unionsmodstandere har JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde genvundet sin formandspost.

Kilde: Ritzau.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Resultatet af forhnadlingerne internt i PSE er blevet det at Dan Jørgensen har fået en næstformandspost i miljø, hvilket han jo har fortjent.

Britta Thomsen blevet meningt medlem af ITRA (industri) og har afstået sin supleantpost i devlopment, som er blevet byttet væk for at Christel Schaldemose som eneste dansker kan komme i kultur og uddannelsesudvalget. (Tak Britta )

Derudover er Ole Christensen kommet i fiskeriudvalget, hvor Henrik Dam tidligere har husseret.

Sjovt nok har Indre marked og forbrugerbeskyttelse nu overtaget pladsen som det udvalgt med flest dansker fra det ellers så totalt ligegyldige budgetkontroludvalg. Men forbrugerpolitik ser måske bedre ud på CVet end Budgetkontrol. Under alle omstændigheder er der da gd chance for at der endelig kommer dansk tolkning på møderne.

mvh
Søren
/oki gæt hvor jeg arbejder de næste 14 vdage