S: Kvalitetsrettigheder til velfærd

Socialdemokraterne lover ikke danskerne bestemte milliardbeløb til bedre kvalitet på folkeskoler, børneinstitutioner, sygehuse og plejehjem. Partiet indfører i stedet "kvalitetsrettigheder" som rettesnor, så danskerne kan måle dén velfærd, de kan vente.

Det oplyser partiformanden Helle Thorning-Schmidt (S) i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og hans fagministre forbereder regeringens offentlige kvalitetsreform ved møder med forskellige faggrupper. Socialdemokraterne ser på den offentlige sektor i et udvalg anført af partiets næstformand, Hillerøds borgmester, Nick Hækkerup.

- Vi vil fastsætte nogle håndfaste servicemål, som befolkningen efterfølgende kan kontrollere. Den tankegang ligger bag vores børne- og ældreudspil, hvor vi har formuleret konkrete målsætninger for, hvad der efter en årrække skal være opfyldt på de to områder, siger hun.

Helle Thorning-Schmidt understreger, at der skal flere penge til velfærden efter historisk lav vækst i det offentlige forbrug under VK-regeringen. Den offentlige kvalitet skal forbedres fagligt - som i folkeskolen med nationale test - og brugerne skal mærke bedre kvalitet. I hjemmeplejen skal ældre føle sig behandlet med respekt. Det er ikke nok, at sengen er redt, eller gulvet er støvsuget, påpeger S-formanden.
Offentlige institutioner skal ikke måles med kvalitetstavler, som regeringen har foreslået, mener hun.

- Hvis de blot anvendes som gabestok, giver det ingen mening. Det er ret uinteressant for forældre at få at vide, at ens daginstitution har en negativ smiley, siger hun til ugebrevet.

Ny Løn kan erstattes med kollektiv belønning af de ansatte. En institution kan f.eks. få højere løn eller større bevillinger, hvis den får mindre sygefravær eller laver ændringer, så brugerne er mere tilfredse, siger partiformanden.

Kommunerne får lov at afskaffe frit valg f.eks. af privat hjemmehjælp. Udbud af arbejdet har slugt mange hundrede millioner kroner i bureaukrati. Socialdemokraterne vil skaffe flere offentligt ansatte med lavere sygefravær, mindre nedslidning af lavtuddannede, tilbud om fuld tid til 100.000 deltidsansatte samt ved at importere udlændinge fra nabolandene, mener Helle Thorning-Schmidt.

Kilde: Mandag Morgen.

S inviterer kommuner til velfærdssamarbejde

Den offentlige sektor og dens ydelser skal moderniseres og forbedres, så de svarer til moderne menneskers krav. Det mener Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt, der vil have kommunerne til at deltage i processen.

- Velfærden skal fungere i overensstemmelse med samfundets værdier, og derfor kan en velfærdsreform kun gennemføres i samarbejde med det kommunale Danmark. Derfor tilbyder jeg jer et partnerskab i dette projekt, sagde hun ved Kommunaløkonomisk Forum i Odense fredag, ifølge Danske Kommuner.

- Partnerskabet skal være et bygget på tillid og samarbejde - ikke på mistillid, dekreter og detailstyring, tilføjede oppositionslederen.

Efter fem år med den nuværende regering er brug for en fornyelse af samspillet mellem stat og kommune. Der er brug for en omfattende afbureaukratisering af statsstyrede regler for kommunernes drift for eksempel de tvungne offentlige udbud, mener hun.

Kilde: Danske Kommuner.

Konservativ skatteordfører: Danskerne er blevet rigere, men mindre solidariske

Danskerne er blevet mere usolidariske over for hinanden og samfundets svageste. Og det er desværre ikke blevet bedre under Fogh-regeringen, erkender den konservative skatteordfører Jakob Axel Nielsen overfor Berlingske Tidende.

Mens danskerne i de seneste par årtier er blevet rigere og rigere, er vi samtidig blevet mindre solidariske over for hinanden og samfundets allersvageste. Det mener det fremtrædende konservative folketingsmedlem, skatteordfører Jakob Axel Nielsen. Og solidariteten har ikke fået det bedre, siden den borgerlige regering kom til magten i 2001.

- Det er heller ikke blevet bedre de sidste fem år. Vi har ikke rykket på det punkt, erkender han.

I de seneste tyve år er der kommet en vis grad af overfladiskhed mellem mennesker, siger Jacob Axel Nielsen:

- Vi er blevet vænnet til, at samfundet nok skal løse alle problemer, og dermed har vi både mistet et personligt ansvar og et ansvar for hinanden. Jeg synes virkelig, at solidariteten er på retur, siger Jakob Axel Nielsen.

Han beklager, at den manglende solidaritet især går ud over samfundets svageste - de psykisk syge, hjemløse og narkomanerne.

- Der burde være nogle, som tog sig af de her skæve eksistenser, så de ikke skal sove på gader og stræder, siger Jacob Axel Nielsen, der foreslår et tværpolitisk samarbejde mellem de Konservative, Socialdemokraterne og de Radikale om at sætte en større undersøgelse i gang, der skal belyse den manglende solidaritet.

Den er både S og R med på, mens DFs næstformand Peter Skaarup mener, at et forskningsprojekt lyder "lidt langhåret". Han er dog helt enig i, at der skal tages bedre hånd om de svageste.

Derimod mener Venstre, at solidariteten trives i bedste velgående.

- Jeg synes, at man lige burde anerkende, at vi faktisk har et Råd for Socialt Udsatte. Og jeg vil gerne citere formanden Preben Brandt, som siger, at "hvis jeg var hjemløs, så ville jeg hellere være det i dag end for 10 år siden", siger politisk ordfører Troels Lund Poulsen.

Men rådets formand, Preben Brandt, er nu enig med de Konservative:

- Der er blevet en opfattelse af, at man skal gøre sig fortjent til alting, og det er et problem for de allersvageste i samfundet, som systemet må tage sig af, siger han.

Så har man hørt det med, en konservativ der taler for mere solidaritet. Jeg er er lang hen aaf vejen enig med Jacob A. Nielsen i hans analyse af tingenes tilstand, men jeg kan ikke rigtig se hvad der skal komme ud af den undersøgelse han foreslår. Skal Folketinget vedtage en lov om at danskerne skal være mere solidariske med andre end sig selv? At Venstres ordfører ikke fatter noget som helst, må man så bære over med. Partiet er så forhippet på at være ufejlbarlig, at ministre og ordførere fornægter virkeligheden. Det er synd for dem.

Kilde: Berlingske Tidende

Videoovervågning skal komme overfald på taxachauffører til livs

Nu er vi jo her på bloggen, som udgangspunkt, ikke særligt begejstret for mere overvågning, men når over 50 taxachauffører blev udsat for grov vold eller røverier i 2006, så kunne det måske være en mulighed, vores frihed er jo ikke umiddelbart blevet mindre af at der er sat videoovervågning op på tankstationer og i kiosker.

50 taxachauffører blev overfaldet viser en opgørelse fra Taxichaufførernes Landsklub og Fagbladet 3F. Tallene viser også en stigning i volden fra 2005 til 2006, men det kan skyldes øget fokus på problemet og flere indberetninger.

Geværer, knive, sakse og knytnæver er populære våben, når taxichauffører bliver overfaldet, og det sker mindst en gang om ugen.

Kort før jul fremsatte Dansk Folkeparti et forslag uden om regeringen om tvungen videoovervågning i hyrevogne. I Folketinget er der tæt løb om lovforslagets skæbne.

Venstre og Konservative er imod, men Dansk Folkeparti får støtte fra Socialdemokraterne. Det betyder, at enten De Radikale eller SF skal støtte forslaget for at sikre flertal, men de to partier er i tvivl.

På den baggrund har Taxichaufførernes Landsklub netop været hos politikerne i Folketingets Retsudvalg på Christiansborg for at give klar besked om, hvad chaufførerne mener.

Ifølge Jens Laursen, der er næstformand i landsklubben og chauffør hos Randers Taxa, var politikerne yderst lydhøre.

Taxi-chaufførerne slog blandt andet på, at overvågningsudstyr kun koster mellem 4.000 og 8.000 kroner pr. vogn.

- Udover sikkerheden for chaufførerne er det også til gavn for kunderne. Også blandt taxi-chauffører er der "rådne æbler", der kan finde på at ty til vold. Så alt i alt er videoovervågning til gavn for alle parter, påpeger næstformanden.

Taxachauffører gør et vigtigt og nyttigt arbejde for alle os fulderikker der ikke gider vente på natbussen, og de skal selvfølgelig kunne gå trygt på arbejde. Det vil måske også skabe en bedre stemning bl.a. chaufførerne hvis de ikke skulle være bange for at man pander dem ned.

Kilde: Fagbladet 3F

S: Kontanthjælpsloftet bør afskaffes

Fjern kontanthjælpsloftet, starthjælpen og den lave integrationsydelse. Det er Socialdemokraternes bud på, hvordan man i første omgang kan komme en del af den stigende fattigdom i Danmark til livs.

Antallet af fattige danskere er steget med 45.000 under VK-regeringen. Det viser en opgørelse fra AErådet, det tidligere Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Specielt én gruppe er blevet fattigere, viser opgørelsen. Nemlig dem, der rammes af kontanthjælpsloftet. Alene i 2004 sendte kontanthjælpsloftet 2.500 personer under fattigdomsgrænsen.

- Det er jo helt tydeligt, at hverken kontanthjælpsloftet, starthjælpen eller den lave integrationsydelse hjælper folk med at komme i arbejde. Det gør udelukkende folk fattigere, siger Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Socialdemokraterne mener, at det er uacceptabelt, at et moderne velfærdssamfund fører en socialpolitik, der gør folk fattigere.

- Vi ser helt almindelige børnefamilier, der har så lavt et økonomisk råderum, at de ikke kan betale deres husleje. Og vi har nu en gruppe på omkring 40.000 børn, der vokser op i familier, der kan kaldes fattige. Simpelthen fordi regeringen fører en forkert socialpoltik. Det kan vi ikke være bekendt, siger Mette Frederiksen.

Radikale ønsker forsikringer mod ledighed

De Radikale vil ligesom De Konservative have en dagpengereform.

En reform af dagpengesystemet er så vigtig, at regeringen bør genåbne forhandlingerne om velfærdsaftalen, hvor dagpenge-systemet indgår.

Det er beskeden fra Det Radikale Venstre, der som et af de få partier i Folketinget støtter De Konservatives ønske om en reform af dagpengemodellen.

- Det bedste ville være, hvis vi kunne samle kredsen af partier bag velfærdsaftalen og drøfte den nye situation, hvor ledigheden er under fire procent. Der må gøres noget ekstra for at udbyde arbejdskraft. Det er ikke nødvendigvis nok, det vi har gjort med velfærdsforliget. Derfor vil jeg opfordre regeringen til at indkalde partierne til fornyede drøftelser, siger De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Elisabeth Geday, til Ritzau.

Hun er glad for De Konservatives forslag, men ønsker en dagpengereform, der er en smule anderledes end De Konservatives.

R vil ikke sænke satserne med 10 procent om året, men vil hellere udbetale en større pose penge de første tre måneder, så flere får lyst til at forsikre sig mod ledighed.
Til gengæld skal den samlede dagpengeperiode afkortes, hvis det står til De Radikale.

- Vi vil hæve dagpengene markant de første tre måneder for et ekstra kontingent. Men det er ikke meningen, at folk skal gå ledige i flere år i en situation, hvor der er så stor mangel på arbejdskraft. Derfor vil vi hellere have en kortere dagpengeperiode, siger Elisabeth Geday.

Kilde: Ritzau via Berlingske Tidende

Måling: Service vigtigere end lavere skat

De økonomiske gevinster ved kommunalreformen bør ifølge 60 procent af danskerne bruges på bedre offentlig service - ikke lavere skatter. Det skriver Berlingske Tidende på baggrund af en måling, som Gallup har foretaget for avisen.

Danskerne vil hellere have bedre skoler og kortere ventetid på kræftbehandling end lavere skatter.

Gallup har spurgt, hvordan de vil bruge den økonomiske gevinst ved en mere effektiv offentlig sektor, som kommunalreformen ventes at medføre.

60 procent af de adspurgte ønsker, at gevinsten skal bruges på mere offentlig service. Kun 13 procent vil bruge den på skattelettelser.

- Kravet om velfærdsforbedringer har tydeligvis bidt sig fast i toppen af vælgernes dagsorden, mens skattelettelser ikke længere er den vindersag, den var tidligere. Det går godt med økonomien herhjemme, og så vil folk ikke acceptere, at der på en række områder ikke bliver leveret en ordentlig offentlig service, siger politisk kommentator og ekstern lektor ved Roskilde Universitet Rasmus Jønsson til Berlingske Tidende.

Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen er naturligvis begejstret for undersøgelsen. Han fremhæver, at de fleste danskere har fået råd til at øge deres privatforbrug. Det står i skærende kontrast til udviklingen i den offentlige sektor, hvor servicen er på det jævne eller ligefrem for nedadgående.

»Det bryder folk sig ikke om. Regeringen har vundet to valg på at sige, at de vil give bedre og mere velfærd. Men det kan ikke lade sig gøre med så lave realvækstrater, som vi har set, og så får man disse reaktioner,« siger Henrik Sass Larsen.

I regeringspartierne afviser man, at hensigten med reformen har været at skabe muligheder for skattelettelser. Formålet er derimod at kunne levere en bedre offentlig service.

Kilde: Berlingske Tidende.

DSU gav 40.000 kroner til Børnenes kontor

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) har i de sidste 14 dage været på kampagne over hele landet for at sætte fokus på børn der i Danmark lever i fattigdom. Ved at sælge klistermærker til en krone stykket er det lykkedes DSU at tjene 40.000 kroner.
De blev overleveret til Børnenes Kontor den 21. december 2006 i forbindelse med udlevering af julepakker i København.

- Danmark er et solidt og godt velfærdssamfund på mange måder. Men specielt her i julemåneden oplever vi en skyggeside, som der ofte ikke er fokus på. I Danmark lever der over 40.000 børn i hvad eksperter kalder særdeles dårligt stillede økonomiske familier. Det er det vi andre kalder fattigdom, siger Forbundsformand Jacob Bjerregaard i en pressemeddelelse.

De 40.000 kroner som DSU havde samlet sammen blev blev overleveret til Børnenes Kontor i forbindelse med udlevering af julepakker til værdigt trængende i København.

Danskere vil betale for ekstra velfærd

Syv ud af 10 danskere svarer ja til øget brug af kommunale tilkøbsydelser, viser en ny undersøgelse fra KL.

Derfor kræver kommunerne ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at politikerne i forbindelse med kvalitetsreformen af den offentlige sektor tager spørgsmål som tilkøb af servicetilbud for egne penge op til en ny vurdering.

»Problemet er, at tilkøbsydelser og egenbetaling på bestemte områder er blevet "hotte" spørgsmål i den magtpolitiske kamp. Derfor vil vi bruge det rum, som kvalitetsreformen skaber. Desuden kan vi med vore undersøgelser dokumentere, at der er folkelig opbakning til vore forslag,« siger formanden for KL, Erik Fabrin (V).

Erik Fabrin ønsker et opgør med automatisk tildeling af specielle ydelser som den særlige boligydelse og indefrysning af ejendomsskatter, blot fordi man har rundet de 65 år samt egenbetaling for rengøring hos de mest velhavende pensionister. Sidstnævnte bakkes op af 74 pct. af danskerne, viser undersøgelsen.

Kilde: Jyllands-Posten.

Flere taxaer, ja tak!

Fra nytår bliver det nemmere at kapre en taxa på gaden i København. Det skyldes at kommunesammenlægningerne tvinger regeringen til at lave en ny taxalov. For hvilke taxaselskaber, der må køre i københavn afhænger af kommunegrænserne i de storkøbenhavnske yderområder.
Ret beset er det en ren administrativ lov, der skal vedtages, men den kommer altså til at spille ind på udbuddet af hyrevogne i hovedstaden.

- Ved årsskiftet nedlægges det Storkøbenhavnske Taxanævn formelt, og et nyt skal oprettes. For Storkøbenhavn bliver endnu større, og dermed får flere taxavognmænd adgang til København, forklarer Trine Wollenberg, der er direktør ved Storkøbenhavns Taxanævn.

For eksempel må taxier fra Stenløse og Ølstykke ikke samle kunder op i hovedstaden, mens hyrevogne fra Ledøje-Smørum godt må. Men det ændrer sig fra nytår, når de tre kommuner lægges sammen til Egedal Kommune, og så er taxierne fra Stenløse og Ølstykke pludselig inde i varmen.
Det samme gælder for Søllerød og Birkerød, der slås sammen til Rudersdal Kommune. Indtil videre har kun Søllerød hørt til inden for bygrænsen.
Foruden Rudersdal og Egedal kommuner skal den kommende Furesø Kommune muligvis også indlemmes i det kommende taxa-Storkøbenhavn. Det er dog ikke endnu ikke besluttet.

Ja, så kan det være at det bliver muligt at få fat i en gynge på vej hjem fra byen fredag aften. Jeg er dog tvivlende på om man kan være så heldig.

Kilde: Nyhedsavisen