DDF-politikeren Morten S. Petersen er gået langt over grænsen. Det mener hans politiske kollegaer i Svendborg Kommunes byråd, som er forargede over, at han i et læserbrev i Fyns Amts Avis opfordrer til at en jugoslavisk dreng bliver tvangsfjernet. Det fortæller Danske Kommuner.
Læserbrevet skaber forargelse, fordi tvangsfjernelsen er uden for hans udvalgsområde, nemlig kultur- og planlægningsudvalget. Desuden er tvangsfjernelsen en sag, der bør behandles i fortrolighed, mener kritikerne.
- Jeg bryder mig ikke om det. Man skal ikke som politiker gå ud offentligt og stemple en bestemt dreng, siger byrådsmedlem Karen Strandhave (S), som er formand for kommunens tvangsfjernelsesudvalg, til Fyens Stiftstidende.
Christian Kaastrup (S), medlem af kultur- og planlægningsudvalget, er dog ikke overrasket.
- Det kan han ikke tillade sig. Men det er Dansk Folkepartis kedelige og utrolig firkantede måde at optræde på i forhold til flygtninge og indvandrere. Det viser, hvilket niveau de befinder sig på, siger han.
Men opstanden preller tilsyneladende af på Morten S. Petersen.
- Sagen var jo allerede omtalt i medierne. Hvis andre synes, det er forkasteligt, hvad jeg har gjort, så tager jeg det stille og roligt. Det kan ikke bringe mit pis i kog. Jeg kan ikke tage det alvorligt, siger han.
Kilde: Danske Kommuner.
Viser opslag med etiketten Dansk Folkeparti. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dansk Folkeparti. Vis alle opslag
fredag, marts 23, 2007
onsdag, marts 21, 2007
Borgmester misbrugte hjemmeside
I januar udtalte byrådsmedlem John Harpøth (DF) sig kritisk om Holbæk-borgmester Jørn Sørensen (R) i en artikel i Holbæk Amts Venstreblad. Det fik borgmesteren til at lægge et modsvar ud på kommunens hjemmeside, og det har nu fået John Harpøth til at klage til det kommunale tilsyn.
Han mener, borgmesteren misbrugte hjemmesiden med sin personlige kommentar. Han går så vidt som til at kalde det magtmisbrug.
- Kommunens hjemmeside skal være borgernes indgang til objektive oplysninger om deres kommune. Hjemmesiden betales af skatteyderne, og den er ikke borgmesterens politiske instrument, som han kan bruge til at fremføre sine egne holdninger i forhold til resten af kommunalbestyrelsen, siger John Harpøth til Holbæk Amts Venstreblad.
Jørn Sørensen afviser, at han har misbrugt sin stilling som borgmester, men han siger samtidig, at han ikke vil lægge endnu en personlig kommentar ud på kommunens hjemmeside. Den omstridte artikel blev fjernet efter mindre end et døgn.
- Det var meningen, at hjemmesiden også skulle være et forum for politisk debat, men jeg erkender, at andre ikke har de samme muligheder for at deltage i debatten som mig, siger Jørn Sørensen til Danske Kommuner Online.
Byrådet skal drøfte klagen på sit møde onsdag.
Umiddelbart er det svært at forstå, hvad problemet er. Borgmesteren er politiker og er valgt på sine holdninger. Han er samtidig øverste chef for kommunen. Hvorfor kan han ikke bruge kommunens hjemmeside til at kommunikere sine holdninger og handlinger? Hvad bliver det næste? At man ikke må lægge en pressemeddelelse med citater fra borgmesteren ud på hjemmesiden?
Kilde: Danske Kommuner.
Han mener, borgmesteren misbrugte hjemmesiden med sin personlige kommentar. Han går så vidt som til at kalde det magtmisbrug.
- Kommunens hjemmeside skal være borgernes indgang til objektive oplysninger om deres kommune. Hjemmesiden betales af skatteyderne, og den er ikke borgmesterens politiske instrument, som han kan bruge til at fremføre sine egne holdninger i forhold til resten af kommunalbestyrelsen, siger John Harpøth til Holbæk Amts Venstreblad.
Jørn Sørensen afviser, at han har misbrugt sin stilling som borgmester, men han siger samtidig, at han ikke vil lægge endnu en personlig kommentar ud på kommunens hjemmeside. Den omstridte artikel blev fjernet efter mindre end et døgn.
- Det var meningen, at hjemmesiden også skulle være et forum for politisk debat, men jeg erkender, at andre ikke har de samme muligheder for at deltage i debatten som mig, siger Jørn Sørensen til Danske Kommuner Online.
Byrådet skal drøfte klagen på sit møde onsdag.
Umiddelbart er det svært at forstå, hvad problemet er. Borgmesteren er politiker og er valgt på sine holdninger. Han er samtidig øverste chef for kommunen. Hvorfor kan han ikke bruge kommunens hjemmeside til at kommunikere sine holdninger og handlinger? Hvad bliver det næste? At man ikke må lægge en pressemeddelelse med citater fra borgmesteren ud på hjemmesiden?
Kilde: Danske Kommuner.
mandag, marts 19, 2007
Krarup: Den Danske Forening er vor tids frihedskæmpere
Dansk Folkeparti har måske nok i ord lagt afstand til Den Danske Forening, men partiets indfødsretsordfører, Søren Krarup, mener alligevel, at den fremmedfjendske forening er "vor tids frihedskæmpere". Søren Krarups rosende ord faldt, da han lørdag talte ved Den Danske Forenings 20-års jubilæum i Roskilde. Og de ord står han ved, siger han til Ritzau.
- Jeg har sagt, de er vor tids frihedskæmpere, og det mener jeg også, at de er. De har bidraget til, at systemskiftet skete i 2001, fordi de - uanfægtet af den beskidte behandling de fik fra alle medier, hvor de blev svinet til med skældsord og øgenavne - holdt fast i, at der var et problem, vi måtte tage alvorligt. Og det er det, som danskerne lyttede til, og derfor fik vi systemskiftet i 2001, siger Søren Krarup til Ritzau.
Efter at være blevet valgt ind i Folketingets meldte Søren Krarup sig ellers i 2002, sammen med partifællerne Jesper Langballe og Søren Espersen, ud af Den Danske Forening, efter at foreningen offentligt havde sammenlignet muslimerne med middelalderens sorte død eller pest. Søren Krarup planlægger dog ikke igen at melde sig ind i Den Danske Forening.
- Jeg holder deres blad med stor fornøjelse - og betaler endda en ekstra abonnementspris, fordi jeg ikke er medlem - men nu meldte jeg mig ud på grund af de ting, og derfor er der ingen grund til at ændre på det. Det ærgrede mig, at det hele tiden var mig, som skulle redde kastanjerne ud af ilden, når de dummede sig, også når jeg bad dem lade være med at dumme sig, og det gjorde de engang for meget, og så sagde jeg: Nu gider jeg ikke mere, siger Søren Krarup.
Dråben, som fik bægeret til at flyde over, var, da Den Danske Forenings næstformand, Poul Vinther Jensen, på et møde i det svenske højreparti Nationaldemokraterne fastslog, at "så længe der ikke er opfundet et apparat, der ved grænsen kan gennemlyse folk og opklare deres tro og hensigter, må vi for at standse udbredelsen af nutidens pest over Europa simpelthen generelt holde mulige smittebærere ude".
Forinden havde Søren Krarup ellers afvist kritikken af Den Danske Forening som "et systematisk forsøg på at dæmonisere" foreningen. Det på trods af, at Den Danske Forening blandt andet havde krævet danskere, som fremmede indvandring, dømt for landsforræderi med tilbagevirkende kraft, havde karakteriseret voldtægt som "normal muhamedansk adfærd", samt forsvaret den nu afdøde tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevics mod anklagerne om folkemord på muslimerne i Bosnien.
Kilde: Ritzau.
- Jeg har sagt, de er vor tids frihedskæmpere, og det mener jeg også, at de er. De har bidraget til, at systemskiftet skete i 2001, fordi de - uanfægtet af den beskidte behandling de fik fra alle medier, hvor de blev svinet til med skældsord og øgenavne - holdt fast i, at der var et problem, vi måtte tage alvorligt. Og det er det, som danskerne lyttede til, og derfor fik vi systemskiftet i 2001, siger Søren Krarup til Ritzau.
Efter at være blevet valgt ind i Folketingets meldte Søren Krarup sig ellers i 2002, sammen med partifællerne Jesper Langballe og Søren Espersen, ud af Den Danske Forening, efter at foreningen offentligt havde sammenlignet muslimerne med middelalderens sorte død eller pest. Søren Krarup planlægger dog ikke igen at melde sig ind i Den Danske Forening.
- Jeg holder deres blad med stor fornøjelse - og betaler endda en ekstra abonnementspris, fordi jeg ikke er medlem - men nu meldte jeg mig ud på grund af de ting, og derfor er der ingen grund til at ændre på det. Det ærgrede mig, at det hele tiden var mig, som skulle redde kastanjerne ud af ilden, når de dummede sig, også når jeg bad dem lade være med at dumme sig, og det gjorde de engang for meget, og så sagde jeg: Nu gider jeg ikke mere, siger Søren Krarup.
Dråben, som fik bægeret til at flyde over, var, da Den Danske Forenings næstformand, Poul Vinther Jensen, på et møde i det svenske højreparti Nationaldemokraterne fastslog, at "så længe der ikke er opfundet et apparat, der ved grænsen kan gennemlyse folk og opklare deres tro og hensigter, må vi for at standse udbredelsen af nutidens pest over Europa simpelthen generelt holde mulige smittebærere ude".
Forinden havde Søren Krarup ellers afvist kritikken af Den Danske Forening som "et systematisk forsøg på at dæmonisere" foreningen. Det på trods af, at Den Danske Forening blandt andet havde krævet danskere, som fremmede indvandring, dømt for landsforræderi med tilbagevirkende kraft, havde karakteriseret voldtægt som "normal muhamedansk adfærd", samt forsvaret den nu afdøde tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevics mod anklagerne om folkemord på muslimerne i Bosnien.
Kilde: Ritzau.
Dansk Folkeparti kuppet i Nyborg
En ny konstitueringsaftale i Nyborg Kommune koster Dansk Folkeparti formandsposten i socialudvalget. Den nu tidligere formand Bente Damhave føler sig dolket i ryggen
Socialdemokraterne er tilbage i varmen i Nyborg Kommune. Valget i 2005 førte ellers til en borgerlig sejr og efterfølgende en konstituering uden S, men nu har en ny konstitueringsaftale skabt fornyet venskab mellem fløjene i byrådet.
Det er dog ikke alle, der glæder sig over den nye aftale. For med aftalen har de borgerlige med borgmester Jørn Terndrup (V) i spidsen sat Dansk Folkepartis enlige byrådsmedlem Bente Damhave uden for indflydelse. Hun mister posten som formand for socialudvalget. Den fik hendes nu afdøde forgænger Ernst Kissow til gengæld for at støtte Jørn Terndrup.
Borgmesteren er ikke meget for at udtale sig om bruddet med DF, men det er Bente Damhave til gengæld. Hun lægger ikke skjul på, at hun føler sig kuppet.
- Jeg er rasende, gal og dybt skuffet. Jeg føler mig dolket i ryggen, siger hun til Fyns Amts Avis.
Ny formand for socialudvalget er ifølge Fyens Stiftstidende den socialdemokratiske gruppeformand Erik Christensen. Konstitueringsaftalen betyder også, at kommunen nedsætter et nyt kultur- og fritidsudvalg med socialdemokraten Peter Sejersen som formand.
Via: Danske Kommuner.
Socialdemokraterne er tilbage i varmen i Nyborg Kommune. Valget i 2005 førte ellers til en borgerlig sejr og efterfølgende en konstituering uden S, men nu har en ny konstitueringsaftale skabt fornyet venskab mellem fløjene i byrådet.
Det er dog ikke alle, der glæder sig over den nye aftale. For med aftalen har de borgerlige med borgmester Jørn Terndrup (V) i spidsen sat Dansk Folkepartis enlige byrådsmedlem Bente Damhave uden for indflydelse. Hun mister posten som formand for socialudvalget. Den fik hendes nu afdøde forgænger Ernst Kissow til gengæld for at støtte Jørn Terndrup.
Borgmesteren er ikke meget for at udtale sig om bruddet med DF, men det er Bente Damhave til gengæld. Hun lægger ikke skjul på, at hun føler sig kuppet.
- Jeg er rasende, gal og dybt skuffet. Jeg føler mig dolket i ryggen, siger hun til Fyns Amts Avis.
Ny formand for socialudvalget er ifølge Fyens Stiftstidende den socialdemokratiske gruppeformand Erik Christensen. Konstitueringsaftalen betyder også, at kommunen nedsætter et nyt kultur- og fritidsudvalg med socialdemokraten Peter Sejersen som formand.
Via: Danske Kommuner.
onsdag, marts 14, 2007
DF-politiker melder sig ud på grund af partiforeningsformand
En strid mellem Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Struer Kommune Johannes Mortensen og hans lokale partiformand Anne Marie Brix Poulsen får nu Johannes Mortensen til at bryde med partiet og blive løsgænger.
Uenigheden drejede sig først om, hvem der skulle udpege Dansk Folkepartis lokale domsmænd, men udviklede sig i en mere principiel retning, fortæller Johannes Mortensen til Dagbladet Holstebro-Struer.
- Enden på diskussionen blev, at hun krævede at se hver gang, der kommer breve fra kommunen, men det vil jeg ikke være med til, forklarer han.
Anne Marie Brix Poulsen er i store træk enige i Johannes Mortensens udlægning af sagen, men mener dog, at det nærmere handler om vilje til at samarbejde.
- Det handler om, at vi i vores parti samarbejder, og det er hele bestyrelsen, der ønsker indsigt, og det har vi ikke fået. Hvis man ikke kan finde ud af at samarbejde, så er det i orden at gå, men det er selvfølgelig ærgerligt, siger hun til avisen.
Johannes Mortensen afløste ved årsskiftet sin tidligere partifælle Poul Skodborggaard, og har repræsenteret Dansk Folkeparti i sammenlægningsudvalget i Struer Kommune. Han understreger, at bruddet ikke ændrer ved den politik, han fører.
Kilde: Danske Kommuner.
Uenigheden drejede sig først om, hvem der skulle udpege Dansk Folkepartis lokale domsmænd, men udviklede sig i en mere principiel retning, fortæller Johannes Mortensen til Dagbladet Holstebro-Struer.
- Enden på diskussionen blev, at hun krævede at se hver gang, der kommer breve fra kommunen, men det vil jeg ikke være med til, forklarer han.
Anne Marie Brix Poulsen er i store træk enige i Johannes Mortensens udlægning af sagen, men mener dog, at det nærmere handler om vilje til at samarbejde.
- Det handler om, at vi i vores parti samarbejder, og det er hele bestyrelsen, der ønsker indsigt, og det har vi ikke fået. Hvis man ikke kan finde ud af at samarbejde, så er det i orden at gå, men det er selvfølgelig ærgerligt, siger hun til avisen.
Johannes Mortensen afløste ved årsskiftet sin tidligere partifælle Poul Skodborggaard, og har repræsenteret Dansk Folkeparti i sammenlægningsudvalget i Struer Kommune. Han understreger, at bruddet ikke ændrer ved den politik, han fører.
Kilde: Danske Kommuner.
torsdag, marts 08, 2007
DF: Mindre sex, mere motion
Partiet bør have en markant ungdomspolitik for at komme videre. Det mener folketingsmedlem Martin Henriksen.
- Det er ganske enkelt ikke holdbart, at Danmarks tredjestørste parti ikke har tænkt det aspekt lydeligt og tydeligt ind i sammenhængen, fortæller Martin Henriksen, 27 år, og er Dansk Folkepartis uddannelsesordfører.
I hans øjne er billedet i offentligheden blevet ældrecheck og hospice, og det er såmænd naturligt nok, når arbejdsprogrammet endnu ikke rummer et afsnit om ungdomspolitik. Derfor har han lavet en foreløbig skitse.
- Det er tid til at udvide mediernes og befolkningens opfattelse af Dansk Folkeparti. En bedre profilering af partiets profil på ungdomsområdet er bydende nødvendig, fortsætter Martin Henriksen.
Blandt Henriksens stribe af forslag er et af de mest opsigtsvækkende en klækkelig lønforhøjelse til studerende på barselsorlov. De får i dag cirka 4.200 kroner efter skat, hvilket er alt for lidt, mener han.
- De skal fremover kunne få et sted mellem 7.000-9.000 kroner efter skat gennem et år. Pengene er vi villige til at finde inden for det eksisterende SU-forlig. Her tænker vi på de hjemmeboende unge, hvis forældre tjener pænt, fortæller Martin Henriksen og oplyser, at de hjemmeboende får cirka én milliard kroner i SU.
- Det er de studerende med børn, som i dag sidder tilbage med den største studiegæld!
Det er kun første punkt.
- Ja, der skal heller ikke længere være et loft over, hvor meget de studerende må tjene ved siden af deres SU. Alle ved, at studerende med studiejobs er populære hos arbejdsgiverne.
Noget andet, som er særdeles populært, er sex. For populært - i hvert fald handler Dansk Folkepartis ungdomslinje at være om tilbageholdende. Ja, Henriksen bruger ordet "afholdenhed".
Alt er nemlig blevet til sex, sex, sex. På internettet vælter brysterne ud i hovedet påén, reklamerne spiller i en uendelighed på sex og 38 procent af de 15-årige har haft deres seksuelle debut.
- Vi har seksualundervisning, men vi vil godt lægge vægt på afholdenhed. Det er også vigtigt, når man får en kæreste, at det med at kaste sig ud i sex, det er ikke noget, man bare gør. Der skal være nogle overvejelser bag. I seksualundervisningen skal man nemlig ikke bare forholde sig til det tekniske. Næh, parforhold og sex skal man forbinde med loyalitet og troskab. Det skal man være bedre til at inddrage, siger Henriksen, der i øvrigt selv fik sin seksuelle debut som 16-årig.
- Nu lyder det som opdragelse, men det skal det ikke være. Det står forældrene for, men jeg tror, at forældrene ville sætte pris på, at skolen tog hul på sådan en debat.
Men hvordan lærer man at stå imod kværnen af sex og porno?
- Ved at tale værdier, holdninger. Langsomt kan det ændre opfattelsen. Alene det, at det bliver sagt, vil gøre en utrolig stor forskel, tror jeg. Men dette fungerer ikke uden forældrene.
Til gengæld for mindre sex kan Dansk Folkeparti byde på mere motion. Skolerne skal over en uge køre et tema, hvor man spiller fodbold mandag, håndbold tirsdag, golf onsdag etc. Og lærerne i sådanne uger må gerne hedde Ståle Solbakken (fodboldtræner i FC København, red.), som i sidste ende skal motivere de unge til at begynde i den lokale idrætsklub.
Og da Dansk Folkeparti har meget magt på Christiansborg, så er det værd at følge med i Henriksens lange liste.
- Ja, ved det første møde i SU-forligskredsen rejser jeg ønsket om mere SU. Når det handler om motion, så må vi snakke med den kære undervisningsminister om en landsdækkende kampagne for at brede budskabet ud, og på de andre områder vil jeg i vores gruppe diskutere, hvordan vi angriber det bedst.
Kilde: Berlingske
- Det er ganske enkelt ikke holdbart, at Danmarks tredjestørste parti ikke har tænkt det aspekt lydeligt og tydeligt ind i sammenhængen, fortæller Martin Henriksen, 27 år, og er Dansk Folkepartis uddannelsesordfører.
I hans øjne er billedet i offentligheden blevet ældrecheck og hospice, og det er såmænd naturligt nok, når arbejdsprogrammet endnu ikke rummer et afsnit om ungdomspolitik. Derfor har han lavet en foreløbig skitse.
- Det er tid til at udvide mediernes og befolkningens opfattelse af Dansk Folkeparti. En bedre profilering af partiets profil på ungdomsområdet er bydende nødvendig, fortsætter Martin Henriksen.
Blandt Henriksens stribe af forslag er et af de mest opsigtsvækkende en klækkelig lønforhøjelse til studerende på barselsorlov. De får i dag cirka 4.200 kroner efter skat, hvilket er alt for lidt, mener han.
- De skal fremover kunne få et sted mellem 7.000-9.000 kroner efter skat gennem et år. Pengene er vi villige til at finde inden for det eksisterende SU-forlig. Her tænker vi på de hjemmeboende unge, hvis forældre tjener pænt, fortæller Martin Henriksen og oplyser, at de hjemmeboende får cirka én milliard kroner i SU.
- Det er de studerende med børn, som i dag sidder tilbage med den største studiegæld!
Det er kun første punkt.
- Ja, der skal heller ikke længere være et loft over, hvor meget de studerende må tjene ved siden af deres SU. Alle ved, at studerende med studiejobs er populære hos arbejdsgiverne.
Noget andet, som er særdeles populært, er sex. For populært - i hvert fald handler Dansk Folkepartis ungdomslinje at være om tilbageholdende. Ja, Henriksen bruger ordet "afholdenhed".
Alt er nemlig blevet til sex, sex, sex. På internettet vælter brysterne ud i hovedet påén, reklamerne spiller i en uendelighed på sex og 38 procent af de 15-årige har haft deres seksuelle debut.
- Vi har seksualundervisning, men vi vil godt lægge vægt på afholdenhed. Det er også vigtigt, når man får en kæreste, at det med at kaste sig ud i sex, det er ikke noget, man bare gør. Der skal være nogle overvejelser bag. I seksualundervisningen skal man nemlig ikke bare forholde sig til det tekniske. Næh, parforhold og sex skal man forbinde med loyalitet og troskab. Det skal man være bedre til at inddrage, siger Henriksen, der i øvrigt selv fik sin seksuelle debut som 16-årig.
- Nu lyder det som opdragelse, men det skal det ikke være. Det står forældrene for, men jeg tror, at forældrene ville sætte pris på, at skolen tog hul på sådan en debat.
Men hvordan lærer man at stå imod kværnen af sex og porno?
- Ved at tale værdier, holdninger. Langsomt kan det ændre opfattelsen. Alene det, at det bliver sagt, vil gøre en utrolig stor forskel, tror jeg. Men dette fungerer ikke uden forældrene.
Til gengæld for mindre sex kan Dansk Folkeparti byde på mere motion. Skolerne skal over en uge køre et tema, hvor man spiller fodbold mandag, håndbold tirsdag, golf onsdag etc. Og lærerne i sådanne uger må gerne hedde Ståle Solbakken (fodboldtræner i FC København, red.), som i sidste ende skal motivere de unge til at begynde i den lokale idrætsklub.
Og da Dansk Folkeparti har meget magt på Christiansborg, så er det værd at følge med i Henriksens lange liste.
- Ja, ved det første møde i SU-forligskredsen rejser jeg ønsket om mere SU. Når det handler om motion, så må vi snakke med den kære undervisningsminister om en landsdækkende kampagne for at brede budskabet ud, og på de andre områder vil jeg i vores gruppe diskutere, hvordan vi angriber det bedst.
Kilde: Berlingske
lørdag, marts 03, 2007
DF: Mogens Camre vil i Folketinget
Den 70-årige, tidligere socialdemokrat har besluttet, at han vil stille op til Folketinget for Dansk Folkeparti ved næste valg
Dansk Folkepartis kontroversielle EU-parlamentariker, Mogens Camre, forbereder sig på at tage hul på en ny politisk karriere.
Den 70-årige, tidligere socialdemokrat har besluttet, at han vil stille op til Folketinget for Dansk Folkeparti ved næste valg - og partiets top har nikket til beslutningen.
- Jeg er 70 år, men det er jo ingen alder nu om stunder. Min far arbejdede som adm. direktør, til han var 87, så jeg tror, jeg holder et par dage endnu, siger Mogens Camre til Ekstra Bladet.
Camre har i snart to valgperioder repræsenteret Dansk Folkeparti i EU-Parlamentet. Og en tredje periode har han ikke lyst til.
Opnår han valg, er det en særdeles erfaren politiker, Dansk Folkeparti får i Folketinget. Camre blev valgt til Folketinget første gang i 1968 og sad der frem til 1987.
Mogens Camre var i sin tid opstillet i Valby-kredsen i København, men om han skal tilbage til København er ikke sikkert. Vi gætter på at Camre overtager Pia Kjærsgaards kreds når hun som ventet flytter til Kalundborg.
Kilde: Jyllands-Posten
Dansk Folkepartis kontroversielle EU-parlamentariker, Mogens Camre, forbereder sig på at tage hul på en ny politisk karriere.
Den 70-årige, tidligere socialdemokrat har besluttet, at han vil stille op til Folketinget for Dansk Folkeparti ved næste valg - og partiets top har nikket til beslutningen.
- Jeg er 70 år, men det er jo ingen alder nu om stunder. Min far arbejdede som adm. direktør, til han var 87, så jeg tror, jeg holder et par dage endnu, siger Mogens Camre til Ekstra Bladet.
Camre har i snart to valgperioder repræsenteret Dansk Folkeparti i EU-Parlamentet. Og en tredje periode har han ikke lyst til.
Opnår han valg, er det en særdeles erfaren politiker, Dansk Folkeparti får i Folketinget. Camre blev valgt til Folketinget første gang i 1968 og sad der frem til 1987.
Mogens Camre var i sin tid opstillet i Valby-kredsen i København, men om han skal tilbage til København er ikke sikkert. Vi gætter på at Camre overtager Pia Kjærsgaards kreds når hun som ventet flytter til Kalundborg.
Kilde: Jyllands-Posten
onsdag, februar 14, 2007
Forsoningsfrokost mellem DF og K hos Fogh
Selvom man siger nej til forsonings-kaffe i fuld offentlighed, kan man jo godt spise en frokost sammen uden for mediernes søgelys. Det synes at være tankegangen hos den konservative leder Bendt Bendtsen, der i starten af sidste uge mødtes med DF-leder Pia Kjærsgaard til en frokost hos statsministeren. Det skriver Dagbladenes Bureau.
Dermed blev der taget et afgørende skridt til at neddæmpe den bitre konflikt mellem DF og de konservative, der kort før jul gik helt op i spids med fyringen af den konservative forbrugerminister Lars Barfoed. På det tidspunkt var stemningen så iskold mellem parterne, at Bendt Bendtsen afslog et forslag fra Pia Kjærsgaard om at tale ud om tingene over en kop kaffe. Det var medvirkende til afslaget, at den konservative leder frygtede forsoningsmødet skulle få karakter af et medie-stunt.Men på statsminister Anders Fogh Rasmussens initiativ blev Pia Kjærsgaard i stedet inviteret med til den ugentlige frokost mellem Bendtsen og Fogh i Statsministeriet - helt uden mediernes viden.
Frokosten havde ikke formelt karakter af et forsoningsmøde, men kan ses som en "tillidsskabende foranstaltning" mellem to partiledere, der en måned tidligere dårligt nok kunne være i stue sammen.
Frokosten hos statsministeren forløb i en god tone - og markerer på det politiske plan, at der nu gøres store bestræbelser på at stoppe den konflikt mellem DF og konservative, der med stor dramatik afsluttede 2006.
Konflikten har længe generet Anders Fogh Rasmussen, og den seneste måned har også topfolk i DF og K arbejdet målbevidst på at få striden under kontrol. Vurderingen er, at regeringsblokken ikke længere kan tillade sig den luksus at slås indbyrdes i en situation, hvor valget nærmer sig, og oppositionen vinder frem i meningsmålingerne.
Dermed blev der taget et afgørende skridt til at neddæmpe den bitre konflikt mellem DF og de konservative, der kort før jul gik helt op i spids med fyringen af den konservative forbrugerminister Lars Barfoed. På det tidspunkt var stemningen så iskold mellem parterne, at Bendt Bendtsen afslog et forslag fra Pia Kjærsgaard om at tale ud om tingene over en kop kaffe. Det var medvirkende til afslaget, at den konservative leder frygtede forsoningsmødet skulle få karakter af et medie-stunt.Men på statsminister Anders Fogh Rasmussens initiativ blev Pia Kjærsgaard i stedet inviteret med til den ugentlige frokost mellem Bendtsen og Fogh i Statsministeriet - helt uden mediernes viden.
Frokosten havde ikke formelt karakter af et forsoningsmøde, men kan ses som en "tillidsskabende foranstaltning" mellem to partiledere, der en måned tidligere dårligt nok kunne være i stue sammen.
Frokosten hos statsministeren forløb i en god tone - og markerer på det politiske plan, at der nu gøres store bestræbelser på at stoppe den konflikt mellem DF og konservative, der med stor dramatik afsluttede 2006.
Konflikten har længe generet Anders Fogh Rasmussen, og den seneste måned har også topfolk i DF og K arbejdet målbevidst på at få striden under kontrol. Vurderingen er, at regeringsblokken ikke længere kan tillade sig den luksus at slås indbyrdes i en situation, hvor valget nærmer sig, og oppositionen vinder frem i meningsmålingerne.
onsdag, januar 31, 2007
Naser Khader angribes for honorar
16.000 kroner. Så meget krævede det radikale folketingsmedlem Naser Khader i honorar, da han lørdag deltog i den såkaldte Auschwitzdag, som Vejle Kommune markerede med et arrangement. Det fortæller Fredericia Dagblad.
Kravet fra folketingskollegaen har oprørt viceborgmester i Vejle, Kristian Thulesen Dahl (DF):
- Jeg synes, det er en skændsel, at et folketingsmedlem, der hæver en halv million kroner om året i gage, tager sig betalt for at stille op til et sådant arrangement. Pengene kommer fra Undervisningsministeriet - så på den måde har det offentlige faktisk betalt Naser Khader to gange.
Heller ikke folketingskollega Karen Klint (S), valgt i Vejle, har forståelse for krav af den størrelsesorden:
- Som udgangspunkt bør man ikke tage honorar for at stille op som politiker. Det er med til at ødelægge det for os andre, når folk opfatter politikere som griske, siger Karen Klint.
Hun mener ikke, at Naser Khader er alene blandt folketingsmedlemmerne. Også andre opkræver - så vidt hun ved - honorar for foredrag. Men hun er sikker på, at det er langt de færreste.
- Jeg kan have en vis forståelse, hvis det er et foredrag, som handler om noget helt andet end det politiske. Ellers bør man ikke tage penge.
Selv hæver Karen Klint aldrig honorar , når hun stiller op. Og heller ikke Kristian Thulesen Dahl sender en regning:
- I sidste uge holdt jeg en times foredrag i en forening i Egense på Sydfyn, og i samme uge var jeg i Sønderborg på et gymnasium. Jeg mener, at vi har pligt til at stå til rådighed.
Thulesen Dahl vil tage sagen op lokalt og mener også, at man bør have en drøftelse på Christiansborg af det rimelige i, at en kommune bruger så stor en del af budgettet for Auschwitzdagen til at honorere et medlem af Folketinget.
Selv afviser Naser Khader, at der er noget forkert i at skrive en regning på 16.000 kr. til Vejle Kommune.
Til avisen forklarer KhadeR:
- Men jeg optrådte jo ikke som den radikale politiker Naser Khader. Jeg var der som personen Naser Khader.
- Jeg var jo foredragsholder, før jeg blev politiker. Det er også mit job. Jeg brugte en hel dag på arrangementet i Vejle og ændrede min flybillet hjem fra Paris for at få det til at gå op. Og det er jo min fritid, jeg bruger til formålet. Det er tid, som jeg ellers kunne have tilbragt med min familie, siger Naser Khader.
Auschwitz-dagen i Vejle startede klokken 11.00. Naser Khader kom klokken cirka 11.45. Han holdt et indlæg på cirka 25 minutter, og efter et indlæg fra kultursociologen Jacques Blum, svarede han på spørgsmål i cirka et kvarter. Arrangementet var slut omkring klokken 13.15.
Naser Khader har en omfattende foredragsvirksomhed. Af hans hjemmeside fremgår, at han ikke skal have honorar for politiske debatmøder, mens der kræves honorar for en række andre foredrag.
Khader mener ikke, at det var et politisk møde, og derfor er honoraret i orden:
- Jeg nævnte ikke mit parti med et ord i mit indlæg, siger Naser Khader.
Han henviser samtidig til oplysningen på hjemmesiden om, at en del af honoraret går til en særlig fond, der står i Naser Khaders fars navn. Som der står på hjemmesiden:
»Dele af overskuddet fra min foredragsvirksomhed går til min fars mindefond, som jeg har oprettet til fordel for hans landsby i Palæstina«.
Hvor stor en del af honoraret fra Vejle går til fonden, ved Khader endnu ikke:
- Det vil fremgå af min endelige regning til kommunen, når jeg ser, hvor meget det har kostet for eksempel at ændre min flybillet.
Han peger på, at også andre folketingsmedlemmer kræver honorar for at stille op til foredrag. Og han mener som nævnt, at det er i orden, når man bruger sin fritid til formålet.
Kilde: Fredericia Dagblad.
Kravet fra folketingskollegaen har oprørt viceborgmester i Vejle, Kristian Thulesen Dahl (DF):
- Jeg synes, det er en skændsel, at et folketingsmedlem, der hæver en halv million kroner om året i gage, tager sig betalt for at stille op til et sådant arrangement. Pengene kommer fra Undervisningsministeriet - så på den måde har det offentlige faktisk betalt Naser Khader to gange.
Heller ikke folketingskollega Karen Klint (S), valgt i Vejle, har forståelse for krav af den størrelsesorden:
- Som udgangspunkt bør man ikke tage honorar for at stille op som politiker. Det er med til at ødelægge det for os andre, når folk opfatter politikere som griske, siger Karen Klint.
Hun mener ikke, at Naser Khader er alene blandt folketingsmedlemmerne. Også andre opkræver - så vidt hun ved - honorar for foredrag. Men hun er sikker på, at det er langt de færreste.
- Jeg kan have en vis forståelse, hvis det er et foredrag, som handler om noget helt andet end det politiske. Ellers bør man ikke tage penge.
Selv hæver Karen Klint aldrig honorar , når hun stiller op. Og heller ikke Kristian Thulesen Dahl sender en regning:
- I sidste uge holdt jeg en times foredrag i en forening i Egense på Sydfyn, og i samme uge var jeg i Sønderborg på et gymnasium. Jeg mener, at vi har pligt til at stå til rådighed.
Thulesen Dahl vil tage sagen op lokalt og mener også, at man bør have en drøftelse på Christiansborg af det rimelige i, at en kommune bruger så stor en del af budgettet for Auschwitzdagen til at honorere et medlem af Folketinget.
Selv afviser Naser Khader, at der er noget forkert i at skrive en regning på 16.000 kr. til Vejle Kommune.
Til avisen forklarer KhadeR:
- Men jeg optrådte jo ikke som den radikale politiker Naser Khader. Jeg var der som personen Naser Khader.
- Jeg var jo foredragsholder, før jeg blev politiker. Det er også mit job. Jeg brugte en hel dag på arrangementet i Vejle og ændrede min flybillet hjem fra Paris for at få det til at gå op. Og det er jo min fritid, jeg bruger til formålet. Det er tid, som jeg ellers kunne have tilbragt med min familie, siger Naser Khader.
Auschwitz-dagen i Vejle startede klokken 11.00. Naser Khader kom klokken cirka 11.45. Han holdt et indlæg på cirka 25 minutter, og efter et indlæg fra kultursociologen Jacques Blum, svarede han på spørgsmål i cirka et kvarter. Arrangementet var slut omkring klokken 13.15.
Naser Khader har en omfattende foredragsvirksomhed. Af hans hjemmeside fremgår, at han ikke skal have honorar for politiske debatmøder, mens der kræves honorar for en række andre foredrag.
Khader mener ikke, at det var et politisk møde, og derfor er honoraret i orden:
- Jeg nævnte ikke mit parti med et ord i mit indlæg, siger Naser Khader.
Han henviser samtidig til oplysningen på hjemmesiden om, at en del af honoraret går til en særlig fond, der står i Naser Khaders fars navn. Som der står på hjemmesiden:
»Dele af overskuddet fra min foredragsvirksomhed går til min fars mindefond, som jeg har oprettet til fordel for hans landsby i Palæstina«.
Hvor stor en del af honoraret fra Vejle går til fonden, ved Khader endnu ikke:
- Det vil fremgå af min endelige regning til kommunen, når jeg ser, hvor meget det har kostet for eksempel at ændre min flybillet.
Han peger på, at også andre folketingsmedlemmer kræver honorar for at stille op til foredrag. Og han mener som nævnt, at det er i orden, når man bruger sin fritid til formålet.
Kilde: Fredericia Dagblad.
mandag, januar 29, 2007
DFU er venner med Europas yderste højre
Dansk Folkepartis Ungdom og en folketingskandidat for Dansk Folkeparti har ikke noget imod Sverigedemokraterne og det belgiske Vlaams Belang, som ellers begge er sorte får i det pæne politiske selskab i deres hjemlande på grund af deres negative holdning til indvandrere.
Kenneth Kristensen, som er formand for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) og folketingskandidat for Dansk Folkeparti, fortæller om to-tre møder med hver af de to partiers ungdomsorganisationer inden for det seneste år til halvandet. "Stuerene" er imidlertid ikke partier som det franske Front National og de tyske NPD og Republikanerne.
- Det er et problem, at pressen gør nogle partier i andre lande til "ikkestuerene". Men Front National og NPD er bestemt ikke stuerene. Dem vil jeg bestemt ikke samarbejde med, siger Kenneth Kristensen til Ritzau.
- Når vi har fået en henvendelse fra Republikanerne i Tyskland, så har vi brugt cirka 30 sekunder på at afgøre, at dem vil vi ikke have noget med at gøre, siger Kenneth Kristensen.
Hans problem med det franske Front National er ikke mindst, at partispidser bagatelliserer jødeudryddelsen under Anden Verdenskrig. Og om Det tyske NPD siger han:
- Deres fremfærd er helt ude i skoven med nazimarcher, korthårede mennesker og konflikt med forfatningsdomstolen, siger han.
Det afgørende for Kenneth Kristensen er, om partier er frihedsorienterede eller søger at knægte frihedsrettigheder.
Sverigedemokraterne havde DFU møde med op til det svenske valg i september, hvor den konservative Fredrik Reinfeldt blev statsminister. Han lægger kraftig afstand til Sverigedemokraterne.
Når det gælder Vlaams Belang (flamsk interesse, red.), har alle de øvrige partier i Belgien vendt ryggen til partiet. Partiet ønsker et selvstændigt hollandsktalende Flandern og er en afløser for Vlaams Blok, der blev opløst af den belgiske højesteret på grund af "permanente opfordringer til raceadskillelse og racisme".
DFU's moderparti, Dansk Folkeparti, holder generelt afstand til andre udenlandske partier.
- Dansk Folkeparti har den politik, at det ikke vil have noget med partier fra andre lande at gøre. I Dansk Folkepartis Ungdom føler vi, at der kan være et udbytte af at have et samarbejde med politiske partier fra andre lande, siger Kenneth Kristensen, som udover posten som DFU-formand også er ansat specialkonsulent i Dansk Folkepartis pressetjeneste.
- Jeg kan se logikken i, at Dansk Folkeparti ikke vil have formelle forbindelser med partier i andre lande af frygt for at blive slået i hartkorn med dem og alt, hvad de har sagt. Personligt ser jeg forholdsvis fordomsfrit på det.
Det belgiske Vlaams Belang er udsat for en hetz fra de belgiske myndigheder, mener Kenneth Kristensen.
- Man opløste Vlaams Blok på grund af racistiske udtalelser, som i mine øjne på ingen måde var racistiske. Samtidig fører man en politik, som holder dem ude af det gode selskab og stempler dem som racistiske. Det er forrykt, siger Kenneth Kristensen, der i 2003 selv fik en dom for racisme, som landsretten takserede til 14 dages betinget fængsel.
Oplevelser i Østrig ligger bag den holdning, som Dansk Folkeparti har til partier i udlandet, forklarer partiets pressechef, Søren Søndergaard.
I 2000 tog Pia Kjærsgaard til Østrig for at støtte landet, som dengang var ved at blive isoleret i Europa, fordi Jörg Haiders Frihedsparti var kommet med i regering. Imidlertid blev Pia Kjærsgaard selv mødt med isolation af Haider, som ikke ville mødes med hende.
- Mens hun var i luften på vej til Wien, fik han kolde fødder, fortæller Søren Søndergaard.
Pia Kjærsgaard mødes heller ikke med Sverigedemokraterne, som jævnligt henvender sig.
- Det er ikke, fordi vi har noget som helst imod dem. Men Pia har den holdning om søsterpartier, at man ikke kan styre, hvad de siger og skejer ud med i forskellige sammenhænge. Og så vil hun hellere undgå, at man blive kædet sammen med dem, siger Søren Søndergaard.
Kilde: Ritzau.
Kenneth Kristensen, som er formand for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) og folketingskandidat for Dansk Folkeparti, fortæller om to-tre møder med hver af de to partiers ungdomsorganisationer inden for det seneste år til halvandet. "Stuerene" er imidlertid ikke partier som det franske Front National og de tyske NPD og Republikanerne.
- Det er et problem, at pressen gør nogle partier i andre lande til "ikkestuerene". Men Front National og NPD er bestemt ikke stuerene. Dem vil jeg bestemt ikke samarbejde med, siger Kenneth Kristensen til Ritzau.
- Når vi har fået en henvendelse fra Republikanerne i Tyskland, så har vi brugt cirka 30 sekunder på at afgøre, at dem vil vi ikke have noget med at gøre, siger Kenneth Kristensen.
Hans problem med det franske Front National er ikke mindst, at partispidser bagatelliserer jødeudryddelsen under Anden Verdenskrig. Og om Det tyske NPD siger han:
- Deres fremfærd er helt ude i skoven med nazimarcher, korthårede mennesker og konflikt med forfatningsdomstolen, siger han.
Det afgørende for Kenneth Kristensen er, om partier er frihedsorienterede eller søger at knægte frihedsrettigheder.
Sverigedemokraterne havde DFU møde med op til det svenske valg i september, hvor den konservative Fredrik Reinfeldt blev statsminister. Han lægger kraftig afstand til Sverigedemokraterne.
Når det gælder Vlaams Belang (flamsk interesse, red.), har alle de øvrige partier i Belgien vendt ryggen til partiet. Partiet ønsker et selvstændigt hollandsktalende Flandern og er en afløser for Vlaams Blok, der blev opløst af den belgiske højesteret på grund af "permanente opfordringer til raceadskillelse og racisme".
DFU's moderparti, Dansk Folkeparti, holder generelt afstand til andre udenlandske partier.
- Dansk Folkeparti har den politik, at det ikke vil have noget med partier fra andre lande at gøre. I Dansk Folkepartis Ungdom føler vi, at der kan være et udbytte af at have et samarbejde med politiske partier fra andre lande, siger Kenneth Kristensen, som udover posten som DFU-formand også er ansat specialkonsulent i Dansk Folkepartis pressetjeneste.
- Jeg kan se logikken i, at Dansk Folkeparti ikke vil have formelle forbindelser med partier i andre lande af frygt for at blive slået i hartkorn med dem og alt, hvad de har sagt. Personligt ser jeg forholdsvis fordomsfrit på det.
Det belgiske Vlaams Belang er udsat for en hetz fra de belgiske myndigheder, mener Kenneth Kristensen.
- Man opløste Vlaams Blok på grund af racistiske udtalelser, som i mine øjne på ingen måde var racistiske. Samtidig fører man en politik, som holder dem ude af det gode selskab og stempler dem som racistiske. Det er forrykt, siger Kenneth Kristensen, der i 2003 selv fik en dom for racisme, som landsretten takserede til 14 dages betinget fængsel.
Oplevelser i Østrig ligger bag den holdning, som Dansk Folkeparti har til partier i udlandet, forklarer partiets pressechef, Søren Søndergaard.
I 2000 tog Pia Kjærsgaard til Østrig for at støtte landet, som dengang var ved at blive isoleret i Europa, fordi Jörg Haiders Frihedsparti var kommet med i regering. Imidlertid blev Pia Kjærsgaard selv mødt med isolation af Haider, som ikke ville mødes med hende.
- Mens hun var i luften på vej til Wien, fik han kolde fødder, fortæller Søren Søndergaard.
Pia Kjærsgaard mødes heller ikke med Sverigedemokraterne, som jævnligt henvender sig.
- Det er ikke, fordi vi har noget som helst imod dem. Men Pia har den holdning om søsterpartier, at man ikke kan styre, hvad de siger og skejer ud med i forskellige sammenhænge. Og så vil hun hellere undgå, at man blive kædet sammen med dem, siger Søren Søndergaard.
Kilde: Ritzau.
fredag, januar 26, 2007
Fødselsdag med malurt
Rigets førstemand, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), kan i dag fejre sin 54 års fødselsdag.
Hvordan det fejres i privaten i Nærum ved vi her på bloggen ikke noget om, men der er næppe tvivl om, at Fogh godt kunne have tænkt sig en bedre "gave" end dagens meningsmåling fra Megafon og TV2.
Regeringens flertal er nemilg igen forsvundet, på trods af, at Venstre går frem med 0,9 pct. Til gengæld går Dansk Folkeparti tilbage med hele 1,4 pct. Samtidig cementeres Foghs plads som nr. 2 - Helle Thorning-Schmidt er nemlig igen formand for landets største parti. Hele 5 mandater skiller V og S.
Siden oktober 2006 har der i MEGAFON-målingerne været meget tæt løb mellem regeringen og oppositionen.
DF går primært tilbage pga. utilfredshed med den interne uro i baglandet. Venstre går primært frem pga. Statsministereffekten, viser målingen.
At DF mister så mange vælgere, som målingen tyder på, er en overraskelse. Partiet er nu langt under valgresultatet fra 2005, og det passer næppe Pia Kjærsgaard.
Det er i høj grad hendes parti, der må bløde på den borgerlige side. Derfor må man næsten forvente, at DF snart vil sætte ind med nogle markeringer på kerneområderne, ældre og udlændinge - gerne så de udstiller K, igen!
Kilde: TV2.
Hvordan det fejres i privaten i Nærum ved vi her på bloggen ikke noget om, men der er næppe tvivl om, at Fogh godt kunne have tænkt sig en bedre "gave" end dagens meningsmåling fra Megafon og TV2.
Regeringens flertal er nemilg igen forsvundet, på trods af, at Venstre går frem med 0,9 pct. Til gengæld går Dansk Folkeparti tilbage med hele 1,4 pct. Samtidig cementeres Foghs plads som nr. 2 - Helle Thorning-Schmidt er nemlig igen formand for landets største parti. Hele 5 mandater skiller V og S.
Siden oktober 2006 har der i MEGAFON-målingerne været meget tæt løb mellem regeringen og oppositionen.
DF går primært tilbage pga. utilfredshed med den interne uro i baglandet. Venstre går primært frem pga. Statsministereffekten, viser målingen.
At DF mister så mange vælgere, som målingen tyder på, er en overraskelse. Partiet er nu langt under valgresultatet fra 2005, og det passer næppe Pia Kjærsgaard.
Det er i høj grad hendes parti, der må bløde på den borgerlige side. Derfor må man næsten forvente, at DF snart vil sætte ind med nogle markeringer på kerneområderne, ældre og udlændinge - gerne så de udstiller K, igen!
Kilde: TV2.
torsdag, januar 25, 2007
DF holder kæmpefest for Pia
Dansk Folkeparti elsker at holde fest for partiets stifter og "eneejer", Pia Kjærsgaard. Derfor er partiet også gået i gang med at arrangere en kæmpefest for den "kære lille Pia", når hun fylder 60 år.
Partiet har reserveret Christiansborgs største lokale, Fællessalen, hvor der er plads til 500 receptionsgæster.
Receptionen holdes torsdag den 22. februar kl. 15 til 17.
Pia Kjærsgaard fylder 60 år dagen efter, hvor der dog ikke er nogen officielle begivenheder.
Sidst, Fællessalen var ramme om en mega-reception, var da S-formanden Helle Thorning-Schmidt i december fyldte 40. Her strømmede gæster til fra nær og fjern - både politisk og geografisk.
Partiet har reserveret Christiansborgs største lokale, Fællessalen, hvor der er plads til 500 receptionsgæster.
Receptionen holdes torsdag den 22. februar kl. 15 til 17.
Pia Kjærsgaard fylder 60 år dagen efter, hvor der dog ikke er nogen officielle begivenheder.
Sidst, Fællessalen var ramme om en mega-reception, var da S-formanden Helle Thorning-Schmidt i december fyldte 40. Her strømmede gæster til fra nær og fjern - både politisk og geografisk.
fredag, januar 19, 2007
Oppositionen kræver Søren Gades (V) afgang
Forsvarsminister Søren Gade (V) har misinformeret Folketinget. Det mener oppositionen (igen!), efter at flere danske elitesoldaters beretninger fra Afghanistan sætter spørgsmålstegn ved ministerens oplysninger til tinget.
Både Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten mener derfor, at ministeren bør gå af.
- Under normale parlamentariske forhold kan ministre ikke overleve at give Folketinget forkerte oplysninger. Men vi ved godt, at regeringen og Dansk Folkeparti siger, at ligegyldigt hvad sandheden er, så benægter man den, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, fredag til Ritzau.
Baggrunden for den fornyede, hårde kritik af regeringen er, at en frømand og andre danske elitesoldater i modsætning til forsvarsministeren siger, at det var standardprocedure, at soldaterne bar et lille eksemplar af Dannebrog på skulderen under operationer i Afghanistan. Forsvarsministeren mener, at oppositionen skyder over målet med sin kritik.
- At oppositionen kræver min afgang, er næsten blevet en daglig foreteelse, og det er lige før, at jeg tager det som et ridderslag, siger Søren Gade.
Dermed fortsætter opgøret mellem regeringen og oppositionen, der tager udgangspunkt i dokumentarfilmen "Den Hemmelige Krig". Her siger en amerikansk forhørsleder, at danske soldater "med det unikke danske flag" på skulderen fem-seks gange overleverede fanger til en amerikansk fangelejr i Afghanistan, hvor flere fanger mener at være blevet udsat for tortur. Det sår tvivl om den danske forsvarsministers oplysninger til Folketinget om, at de danske styrker kun i to tilfælde har overleveret tilbageholdte afghanere til amerikanerne.
- Forkerte oplysninger er kendetegnende for regeringens optræden i denne sag. Først var der ikke taget krigsfanger. Så havde man aldrig hørt om mishandling af fanger i Kandahar og nu dette om nationalitetsmærket. Nu må selv Dansk Folkeparti indse, at der er brug for en uvildig undersøgelse, siger Enhedslistens Frank Aaen.
Det centrale spørgsmål er, om de danske elitesoldaters oplysninger strider mod Søren Gades svar den 10. januar, hvor han giver oplysninger om en konkret mission, hvor 31 afghanere blev taget til fange i 2002.
- Som udgangspunkt bar soldaterne fra de danske specialoperationsstyrker ikke nationalitetsmærker under operationerne i Afghanistan. Uniformerne var dog udformet således, at nationalitetsmærker kunne afdækkes/blotlægges alt efter den opgave, som skulle løses. Det kan således ikke udelukkes, at enkelte soldater bar synlige nationalitetsmærker i den givne situation, svarede ministeren.
Mens oppositionen mener, at det bør føre til et mistillidsvotum, afviser Dansk Folkeparti oppositionens udlægning af sagen. DF vil ikke være med til at vælte ministeren på grund af denne sag.
- Det er ikke mit job at holde hånden over ministeren, og hvis Søren Gade havde tilbageholdt oplysninger eller talt mod bedre vidende, så ville vi tage det alvorligt. Men i det her tilfælde er der formentlig tale om en misforståelse, fordi regelsættet giver soldaterne mulighed for både at vise og skjule mærket alt efter sikkerhedssituationen, siger DF's forsvarsordfører, Hans Kristian Skibby, til Ritzau.
Hele sagen begynder at blive et problem for regeringen. Fogh Rasmussen har gentagne gange - tilmed meget skråsikkert - slået fast, at der absolut intet var at komme efter. Og selvom det virker totalt latterligt, at en diskussion om nationalitetsmærker kan have betydning, så handler det her om, hvorvidt regeringen er blevet FOR sikker i sin sag og måske lidt for arrogant overfor folketinget. Det er som bekendt farligt - både for en regerings politiske liv, men især for demokratiet som sådan.
Oppositionen har tidligere blot bedt om en uvildig redegørelse, men regeringen har fuldstændig afvist. Jo flere historier, der sætter spørgsmålstegn ved regeringen, desto tættere rykker en uvildig undersøgelse af sagen. Så man må håbe, at Gade og Fogh virkelig er så sikre, som de lader til. Hvorfor de ikke blot iværksatte en undersøgelse med det samme, så de nu kunne sige: "Ha, ha. Hvad sagde vi? Der var intet at komme efter" - ja, det kan man så undre sig over i dag.
Både Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten mener derfor, at ministeren bør gå af.
- Under normale parlamentariske forhold kan ministre ikke overleve at give Folketinget forkerte oplysninger. Men vi ved godt, at regeringen og Dansk Folkeparti siger, at ligegyldigt hvad sandheden er, så benægter man den, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, fredag til Ritzau.
Baggrunden for den fornyede, hårde kritik af regeringen er, at en frømand og andre danske elitesoldater i modsætning til forsvarsministeren siger, at det var standardprocedure, at soldaterne bar et lille eksemplar af Dannebrog på skulderen under operationer i Afghanistan. Forsvarsministeren mener, at oppositionen skyder over målet med sin kritik.
- At oppositionen kræver min afgang, er næsten blevet en daglig foreteelse, og det er lige før, at jeg tager det som et ridderslag, siger Søren Gade.
Dermed fortsætter opgøret mellem regeringen og oppositionen, der tager udgangspunkt i dokumentarfilmen "Den Hemmelige Krig". Her siger en amerikansk forhørsleder, at danske soldater "med det unikke danske flag" på skulderen fem-seks gange overleverede fanger til en amerikansk fangelejr i Afghanistan, hvor flere fanger mener at være blevet udsat for tortur. Det sår tvivl om den danske forsvarsministers oplysninger til Folketinget om, at de danske styrker kun i to tilfælde har overleveret tilbageholdte afghanere til amerikanerne.
- Forkerte oplysninger er kendetegnende for regeringens optræden i denne sag. Først var der ikke taget krigsfanger. Så havde man aldrig hørt om mishandling af fanger i Kandahar og nu dette om nationalitetsmærket. Nu må selv Dansk Folkeparti indse, at der er brug for en uvildig undersøgelse, siger Enhedslistens Frank Aaen.
Det centrale spørgsmål er, om de danske elitesoldaters oplysninger strider mod Søren Gades svar den 10. januar, hvor han giver oplysninger om en konkret mission, hvor 31 afghanere blev taget til fange i 2002.
- Som udgangspunkt bar soldaterne fra de danske specialoperationsstyrker ikke nationalitetsmærker under operationerne i Afghanistan. Uniformerne var dog udformet således, at nationalitetsmærker kunne afdækkes/blotlægges alt efter den opgave, som skulle løses. Det kan således ikke udelukkes, at enkelte soldater bar synlige nationalitetsmærker i den givne situation, svarede ministeren.
Mens oppositionen mener, at det bør føre til et mistillidsvotum, afviser Dansk Folkeparti oppositionens udlægning af sagen. DF vil ikke være med til at vælte ministeren på grund af denne sag.
- Det er ikke mit job at holde hånden over ministeren, og hvis Søren Gade havde tilbageholdt oplysninger eller talt mod bedre vidende, så ville vi tage det alvorligt. Men i det her tilfælde er der formentlig tale om en misforståelse, fordi regelsættet giver soldaterne mulighed for både at vise og skjule mærket alt efter sikkerhedssituationen, siger DF's forsvarsordfører, Hans Kristian Skibby, til Ritzau.
Hele sagen begynder at blive et problem for regeringen. Fogh Rasmussen har gentagne gange - tilmed meget skråsikkert - slået fast, at der absolut intet var at komme efter. Og selvom det virker totalt latterligt, at en diskussion om nationalitetsmærker kan have betydning, så handler det her om, hvorvidt regeringen er blevet FOR sikker i sin sag og måske lidt for arrogant overfor folketinget. Det er som bekendt farligt - både for en regerings politiske liv, men især for demokratiet som sådan.
Oppositionen har tidligere blot bedt om en uvildig redegørelse, men regeringen har fuldstændig afvist. Jo flere historier, der sætter spørgsmålstegn ved regeringen, desto tættere rykker en uvildig undersøgelse af sagen. Så man må håbe, at Gade og Fogh virkelig er så sikre, som de lader til. Hvorfor de ikke blot iværksatte en undersøgelse med det samme, så de nu kunne sige: "Ha, ha. Hvad sagde vi? Der var intet at komme efter" - ja, det kan man så undre sig over i dag.
torsdag, januar 18, 2007
DF ekskluderer endnu en lokalformand
Dansk Folkepartis hidtidige formand i Himmerland, Kristian Borg, er blevet smidt ud af partiet.
Selv siger Kristian Borg ifølge Politiken, at partitoppen har ekskluderet ham på grund af et læserbrev fra ham med kritik af Pia Kjærsgaard.
DF's organisatoriske næstformand, Carl Christian Ebbesen, siger, at lokalformanden er smidt ud, fordi han ikke har betalt kontingent, oplyser DR Nordjylland.
Kristian Borg mener, at partitoppen har brudt et løfte om ikke at lægge stemmer til at sende soldater til Irak og Afghanistan, med mindre de er ordentligt uddannede og har ordentligt udstyr med.
Kilde: Politiken og DR Nord
Selv siger Kristian Borg ifølge Politiken, at partitoppen har ekskluderet ham på grund af et læserbrev fra ham med kritik af Pia Kjærsgaard.
DF's organisatoriske næstformand, Carl Christian Ebbesen, siger, at lokalformanden er smidt ud, fordi han ikke har betalt kontingent, oplyser DR Nordjylland.
Kristian Borg mener, at partitoppen har brudt et løfte om ikke at lægge stemmer til at sende soldater til Irak og Afghanistan, med mindre de er ordentligt uddannede og har ordentligt udstyr med.
Kilde: Politiken og DR Nord
søndag, januar 14, 2007
Meningsmåling: Lille forspring til blå stue, S & V lige store
Den senere tids åbenlyse strid mellem de konservative og Dansk Folkeparti straffes tilsyneladende ikke af vælgerne, da regeringen og DF ifølge en måling fra Rambøll genvinder flertallet med 50,5 pct. af stemmerne efter nedturen i efteråret.
Oppositionen stod til flertal på tre mandater i den seneste Rambøll- måling i november, men især Socialdemokratiet har tabt terræn i forhold til Venstre, og der er nu dømt dødt løb mellem de to store partier, der hver får 50 mandater.
For S er det stadig en fremgang på tre mandater i forhold til det katastrofale valgresultat i 2005, mens Venstre taber to mandater. DF går to mandater tilbage, men gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF) glæder sig over, at VKO-blokken står til 89 mandater mod 86 til oppositionen.
- På trods af en periode med megen tumult mellem regeringen og DF ser det overordnet meget fornuftigt ud, og vi kan kun være tilfredse med, at målingen bekræfter en beskeden tendens til, at vi ser ud til at genvinde flertallet,« siger Kristian Thulesen Dahl til Jyllands-POsten .
Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, ser målingen som udtryk for, at vælgerne har gennemskuet efterårets protestkampagner mod regeringens velfærdspolitik og påståede nedskæringer i kommunale budgetter.
Morten Bødskov, der er næstformand i den socialdemokratiske gruppe (og retsordfører) mener, at flere vælgere må have glemt, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kaldte protesterende forældre og pædagoger for "socialistiske ballademagere." Han fremhæver dog partiets stabile fremgang og anser målingen som udtryk for "status quo i dansk politik".
Når nu oppositionen går tilbage på trods af regeringens lidt triste efterår, så skyldes det jo ikke mindst, at der har været meget ballade i oppositionen mellem Socialdemokraterne, SF og De Radikale. Der bør nok ikke herske meget tvivl om, at oppositionen i en meget vid udstrækning bør kævle meget mindre internt og angribe regeringen noget mere.
Omvendt er målingen vel også udtryk for, at det på det økonomiske område går ganske godt i vores lille land, den sæsonkorrigerede ledighed var i november måned på 4,0 %. Vælgerne ved hvad de har, og ikke stadig ikke helt sikre på hvad de får, hvis Helle Thorning-Schmidt og Marianne Jelved kommer til magten.
Kilde: Jyllands-Posten
Oppositionen stod til flertal på tre mandater i den seneste Rambøll- måling i november, men især Socialdemokratiet har tabt terræn i forhold til Venstre, og der er nu dømt dødt løb mellem de to store partier, der hver får 50 mandater.
For S er det stadig en fremgang på tre mandater i forhold til det katastrofale valgresultat i 2005, mens Venstre taber to mandater. DF går to mandater tilbage, men gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF) glæder sig over, at VKO-blokken står til 89 mandater mod 86 til oppositionen.
- På trods af en periode med megen tumult mellem regeringen og DF ser det overordnet meget fornuftigt ud, og vi kan kun være tilfredse med, at målingen bekræfter en beskeden tendens til, at vi ser ud til at genvinde flertallet,« siger Kristian Thulesen Dahl til Jyllands-POsten .
Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, ser målingen som udtryk for, at vælgerne har gennemskuet efterårets protestkampagner mod regeringens velfærdspolitik og påståede nedskæringer i kommunale budgetter.
Morten Bødskov, der er næstformand i den socialdemokratiske gruppe (og retsordfører) mener, at flere vælgere må have glemt, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kaldte protesterende forældre og pædagoger for "socialistiske ballademagere." Han fremhæver dog partiets stabile fremgang og anser målingen som udtryk for "status quo i dansk politik".
Når nu oppositionen går tilbage på trods af regeringens lidt triste efterår, så skyldes det jo ikke mindst, at der har været meget ballade i oppositionen mellem Socialdemokraterne, SF og De Radikale. Der bør nok ikke herske meget tvivl om, at oppositionen i en meget vid udstrækning bør kævle meget mindre internt og angribe regeringen noget mere.
Omvendt er målingen vel også udtryk for, at det på det økonomiske område går ganske godt i vores lille land, den sæsonkorrigerede ledighed var i november måned på 4,0 %. Vælgerne ved hvad de har, og ikke stadig ikke helt sikre på hvad de får, hvis Helle Thorning-Schmidt og Marianne Jelved kommer til magten.
Kilde: Jyllands-Posten
tirsdag, januar 09, 2007
Regeringen vil stoppe for bedragere og kriminelle ved evakueringer
Hvis det står til regeringen og Dansk Folkeparti så vil det, næste gang der bliver brug for at evakuere danskere hjem fra udlandet, være muligt for kommunerner at kontrollere, om der er sociale bedragere iblandt.
Debatten om sommerens evakuering af 6000 danske statsborgere, der blev fanget da Hezbollah påtvang Libanon en krig mod Israel, fører nu til et par ændringer af loven.
Blandt de næsten 6000 mennesker der blev evakueret var der tre personer, som rejste ulovligt ind i Danmark - her iblandt en dømt, og senere udvist, morder.
Samtidig blev der stillet spørgsmålstegn ved, om der blandt de evakuerede var mennesker på dagpenge og kontanthjælp. Dvs. folk, som var taget på ferie i Libanon, selv om de skulle være til rådighed for arbejdsmarkedet.
Regeringen kommer med forslaget efter pres fra Dansk Folkeparti, som i dag havde bedt hele tre ministre om at redegøre for evakueringen.
Partiets udenrigsordfører Søren Espersen tog en stor del af æren for lovforslaget.
- Det at vi stod op mod de stride vinde af hellig forargelse, har medført, at loven nu laves om, så der bliver en ordentlig kontrol med tingene, siger han med tilfredshed til DR.
Den radikale integrationsordfører Simon Emil Ammitzbøl er derimod ikke ret glad for lovændringerne.
- Snyd skal bekæmpes, når der er en konkret mistanke. Men vi er bekymrede for denne her fiskenetsmetode, hvor enhver borger er mistænkt, indtil det modsatte er bevist, siger han.
Her er der vist ikke meget andet at sige, end at regeringen har ret, der er gratis hjemtransport - vi sikrer os lige at du ikke er morder. Jeg mener sku' det er fair.Kilde: Danmarks Radio
mandag, januar 08, 2007
Pia K. langer - igen - ud efter K
Dansk Folkeparti ønsker åbenbart ikke at bilægge striden med regeringspartiet De Konservative.
I sit seneste ugebrev langer Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, mandag igen ud efter De Konservative i udlændingedebatten. Årsagen er naturligvis de konservatives bevidste provokation af DF, da de foreslog igen at undersøge mulighederne for at give opholdstilladelse til flygtende irakere.
- Bare man appellerer længe nok og nægter at rejse hjem, får man lov at blive. Det synes at være De Konservatives budskab til de afviste asylsøgere, der nægter at rejse ud af landet trods ubegrundet asylansøgning, skriver Pia Kjærsgaard i sit ugebrev.
De Konservatives integrationsordfører, Henriette Kjær, bad inden weekenden integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) om at redegøre for, om Flygtningenævnet kunne genåbne irakernes sager. Det skete kort efter, at FN anbefalede, at alle flygtede irakere fra det centrale og sydlige Irak bør have opholdstilladelse i de europæiske lande, fordi situationen i dele af Irak er ekstremt farlig. Men for Dansk Folkeparti er det en mærkesag, at der kommer færre udlændinge til Danmark - uanset hvilken fysisk og psykisk stand, de er i.
- Vi har fra 2002 gennemført en lovgivning, som har til formål at mindske antallet af udlændinge i Danmark. Loven er klar, og myndighedernes sagsbehandling omfattende og grundig. Hvis man ikke får opholdstilladelse, skal man som udgangspunkt hjem. Det kan ikke nytte, at blot fordi irakerne nægter at rejse og tiden går, så ender det med, at loven ikke holdes, og de alligevel får ophold i Danmark, skriver Pia Kjærsgaard i sit ugebrev.
At der er ikke så meget er tale om reelt indhold, men derimod om drilleri mellem de to partier, er der ingen tvivl om. Og spørgsmålet er, om det ikke også er relativt gratis for begge parter. I hvert fald vil det være meget svært for oppositionen at gribe bolden, uden at komme til at virke som "slappere", hvilket vel kun SF og R ønsker at fremstå som.
På den måde kan K faktisk signalere, at de godt nok er borgerlige, men at de ikke er lige så rabiate som DF og V. Og at man som "anstændig" borgerlig bør stemme på K.
Læs Pias nyhedsbrev her.
I sit seneste ugebrev langer Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, mandag igen ud efter De Konservative i udlændingedebatten. Årsagen er naturligvis de konservatives bevidste provokation af DF, da de foreslog igen at undersøge mulighederne for at give opholdstilladelse til flygtende irakere.
- Bare man appellerer længe nok og nægter at rejse hjem, får man lov at blive. Det synes at være De Konservatives budskab til de afviste asylsøgere, der nægter at rejse ud af landet trods ubegrundet asylansøgning, skriver Pia Kjærsgaard i sit ugebrev.
De Konservatives integrationsordfører, Henriette Kjær, bad inden weekenden integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) om at redegøre for, om Flygtningenævnet kunne genåbne irakernes sager. Det skete kort efter, at FN anbefalede, at alle flygtede irakere fra det centrale og sydlige Irak bør have opholdstilladelse i de europæiske lande, fordi situationen i dele af Irak er ekstremt farlig. Men for Dansk Folkeparti er det en mærkesag, at der kommer færre udlændinge til Danmark - uanset hvilken fysisk og psykisk stand, de er i.
- Vi har fra 2002 gennemført en lovgivning, som har til formål at mindske antallet af udlændinge i Danmark. Loven er klar, og myndighedernes sagsbehandling omfattende og grundig. Hvis man ikke får opholdstilladelse, skal man som udgangspunkt hjem. Det kan ikke nytte, at blot fordi irakerne nægter at rejse og tiden går, så ender det med, at loven ikke holdes, og de alligevel får ophold i Danmark, skriver Pia Kjærsgaard i sit ugebrev.
At der er ikke så meget er tale om reelt indhold, men derimod om drilleri mellem de to partier, er der ingen tvivl om. Og spørgsmålet er, om det ikke også er relativt gratis for begge parter. I hvert fald vil det være meget svært for oppositionen at gribe bolden, uden at komme til at virke som "slappere", hvilket vel kun SF og R ønsker at fremstå som.
På den måde kan K faktisk signalere, at de godt nok er borgerlige, men at de ikke er lige så rabiate som DF og V. Og at man som "anstændig" borgerlig bør stemme på K.
Læs Pias nyhedsbrev her.
torsdag, januar 04, 2007
Uro i DF-bagland
Der er røre i Dansk Folkepartis bagland. Fra flere sider lyder et ønske om at komme med i regering hurtigst muligt. Det fortæller Politiken.dk.
Men nu maner næstformand Peter Skaarup til ro i de taburethungrende kroge af partiet.
»Jeg ser det som et udtryk for, at mange i vores bagland har ambitioner, og det er der ikke noget galt i. Men regeringsdeltagelse er ikke aktuelt lige nu. Der er ikke udsigt til, at der skal en ny regering til – den nuværende klarer det fint«, siger Peter Skaarup og fortsætter:
»Indtil nu har vores indflydelse været størst i den position, hvor vi er tungen på vægtskålen. Det tror jeg også godt, baglandet forstår. Så regeringsdeltagelse er ikke realistisk lige nu«.
Tidligere på dagen kom to afgående amtsformænd fra Dansk Folkepartis bagland med opfordringer til, at partiet må sigte efter ministertaburetter.
»Jeg synes, vi er modne til at indgå i en regering. Der var nogen, der sagde, at vi ikke er stuerene, men det mener jeg absolut, vi er. Hvis vi går frem eller stabiliserer os efter næste valg, så kan jeg ikke se andet end, at vi skal med i en regering«, sagde Flemming Iversen, der indtil årsskiftet var amtsformand i Ringkøbing Amt, til Ritzau.
Også fra Dansk Folkeparti på Fyn kom der nogenlunde enslydende toner fra den afgående amtsformand Birger Reslow, som pointerede, at de konservative »har rigeligt at gøre med at vinde flere mandater«.
Kilde: Politiken.
Men nu maner næstformand Peter Skaarup til ro i de taburethungrende kroge af partiet.
»Jeg ser det som et udtryk for, at mange i vores bagland har ambitioner, og det er der ikke noget galt i. Men regeringsdeltagelse er ikke aktuelt lige nu. Der er ikke udsigt til, at der skal en ny regering til – den nuværende klarer det fint«, siger Peter Skaarup og fortsætter:
»Indtil nu har vores indflydelse været størst i den position, hvor vi er tungen på vægtskålen. Det tror jeg også godt, baglandet forstår. Så regeringsdeltagelse er ikke realistisk lige nu«.
Tidligere på dagen kom to afgående amtsformænd fra Dansk Folkepartis bagland med opfordringer til, at partiet må sigte efter ministertaburetter.
»Jeg synes, vi er modne til at indgå i en regering. Der var nogen, der sagde, at vi ikke er stuerene, men det mener jeg absolut, vi er. Hvis vi går frem eller stabiliserer os efter næste valg, så kan jeg ikke se andet end, at vi skal med i en regering«, sagde Flemming Iversen, der indtil årsskiftet var amtsformand i Ringkøbing Amt, til Ritzau.
Også fra Dansk Folkeparti på Fyn kom der nogenlunde enslydende toner fra den afgående amtsformand Birger Reslow, som pointerede, at de konservative »har rigeligt at gøre med at vinde flere mandater«.
Kilde: Politiken.
Dyremose og DF-ordfører blev mobbet i folkeskolen
Det er slet ikke så mærkeligt, at uddannelsesordførerne på Christiansborg vil forpligte folkeskolerne til at arbejde systematisk mod mobning. Et par af dem har selv ærgerlige erfaringer som ofre.
- Jeg har selv prøvet at blive mobbet. Kraftig inspireret af Bamse og Kylling sagde jeg "tihvertifald" i folkeskolen, og det blev klassekammeraterne ved med at minde mig om, siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen, der af sin far til sidst fik besked på at jagte "mobberne" rundt i skolegården, indtil de holdt op.
- På et tidspunkt stoppede de, men om det var fordi jeg jagtede dem, eller fordi min far bad læreren gøre noget, det er jeg ikke helt klar over. Men det betyder, at jeg udmærket kan huske fra mig selv, hvor ubehageligt det er at blive mobbet, siger Martin Henriksen.
Også den konservative Charlotte Dyremose har været offer for ondskabsfulde skolekammerater.
- Der var engang en dreng fra en parallelklasse, der kastede sten efter mig. Det var vist det værste, jeg var ude for, siger Charlotte Dyremose, der mener, langt de fleste børn på et tidspunkt møder mobningen i skolen.
Den seneste undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø viser, at knap hver femte elev i 4.-10. klasse er blevet mobbet indenfor de sidste to måneder.
Kilde: TV2/Politik
- Jeg har selv prøvet at blive mobbet. Kraftig inspireret af Bamse og Kylling sagde jeg "tihvertifald" i folkeskolen, og det blev klassekammeraterne ved med at minde mig om, siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen, der af sin far til sidst fik besked på at jagte "mobberne" rundt i skolegården, indtil de holdt op.
- På et tidspunkt stoppede de, men om det var fordi jeg jagtede dem, eller fordi min far bad læreren gøre noget, det er jeg ikke helt klar over. Men det betyder, at jeg udmærket kan huske fra mig selv, hvor ubehageligt det er at blive mobbet, siger Martin Henriksen.
Også den konservative Charlotte Dyremose har været offer for ondskabsfulde skolekammerater.
- Der var engang en dreng fra en parallelklasse, der kastede sten efter mig. Det var vist det værste, jeg var ude for, siger Charlotte Dyremose, der mener, langt de fleste børn på et tidspunkt møder mobningen i skolen.
Den seneste undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø viser, at knap hver femte elev i 4.-10. klasse er blevet mobbet indenfor de sidste to måneder.
Kilde: TV2/Politik
onsdag, januar 03, 2007
DF kræver, at regeringen fyrer DR-journalister
Dansk Folkeparti overgår endnu engang sig selv i kritikken af Danmarks Radio. To af partiets topfigurer kræver, at regeringen langt mere offensivt bekæmper ’de røde lejesvende’ i Danmarks Radio.
De to er MF Morten Messerschmidt og MEP Mogens Camre, der sammen har sendt et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og tre andre VK-ministre 19. december 2006, som Nyhedsavisen er kommet i besiddelse af.
I brevet skriver de to blandt andet:
»Vi finder, at regeringen langt mere tydeligt må imødegå DR’s politiserende virksomhed« .
I brevet opremses en række eksempler som ifølge de to viser, at DR »åbenlyst modarbejder regeringen«.
Blandt andet hæfter de sig ved DR’s dækning af efterårets pædagogstrejker og en intern mail fra en redaktionschef på DR, der giver udtryk for glæde over fyringen af familieminister Lars Barfoed (K).
Hos Socialdemokraterne og De Radikale frygter man, at Dansk Folkeparti vil påvirke regeringen til at gribe ind i DR’s uafhængighed.
Morten Messerschmidt, der tidligere har stiftet en forening for kritiske licensbetalere, erkender da også ligefrem, at formålet er at få regeringen til at stække DR’s uafhængighed.
»Det er selvfølgelig altid uheldigt, når politikere intervenerer i et medie, men det er helt nødvendigt med et indgreb i DR’s uafhængighed, fordi vi har en offentligt finansieret virksomhed, som er så venstreorienteret, at man lige så godt kunne have læst op af SF’s partiprogram,« siger Morten Messerschmidt.
Han foreslår, at DR’s medarbejdere og ledelse skal have en fyreseddel, hvis de bevidst producerer »rød journalistik«.
»Regeringen må gøre det helt klart for DR, at hvis man fortsætter med at gå venstrefløjens ærinde, så vil det ganske enkelt betyde afskedigelser både i ledelsen og blandt journalisterne,« siger han.
Kilde: Nyhedsavisen.
De to er MF Morten Messerschmidt og MEP Mogens Camre, der sammen har sendt et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og tre andre VK-ministre 19. december 2006, som Nyhedsavisen er kommet i besiddelse af.
I brevet skriver de to blandt andet:
»Vi finder, at regeringen langt mere tydeligt må imødegå DR’s politiserende virksomhed« .
I brevet opremses en række eksempler som ifølge de to viser, at DR »åbenlyst modarbejder regeringen«.
Blandt andet hæfter de sig ved DR’s dækning af efterårets pædagogstrejker og en intern mail fra en redaktionschef på DR, der giver udtryk for glæde over fyringen af familieminister Lars Barfoed (K).
Hos Socialdemokraterne og De Radikale frygter man, at Dansk Folkeparti vil påvirke regeringen til at gribe ind i DR’s uafhængighed.
Morten Messerschmidt, der tidligere har stiftet en forening for kritiske licensbetalere, erkender da også ligefrem, at formålet er at få regeringen til at stække DR’s uafhængighed.
»Det er selvfølgelig altid uheldigt, når politikere intervenerer i et medie, men det er helt nødvendigt med et indgreb i DR’s uafhængighed, fordi vi har en offentligt finansieret virksomhed, som er så venstreorienteret, at man lige så godt kunne have læst op af SF’s partiprogram,« siger Morten Messerschmidt.
Han foreslår, at DR’s medarbejdere og ledelse skal have en fyreseddel, hvis de bevidst producerer »rød journalistik«.
»Regeringen må gøre det helt klart for DR, at hvis man fortsætter med at gå venstrefløjens ærinde, så vil det ganske enkelt betyde afskedigelser både i ledelsen og blandt journalisterne,« siger han.
Kilde: Nyhedsavisen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
