En ny konstitueringsaftale i Nyborg Kommune koster Dansk Folkeparti formandsposten i socialudvalget. Den nu tidligere formand Bente Damhave føler sig dolket i ryggen
Socialdemokraterne er tilbage i varmen i Nyborg Kommune. Valget i 2005 førte ellers til en borgerlig sejr og efterfølgende en konstituering uden S, men nu har en ny konstitueringsaftale skabt fornyet venskab mellem fløjene i byrådet.
Det er dog ikke alle, der glæder sig over den nye aftale. For med aftalen har de borgerlige med borgmester Jørn Terndrup (V) i spidsen sat Dansk Folkepartis enlige byrådsmedlem Bente Damhave uden for indflydelse. Hun mister posten som formand for socialudvalget. Den fik hendes nu afdøde forgænger Ernst Kissow til gengæld for at støtte Jørn Terndrup.
Borgmesteren er ikke meget for at udtale sig om bruddet med DF, men det er Bente Damhave til gengæld. Hun lægger ikke skjul på, at hun føler sig kuppet.
- Jeg er rasende, gal og dybt skuffet. Jeg føler mig dolket i ryggen, siger hun til Fyns Amts Avis.
Ny formand for socialudvalget er ifølge Fyens Stiftstidende den socialdemokratiske gruppeformand Erik Christensen. Konstitueringsaftalen betyder også, at kommunen nedsætter et nyt kultur- og fritidsudvalg med socialdemokraten Peter Sejersen som formand.
Via: Danske Kommuner.
mandag, marts 19, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar