Nævninge rekrutteres stadig fra partierne

Netop nu vælger kommunerne de nævninge og domsmænd, der skal dømme i by- og landsretterne de næste fire år. Men selvom der har været massiv kritik af de nuværende nævningeting - så er der intet nyt under solen, nu når de nye vælges. Det viser en rundringning til landets tyve største kommuner som P3 Nyheder og Radioavisen har lavet.

Kommunerne gør nemlig det samme, som de har gjort de sidste mange år, når de sammensætter de grundlister, der skal vælges domsmænd og nævninge fra.
Og det er at få partierne i byrådene til at rekruttere blandt deres medlemmer.

-På den måde sikrer vi at listerne kommer til at afspejle den danske befolkning på køn, alder og etnisk baggrund, siger Kontorchef i københavns kommune Birgitte Rasmussen, til radioavisen.

Men det er ikke rigtigt, siger advokat og underviser i strafferet, Anders Nehmet.

-Jeg har ikke noget i mod, at partierne rekruterer blandt deres medlemmer. Vi kan bare se, at det ikke dur, når det handler om at få et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

At det er rigtigt bekræfter flere undersøgelser, der viser, at der en overrepræsentation af ældre hvide kvinder og mænd blandt nævninge og domsmænd.

Justitsminister Lene Espersen er netop nu på vej med en bekendtgørelse, der skal indskærpe over for kommunerne, at grundlisterne skal være sammensat, så de afspejler den danske befolkning.

- Kommunerne skal gøre sig mere umage, for det er vigtigt for vores retssikkerhed, siger Lene Espersen til P3 Nyheder og Radioavisen.

Men i følge rundringningen er der kun én kommune, der har taget en ny metode i brug, for at skaffe nævninge og domsmænd, der svarer til befolkningssammensætningen. I Århus vil man nemlig forsøge at nå ud til borgerne ved hjælp af en hvervekampagne, der skydes igang i dag.

-Vi annoncerer i den hustandsomdelte dagspresse, på biblioteker og på vores hjemmeside. Det er vigtigt for os at få fat på yngre mennesker og borgere med anden etnisk baggrund end dansk - også for at leve op til den nye bekendtgørelse, siger chef for borgerservice i Århus Lene Hartig Danielsen.

Kommunerne skal aflevere de nye grundlister til landsretterne senest den 1.april.

Her på Dansk Politik er vi lidt usikre på sagen. På den ene side bør nævningeting naturligvis afspejle befolkningen, så man dømmes af ligemænd. Men på den anden side er vi glade for, at mange af fremtidens og nutidens politikere har eller får mulighed for selv at være en integreret del af retssystemet. Det giver nu engang et mere nuanceret syn på de retssager, som medierne skriver så meget om og kræver politikernes stillingtagen til. Det ville i øvrigt være interessant at finde ud af, hvor mange af de nuværende MF'ere, der selv har eller er nævninge/domsmænd.

Kilde: DR Nyheder.

To ministre skal se på bare bryster

En kontroversiel kampagnefilm fra Rådet for Større Færdselssikkerhed vækker nu politisk opsigt herhjemme. Justitsministeren og ligestillingsministeren drages ind i sagen, skriver JydskeVestkysten.

Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup betegner filmen, hvor unge topløse piger går rundt på vejene og vifter med farttavler, som "exceptionelt åndssvag", og har nu bedt justitsminister Lene Espersen (K) og ligestillingsminister Eva Kjær Hansen (V) om at redegøre for deres holdning til filmen og hvor mange skattekroner, den har kostet.

Brugen af bare bryster som blikfang bliver også skarpt kritiseret af SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge samt Kvinderådet.

- Unge nøgne kvinder bliver i dag brugt til at sælge alt muligt. Nu også budskaber om hastighedsbegrænsninger. Men ærligt talt, så har jeg noget svært ved at se, hvad bare bryster har at gøre med, hvor hurtigt vi kører, siger rådets sekretariatsleder Randi Theil Nielsen til avisen.

Filmen er udelukkende lavet til internettet og er foreløbig set af 7,5 millioner mennesker verden over - heriblandt en halv million danskere. Men det er Karen Hækkerup ikke specielt stolt af.

- Jeg synes, at den fremstiller danskerne som en flok jubelidioter med jord i hovedet. Skal man brande Danmark i udlandet, synes jeg man skal vælge at fokusere på nogle andre ting, end at vi har jord i hovedet, siger hun.

Filmen har vakt stor opsigt i udlandet, og da den for nylig blev vist på en trafikkonference i Sverige, udvandrede flere forskere i protest.- Men jeg synes, at man skal passe på med at sige, at filmen giver et bestemt billede af kvinder eller danskere. Det er jo en fiktiv historie, fyldt med ironi, som skal ses med et glimt i øjet, siger projektleder ved Rådet for Større Færdselssikkerhed, Julie Paulli Budtz.

Hvis man endnu ikke har set den omtalte film, så kan man se den på speedbandits.dk

Kilde: Jydske Vestkysten.

R: Vigtig registrering af 'hate crimes'

Det Radikale Venstres integrations-, kultur og retsordfører Simon Emil Ammitzbøll (ja, ham fra FC Zulu) kritiserer justitsministerens undersøgelse af 'hate crimes'.
Kritikken går på at undersøgelsen der har til formål at klarlægge omfanget af overgreb på minoriteter, giver et et forkert billede på grund af den metode man benytte.

- Jeg støtter op om initiativet. Men vi skal sikre, at undersøgelsen giver et rigtigt billede af problemet. Derfor foreslår jeg, at vi ser på erfaringerne fra Storbritannien og Sverige," siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøll i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen foretages i øjeblikket på baggrund af afsagte domme. Dermed udelukkes politianmeldte overfald uden domsafsigelse. De overfald skal inkluderes, og politiet skal samtidig trænes i, hvordan de registrerer 'hate crimes'.

- Jeg har kendskab til sager, hvor politiet har afvist at registrere fysiske chikane-overfald på homoseksuelle. I stedet registrerer politiet disse som røveriske overfald. Derfor skal politiet oplyses om vigtigheden af registreringen - og de skal vejledes om, hvordan man ved politianmeldelser finder frem til 'hate crimes', siger Simon Emil Ammitzbøll.

Han håber på, at justitsministerens undersøgelse er det første skridt til, at man i Danmark lovgiver på området omkring overgreb og chikane af minoriteter.

Det er naturligvis en skændsel for voressamfund, at bøsser bliver slået ned på gaden fordi de er bøsser. Ligesom at det er en skændsel hvis nogen chikanere negere, muslimer, hvide protestantiske mænd med en universitetsuddannelse eller andre minoriteter i dette samfund. Men derfor har vi en lov der vurderer overfaldets grovhed og straffer der derefter. Bliver forbrydelsen værre af at det er en bøsse det går ud over, ikke i min verden. Lighed for loven for alle.