Mogens Lykketoft hoppet på blog-vognen

Socialdemokraten Mogens Lykketoft, vis politiske resumé de fleste læsere af denne blog sikkert er bekendt med, har oprettet en blog på Nyhedsavisens hjemmeside Avisen.dk.

Bloggens formål er vist i første omgang at gå i rette med Nyhedsavisens chefredaktør, og Lykketofts de facto partifælle*), David Trads. Lykketoft er nemlig sur over, at David Trads og hans avis er efter Danmarks Radio og Christoffer Guldbrandsens Afghanistan-film.

Mogens Lykketoft mener nemlig, at David Trads "manipulerer fuldstændig hæmningsløst i sit indlæg i Nyhedsavisen 5.februar i forsvaret for avisen vilde angreb på Danmarks Radio og på filmen ’Den Hemmelige Krig’".

Det er ikek unormalt at starte en blog med udgangspunkt i aggression over et eller andet, og det er vist tilfældet her for Mogens Lykketoft.

Se Mogens Lykketofts blog.

*) Det er ikke unormalt at journalister ikke er medlemmer af politiske partier, men David Trads prøvede jo fornylig at blive folketingskandidat for Socialdemokraterne hvilket vist afslører hvor sympatien ligger.

Oppositionen kræver Søren Gades (V) afgang

Forsvarsminister Søren Gade (V) har misinformeret Folketinget. Det mener oppositionen (igen!), efter at flere danske elitesoldaters beretninger fra Afghanistan sætter spørgsmålstegn ved ministerens oplysninger til tinget.

Både Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten mener derfor, at ministeren bør gå af.

- Under normale parlamentariske forhold kan ministre ikke overleve at give Folketinget forkerte oplysninger. Men vi ved godt, at regeringen og Dansk Folkeparti siger, at ligegyldigt hvad sandheden er, så benægter man den, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, fredag til Ritzau.

Baggrunden for den fornyede, hårde kritik af regeringen er, at en frømand og andre danske elitesoldater i modsætning til forsvarsministeren siger, at det var standardprocedure, at soldaterne bar et lille eksemplar af Dannebrog på skulderen under operationer i Afghanistan. Forsvarsministeren mener, at oppositionen skyder over målet med sin kritik.

- At oppositionen kræver min afgang, er næsten blevet en daglig foreteelse, og det er lige før, at jeg tager det som et ridderslag, siger Søren Gade.

Dermed fortsætter opgøret mellem regeringen og oppositionen, der tager udgangspunkt i dokumentarfilmen "Den Hemmelige Krig". Her siger en amerikansk forhørsleder, at danske soldater "med det unikke danske flag" på skulderen fem-seks gange overleverede fanger til en amerikansk fangelejr i Afghanistan, hvor flere fanger mener at være blevet udsat for tortur. Det sår tvivl om den danske forsvarsministers oplysninger til Folketinget om, at de danske styrker kun i to tilfælde har overleveret tilbageholdte afghanere til amerikanerne.

- Forkerte oplysninger er kendetegnende for regeringens optræden i denne sag. Først var der ikke taget krigsfanger. Så havde man aldrig hørt om mishandling af fanger i Kandahar og nu dette om nationalitetsmærket. Nu må selv Dansk Folkeparti indse, at der er brug for en uvildig undersøgelse, siger Enhedslistens Frank Aaen.

Det centrale spørgsmål er, om de danske elitesoldaters oplysninger strider mod Søren Gades svar den 10. januar, hvor han giver oplysninger om en konkret mission, hvor 31 afghanere blev taget til fange i 2002.

- Som udgangspunkt bar soldaterne fra de danske specialoperationsstyrker ikke nationalitetsmærker under operationerne i Afghanistan. Uniformerne var dog udformet således, at nationalitetsmærker kunne afdækkes/blotlægges alt efter den opgave, som skulle løses. Det kan således ikke udelukkes, at enkelte soldater bar synlige nationalitetsmærker i den givne situation, svarede ministeren.

Mens oppositionen mener, at det bør føre til et mistillidsvotum, afviser Dansk Folkeparti oppositionens udlægning af sagen. DF vil ikke være med til at vælte ministeren på grund af denne sag.

- Det er ikke mit job at holde hånden over ministeren, og hvis Søren Gade havde tilbageholdt oplysninger eller talt mod bedre vidende, så ville vi tage det alvorligt. Men i det her tilfælde er der formentlig tale om en misforståelse, fordi regelsættet giver soldaterne mulighed for både at vise og skjule mærket alt efter sikkerhedssituationen, siger DF's forsvarsordfører, Hans Kristian Skibby, til Ritzau.

Hele sagen begynder at blive et problem for regeringen. Fogh Rasmussen har gentagne gange - tilmed meget skråsikkert - slået fast, at der absolut intet var at komme efter. Og selvom det virker totalt latterligt, at en diskussion om nationalitetsmærker kan have betydning, så handler det her om, hvorvidt regeringen er blevet FOR sikker i sin sag og måske lidt for arrogant overfor folketinget. Det er som bekendt farligt - både for en regerings politiske liv, men især for demokratiet som sådan.
Oppositionen har tidligere blot bedt om en uvildig redegørelse, men regeringen har fuldstændig afvist. Jo flere historier, der sætter spørgsmålstegn ved regeringen, desto tættere rykker en uvildig undersøgelse af sagen. Så man må håbe, at Gade og Fogh virkelig er så sikre, som de lader til. Hvorfor de ikke blot iværksatte en undersøgelse med det samme, så de nu kunne sige: "Ha, ha. Hvad sagde vi? Der var intet at komme efter" - ja, det kan man så undre sig over i dag.

Få politikere løber med opmærksomheden

Få politikere fanger mediernes interesse. Helle Thorning-Schmidt er en socialdemokratisk enmandshær og Anders Fogh Rasmussen løber fra sin ministerkolleger.

Helle Thorning-Schmidt (S) kæmper en hård kamp for at profilere sig som oppositionens leder og et reelt alternativ til at afløse Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister. Men skulle hendes anstrengelser give pote ved næste valg, vil hun være tvunget til at sætte et ministerhold med navne, der vil være forholdsvis ukendte for den brede befolkning.

En undersøgelse foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen ved databasesøgninger i dagblade viser, at ganske få socialdemokrater finder frem til avisernes spalter.

Godt nok er formanden nummer to på listen kun overgået af statsminister Anders Fogh Rasmussen, men næste socialdemokrat er først at finde som nummer 25. Det er den tidligere formand Mogens Lykketoft, hvis tungeste hverv nu er posten som udenrigsordfører. Politisk ordfører Henrik Sass Larsen er at finde som nummer 27. Kun fem socialdemokrater er at finde i top-50, hvor Dansk Folkeparti for eksempel har hele otte repræsentanter.

- Hendes profil er sådan set skarp nok. Med den placering, som hun har nu, er der ingen tvivl om, at hun er oppositionens leder. Den betænkelighed, man kan have omkring Helle Thorning-Schmidt, er imidlertid, om de andre er med hende, eller om hun er en enmandshær, siger politisk kommentator Niels Krause-Kjær til Mandag Morgen.

Også Anders Fogh Rasmussen trækker fra sin kolleger, når det kommer til omtale. I en ligende undersøgelse for få år siden fik han dobbelt så meget omtale som den konservative vicestatsminister Bendt Bendtsen, men nu optræder Anders Fogh Rasmussen næsten fem gange så meget i medierne som Bendtsen.

Undersøgelsen viser også, at de 25 mest omtalt politikere på Christiansborg tager to tredjedele af opmærksomheden.

Helt i bund blandt Folketingets medlemmer ligger de to socialdemokrater Lene Hansen og Vibeke Grave.

Socialdemokraterne kan dog gælde sig over, at partiet har sat sig på den kommunale dagsorden, hvor storbyborgmestrene Ritt Bjerregaard og Nicolai Wammen sidder solidt på de to øverste pladser.

S lægger op til massiv offentlig vækst

Danskerne kan se frem til en markant stigning i den offentlig vækst, hvis Socialdemokraterne kan danne regeringen efter næste valg. Det skriver Dagbladet Information i følge Jyllands-Posten.

Ifølge partiets økonomiske nestor, Mogens Lykketoft, er det meget sandsynligt, at den offentlige vækst vil stige til samme niveau, som under Poul Nyrup Rasmussen, hvilket enten er et markant løft eller en kraftig stigning, alt efter hvor man står politisk, i forhold til væksten under den nuværende VK-regering.

Desuden er landets største oppositionsparti villig til at åbne op for arbejdskraft, hvis den offentlige sektor mangler hænder i fremtiden.

Socialdemokraterne har indtil nu holdt kortene tæt ind til kroppen, hvad angår væksten i det offentlige forbrug.

I partiets seneste finanslovsoplæg står der ingenting om, hvor høje de offentlige vækstrater skal være i de kommende år, men i et interview med Information lægger Mogens Lykketoft ikke skjul på, at partiet højst sandsynligt vil lægge sig på 90'er-niveau.

De sidste seks år under Nyrup voksede det offentlige forbrug med 2,3 procent om året. I de seneste seks år under Fogh har væksten i gennemsnit ligget på 1,3 procent om året, hvis man regner finansloven for 2007 med.

Der er vist ingen tvivl om at den udmelding fra Lykketoft og Socialdemokraterne vil være med til at bære brænde til det bål af borgerlige politikere der mener at Socialdemokraterne har mistet den økonomiske ansvarlighed som partiet havde i 90'erne. Da Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister havde Danmark en arbejdsløshed på 350.000 og der var brug for at hæve efterspørgslen på arbejdskraft - det er vist ikke helt den sammme situation som landet er i nu.

Kilde: Jyllands-Posten

Regeringen i nye Afghanistan-problemer

Nye amerikanske vidneforklaringer om tortur i den militærlejr i Afghanistan, hvor danske soldater afleverede fanger, fører atter til et politisk stormløb mod den danske regering. Det fortæller flere medier fredag.

Oplysningerne kommer kort tid efter, at VK-regeringen i en redegørelse ellers fastslog, at danske myndigheder "på det relevante tidspunkt hverken vidste eller burde have vidst, at tilbageholdte i amerikansk varetægt i Afghanistan" blev mishandlet. Redegørelsen var en reaktion på, at Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm "Den hemmelige krig" hævdede, at 31 afghanske krigsfanger - eller tilbageholdte - blev udleveret til tortur hos amerikanske styrker i Kandahar, ligesom regeringen skjulte for Folketinget, at USA ikke ville overholde Genèvekonventionen om behandling af fanger.

Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, mener, at de nye oplysninger styrker behovet for en uvildig undersøgelse af Afghanistan-sagen.

- Det her viser, at statsministeren og regeringen ikke har levet op til det løfte, som man gav Folketinget, da man sendte soldater til Afghanistan: Nemlig, at man ville sikre, at alt foregik efter Genévekonventionernes bestemmelser. Man har haft al mulig grund til at mistro, at fanger, man overlod til amerikanerne, virkelig blev behandlet efter reglerne. Og man har forsømt enhver forpligtelse til at sikre sig konkret, at det skete. Det til trods for, at der i den omtalte periode var stærke forlydender i medierne og udsagn fra udsendte danskere om, at der foregik overgreb, siger Mogens Lykketoft ifølge Ritzau.

Politiken skriver fredag, at ifølge 10 edsvorne vidneafhøringer af udstationerede amerikanske forhørsledere foregik der ting i militærlejren i Kandahar, der uden nogen tvivl falder ind under betegnelsen tortur. Vidneerklæringerne blev ifølge den amerikanske borgerrettighedsgruppe, American Civil Liberties Union, ACLU, offentliggjort i begyndelsen af december sidste år. Det er altså ikke nye oplysninger, men derimod oplysninger, som Forsvarsministeren også havde, da han lavede sin redegørelse til Folketinget.

SF's formand, Villy Søvndal, mener at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har vildledt Folketinget og offentligheden.

Enhedslistens forsvarsordfører, Frank Aaen, mener, at oplysningerne styrker kravet om en uvildig undersøgelse af regeringens rolle i forbindelse med udleveringen af fanger til amerikanerne i starten af 2002.

De amerikanske vidneerklæringer kommer bag på forsvarsminister Søren Gade (V).

- Det gør dybt indtryk på mig, og jeg væmmes ved det som menneske. Jeg får jo kuldegysninger af at læse det. Jeg bryder mig ikke om det, siger Søren Gade til Politiken.

Forsvarets Auditørkorps vil nu gennemgå de edsvorne erklæringer, og før den undersøgelse foreligger, ønsker Dansk Folkeparti ikke at drage nogen konklusion. Partiets udenrigsordfører, Søren Espersen, mener dog ikke, at de ny oplysninger rokker ved regeringens redegørelse.

Kilde: Politiken / Ritzau.

S: Vi er økonomisk ansvarlige

Socialdemokraterne er tydeligvis irriteret over, at de borgerlige igen og igen angriber partiet for at være "økonomisk uansvarlige".

Som et svar på angrebene har partiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, sammen med den tidligere partiformand, Mogens Lykketoft, begået en kronik i dagens udgave af Politiken. Overskriften er "Økonomisk ansvarlighed".

I Kronikken går S til angreb på regeringen for at have soldet 20 mia. op på skattelettelser, og angriber samtidig præmisserne for beskyldningerne fra V og K om uansvarlighed.

De to kronikører skriver blandt andet:

Økonomisk ansvarlighed er forudsætningen for en ny langvarig og succesrig periode med en socialdemokratisk ledet regering.

Det er en begrænsning, men også en nødvendighed – ikke mindst fordi erfaringerne har lært os, at dem, der taber mest på økonomisk ustabilitet, uundgåeligt er de dårligst stillede.

Alligevel henter VK-regeringen størstedelen af sin svindende eksistensberettigelse i påstanden om Socialdemokraternes økonomiske uansvarlighed. I mangel af bedre samles man om en skræmmekampagne, der skal overbevise vælgerne om, at alternativet trods alt er værre – eller i det mindste mere risikabelt.

Men kritikken lider fatalt under sin mangel på præcision. Den mangler seriøsitet, når den tager udgangspunkt i klassiske kriterier for ansvarlighed. Som behovet for at sikre langsigtet holdbarhed på de offentlige finanser, en forsvarlig styring af konjunkturudviklingen – og tilstrækkelig arbejdskraft til at undgå inflationært lønpres.

Samtidig hviler den ofte på alt andet end saglige kriterier. Eksempelvis når det hævdes, at det nuværende skattetryk er en uansvarlig belastning for dansk konkurrenceevne. Eller at den offentlige sektors andel af samfundsøkonomien er uansvarligt omfattende og derfor bør indskrænkes. Nedenfor kortlægges og tilbagevises kritikken punkt for punkt. Samtidig tegnes perspektivet for en ny økonomisk politik med et langt mere tidssvarende og reflekteret syn på fremtidens økonomiske udfordringer.

Læs hele Kroniken hos Politiken.