Seks ud af ti togrejser i Danmark foregår med enten metro eller S-tog, og derfor haster det med trådløst internet der. Det mener den socialdemokratiske folketingskandidat Bo Sandberg, der ikke kan forstå, at DSB i første omgang prøver med internet på regionale strækninger i Jylland.
- Jeg synes, at DSB i stedet så hurtigt som muligt skulle give internetadgang på de strækninger, som har flest daglige brugere, siger Bo Sandberg til MetroXpress.
Han mener, at det vil gøre S-tog og metro til et mere populært valg, fordi man som pendler kan udnytte rejsetiden.
- Trådløst internet i samtlige S-tog vil være en klar forbedring for brugerne. Det vil være en facilitet, som bilerne ikke kan komkurrere mod, og det vil også løfte den samfundsøkonomiske arbejdsproduktivitet, siger Bo Sandberg.
Han har regnet ud, at det vil koste DSB omkring 13 millioner kroner at installere det trådløse internet. Teknologien er kendt, siger han.
DSB har i forvejen besluttet, at der i de kommende år skal være internet i fjerntogene. Betalingen for brugen af internettet skal til den tid ikke ske til DSB, men til TDC, som vil levere forbindelsen.
Hos DSB S-tog siger salgsdirektør Helle Tiedemann, at ideen om trådløst internet allerede er overvejet.
- Men endnu er det for dyrt. Og den gennemsnitlige rejsetid i S-tog er mellem 8 og 12 minutter – på den tid kan man knapt nok nå at åbne computeren og få koblet sig på. Der er selvfølgelig nogle, der har længere rejsetid, men ikke nok til, at det kan forsvare udgiften, siger Helle Tiedemann.
Hun tilføjer, at DSB S-tog samtidig frygter at blive overhalet af udviklingen.
- Flere og flere kan på på nettet og tjekke for eksempel mail fra håndholdte computere og mobiltelefoner. På kortere strækninger vil det være nok for langt de fleste, siger hun.
Bo Sandberg er opstillet af Socialdemokraterne på Frederiksberg og er i øvrigt tidligere formand for Socialdemokraterne i København.
Kilde: MetroXpress.
Viser opslag med etiketten Socialdemokraterne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Socialdemokraterne. Vis alle opslag
torsdag, marts 29, 2007
onsdag, marts 28, 2007
Ritt vil have regler for lobbyister
I overborgmester Ritt Bjerregaards (S) nyhedsbrev roser hun politisk ordfører, Anne Vang (S), og økonomiforvaltningens adm. direktør, Claus Juhl, for håndteringen af NCC-sagen, men skælder ud på lobbyindustrien.
- Sagen har vist, at det kan give anledning til stor usikkerhed - både for kommunalbestyrelsen, dens udvalg, borgere og virksomheder, når folkevalgte kommunalpolitikere arbejder i en branche, der lever af at påvirke beslutningstagere: Lobbyindustrien, skriver hun.
Dermed langer Ritt direkte ud efter Venstres Jesper Schou Hansen, der som bekendt osgå er ansat hos kommunikationsfirmaet Waterfront, og her beskæftiger sig med lobbyisme.
Ritt Bjerregaard rejser endvidere spørgsmålet, om politikere, som arbejder med lobbyisme, overhovedet kan være aktive i lokalpolitik:
- Men kan man sidde som lobbyist for forskellige virksomheder dagen lang og derefter lægge den kasket på hylden og derefter igen deltage i den politiske behandling af sager, der vedrører de samme virksomheder (eller deres konkurrenter) om aftenen i et lokalpolitisk udvalg? Det dur ikke. Der skal i hvert fald være fuld åbenhed omkring det, mener overborgmesteren, der tidligere har krævet fuld offentlighed omkring politikernes "ben" og økonomiske interesser, der nu kan læses direkte på kommunens hjemmeside.
Her fra Dansk Politik bakker vi altid op om mere åbenhed i det politiske system, men det er ikke nok, at det indføres i København. Folketinget burde gå i gang med en egentlig åbenhedslovgivning, og regeringen kunne jo passende sætte det på lovprogrammet for næste samling.
Kilde: TV2|Politik.
- Sagen har vist, at det kan give anledning til stor usikkerhed - både for kommunalbestyrelsen, dens udvalg, borgere og virksomheder, når folkevalgte kommunalpolitikere arbejder i en branche, der lever af at påvirke beslutningstagere: Lobbyindustrien, skriver hun.
Dermed langer Ritt direkte ud efter Venstres Jesper Schou Hansen, der som bekendt osgå er ansat hos kommunikationsfirmaet Waterfront, og her beskæftiger sig med lobbyisme.
Ritt Bjerregaard rejser endvidere spørgsmålet, om politikere, som arbejder med lobbyisme, overhovedet kan være aktive i lokalpolitik:
- Men kan man sidde som lobbyist for forskellige virksomheder dagen lang og derefter lægge den kasket på hylden og derefter igen deltage i den politiske behandling af sager, der vedrører de samme virksomheder (eller deres konkurrenter) om aftenen i et lokalpolitisk udvalg? Det dur ikke. Der skal i hvert fald være fuld åbenhed omkring det, mener overborgmesteren, der tidligere har krævet fuld offentlighed omkring politikernes "ben" og økonomiske interesser, der nu kan læses direkte på kommunens hjemmeside.
Her fra Dansk Politik bakker vi altid op om mere åbenhed i det politiske system, men det er ikke nok, at det indføres i København. Folketinget burde gå i gang med en egentlig åbenhedslovgivning, og regeringen kunne jo passende sætte det på lovprogrammet for næste samling.
Kilde: TV2|Politik.
mandag, marts 26, 2007
Amerikansk ambassadør besøgte Køge
I dag, mandag, gæstede den amerikanske ambassadør James P. Cain, Køge Kommune.Ambassadøren besøgte Køge Gymnasium og Hastrupskolen. Han er specielt interesseret i Køge Kommunes integrationsarbejde, hvor sport og idræt er brobygger mellem kulturer.
Borgmester Marie Stærke (S) var glad for mødet med den amerikanske ambassadør:
- Vi er utrolig glade for denne mulighed for at fortælle om vores idrætspolitiske satsning og den store indsats, som vi gør på integrationsområdet. Her er sporten et fantastisk redskab, siger Marie Stærke og fortsætter:
- Et af vores vigtigste initiativer er for eksempel oprettelsen af "velkomsthold" for nydanskere i byens idrætsforeninger, og idrætsforeningernes opsøgende og kontaktskabende arrangementer i de mest belastede boligområder, forklarer hun.
- Kontakten til den amerikanske ambassadør James P. Cain kom i stand gennem hans store engagement og interesse i integrationsarbejde. James P. Cain deltager i en hockeykamp på Hastrupskolen i forbindelse med "Projekt Skolesport" med børn fra Hastrupskolen.
Såvel ambassadøren selv som skoleleder på Hastrupskolen, Thomas Kielgast delog i hockeykampen sammen med børn fra skolen i eftermiddags.
I USA hvor ishockey er en af de fire store sportsgrene, sammen med football, baseball og basketball har James P. Cain været direktør for Carolina Hurricanes, der spiller i den bedste række, NHL. Han har også været hovedbestyrelsesmedlem i den Republikanske partiorganisation.
Der går rygter om at Køge Kommune overvejer at bygge en ishockeyhal og så kunne en samarbejdsaftale med Carolina Hurricanes jo være oplagt.
Journalisten fra Dagbladet Køge kan dog ikke være stolt over følgende: "han (Cain, red.) spurgte om hvem den mest scorende kicker er i den amerikanske fodboldliga. Fem havde hånden oppe - svaret er naturligvis Morten Nielsen (!), som er et langt større navn i USA end i Danmark."
Kilde: Dagbladet Online
søndag, marts 25, 2007
Fhv. S-minister bliver radikal
Den tidligere socialdemokratiske socialminister og overvismand Bent Rold Andersen har meldt sig ind hos Det Radikale Venstre. Socialdemokratiets udlændinge- og ældrepolitik har spillet fallit, og de radikale har løsningen, mener han ifølge Jyllands-Posten.
Rold Andersen meldte sig ud af Socialdemokratiet i 1999 med begrundelsen, at partiet havde spillet fallit på ældrepolitikken. Problemet var - og er - at Socialdemokraterne lægger for megen vægt på formelle rettigheder til borgerne, hvilket ikke giver kvalitetsforbedringer, men blot fører til mere centralistisk styring, siger den 77-årige professor i økonomi og forhenværende socialminister i Anker Jørgensens regering til avisen.
Rold Andersen havde på det tidspunkt været medlem af partiet i 51 år, men da han som formand for ældrerådet i hjembyen Næstved oplevede, at den socialdemokratiske gruppe i byrådet forsøgte at holde ældrerådet uden for indflydelse, meldte han sig ud.
Efter at han i 10 år har ventet på, at Socialdemokratiet ville vende tilbage til sin gamle linje, har han nu opgivet håbet, og særligt partiledelsens forslag om at indføre kvalitetsrettigheder, mener han er "helt ude i tågen og vil give endnu mere centralistisk styring i den offentlige sektor".
Bent Rold Andersen blev overbevist om, at han skulle være radikal med Marianne Jelveds seneste udspil til en tillidsreform, der lægger op til at fjerne overflødige, bureaukratiske regler fra Christiansborg for at slippe det kommunale selvstyre fri for snærende bånd og give de offentlige ansatte større frihed og mere ansvar.
Bent Rold Andersen har dog ingen planer om selv at stille op til hverken Folketinget eller tillidsposter i Det Radikale Venstre. Men han glæder sig til at deltage i debatten internt i partiet, skrive debatindlæg og deltage i politiske møder.
I Socialdemokratiet forstår man ikke Bent Rold Andersens beslutning om at melde sig ind hos de radikale.
- Bent Rold Andersen tilhørte Socialdemokratiets venstrefløj, og jeg forstår ikke en brik af, hvordan han kan gå ind for de radikales skattepolitik, hvor de rigeste får mest, og en ældrepolitik, hvor man ikke giver de svageste i landet klare rettigheder. Jeg ønsker ham held og lykke, men jeg tror, at han vil få det svært hos de radikale med den sociale profil, han har, siger S-gruppeformand Carsten Hansen til Jyllands-Posten.
Den radikale gruppenæstformand Margrethe Vestager mener, at Bent Rold Andersen har givet Socialdemokratiet noget at tænke over og glæder sig over den nye partifælle.
Kilde: Jyllands-Posten.
Rold Andersen meldte sig ud af Socialdemokratiet i 1999 med begrundelsen, at partiet havde spillet fallit på ældrepolitikken. Problemet var - og er - at Socialdemokraterne lægger for megen vægt på formelle rettigheder til borgerne, hvilket ikke giver kvalitetsforbedringer, men blot fører til mere centralistisk styring, siger den 77-årige professor i økonomi og forhenværende socialminister i Anker Jørgensens regering til avisen.
Rold Andersen havde på det tidspunkt været medlem af partiet i 51 år, men da han som formand for ældrerådet i hjembyen Næstved oplevede, at den socialdemokratiske gruppe i byrådet forsøgte at holde ældrerådet uden for indflydelse, meldte han sig ud.
Efter at han i 10 år har ventet på, at Socialdemokratiet ville vende tilbage til sin gamle linje, har han nu opgivet håbet, og særligt partiledelsens forslag om at indføre kvalitetsrettigheder, mener han er "helt ude i tågen og vil give endnu mere centralistisk styring i den offentlige sektor".
Bent Rold Andersen blev overbevist om, at han skulle være radikal med Marianne Jelveds seneste udspil til en tillidsreform, der lægger op til at fjerne overflødige, bureaukratiske regler fra Christiansborg for at slippe det kommunale selvstyre fri for snærende bånd og give de offentlige ansatte større frihed og mere ansvar.
Bent Rold Andersen har dog ingen planer om selv at stille op til hverken Folketinget eller tillidsposter i Det Radikale Venstre. Men han glæder sig til at deltage i debatten internt i partiet, skrive debatindlæg og deltage i politiske møder.
I Socialdemokratiet forstår man ikke Bent Rold Andersens beslutning om at melde sig ind hos de radikale.
- Bent Rold Andersen tilhørte Socialdemokratiets venstrefløj, og jeg forstår ikke en brik af, hvordan han kan gå ind for de radikales skattepolitik, hvor de rigeste får mest, og en ældrepolitik, hvor man ikke giver de svageste i landet klare rettigheder. Jeg ønsker ham held og lykke, men jeg tror, at han vil få det svært hos de radikale med den sociale profil, han har, siger S-gruppeformand Carsten Hansen til Jyllands-Posten.
Den radikale gruppenæstformand Margrethe Vestager mener, at Bent Rold Andersen har givet Socialdemokratiet noget at tænke over og glæder sig over den nye partifælle.
Kilde: Jyllands-Posten.
torsdag, marts 22, 2007
Eksborgmester beskyldes for fusk
Som folkevalgt socialdemokrat skal man betale to procent af sit honorar i partiskat, også selv om man har forladt partiet. Derfor truer Socialdemokraterne på Langeland Rudkøbings tidligere borgmester Johan Norden med en advokat.
Norden, der forlod partiet tilbage i april 2006 i protest mod formand Helle Thorning-Schmidt, har nemlig ikke betalt sin partiskat for den sidste periode, han var medlem. På partiets generalforsamling forleden tordnede formand Poul Ulfe imod Johan Norden og beskyldte ham for snyd.
Eksborgmesteren, der i dag er løsgænger i Langeland Kommunes byråd, indrømmer, at han har glemt at betale partiskatten. Men han er utilfreds med, at han skal trues fra talerstolen på en generalforsamling.
- Det er vel meget normalt, at den, man skylder penge, retter henvendelse først, inden de begynder at true med advokat, siger han til Fyens Stiftstidende.
På generalforsamlingen kaldte Poul Ulfe det en navlebeskuende beslutning, at Johan Norden forlod partiet, efter man havde brugt penge på hans borgmesterkandidatur.
Nordens exit fra Socialdemokraterne skyldtes ikke kun Helle Thorning-Schmidt, men også, at han var blevet vraget som folketingskandidat i Svendborgkredsen.
Kilde: Danske Kommuner.
Norden, der forlod partiet tilbage i april 2006 i protest mod formand Helle Thorning-Schmidt, har nemlig ikke betalt sin partiskat for den sidste periode, han var medlem. På partiets generalforsamling forleden tordnede formand Poul Ulfe imod Johan Norden og beskyldte ham for snyd.
Eksborgmesteren, der i dag er løsgænger i Langeland Kommunes byråd, indrømmer, at han har glemt at betale partiskatten. Men han er utilfreds med, at han skal trues fra talerstolen på en generalforsamling.
- Det er vel meget normalt, at den, man skylder penge, retter henvendelse først, inden de begynder at true med advokat, siger han til Fyens Stiftstidende.
På generalforsamlingen kaldte Poul Ulfe det en navlebeskuende beslutning, at Johan Norden forlod partiet, efter man havde brugt penge på hans borgmesterkandidatur.
Nordens exit fra Socialdemokraterne skyldtes ikke kun Helle Thorning-Schmidt, men også, at han var blevet vraget som folketingskandidat i Svendborgkredsen.
Kilde: Danske Kommuner.
Forsker: LO markerer endelig løsrivelse fra S
Det er et tegn på den endelige løsrivelse mellem fagbevægelsen og socialdemokraterne, at LO direkte rakte hånden ud til V og K med et ønske om at være med i regeringens kvalitetsreform.
Det mener forsker i arbejdsmarkedspolitik Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet, der kalder det en "unik" situation.
Grunden til enegangen er klar, mener han.
- For det første er LO som altid opsat på at vise, at de kæmper for indflydelse til deres medlemmer. For det andet vil de gerne signalere uafhængig af socialdemokraterne, siger Christian Albrekt Larsen.
Han mindes kun én gang tidligere, hvor det samme er sket.
- Da Svend Auken og S var i opposition under Schlüterregeringen, blev fagbevægelsen også mere og mere desperat, og det endte med, at de gerne ville forhandle direkte med den borgerlige regering i slutningen af 80'erne, siger han.
Men dengang var situationen en anden, fordi Auken var i hård opposition, mens Helle Thorning i dag gerne vil forhandle og lave brede forlig, understreger han.
- Hvis nu Frank Jensen havde været oppositionsleder og slet ikke ville røre kvalitetsreformen, kunne man bedre forstå fagbevægelsen. Men de har gået enegang i en situation, hvor de ikke behøvede det. Derfor er det unikt og et tegn på den endelige løsrivelse mellem fagbevægelsen og S, siger Christian Albrekt Larsen til Ritzau.
Efter et møde onsdag mellem LO og S siger LO-formand Hans Jensen stadig, at LO ikke giver veto til Socialdemokraterne. Men det kan han også sagtens sige, mener Christian Albrekt Larsen.
- Både Socialdemokraterne og regeringen har interesse i at S er med i kvalitetsreformen. Derfor er det nærmest utænkeligt, at S ikke kommer med, og derfor bliver en situation, hvor LO forhandler videre med regeringen, mens S siger fra, ret hypotetisk, siger han.
Det gør det ifølge Christian Albrekt Larsen til en gratis markering af uafhængighed, at LO ikke giver S veto. Men skulle den "utænkelige" situation alligevel melde sig, kommer LO i vanskeligheder.
- Så langt tror jeg ikke, LO har tænkt, og skulle det ske, så står de med et problem, siger Christian Albrekt Larsen.
Hvis man følger Albrekt Larsens analyse, må det betragtes som en noget besynderlig udvikling. Helle Thorning-Schmidt blev bl.a. valgt med støtte fra fagbevægelsen, og de fleste havde forventet at se et tæt parløb mellem LO og S-toppen. Men forholdet mellem parti og fagbevægelse er i dag næsten koldere end under både Lykketoft og Nyrup.
At LO har brug for at hive tydelige resultater hjem, er hævet over enhver tvivl. Medlemsafgangen kræver mere af forbundene, og hovedorganisationen skal derfor også gøre sine resultater synlige overfor forbundene.
Regeringen har samtidig brug for LO, og kan levere den vare, som Socialdemokraterne ikke har kunnet levere siden 2001: Reformer, der gavner LO og LO's medlemmer.
Samtidig er Anders Fogh faktisk villig - og interesseret i - at give LO en stor del af æren for nye resultater. Jo flere gange, han kan blive fotograferet sammen med Hans Jensen, desto bedre.
Derfor er det ganske forståeligt, at LO-toppen går til møder i Statsministeriet, og også ganske naturligt, at Anders Fogh lader Hans Jensen tage æren for idéen og komme med forslag, uden at skyde dem ned straks (hvornår har vi sidst set, at en fagforening kan stille forslag om at bruge 3-5 mia., uden Fogh straks kalder det overbudspolitik, socialistisk ballade eller brud på skattestoppet?).
Det mener forsker i arbejdsmarkedspolitik Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet, der kalder det en "unik" situation.
Grunden til enegangen er klar, mener han.
- For det første er LO som altid opsat på at vise, at de kæmper for indflydelse til deres medlemmer. For det andet vil de gerne signalere uafhængig af socialdemokraterne, siger Christian Albrekt Larsen.
Han mindes kun én gang tidligere, hvor det samme er sket.
- Da Svend Auken og S var i opposition under Schlüterregeringen, blev fagbevægelsen også mere og mere desperat, og det endte med, at de gerne ville forhandle direkte med den borgerlige regering i slutningen af 80'erne, siger han.
Men dengang var situationen en anden, fordi Auken var i hård opposition, mens Helle Thorning i dag gerne vil forhandle og lave brede forlig, understreger han.
- Hvis nu Frank Jensen havde været oppositionsleder og slet ikke ville røre kvalitetsreformen, kunne man bedre forstå fagbevægelsen. Men de har gået enegang i en situation, hvor de ikke behøvede det. Derfor er det unikt og et tegn på den endelige løsrivelse mellem fagbevægelsen og S, siger Christian Albrekt Larsen til Ritzau.
Efter et møde onsdag mellem LO og S siger LO-formand Hans Jensen stadig, at LO ikke giver veto til Socialdemokraterne. Men det kan han også sagtens sige, mener Christian Albrekt Larsen.
- Både Socialdemokraterne og regeringen har interesse i at S er med i kvalitetsreformen. Derfor er det nærmest utænkeligt, at S ikke kommer med, og derfor bliver en situation, hvor LO forhandler videre med regeringen, mens S siger fra, ret hypotetisk, siger han.
Det gør det ifølge Christian Albrekt Larsen til en gratis markering af uafhængighed, at LO ikke giver S veto. Men skulle den "utænkelige" situation alligevel melde sig, kommer LO i vanskeligheder.
- Så langt tror jeg ikke, LO har tænkt, og skulle det ske, så står de med et problem, siger Christian Albrekt Larsen.
Hvis man følger Albrekt Larsens analyse, må det betragtes som en noget besynderlig udvikling. Helle Thorning-Schmidt blev bl.a. valgt med støtte fra fagbevægelsen, og de fleste havde forventet at se et tæt parløb mellem LO og S-toppen. Men forholdet mellem parti og fagbevægelse er i dag næsten koldere end under både Lykketoft og Nyrup.
At LO har brug for at hive tydelige resultater hjem, er hævet over enhver tvivl. Medlemsafgangen kræver mere af forbundene, og hovedorganisationen skal derfor også gøre sine resultater synlige overfor forbundene.
Regeringen har samtidig brug for LO, og kan levere den vare, som Socialdemokraterne ikke har kunnet levere siden 2001: Reformer, der gavner LO og LO's medlemmer.
Samtidig er Anders Fogh faktisk villig - og interesseret i - at give LO en stor del af æren for nye resultater. Jo flere gange, han kan blive fotograferet sammen med Hans Jensen, desto bedre.
Derfor er det ganske forståeligt, at LO-toppen går til møder i Statsministeriet, og også ganske naturligt, at Anders Fogh lader Hans Jensen tage æren for idéen og komme med forslag, uden at skyde dem ned straks (hvornår har vi sidst set, at en fagforening kan stille forslag om at bruge 3-5 mia., uden Fogh straks kalder det overbudspolitik, socialistisk ballade eller brud på skattestoppet?).
tirsdag, marts 20, 2007
LO vil lave velfærdsaftale med Fogh
LO's formand tilbyder fagbevægelsens opbakning til regeringens kvalitetsreform af den offentlige sektor. Prisen er en aftale til mindst tre mia. kr. om året. Socialdemokraterne mister væsentlig allieret.
Fagbevægelsen vil bakke op om Foghs storstilede kvalitetsreform af den offentlige sektor, hvis Fogh vil indgå en trepartsaftale mellem fagbevægelsen, regeringen og de offentlige arbejdsgivere i kommuner og regioner, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.
LO's formand Hans Jensen ønsker en trepartsaftale om alt det, der hverken er overenskomststof eller storpolitik på Christiansborg, men som handler om hverdagen for de offentligt ansatte.
- Jeg er ikke så optaget af, at det tilfældigvis er en borgerlig statsminister. Jeg er optaget af, at muligheden er der nu for, at jeg kan hjælpe de medlemmer, der er beskæftiget i den offentlige sektor til at få en bedre hverdag og mulighed for at folde de ønsker og drømme ud, som de har til deres job, siger Hans Jensen til Jyllands-Posten.
Aftalen skal løbe frem til 2025, og den vil, anslår Hans Jensen, koste tre til fem mia. kr. om året for især at rekruttere hænder til det offentlige. Hver fjerde offentligt ansat går på pension inden for de næste 10 år, og derfor foreslår LO flere voksenlærlinge, flere faguddannede i ældreplejen, seniorjob og ret til deltidsansatte at arbejde på fuldtid.
Tilbuddet fra Hans Jensen presser Socialdemokratiet, der har udset velfærd som kampplads nummer et ved næste valg, skriver Jyllands-Posten. LO-formanden opfordrer Socialdemokratiet til at stemme for regeringens kvalitetsreform, hvis han får sin trepartsaftale.
Med udmeldingen cementerer Hans Jensen den seneste tids rygter om, at LO og Socialdemokratiet er meget langt fra hinanden politisk. LO arbejder efter en strategi og analyse, der siger, at en velfærds-presset VK-regering vil give fagbevægelsen langt større indrømmelser end en S-ledet regering nogensinde vil. At det så betyder, at LO er med til at holde de borgerlige ved magten, er altså et argument, der er vejet og fundet for let på Islands Brygge.
Kilde: Jyllands-Posten.
Fagbevægelsen vil bakke op om Foghs storstilede kvalitetsreform af den offentlige sektor, hvis Fogh vil indgå en trepartsaftale mellem fagbevægelsen, regeringen og de offentlige arbejdsgivere i kommuner og regioner, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.
LO's formand Hans Jensen ønsker en trepartsaftale om alt det, der hverken er overenskomststof eller storpolitik på Christiansborg, men som handler om hverdagen for de offentligt ansatte.
- Jeg er ikke så optaget af, at det tilfældigvis er en borgerlig statsminister. Jeg er optaget af, at muligheden er der nu for, at jeg kan hjælpe de medlemmer, der er beskæftiget i den offentlige sektor til at få en bedre hverdag og mulighed for at folde de ønsker og drømme ud, som de har til deres job, siger Hans Jensen til Jyllands-Posten.
Aftalen skal løbe frem til 2025, og den vil, anslår Hans Jensen, koste tre til fem mia. kr. om året for især at rekruttere hænder til det offentlige. Hver fjerde offentligt ansat går på pension inden for de næste 10 år, og derfor foreslår LO flere voksenlærlinge, flere faguddannede i ældreplejen, seniorjob og ret til deltidsansatte at arbejde på fuldtid.
Tilbuddet fra Hans Jensen presser Socialdemokratiet, der har udset velfærd som kampplads nummer et ved næste valg, skriver Jyllands-Posten. LO-formanden opfordrer Socialdemokratiet til at stemme for regeringens kvalitetsreform, hvis han får sin trepartsaftale.
Med udmeldingen cementerer Hans Jensen den seneste tids rygter om, at LO og Socialdemokratiet er meget langt fra hinanden politisk. LO arbejder efter en strategi og analyse, der siger, at en velfærds-presset VK-regering vil give fagbevægelsen langt større indrømmelser end en S-ledet regering nogensinde vil. At det så betyder, at LO er med til at holde de borgerlige ved magten, er altså et argument, der er vejet og fundet for let på Islands Brygge.
Kilde: Jyllands-Posten.
mandag, marts 19, 2007
S og SF strides om regeringsfremtid
To tredjedele af landets centrum-venstrevælgere vil have SF med i en ny regering efter næste valg, viser en ny måling fra Ugebrevet A4.
Men Socialdemokraterne vil hellere danne en SR-regering og afviser dermed flertallet af oppositionens vælgere. Det undrer SF's gruppeformand Ole Sohn, der beskylder Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, for at reagere "umodent" og for ikke at have overblik over den hjemlige politiske situation.
- Jeg tror ikke, at han helt har overblik over den politiske udvikling og ser, hvad det er, vælgerne ønsker. Det er ikke særligt heldigt. Derfor fremkommer han med nogle lidt umodne og ukloge bemærkninger, siger Ole Sohn til Ritzau.
I en ny måling, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4, ønsker 62 procent af centrum-venstrevælgerne, at SF bliver en del af en ny regering efter et valg. Det har dog ikke fået Socialdemokraterne til at køre SF i stilling som mulig regeringspartner. Snarere tværtimod.
Henrik Sass Larsen (S) siger, at planen fortsat er en SR-regering efter næste valg. Det undrer SF-ledelsen i betragtning af, at det ikke er mere end få måneder siden, at samme Sass Larsen åbnede regeringsdøren for SF ved at kalde partiet "det næstbedste parti, der findes".
- Nu må vi samles om de ting, der forener os, i stedet for at samles om de ting, der skiller. Men også sige, at vi har en forpligtelse til at finde frem til fælles løsninger på de områder, hvor der vil være forskelligheder, så vi fremstår mere og mere enige, siger Ole Sohn.
Blandt oppositionsvælgerne er der størst opbakning til tanken om et S-R-SF samarbejde, som hele fire ud af 10 oppositionsvælgere foretrækker, mens andre 22 procent af vælgerne foretrækker andre bogstavkombinationer, hvor SF også indgår. Selv blandt radikale vælgere er en S-SF-R-regering den foretrukne regeringskonstellation. Den ønsker 35 procent af de radikale vælgere.
Kilde: A4 og Ritzau.
Men Socialdemokraterne vil hellere danne en SR-regering og afviser dermed flertallet af oppositionens vælgere. Det undrer SF's gruppeformand Ole Sohn, der beskylder Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, for at reagere "umodent" og for ikke at have overblik over den hjemlige politiske situation.
- Jeg tror ikke, at han helt har overblik over den politiske udvikling og ser, hvad det er, vælgerne ønsker. Det er ikke særligt heldigt. Derfor fremkommer han med nogle lidt umodne og ukloge bemærkninger, siger Ole Sohn til Ritzau.
I en ny måling, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4, ønsker 62 procent af centrum-venstrevælgerne, at SF bliver en del af en ny regering efter et valg. Det har dog ikke fået Socialdemokraterne til at køre SF i stilling som mulig regeringspartner. Snarere tværtimod.
Henrik Sass Larsen (S) siger, at planen fortsat er en SR-regering efter næste valg. Det undrer SF-ledelsen i betragtning af, at det ikke er mere end få måneder siden, at samme Sass Larsen åbnede regeringsdøren for SF ved at kalde partiet "det næstbedste parti, der findes".
- Nu må vi samles om de ting, der forener os, i stedet for at samles om de ting, der skiller. Men også sige, at vi har en forpligtelse til at finde frem til fælles løsninger på de områder, hvor der vil være forskelligheder, så vi fremstår mere og mere enige, siger Ole Sohn.
Blandt oppositionsvælgerne er der størst opbakning til tanken om et S-R-SF samarbejde, som hele fire ud af 10 oppositionsvælgere foretrækker, mens andre 22 procent af vælgerne foretrækker andre bogstavkombinationer, hvor SF også indgår. Selv blandt radikale vælgere er en S-SF-R-regering den foretrukne regeringskonstellation. Den ønsker 35 procent af de radikale vælgere.
Kilde: A4 og Ritzau.
torsdag, marts 15, 2007
S søger unge domsmænd
Socialdemokraterne i Struer skal udpege 30 domsmænd, og har valgt at gå en utraditionel vej for at sikre en bred repræsentation der afspejler samfundet mangfoldighed.
Justitsministeren har skærpet kravene til bredden i domsmandskorpset, hvor det hidtil har knebet med at få øje på for eksempel de unge, kvinderne og de etniske minoriteter.
Og derfor har socialdemokraterne i Struer skrevet til elevrådene på Struer Statsgymnasium og Struer Erhvervsskole for at få forslag til unge domsmænd.
Senest på mandag skal elevrådene sende deres forslag til kulturudvalgsformand Niels Viggo Lynghøj Christensen (S), som vil tage forslagene med, når socialdemokraterne skal sammensætte listen med partiets 30 navne.
- Vi er meget åbne for forslag, og vi stiller ikke krav om medlemskab af Socialdemokratiet, siger Niels Viggo Lynghøj Christensen til Dagbladet Holstebro-Struer.
Han ser blandt andet meget gerne, at det også lykkes at repræsentere etniske minoriteter.
Kilde: Dagbladet Holstebro-Struer
Justitsministeren har skærpet kravene til bredden i domsmandskorpset, hvor det hidtil har knebet med at få øje på for eksempel de unge, kvinderne og de etniske minoriteter.
Og derfor har socialdemokraterne i Struer skrevet til elevrådene på Struer Statsgymnasium og Struer Erhvervsskole for at få forslag til unge domsmænd.
Senest på mandag skal elevrådene sende deres forslag til kulturudvalgsformand Niels Viggo Lynghøj Christensen (S), som vil tage forslagene med, når socialdemokraterne skal sammensætte listen med partiets 30 navne.
- Vi er meget åbne for forslag, og vi stiller ikke krav om medlemskab af Socialdemokratiet, siger Niels Viggo Lynghøj Christensen til Dagbladet Holstebro-Struer.
Han ser blandt andet meget gerne, at det også lykkes at repræsentere etniske minoriteter.
Kilde: Dagbladet Holstebro-Struer
S-Kolding lokker Henrik Dam
Socialdemokraterne i Kolding forsøger nu at lokke den tidligere minister og nuværende partisekretær Henrik Dam Kristensen til at blive lokal spidskandidat ved næste folketingsvalg. Det skriver JydskeVestkysten.
Dam Kristensen, der ellers stiller op i Horsens, kommenterer udspillet fra Kolding således:
- Det er ingen hemmelighed, at jeg ønsker at vende tilbage til dansk politik og heller ikke, at jeg er folketingskandidat i Horsens.
Når Kolding alligevel er på jagt efter den populære socialdemokrat, så skyldes det at partiforeningen mener, der skal en stemmesluger som Dam Kristensen til at tage kampen op mod Venstres socialminister, Eva Kjer Hansen, der også stiller op i Kolding.
Kolding-kredsen er blevet opsplittet i to opstillingskredse, og derfor er det næppe sandsynligt, at kredsen får held med at tiltrække hverken Dam eller andre ping'er.
Kilde: JV
Dam Kristensen, der ellers stiller op i Horsens, kommenterer udspillet fra Kolding således:
- Det er ingen hemmelighed, at jeg ønsker at vende tilbage til dansk politik og heller ikke, at jeg er folketingskandidat i Horsens.
Når Kolding alligevel er på jagt efter den populære socialdemokrat, så skyldes det at partiforeningen mener, der skal en stemmesluger som Dam Kristensen til at tage kampen op mod Venstres socialminister, Eva Kjer Hansen, der også stiller op i Kolding.
Kolding-kredsen er blevet opsplittet i to opstillingskredse, og derfor er det næppe sandsynligt, at kredsen får held med at tiltrække hverken Dam eller andre ping'er.
Kilde: JV
onsdag, marts 14, 2007
Helle Thornings mindretalsregering
Dansk Politik har før kigget i krystalkuglen og gjort os kloge på ting som vi ikke har den fjerneste idé om, men når Lotte Hansen kan udtale sig som ekspert om politisk strategi i "Jersild og Spin" kan menigmand vel udtale sig om hvad som helst.
Nok om hende, denne gang ser vi lidt på hvem der kan blive ministre i en socialdemokratisk mindretalsregering hvis Socialdemokraterne vinder næste valg (ja, vi indrømmer gerne at det nok ender med en SR, men man har vel lov til at håbe...). Vi sidder naturligvis klar en gang i efteråret 2008 når resultatet kommer.
Regeringen får 18 medlemmer og der er for første gang fuld ligestilling - d.v.s. ni mænd og ni kvinder og så er der også blevet plads til en vaskeægte indvandrer.
1. Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Yeps - vi er meget opfindsomme.
2. Finansminister Henrik Sass Larsen
Helles nummer to skal naturligvis have de næsttungeste ministerium.
3. Udenrigsminister Mogens Lykketoft
Med fare for at han endnu en gang gør Udenrigsministeriet til en del af PLO er der nok ikke en vej uden om Geden.
4. Indenrigs- og erhvervsminister Nick Hækkerup
Hillerødborgmesteren skal tage sig af kommunerne og skal også tale til erhvervslivet om innovation etc.
5. Justitisminister Morten Bødskov
Der er nok ikke mange der forventer at Karen Hækkerup skal være landets førstebetjent. Bødskov var en glimrende retsordfører og justitsministeret er udemærket til partiets nummer tre.
6. Forsvarsminister Jeppe Kofod
Det er lidt af hovedpine at fylde den plads, egentlig vil vi gerne have at Søren Gade fortsætter, ellers kunne Lotte Bundsgaard der er tidligere ordfører på området oplagt - men hun bryder sig ikke om at rejse væk fra børnene og så sætter vi Jeppe Kofod, der på det tidspunkt er kommet hjem fra Harvard University, til at passe på tropperne.
7. Økonomiminister Henrik Dam Kristensen
Man kommer nok ikke uden om Postens mangeårige ministererfaring og landet skal jo have en økonomiminister.
8. Integrations- og ligestillingsminister Lotte Bundsgaard
Den tidligere skolelærer på Humlehaveskolen ved Vollsmose skal få flere indvandere i arbejde.
9. Transportminister Carsten Hansen
Det er utænkeligt at gruppeformanden ikke får plads i regeringen og Carsten kan byde trafikudvalget på smørrebrød og sørge for at få togene til at gå til tiden.
10. Miljø- og energiminister Karen Hækkerup
Her ville det jo være oplagt at pege på Svend Auken, men vi satser på en lidt yngre kvinde der ikke har styrken til endnu en gang at opbygge en stat i staten. Det kunne også være Al Gore. Han er her efterhånden så tit at han snart skal have fast bopæl.
11. Fødevare- og forbrugerminister Mette Gjerskov
Har professionel erfaring fra både Direktoratet for FødevareErhverv og som fuldmægtig i både Fødevareministeriet og i Forbrugerstyrelsen. Det er oplagt.
12. Sundhedsminister Susan Arac
Det noget amputerede sundhedsministerium går til det århusianske byrådsmedlem og lægen Susan Arac, der er datter af folketingsmedlem Hussein A. Hun er et af de højstplacerede medlemmer af partiet med indvandrerbaggrund.
13. Kulturminister Mogens Jensen
Den tidligere LO-konsulent skal holde DR i ørene, sige pæne ting om dansk film og tilsvarende grimme ting om doping. Det kan han nok klare.
14. Undervisnings- og forskningsminister Christine Antorini
Så får SF også en minister (hø hø). Hun er svær at komme udenom.
15. Skatteminister Anne-Marie Meldgaard
Meldgaard er tidligere told- og skattefoged og nu skal hun sørge for at rippe og flå danskerne til de sidste blodsdråbe (ligesom alle sine forgængere).
16. Socialminister Mette Frederiksen
112 % social indignation. Det er vist en no-brainer.
17. Udviklingsminister Kirsten Brosbøl
Ligegyldigt symbolsk ministerium som hendes forgænger (den nuværende) har vanrøgtet. Ikke en tung post.
18. Beskæftigelsesminister Thomas Adelskov
Så er der også lidt til venstrefløjen i partiet. Her er der kotyme (den gang det hed Arbejdsministeriet) for at hive en "faglig" ind. I så fald skulle det være Metals formand Thorkild E. Jensen.
Svend Auken bliver enten formand for Folketinget eller afskibet til EU-kommissionen.
Nok om hende, denne gang ser vi lidt på hvem der kan blive ministre i en socialdemokratisk mindretalsregering hvis Socialdemokraterne vinder næste valg (ja, vi indrømmer gerne at det nok ender med en SR, men man har vel lov til at håbe...). Vi sidder naturligvis klar en gang i efteråret 2008 når resultatet kommer.
Regeringen får 18 medlemmer og der er for første gang fuld ligestilling - d.v.s. ni mænd og ni kvinder og så er der også blevet plads til en vaskeægte indvandrer.
1. Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Yeps - vi er meget opfindsomme.
2. Finansminister Henrik Sass Larsen
Helles nummer to skal naturligvis have de næsttungeste ministerium.
3. Udenrigsminister Mogens Lykketoft
Med fare for at han endnu en gang gør Udenrigsministeriet til en del af PLO er der nok ikke en vej uden om Geden.
4. Indenrigs- og erhvervsminister Nick Hækkerup
Hillerødborgmesteren skal tage sig af kommunerne og skal også tale til erhvervslivet om innovation etc.
5. Justitisminister Morten Bødskov
Der er nok ikke mange der forventer at Karen Hækkerup skal være landets førstebetjent. Bødskov var en glimrende retsordfører og justitsministeret er udemærket til partiets nummer tre.
6. Forsvarsminister Jeppe Kofod
Det er lidt af hovedpine at fylde den plads, egentlig vil vi gerne have at Søren Gade fortsætter, ellers kunne Lotte Bundsgaard der er tidligere ordfører på området oplagt - men hun bryder sig ikke om at rejse væk fra børnene og så sætter vi Jeppe Kofod, der på det tidspunkt er kommet hjem fra Harvard University, til at passe på tropperne.
7. Økonomiminister Henrik Dam Kristensen
Man kommer nok ikke uden om Postens mangeårige ministererfaring og landet skal jo have en økonomiminister.
8. Integrations- og ligestillingsminister Lotte Bundsgaard
Den tidligere skolelærer på Humlehaveskolen ved Vollsmose skal få flere indvandere i arbejde.
9. Transportminister Carsten Hansen
Det er utænkeligt at gruppeformanden ikke får plads i regeringen og Carsten kan byde trafikudvalget på smørrebrød og sørge for at få togene til at gå til tiden.
10. Miljø- og energiminister Karen Hækkerup
Her ville det jo være oplagt at pege på Svend Auken, men vi satser på en lidt yngre kvinde der ikke har styrken til endnu en gang at opbygge en stat i staten. Det kunne også være Al Gore. Han er her efterhånden så tit at han snart skal have fast bopæl.
11. Fødevare- og forbrugerminister Mette Gjerskov
Har professionel erfaring fra både Direktoratet for FødevareErhverv og som fuldmægtig i både Fødevareministeriet og i Forbrugerstyrelsen. Det er oplagt.
12. Sundhedsminister Susan Arac
Det noget amputerede sundhedsministerium går til det århusianske byrådsmedlem og lægen Susan Arac, der er datter af folketingsmedlem Hussein A. Hun er et af de højstplacerede medlemmer af partiet med indvandrerbaggrund.
13. Kulturminister Mogens Jensen
Den tidligere LO-konsulent skal holde DR i ørene, sige pæne ting om dansk film og tilsvarende grimme ting om doping. Det kan han nok klare.
14. Undervisnings- og forskningsminister Christine Antorini
Så får SF også en minister (hø hø). Hun er svær at komme udenom.
15. Skatteminister Anne-Marie Meldgaard
Meldgaard er tidligere told- og skattefoged og nu skal hun sørge for at rippe og flå danskerne til de sidste blodsdråbe (ligesom alle sine forgængere).
16. Socialminister Mette Frederiksen
112 % social indignation. Det er vist en no-brainer.
17. Udviklingsminister Kirsten Brosbøl
Ligegyldigt symbolsk ministerium som hendes forgænger (den nuværende) har vanrøgtet. Ikke en tung post.
18. Beskæftigelsesminister Thomas Adelskov
Så er der også lidt til venstrefløjen i partiet. Her er der kotyme (den gang det hed Arbejdsministeriet) for at hive en "faglig" ind. I så fald skulle det være Metals formand Thorkild E. Jensen.
Svend Auken bliver enten formand for Folketinget eller afskibet til EU-kommissionen.
Helle Thorning taler til svensk S-kongres
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, taler lørdag til de svenske socialdemokraters ekstraordinære kongres i Folkets Hus i Stockholm.
Blandt tilhørerne er hendes partifælle, Mona Sahlin, som ventes valgt til ny formand i stedet for Göran Persson, der gik af efter valgnederlagt sidste år.
Mona Sahlin er eneste kandidat og bliver de svenske socialdemokraters første kvindelige formand, ganske som Thorning-Schmidt er sit partis første kvinde på posten.
Når hun er valgt, går Helle Thorning-Schmidt på scenen og lykønsker den ny formand i sin tale til de svenske socialdemokrater.
Helles tale skulle i følge programmet kunne følges direkte på SVT1, der sender direkte mellem 11.00 og 12.30.
Blandt tilhørerne er hendes partifælle, Mona Sahlin, som ventes valgt til ny formand i stedet for Göran Persson, der gik af efter valgnederlagt sidste år.
Mona Sahlin er eneste kandidat og bliver de svenske socialdemokraters første kvindelige formand, ganske som Thorning-Schmidt er sit partis første kvinde på posten.
Når hun er valgt, går Helle Thorning-Schmidt på scenen og lykønsker den ny formand i sin tale til de svenske socialdemokrater.
Helles tale skulle i følge programmet kunne følges direkte på SVT1, der sender direkte mellem 11.00 og 12.30.
mandag, marts 12, 2007
S i Vejen vil drøfte fusion
Socialdemokraterne i Vejen Kommune er på vej til at slanke organisationen.
I øjeblikket er der fire partiforeninger i de fire gamle kommuner - Brørup, Holsted, Rødding og Vejen, men en del tyder på, at de fire foreninger reduceres til kun to.
Socialdemokraterne i Brørup har på en netop afviklet generalforsamling taget imod en invitation fra partifællerne i de to foreninger i Rødding og Holsted.
- Vi finder ikke tiden inde til kun en enkelt partiforening, lød det fra den afgående Brørup-formand, Tage Nielsen til JydskeVestkysten.
I øjeblikket er der fire partiforeninger i de fire gamle kommuner - Brørup, Holsted, Rødding og Vejen, men en del tyder på, at de fire foreninger reduceres til kun to.
Socialdemokraterne i Brørup har på en netop afviklet generalforsamling taget imod en invitation fra partifællerne i de to foreninger i Rødding og Holsted.
- Vi finder ikke tiden inde til kun en enkelt partiforening, lød det fra den afgående Brørup-formand, Tage Nielsen til JydskeVestkysten.
Socialdemokraternes partikontor udsat for hærværk
Det socialdemokratiske hovedkvarter blev natten til i dag udsat for hærværk. På billederne som vi venligst har lånt af Peter Strauss der arbejder for DSU kan man se omfanget.
Der er endnu ingen der har taget ansvaret for aktionen - men mon ikke det er den mere piercede del af den københavnske ungdom, der har været på spil.
Der er endnu ingen der har taget ansvaret for aktionen - men mon ikke det er den mere piercede del af den københavnske ungdom, der har været på spil.
søndag, marts 11, 2007
S-Kolding får deres chance for en ung kvinde
"En ung venstreorienteret kvinde". Det var den ønskede profil på den eventuelle afløser for Liss Mathiassen da hun sidste år proklamerede, at knap 30 år i Folketinget var nok for hende.
Den profil matcher åbenbart på 23-årige Julie Rademacher, der er en af fire mulige kandidater til det ledige folketingskandidatur i Kolding.
Det er ikke første gang at Julie Rademacher, der til dagligt læser på Syddansk Universitet og arbejder på Socialdemokraternes partikontot i København, forsøger at blive opstillet.
- Jeg kommer igen, men nok ikke som folketingskandidat, sagde Julie Rademacher til Jydske-Vestkysten, da hun for et halvt år siden blev vraget som folketingskandidat i hjembyen Sønderborg. Det varede åbenbart ikke længe inden hun igen fik blod på tanden. Hun var desuden kandidat til forretningsudvalget i DSU i 2004, hvor hun heller ikke opnåede valg - på trods af at hun var på den fløj der ellers vandt den kongres.
De øvrige kandidater er den lokale partiformand, Kristian Fink samt skolelæreren Simon Hempel Jørgensen og Heino Svenningsen der er redningschef for Falck i Syddanmark (og den slags er jo gode at have i folketingsgruppen hvis der nu sker en katastrofe - :-)).
Den profil matcher åbenbart på 23-årige Julie Rademacher, der er en af fire mulige kandidater til det ledige folketingskandidatur i Kolding.
Det er ikke første gang at Julie Rademacher, der til dagligt læser på Syddansk Universitet og arbejder på Socialdemokraternes partikontot i København, forsøger at blive opstillet.
- Jeg kommer igen, men nok ikke som folketingskandidat, sagde Julie Rademacher til Jydske-Vestkysten, da hun for et halvt år siden blev vraget som folketingskandidat i hjembyen Sønderborg. Det varede åbenbart ikke længe inden hun igen fik blod på tanden. Hun var desuden kandidat til forretningsudvalget i DSU i 2004, hvor hun heller ikke opnåede valg - på trods af at hun var på den fløj der ellers vandt den kongres.
De øvrige kandidater er den lokale partiformand, Kristian Fink samt skolelæreren Simon Hempel Jørgensen og Heino Svenningsen der er redningschef for Falck i Syddanmark (og den slags er jo gode at have i folketingsgruppen hvis der nu sker en katastrofe - :-)).
Karen Jespersen vil have undskyldning fra Thorning
Venstres folketingskandidat i Favrskovkredsen, Karen Jespersen, vil have en uforbeholden undskyldning fra Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt, fordi to socialdemokratiske politikere i en kronik i Jyllands-Posten har kædet hende sammen med fascistisk tankegang.
- Det er rystende, at Helle Thorning-Schmidt ikke kan finde ud af at tage afstand fra et uhørt groft begreb som fascisme i debatten om integration. Det ville have klædt hende, siger Karen Jespersen til Jyllands-Posten.
Kronikken var skrevet af den socialdemokratiske folketingskandidat Johannes Lundsfryd Jensen og folketingsmedlem Kim Mortensen.
Uddrag af kroniken kan læses her på Uriasposten.
Karen Jespersen savner åbenbart at se sit navn i avisen og derfor bruger hun så krudt på at kræve en unskyldning af Socialdemokraternes formand. Det er dog morsomt at Karen Jespersen, der efter eget udsagn er en stor tilhænger af ytringsfrihed, nu kræver en undskyldning af Helle. Respekten for ytringsfriheden gælder åbenbart kun når det kan værre med til at fremme Karen Jespersens personlige religionskrg.
Kilde: DR Nyheder
- Det er rystende, at Helle Thorning-Schmidt ikke kan finde ud af at tage afstand fra et uhørt groft begreb som fascisme i debatten om integration. Det ville have klædt hende, siger Karen Jespersen til Jyllands-Posten.
Kronikken var skrevet af den socialdemokratiske folketingskandidat Johannes Lundsfryd Jensen og folketingsmedlem Kim Mortensen.
Uddrag af kroniken kan læses her på Uriasposten.
Karen Jespersen savner åbenbart at se sit navn i avisen og derfor bruger hun så krudt på at kræve en unskyldning af Socialdemokraternes formand. Det er dog morsomt at Karen Jespersen, der efter eget udsagn er en stor tilhænger af ytringsfrihed, nu kræver en undskyldning af Helle. Respekten for ytringsfriheden gælder åbenbart kun når det kan værre med til at fremme Karen Jespersens personlige religionskrg.
Kilde: DR Nyheder
fredag, marts 09, 2007
S-Gruppeformand foruser færre bornholmske medlemmer af regionsrådet
BORNHOLM: Når der næste gang er valg til Hovedstadens Regionsråd, vil partierne ikke give øens kandidater de samme fortrin som ved det første valg.
Det forudser formanden for den socialdemokratiske gruppe i Hovedstadens Regionsråd, Leila Lindén (S), ifølge Gotlands Allehanda.
Hun tror dog alligevel, at Bornholms befolkning også i det næste regionsråd vil have en god chance for at blive repræsenteret.
Når der lige nu er fire af de 41 medlemmer af Hovedstadens Regionsråd, der er "valgt på Bornholm", skyldes det dels, at de bornholmske kandidater blev favorabelt placeret på til lejligheden sammensatte partilister hos Socialdemokraterne og Venstre, dels at de bornholmske kandidater for alles vedkommende var relativt mere kendte for deres vælgere end de "københavnske" – og at de bornholmske vælgere var mere tilbøjelige til at stemme personligt, end de "københavnske" var.
Når Leila Lindén refereres i Gotlands Allehanda, skyldes det, at hun var været på Gotland for at holde foredrag om konsekvenserne for Bornholm af den landsdækkende strukturreform.
Gotland kommer inden længe til at opleve mange af de samme ting, som Bornholm har prøvet, eftersom der også er en strukturreform på vej i Sverige – der for nylig har fået en borgerlig regering.
Gotland, som hidtil har været et selvstændigt län, vil efter reformen formentlig enten komme til at høre til Stockholm eller Småland, fremgår det af øens anden avis, Gotlands Tidningar.
Kilde: Bornholms Tidende
Det forudser formanden for den socialdemokratiske gruppe i Hovedstadens Regionsråd, Leila Lindén (S), ifølge Gotlands Allehanda.
Hun tror dog alligevel, at Bornholms befolkning også i det næste regionsråd vil have en god chance for at blive repræsenteret.
Når der lige nu er fire af de 41 medlemmer af Hovedstadens Regionsråd, der er "valgt på Bornholm", skyldes det dels, at de bornholmske kandidater blev favorabelt placeret på til lejligheden sammensatte partilister hos Socialdemokraterne og Venstre, dels at de bornholmske kandidater for alles vedkommende var relativt mere kendte for deres vælgere end de "københavnske" – og at de bornholmske vælgere var mere tilbøjelige til at stemme personligt, end de "københavnske" var.
Når Leila Lindén refereres i Gotlands Allehanda, skyldes det, at hun var været på Gotland for at holde foredrag om konsekvenserne for Bornholm af den landsdækkende strukturreform.
Gotland kommer inden længe til at opleve mange af de samme ting, som Bornholm har prøvet, eftersom der også er en strukturreform på vej i Sverige – der for nylig har fået en borgerlig regering.
Gotland, som hidtil har været et selvstændigt län, vil efter reformen formentlig enten komme til at høre til Stockholm eller Småland, fremgår det af øens anden avis, Gotlands Tidningar.
Kilde: Bornholms Tidende
torsdag, marts 08, 2007
S: Nej til amerikanske tilstande i seksualundervisningen
- Vi skal ikke have amerikanske tilstande i den danske seksualundervisning.Det er reaktionen fra den socialdemokratiske formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel Sundhed, socialdemokraten Kirsten Brosbøl, til Dansk Folkepartis forslag om, at der skal prædikes seksuel afholdenhed i den danske folkeskole.
- Seksualundervisning skal ikke afskrække de unge og prædike moral, men i stedet oplyse om, hvordan man har sikker sex og selvfølgelig også, at det er ok at sige nej. Dansk Folkepartis forslag minder bekymrende meget om metoderne fra det religiøse højre i USA, siger Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.
Hun sammenligner Dansk Folkepartis tankegang med den politik som republikanerne har fået vedtaget i den amerikanske kongres.
- Det er en helt forfejlet tilgang, som ikke vil virke, og som har vist sig at have katastrofale konsekvenser i mange udviklingslande, hvor USA har indflydelse. Al erfaring siger, at viden om og adgang til prævention er det, der skal til, og ikke moralprædiken, siger Kirsten Brosbøl.
tirsdag, marts 06, 2007
Venstre: Wammen vil ikke lade os møde Mary
Venstrefolk i Århus Byråd er mugne over, at den socialdemokratiske borgmester, Nicolai Wammen, ikke tager dem med på rundtur i indvandrerkvarteret Gellerup sammen med kronprinsesse Mary, når hun tirsdag er på besøg. Wammen gør det kongelige besøg til et socialdemokratisk reklameprojekt, mener Venstrefolkene ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten.
Venstres rådmand for det sociale område og beskæftigelse, Gert Bjerregaard, har forgæves foreslået, at rådmændene kom med på rundturen. Og han er utilfreds med, at rådmændene ikke er inviteret med til en frokost i indvandrerindkøbscentret Bazar Vest.
- Det er klart, at vi også gerne vil være med til at fortælle de gode historier, og det synes jeg også, at man som borgmester skal have overskud til at kunne se, siger Gert Bjerregaard til avisen.
Borgmesteren siger, at fokus for besøget har været at få bragt kronprinsesse Mary i "øjenhøjde" med beboere og medarbejdere i Gellerup for at give hende så godt et indtryk som muligt af hverdagen i indvandrerkvarteret.
Vi forstår her på bloggen godt at Venstrefolkene er kede af at de ikke kan få deres billede taget som med Mary. Men at kalde det er socialdemokratisk reklameprojekt er satme langt ude. Det er vel begrænset hvor mange officielle personer Mary har behov for at møde. Det handler vel om at hun kommer ud og ser nogle almindelige mennesker.
I øvrigt mener jeg, at Kongehuset skal nedlægges...
Venstres rådmand for det sociale område og beskæftigelse, Gert Bjerregaard, har forgæves foreslået, at rådmændene kom med på rundturen. Og han er utilfreds med, at rådmændene ikke er inviteret med til en frokost i indvandrerindkøbscentret Bazar Vest.
- Det er klart, at vi også gerne vil være med til at fortælle de gode historier, og det synes jeg også, at man som borgmester skal have overskud til at kunne se, siger Gert Bjerregaard til avisen.
Borgmesteren siger, at fokus for besøget har været at få bragt kronprinsesse Mary i "øjenhøjde" med beboere og medarbejdere i Gellerup for at give hende så godt et indtryk som muligt af hverdagen i indvandrerkvarteret.
Vi forstår her på bloggen godt at Venstrefolkene er kede af at de ikke kan få deres billede taget som med Mary. Men at kalde det er socialdemokratisk reklameprojekt er satme langt ude. Det er vel begrænset hvor mange officielle personer Mary har behov for at møde. Det handler vel om at hun kommer ud og ser nogle almindelige mennesker.
I øvrigt mener jeg, at Kongehuset skal nedlægges...
søndag, marts 04, 2007
Hvornår er man borgmester?
Det var byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune Svend Madsen (V), der ønskede en debat i byrådet om hvad, hvornår og hvor meget en borgmester må sige - og hvornår borgmesteren er borgmester, og hvornår han er privatperson. Det skriver Randers Amtsavis.
Årsagen til debatten er borgmester Hans Christian Maarups (S) tale ved en støttedemonstration i Mariager i januar. Her var flere hundrede borgere samlet for at vise deres utilfredshed med udvisningen af Mirsad, der er etnisk albaner fra Serbien. Mirsad er efterlyst af politiet og lever under jorden i Mariager-området.
I sin tale ved demonstrationen sagde H.C. Maarup blandt andet, at det er hyklerisk, når personer som Mirsad ikke kan få lov til at forsørge sin familie.
Borgmesterens tale havde stødt Svend Madsen, der mener, at man som borgmester skal være meget forsigtig med, hvad man siger. En borgmesterudtalelse kan meget nemt opfattes som hele byrådets holdning.
Derfor havde Svend Madsen bedt om at få punktet på byrådets dagsorden ved byrådsmødet torsdag aften.
- Jeg må bede Svend Madsen uddybe punktet, for jeg forstår ikke meningen og hensigten, sagde H.C. Maarup og gav ordet til Venstres byrådsmedlem.
- Problemet er, at folk opfatter udtalelserne som en officiel udtalelse, og jeg kan godt forstå, at folk opfatter den tale, som Mariagerfjord Kommunes officielle holdning, forklarede Svend Madsen.
Borgmester 24 timer i døgnet
Svend Madsen forklarede byrådet, at han var blevet ringet op af flere borgere, der var stødt over borgmesterens tale. Derfor ønskede Svend Madsen, at det fremover tydeligt skal fremgå, om H.C. Maarup udtaler sig som borgmester, eller om han udtaler sig som privatperson.
Hertil svarede H.C. Maarup, at han havde meget svært ved at se, hvordan sådan en adskillelse kan finde sted i praksis.
- Jeg er borgmester 24 timer i døgnet, også når jeg sover, sagde borgmesteren.
- Det er et stort ansvar at være borgmester, og man skal tænke sig om, men det er umuligt at varetage alle 42.000 indbyggeres synspunkter, fortsatte han og tilføjede, at det vel var på holdninger, han var blevet valgt som borgmester.
I byrådssalen var der dog opbakning til borgmesterens deltagelse i protestaktionen i Mariager, og til den tale han havde holdt. Blandt andet Finn Cilleborg (S), Poul Bergman (S) og Nicolaj Holm (R) udtrykte glæde over, at have en borgmester der turde have holdninger.
- Jeg respekterer Svend Madsens holdning, men jeg håber, at vi kan lade den falde, for vi skal være glade for, at vi i Danmark kan sige, hvad vi vil, sagde Finn Cilleborg, og forsøgte at lukke debatten.
Den blev dog ved i en halv time, og Erik Kirkegaard Mikkelsen (K) og Kim Laursen (V) støttede Svend Madsen, og opfordrede til god omtanke fremover.
- Jeg skal tænke mig om, det lover jeg, sluttede H.C. Maarup, men han understregede, at han ikke fortrød hverken sin deltagelse eller sine udtalelser ved støttedemonstration i Mariager i januar.
Her i landet har vi jo en statsminister og altså Svend Madsens partileder, der ikke har problemer med at være statsminister med et sæt holdninger på det ene tidspunkt og så være privatpersonen Anders Fogh Rasmussen med et helt andet sæt holdninger, det næste. Så at en borgmester har holdninger til andet og mere end lokalplaner og kommunalbudgettet bør ikke være noget problem.
Kilde: Randers Amtsavis
Årsagen til debatten er borgmester Hans Christian Maarups (S) tale ved en støttedemonstration i Mariager i januar. Her var flere hundrede borgere samlet for at vise deres utilfredshed med udvisningen af Mirsad, der er etnisk albaner fra Serbien. Mirsad er efterlyst af politiet og lever under jorden i Mariager-området.
I sin tale ved demonstrationen sagde H.C. Maarup blandt andet, at det er hyklerisk, når personer som Mirsad ikke kan få lov til at forsørge sin familie.
Borgmesterens tale havde stødt Svend Madsen, der mener, at man som borgmester skal være meget forsigtig med, hvad man siger. En borgmesterudtalelse kan meget nemt opfattes som hele byrådets holdning.
Derfor havde Svend Madsen bedt om at få punktet på byrådets dagsorden ved byrådsmødet torsdag aften.
- Jeg må bede Svend Madsen uddybe punktet, for jeg forstår ikke meningen og hensigten, sagde H.C. Maarup og gav ordet til Venstres byrådsmedlem.
- Problemet er, at folk opfatter udtalelserne som en officiel udtalelse, og jeg kan godt forstå, at folk opfatter den tale, som Mariagerfjord Kommunes officielle holdning, forklarede Svend Madsen.
Borgmester 24 timer i døgnet
Svend Madsen forklarede byrådet, at han var blevet ringet op af flere borgere, der var stødt over borgmesterens tale. Derfor ønskede Svend Madsen, at det fremover tydeligt skal fremgå, om H.C. Maarup udtaler sig som borgmester, eller om han udtaler sig som privatperson.
Hertil svarede H.C. Maarup, at han havde meget svært ved at se, hvordan sådan en adskillelse kan finde sted i praksis.
- Jeg er borgmester 24 timer i døgnet, også når jeg sover, sagde borgmesteren.
- Det er et stort ansvar at være borgmester, og man skal tænke sig om, men det er umuligt at varetage alle 42.000 indbyggeres synspunkter, fortsatte han og tilføjede, at det vel var på holdninger, han var blevet valgt som borgmester.
I byrådssalen var der dog opbakning til borgmesterens deltagelse i protestaktionen i Mariager, og til den tale han havde holdt. Blandt andet Finn Cilleborg (S), Poul Bergman (S) og Nicolaj Holm (R) udtrykte glæde over, at have en borgmester der turde have holdninger.
- Jeg respekterer Svend Madsens holdning, men jeg håber, at vi kan lade den falde, for vi skal være glade for, at vi i Danmark kan sige, hvad vi vil, sagde Finn Cilleborg, og forsøgte at lukke debatten.
Den blev dog ved i en halv time, og Erik Kirkegaard Mikkelsen (K) og Kim Laursen (V) støttede Svend Madsen, og opfordrede til god omtanke fremover.
- Jeg skal tænke mig om, det lover jeg, sluttede H.C. Maarup, men han understregede, at han ikke fortrød hverken sin deltagelse eller sine udtalelser ved støttedemonstration i Mariager i januar.
Her i landet har vi jo en statsminister og altså Svend Madsens partileder, der ikke har problemer med at være statsminister med et sæt holdninger på det ene tidspunkt og så være privatpersonen Anders Fogh Rasmussen med et helt andet sæt holdninger, det næste. Så at en borgmester har holdninger til andet og mere end lokalplaner og kommunalbudgettet bør ikke være noget problem.
Kilde: Randers Amtsavis
Abonner på:
Opslag (Atom)
