Er der hold i påstandene i dokumentarfilmen "Den hemmelige krig", om at ministre har udtalt sig mod bedre vidende, kan det få alvorlige konsekvenser for regeringen. Det siger Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft til Ritzau efter at have set filmen mandag aften:
- Hvis det kan bevises, at en minister har udtalt sig i strid med sandheden og givet Folketinget vildledende oplysninger, så plejer det i dansk parlamentarisk tradition at betyde, at den minister må gå af, siger S-ordføreren.
Det er dog, ifølge Mogens Lykketoft, for tidligt at sige, om det kan komme til at gælde statsministeren og forsvarsministeren, der i dokumentarfilmen fremstår henholdsvis utroværdig og uvidende. Først skal forløbet kortlægges og undersøges til bunds, mener Socialdemokraterne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar