Det er endnu ikke afklaret, hvem der bliver Socialdemokraternes nye folketingskandidat i Himmerlandskredsen.
Efter et ekstraordinært repræsentantskabsmøde på Motel Shell i Støvring i begyndelsen af november blev det besluttet, at de knap 600 medlemmer skulle afgøre spørgsmålet i en urafstemning. Der var nemlig tre kandidater, der lagde billet ind på pladsen.
Nu har første urafstemning været afholdt, og den gav ikke noget entydigt svar. Ingen af de tre opstillede fik nemlig de nødvendige 50 pct. af stemmerne i første hug. Derfor skal der nu holdes en ny afstemning, hvor de to kandidater, der fik flest stemmer i 1. runde, er med.
De to kandidater, der går videre, er:
- Peter Strauss Jørgensen, 25 år og studerende ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og politisk medarbejder i DSU"s Landsforbund og formand for DSU’s internationale udvalg. Peter har en opvækst i Løgstør.
- Flemmning Møller Mortensen, Skørping, 43 år og uddannet sygeplejerske og salgschef samt medlem af Skørping Byråd og sammenlægningsudvalget for Rebild Kommune.
De tredje kandidat - der altså ikke fik stemmer nok til at gå videre i processen - var:
- Vagn Flink Pedersen, Rørbæk, 49 år og Falckredder, medlem af forberedelsesudvalget til Region Nordjylland.
At Vang Flink Pedersen ikke opnåede stemmer nok, er i sig selv bemærkelsesværdigt, idet han var opstillet i Aars-kredsen, der er en del af den nye Himmerlandskreds. Kredsen er blevet udvidet og omfatter nu både Rebild Kommune og Vesthimmerland Kommune.
mandag, december 04, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar