mandag, december 04, 2006

Al Gore kommer først til Aalborg

Ifølge NORDJYSKE Stiftstidende får Aalborg Universitetet allerede midt i januar besøg af den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore sammen med den tidligere chef for FN's våbeninspektører, svenske Hans Blix.

Det vil ske 17. januar, dagen før Al Gore og Hans Blix besøger København - og næsten to måneder før Gore sammen med Sovjetunionens sidste leder Mikhail Gorbatjov taler ved et arrangement i Frederikshavn.

Modsat besøgene i København og Frederikshavn bliver der tale om et lukket arrangement i Aalborg. Kun studerende, undervisere og nogle af AAU's samarbejdspartnere får lejlighed til at møde Al Gore. I de to andre byer kan alle interesserede købe billet.

Ifølge aivsens oplysninger er kontrakten endnu så frisk, at det ikke er afklaret, hvor i Aalborg mødet skal finde sted. Al Gores besøg i Danmark er arrangeret af TOPevent.dk i Frederikshavn.

Ingen kommentarer: