Regeringens Familie- og Arbejdslivskommission må pænt vente til efter næste års overenskomstforhandlinger med at aflægge endelig rapport. Kommissionen blev nedsat af familieminister Lars Barfoed (K) i 2005 efter en del debat om stressede børnefamilier, og resultaterne skulle egentlig være præsenteret i slutningen af januar 2007. Ministeren besluttede mandag at lade rapporten samle støv et par måneder, indtil overenskomsterne er forhandlet på plads.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO bad i sidste uge ministeren om at udskyde kommissionens resultater - et ønske som blev støttet af en række politiske ordfører. LO og DA var nervøse for, at kommissionens rapport kan få uheldig indflydelse på overenskomstforhandlingerne, der begynder lige efter årsskiftet.
At Barfoed - eller hans embedsmænd - ikke har kunnet forudse de mulige implikationer allerede ved nedsættelsen, siger en del om ministeriets politisk-strategiske kompetencer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Man kunne også vende den om og spørge hvorfor LO & DA er bange for at få en diskussion af vilkårene op til deres forhandlinger i lukkede røgfyldte rum?
Man kan jo bare spørge hvad "uheldig indflydelse" er på en overenskomst når begge parter helst frabeder sig indblanding?
Man så eksempelvis "uheldig indblanding", da politikere begyndte at tale om barselsfond lige før overenskomstforhandlingerne sidst.
Hvis politikerne vil blande sig i arbejdsmarkedets forhold, så skal de holde op med at sige, at vi i DK har et koorperativt arbejdsmarked, hvor arb.giver og løndmodtager aftaler forholdene.
Send en kommentar