I sidste uge stoppede statsamtmand Claus Rosholm en såkaldt "budgetfest" på Comwell Hotel i Rebild for de nye regionspolitikere.
Men 12 af de valgte politikere deltog i en lignende fest for tre uger siden - bare i regi af amtsrådet, der holdt "afskedsfest".
I al ubemærkethed mødtes ca. 60 personer - politikere og embedsmænd samt deres ledsagere - til middag på Color Hotel i Skagen, hvor de spiste og bagefter overnattede.
Prisen pr. person var omtrent den samme som ved regionsrådets budgetmiddag i Rebild. Men amtsrådets arrangement fandt sted, før statsamtmanden havde erklæret regionsrådets budgetmiddag ulovlig.
Claus Rosholm har i et brev til landsdelens kommuner og amter netop fastslået, at han betragter det som et naturligt led i amtsråds og kommunalbestyrelsers arbejde, at man markerer afslutningen på perioden med en middag for politikere og embedsmænd og disses ledsagere.
Han vil imidlertid ikke sige, om han finder det aktuelle arrangement i amtsrådet lovligt eller ej.
Kilde: Nordjyske
onsdag, december 06, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar