Nu er vi jo her på bloggen, som udgangspunkt, ikke særligt begejstret for mere overvågning, men når over 50 taxachauffører blev udsat for grov vold eller røverier i 2006, så kunne det måske være en mulighed, vores frihed er jo ikke umiddelbart blevet mindre af at der er sat videoovervågning op på tankstationer og i kiosker.
50 taxachauffører blev overfaldet viser en opgørelse fra Taxichaufførernes Landsklub og Fagbladet 3F. Tallene viser også en stigning i volden fra 2005 til 2006, men det kan skyldes øget fokus på problemet og flere indberetninger.
Geværer, knive, sakse og knytnæver er populære våben, når taxichauffører bliver overfaldet, og det sker mindst en gang om ugen.
Kort før jul fremsatte Dansk Folkeparti et forslag uden om regeringen om tvungen videoovervågning i hyrevogne. I Folketinget er der tæt løb om lovforslagets skæbne.
Venstre og Konservative er imod, men Dansk Folkeparti får støtte fra Socialdemokraterne. Det betyder, at enten De Radikale eller SF skal støtte forslaget for at sikre flertal, men de to partier er i tvivl.
På den baggrund har Taxichaufførernes Landsklub netop været hos politikerne i Folketingets Retsudvalg på Christiansborg for at give klar besked om, hvad chaufførerne mener.
Ifølge Jens Laursen, der er næstformand i landsklubben og chauffør hos Randers Taxa, var politikerne yderst lydhøre.
Taxi-chaufførerne slog blandt andet på, at overvågningsudstyr kun koster mellem 4.000 og 8.000 kroner pr. vogn.
- Udover sikkerheden for chaufførerne er det også til gavn for kunderne. Også blandt taxi-chauffører er der "rådne æbler", der kan finde på at ty til vold. Så alt i alt er videoovervågning til gavn for alle parter, påpeger næstformanden.
Taxachauffører gør et vigtigt og nyttigt arbejde for alle os fulderikker der ikke gider vente på natbussen, og de skal selvfølgelig kunne gå trygt på arbejde. Det vil måske også skabe en bedre stemning bl.a. chaufførerne hvis de ikke skulle være bange for at man pander dem ned.
Kilde: Fagbladet 3F
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Risikoen for at blive pandet en bliver ikke mindre fordi der er overvågning. Det er en myte der igen og igen bruges når overvågning skal forsvares.
Overvågning hjælper dog på opklaring af sagen, og det er vel egentlig ret væsentligt, men af en eller anden grund er det aldrig dette korrekte argument der bruges.
Pudsigt at nævne at det også er til gavn for kunden hvis taxa chaufføren skulle banke en, så har man også det på video. Det taxa selskab vil jeg helst undgå : )
Hvis man begynder på overvågning for tryghedens skyld, så skal man lade være og hellere melde sig til et kursus i at få mere selvtillid. Sidst men ikke mindst, hvorfor er det lige der er behov for tvungen instilation af kameraer i hyrevogne?
vores frihed er blevet meget meget mindre med al den overvågning. Trenden er den samme i storbritanien hvor man nu har højtalere der opfordrer folk til at opføre sig ordentligt hvis man laver ballade.
Frihden i DK er ved at være en illusion
Send en kommentar