Vi indrømmer gerne her på bloggen at ældrepolitik ikke er vores største force, men tillader os alligevel at stille os en anelse tvivlende overfor den radikale Bente Dahls forsøg på at tale et forslag fra Venstre ned.
Venstre vil åbenbart indføre personlige budgetter til modtagere af hjemmehjælp. Vi gætter naturligvis på at der er tale om at den enkelte får et beløb til hjemmehjælp og kan den vedkommende så selv kan sammensætte hvilken hjemmehjælp han eller hun ønsker eller mener har behov for og kender man Venstre ret skal der sikkert kunne vælges mellem både offentlige og private udbydere.
Men i den radikale verden bliver den slags åbenbart til at de ældre pludselig skal være arbejdsgivere for hjemmehjælperne.
"Skal den enkelte hjemmehjælpsmodtager så pludselig lave ferieindberetninger, regnskaber og anden dokumentation? Det ville være en stor belastning for den ældre," siger ældreordfører Bente Dahl.
"Ud over at tilføre hver hjemmehjælpsmodtager en ekstra arbejdsopgave, bliver kommunerne også ramt af forslaget. De skal kontrollere om indberetningerne er valide, og den langsigtede hjemmehjælpsplanlægning vanskeliggøres." fortsætter hun.
Her på bloggen har vi en tiltro til at der en stadig større gruppe ældre der har de mentale evner til at være med til at bestemme hvilken hjemmehjælp de selv har brug for og hvis de ikke længere kan det, kan de åbenlyst blive medlem af Det Radikale Venstres folketingsgruppe.
Kilde: Pressemeddelelse "R: Startskuddet til dårligere ældreservice"
Baggrund: Mere om ældrekontoen hos Jarl Cordua
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
De radikale har faktisk helt ret. Det er tanken. V-idéen er hentet fra Holland og har været afprøvet i vist nok syv kommuner her i landet, bl.a. Horsens, hvor borgmester Jan Trøjborg har udtrykt skepsis ved at udbrede den.
De ældre skal i V-optik ikke visiteres til en bestemt ydelse, men derimod til et beløb, som der så bliver overført til deres NemKonto hver måned. Pengene skal de bruge på at ansætte folk til at udføre hjemmehjælpsopgaver.
Hvordan det hænger sammen med VK's ønske om at forbedre kvaliteten, forstår jeg ikke helt.
Ifølge V er det meningen, at man eksempelvis kan ansætte sin datter eller en ven til at komme og gøre rent etc.
Men hvordan ufaglærte familiemedlemmer kan give bedre kvalitet end uddannede offentligt ansatte med stor erfaring inden for området - ja, det fatter jeg simpelthen ikke.
Det kan godt være, at det giver mere "frihed" på papiret - men det giver hverken bedre kvalitet eller mere service for pengene. Nok snarere tværtimod
Send en kommentar