Nu har danskerne i seks år fået tudet ørerne fulde med at en stemme på Anders Fogh er en stemme på Pia Kjærsgaard. De frelste venstreorienterede troede at man kunne skræmme folk fra at stemme på Anders Fogh, men det virkede ikke i 2001 og det virkede heller ikke i 2005.
Nu prøver justitsminister Lene Espersen (K) så det samme spin med modsat fortegn: "En stemme på Helle Thorning-Schmidt er en stemme på Marianne Jelved," siger den konservative justitsminister.
"Det vil indebære en slappere retspolitik, hvor straffene skal sættes ned. Det vil indebære en slappere udlændingepolitik, hvor vi igen skal have flere udlændinge ind i Danmark, og det vil indebære et opgør med skattestoppet, hvilket til syvende og sidst vil betyde højere skatter på boliger. Det vil være en bombe for boligejerne i Danmark," siger altså Lene Espersen.
Her på bloggen mener vi godt at kunne genkende en skræmmekampagne når vi ser en, og Lene Espersens forsøg på at skræmme livet af de danske bil- og boligejere falder lige ned i den kategori. Måske skulle Lene Espersen forsøge at udtænke og præsentere selvstændige politiske forslag i stedet for at forsøge at jage en skræk i livet på de stakkels danskere her i julemåneden.
Kilder: TV2/Politik
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar