Den tidligere minister og eks-socialdemokrat Karen Jespersen har længe været skabs-Venstrekvinde.
Til Ekstra Bladet siger Karen Jespersen, at hun satte sit kryds ud for sit nye parti ved sidste valg. Mens hun stadig var medlem af Socialdemokraterne.
Men utroskaben over for det gamle parti har ikke givet den nyudklækkede Venstre-kandidat moralske tømmermænd.
- Sådan tror jeg nu, at der er mange, der gør. Jeg var meget afklaret, da jeg satte mit kryds, og jeg tog jo også siden hen konsekvensen af det og meldte mig ud af Socialdemokraterne, siger Karen Jespersen til Ekstra Bladet.
Krydset ved V blev sat i valgkampen i februar 2005, men Jespersen meldte sig først ud af Socialdemokraterne et år og otte måneder efter.
- De sendte mig en klar besked, da de hverken ville have mig på posten som integrations- eller socialordfører. Jeg måtte bare konstatere, at de områder, der var vigtigst for mig, ikke var vedkommende for Socialdemokraterne, siger Karen Jespersen.
Begrundelsen for det epokegørende blyantskryds bag forhænget var, ikke overraskende, Venstres stramme udlændingepolitik, som Karen Jespersen i årevis har været forkæmper for. Men også Socialdemokraternes bejlen til de radikale og SF og deres økonomiske politik havde betydning. Ligesom Jespersen var stærkt utilfreds med sit gamle partis håndtering af Muhamed-krisen.
- Jeg stemte på Venstre, fordi de var meget klare i mælet på de her områder. De stod fast på frihedsværdierne modsat Socialdemokraterne, som gemte sig og ikke forsvarede ytringsfriheden. Det mener jeg, var en stor fejl. Og så var jeg imod partiets økonomiske politik, der efterhånden bare handlede om overbud. Jeg pegede ofte på de problemer, men jeg følte flere gange, at mine holdninger ikke var velkomne i partiet, og at jeg ikke blev hørt.
Kilde: Ekstra Bladet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg ved ikke om K. Jespersen lider af en begyndende senilitet. Der var valg i februar 2005 og Muhammedkrise i januar 2006. Det er således helt misvisende, når hun bruger det som begrundelse for at have stemt på V sidste gang.
Send en kommentar