fredag, februar 02, 2007

S: DR skader Sjælland

Danmarks Radio undergraver muligheden for, at der kan skabes en fælles identitet blandt borgerne i Region Sjælland. Ikke alene har DR afvist at ændre på sine regionale grænser, så hele regionen dækkes af en station, men der har også været mindst et program, hvor journalisten ikke kendte til regionens udstrækning. Det fortæller Dagbladet Roskilde.

Den tidligere vestsjællandske amtsborgmester, Søren Eriksen (S), vil nu gå til sit partis kulturordfører, Mogens Jensen, for at få ham til at gribe ind og appellere til kulturminister Brian Mikkelsen (K) om at ændre på grænsedragningen for DRs regionale stationer.

- Højere magter må gribe ind, når nogle programdirektører ikke kan finde ud af det, mener Søren Eriksen.

Han beklagede ved regionsrådsmødet i går, at DR's-grænsedragning hindrer dannelsen af en fælles regional identitet, og at borgerne i fem af regionens kommuner, Greve, Solrød, Roskilde, Lejre og til dels Køge alene har DAGBLADET, men hverken radio eller tv, at ty til, for at blive informeret om, hvad der sker i Region Sjælland.

Søren Eriksen finder det desuden uheldigt, at DR's radiostation, Regionalen, og TV Øst skaber forvirring om Region Sjællands udstrækning ved konsekvent at omtale deres eget dækningsområde (de tidligere Vestsjællands og Storstrøms Amter) som regionen.

At en radio-vært i en quiz om Region Sjælland heller ikke evnede at skelne mellem radioens eget dækningsområde og den politiske regions, understreger kun for Søren Eriksen, at der er brug for indgriben.

Kilde: Dagbladet.

Ingen kommentarer: