Er du til kultur, så flyt til en kommune, der har en konservativ borgmester. De bruger nemlig flest penge på kulturen, viser en analyse af kulturbudgetterne
Flytter man til en kommune med en konservativ borgmester får man for 1040 kroners kultur. Konservative borgmestre har de højeste kulturbudgetter, og der er et stykke ned til Socialdemokraterne og Venstre med henholdsvis 868 og 828 kroner per indbygger. Det viser en analyse af kulturbudgetterne foretaget af internettidsskriftet Søndag Aften og omtalt af Danske Kommuner.
En del af årsagen kan ligge i, at samtlige konservative kommuner ligger i hovedstadsområdet foruden Odense og Silkeborg Kommuner. Samtidigt arver mange borgmestre også prioriteringerne fra tidligere kommuner. Til gengæld viser analysen også, at størrelse i sig selv ikke har nævneværdig betydning for kulturudgifterne.
SF, Det Radikale Venstre og lokallister har tilsammen seks borgmesterposter. Samlet set ligger de 20 procent under landsgennemsnittet i kulturudgifter.
Spørgsmålet er, om det er noget K skal slå på i næste kommunalvalgkamp? Normalt er de jo ikke just begejstrede for at stå forrest, når det kommer til offentlige udgifter.
Kilde: Danske Kommuner.
tirsdag, februar 06, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Mon ikke udgifterne til alle mulige forskellige områder generelt er højest i konservative kommuner eftersom de oftest har det bedste skattegrundlag?
Send en kommentar