Forleden fortalte vi her på Dansk Politik om den nye borgmesterliste i Egedal Kommune. Listen er stiftet af borgmester Svend Kjærgaard sammen med tre byrådsmedlemmer.
På listens stiftende generalforsamling torsdag fik den hele 120 medlemmer, de fleste fra den tidligere Ølstykke Kommune. Det fortæller KL.
Succesen skal ses som en klar opbakning til borgmester Svend Kjærgaard, der blev ekskluderet af Venstre sammen med to byrådskolleger efter kommunalvalget i 2005. Han repræsenterer nu Egedal-Listen sammen med Lise Nielsen og Bendt Tranekjær Rasmussen. Desuden har byrådsmedlem John Petersen, tidligere Ledøje-Smørum, meldt sig ud af Venstre og ind i listen.
Endnu er Egedal-Listen dog primært en liste for tidligere Venstrefolk fra Ølstykke. Således sad syv af bestyrelsens otte medlemmer tidligere i bestyrelsen for Venstre i Ølstykke. Kun et enkelt medlem kommer fra Ledøje-Smørum, mens den tidligere Stenløse Kommune slet ikke er repræsenteret.
Kilde: KL.
fredag, januar 05, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar