onsdag, januar 03, 2007

Klæd dig som en politisk kommentator

Går du med en politisk kommentator i maven, så skal du nok være opmærksom på den særlige dresscode, der gælder for hvervet.

Dresscode er måske et forkert ord, for der er nærmere tale om en uniformering. Er man politisk kommentator, så møder man altid op i: Mørk jakke og en lyseblå skjorte uden slips med den øverste knap stående åben.

Det oplevede DR2's Kurt Strand, da han havde inviterede fire politiske kommentatorer i studiet til at kommentere på Foghs nytårstale i "Deadline". Alle fire kom klædt i ens tøj. Det fortæller URBAN.

»Jeg tænkte, at det var da godt nok et pudsigt sammentræf,« fortæller Kurt Strand, der selv havde iført sig en lysebrun jakke og derfor faldt helt udenfor.

»Der er ingen tvivl om, at Kurt Strand var den ringest klædte den aften,« vurderer politisk kommentator på Berlingske Tidende, Thomas Larsen, der lige som de tre andre kommentatorer havde valgt den afdæmpede løsning med lyseblå skjorte og mørk jakke.
Michael Kristiansen, der er tidligere presserådgiver for statsminsteren, har en klar analyse af situationen.

»Regel nummer 1, når man skal i fjernsynet, er, at man klæder sig neutralt, så påklædningen ikke stjæler opmærksomhed fra budskabet. Og helst i farver, der ikke får billedet til at flimre. Det sjove er så, at det har vi alle sammen tænkt,« siger han til Urban.

På et tidspunkt skulle uniformen suppleres af en skaldet isse, men den trend er ikke helt slået igennem endnu. Det er næppe heller helt TV-venligt, da en sådan skal dækkes af et ret tykt lag pudder for ikke at skabe genskin, når de kraftige lamper tændes.


Deadline på DR2 var blevet til "Star Wars II: Attack of the Clones" - Det er Darth Sidious der lurer over Kurt Strands skulder:-)

Kilde: Urban

Ingen kommentarer: