torsdag, februar 22, 2007

S: Endnu en ung kvinde opstillet til Folketinget, denne gang i Randers

Byrådsmedlem Maja Panduro fra Randers Kommune, vandt i går urafstemingen om at blive Socialdemokraternes folketingskandidat i Randers Syd-kredsen.

Maja Panduro, 25, der blev valgt til byrådet i 2005 er næstformand i Børne- og skoleudvalget. Hun er til dagligt statskundskabsstuderende på Århus Universitet.

Hun er rimelig optimistisk om sine chancer for at blive valgt. Hun har tidlige sagt at:

- Jeg kan tilbyde noget, som ingen af de andre kandidater i den østjyske storkreds kan. Jeg kan mobilisere gruppen af unge vælgere. En gruppe som normalt ikke ville stemme, eller som ikke ville stemme socialdemokratisk.

Man må dog nok konstatere at Socialdemokraterne i den nye Østjyske Storkreds, hvor Kirsten Brosbøl også er opstillet, er rimelig godt dækket ind i kategorien "ung kvinde".

Læs også: S: Urafsteming om folketingskandidat i Randers Syd

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det var så denne uges nye unge kvinde i socialdemokratisk politik. Og tilmed en statskundskabsstuderende, der kan synge en lille sang om, at idealerne om frihed, lighed og solidaritet er eviggyldige. Jamen altså, vi er atter ved at falde ned af stolen af begejstring.

Mon denne Naja også har en ide om, hvad et fleksjob er, hvad det koster at bo på plejehjem og om det nu er Shiaerne eller Sunnierne der står stærkest i Irak?

Der er intet galt med unge kvinder i politik, problemet er blot, at de for det meste har ufatteligt ringe kendskab til substansen i noget som helst.

Og det skulle undre mig meget, hvis Naja udgør en forfriskende undtagelse til denne altovervejende hovedregel.

Unknown sagde ...

Hej Jens,

Jeg forstår godt din generelle skepsis overfor at unge kvindelige kandidater tilsyneladende er kommet i så høj kurs de senere år. Ser man på køns- og alderssammensætningen i selve Folketinget kunne man dog stadig godt ønske sig både flere kvinder og flere unge politikere.

Jeg synes det er nogle mærkelige kriterier, du vælger at stille op. Udover at jeg ikke er i tvivl om at Maja kan svare på dine spørgsmål, mener jeg hverken at de kan bruges som en særlig troværdig lakmusprøve på kandidaters substans, eller at spørgsmålene i sig selv skulle være særlig substantielle iøvrigt.

Derudover synes jeg det er synd, at du har valgt at binde din kritik op på netop Maja, der er en virkelig kompetent kandidat. Jeg er ikke i tvivl om, at man har valgt hende i Randers Sydkredsen på baggrund af helt andre kompetencer end hendes køn eller hendes alder.

Tillykke til Maja og medlemmerne i Randers Sydkredsen med valget herfra.

Anonym sagde ...

Det var da ellers relevante emner for netop en socialdemokratisk kandidat at vide noget om.