Hele 60 procent af det konservative vælgerkorps så helst et regeringssamarbejde, der ikke baserede sig på Dansk Folkepartis stemmer. Det viser en ny meningsmåling fra Vilstrup i følge B.T.
- Der er ingen tvivl om, at det er udtryk for, at de konservative vælgere
er utilfredse med Dansk Folkepartis uberettigede mistillid til Lars Barfoed. Jeg læser det ikke som et fravalg af den borgerlige regering, siger de konservatives politiske ordfører, Pia Christmas-Møller.
Men hun erkender, at det kan få konsekvenser for partiets deltagelse i VKO-alliancen, hvis den negative holdning til DF bider sig fast hos de konservative vælgere.
Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, mener, at de konservative vælgeres modstand mod hendes parti især skyldes, at den konservative partileder, Bendt Bendtsen, langede kraftigt ud efter støttepartiet efter Barfoeds ministerafgang.
Det kunne være interessant at se hvem de konservative vælgere i stedet så som partiets samarbejdspartnere.
Kilde: B.T.
fredag, december 29, 2006
V: Det skal betale sig at gå på arbejde
Det skal bedre betale sig at arbejde end få offentlige ydelser som kontanthjælp. Med lidt arbejde slipper modtagere for at blive omfattet af loftet over kontanthjælp.
Det siger Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, til Ritzau. Han forstår ikke, at LO vil føre kampagne mod starthjælp, kontanthjælpsloftet eller introduktionsydelsen samt udgive en hvidbog om større ulighed i Danmark.
- For os er det afgørende, at det kan betale sig at arbejde. Det er filosofien bag kontanthjælpsloftet. Undersøgelser dokumenterer, at det har en effekt, siger Jens Vibjerg.
Han afviser, at loftet tværtimod fastholder blandt andet indvandrere i fattigdom.
Kilde: Ekstra Bladet
Det siger Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, til Ritzau. Han forstår ikke, at LO vil føre kampagne mod starthjælp, kontanthjælpsloftet eller introduktionsydelsen samt udgive en hvidbog om større ulighed i Danmark.
- For os er det afgørende, at det kan betale sig at arbejde. Det er filosofien bag kontanthjælpsloftet. Undersøgelser dokumenterer, at det har en effekt, siger Jens Vibjerg.
Han afviser, at loftet tværtimod fastholder blandt andet indvandrere i fattigdom.
Kilde: Ekstra Bladet
onsdag, december 27, 2006
Uenighed om stemmeret til dansk-svenskere
Bor man i Sverige, men arbejder og betaler skat i Danmark, så har man ikke ret til at stemme ved folketingsvalg.
Problemet har hidtil ikke berørt særligt mange mennesker, men efter indvielsen af Øresundsbron har flere og flere danskere fundet ud af, at svenskerne har billige boliger og ditto biler. Derfor er flere tusinde danskere flyttet hinsidans, og nu kræver de deres ret - stemmeret.
Det er dog ikke sådan ligetil at give dansk-svenskerne stemmeret. Grundloven kræver nemlig, at vælgeren skal bo i Danmark for at kunne gøre brug af stemmeretten.
Spørgsmålet er nu sat på den politiske dagsorden, og De Radikale og SF er klar til at ændre Grundloven. Dansk Folkeparti giver gerne 10 års stemmeret straks, men regeringspartierne stritter imod, og Socialdemokratiet kan ikke få øje på noget stort problem.
Regeringspartiet Venstres - der har en særlig øresundsordfører, Marion Pedersen - vil dog gerne give stemmeret til pendlerne, hvis Grundloven alligevel en dag skal ændres.
Kilde: JP/Ritzau.
Problemet har hidtil ikke berørt særligt mange mennesker, men efter indvielsen af Øresundsbron har flere og flere danskere fundet ud af, at svenskerne har billige boliger og ditto biler. Derfor er flere tusinde danskere flyttet hinsidans, og nu kræver de deres ret - stemmeret.
Det er dog ikke sådan ligetil at give dansk-svenskerne stemmeret. Grundloven kræver nemlig, at vælgeren skal bo i Danmark for at kunne gøre brug af stemmeretten.
Spørgsmålet er nu sat på den politiske dagsorden, og De Radikale og SF er klar til at ændre Grundloven. Dansk Folkeparti giver gerne 10 års stemmeret straks, men regeringspartierne stritter imod, og Socialdemokratiet kan ikke få øje på noget stort problem.
Regeringspartiet Venstres - der har en særlig øresundsordfører, Marion Pedersen - vil dog gerne give stemmeret til pendlerne, hvis Grundloven alligevel en dag skal ændres.
Kilde: JP/Ritzau.
Måling: Svindende opbakning til Fogh
På trods af, at 61 procent af vælgerne ikke tror på et folketingsvalg i 2007, så er det kun 35,2 procent der foretrækker Anders Fogh Rasmussen som landets statsminister.
Det viser en måling, som Analyse Danmark har lavet for B.T. i dagene før jul.
Dermed er Anders Fogh Rasmussen kun en kende mere populær end Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, der får støtte af 33,6 procent af vælgerne.
De Radikales forsøg på at gøre partiformand Marianne Jelved til statsminister er mildt sagt ikke slået igennem: Kun 5,3 procent af vælgerne peger på Jelved.
Lægger man imidlertid tilslutningen til Marianne Jelved og Helle Thorning-Schmidt sammen, så foretrækker 38,9 procent af vælgerne en af de to i forhold til de 35,2 procent, der støtter Fogh.
Kilde: B.T.
Det viser en måling, som Analyse Danmark har lavet for B.T. i dagene før jul.
Dermed er Anders Fogh Rasmussen kun en kende mere populær end Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, der får støtte af 33,6 procent af vælgerne.
De Radikales forsøg på at gøre partiformand Marianne Jelved til statsminister er mildt sagt ikke slået igennem: Kun 5,3 procent af vælgerne peger på Jelved.
Lægger man imidlertid tilslutningen til Marianne Jelved og Helle Thorning-Schmidt sammen, så foretrækker 38,9 procent af vælgerne en af de to i forhold til de 35,2 procent, der støtter Fogh.
Kilde: B.T.
S: Vismænd på vildspor
Når de økonomiske vismænd taler om overophedning af den danske økonomi og mangel på arbejdskraft, så tænker de alt for lokalt og overser virkningen af globaliseringen. Det mener Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, der i et interview med DR Orientering uddybede sin kritik af rigets fremmeste økonomer.
- Hvis virksomhederne får behov for at udvide produktionen, så har de jo mulighed for at gøre det mange andre steder end i Danmark - fx i Kina, Frankrig eller hvor virksomheden nu har etableret sig. Det vil sige at det arbejdsmarked, man skal koncentrere sig om, når man skal se på hvor meget fx løndannelsen betyder, er globalt og ikke kun lokalt, siger han til Orientering.
Henrik Sass Larsen mener desuden, at vismændene må erkende, at de har taget fejl.
- Det er flere år siden, at de begyndte at fortælle, at nu skulle vi til at gribe ind, ellers gik det galt. Men det er jo ikke gået galt, siger han.
Kilde: DR Orientering
- Hvis virksomhederne får behov for at udvide produktionen, så har de jo mulighed for at gøre det mange andre steder end i Danmark - fx i Kina, Frankrig eller hvor virksomheden nu har etableret sig. Det vil sige at det arbejdsmarked, man skal koncentrere sig om, når man skal se på hvor meget fx løndannelsen betyder, er globalt og ikke kun lokalt, siger han til Orientering.
Henrik Sass Larsen mener desuden, at vismændene må erkende, at de har taget fejl.
- Det er flere år siden, at de begyndte at fortælle, at nu skulle vi til at gribe ind, ellers gik det galt. Men det er jo ikke gået galt, siger han.
Kilde: DR Orientering
S: Kristendemokraterne er "søde"
Kristendemokraternes julehistorie om, at de vil mediere mellem S og RV, får en noget nedladende kommentar med på vejen af Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen. Han mener ikke, at det er nødvendigt med et forsoningsmøde mellem Socialdemokraterne og De Radikale, og takker derfor nej til invitationen fra Kristendemokraternes formand, Bodil Kornbek med følgende kommentar:
- Det er da utrolig sødt af Bodil Kornbek at interessere sig for, at vi får en så stærk opposition som muligt i forhold til regeringen. Men jeg mener ikke, at der er brug for sådan et møde, siger Henrik Sass Larsen ifølge DR Nyheder.
Han understreger, at S og R har et godt samarbejde i hverdagen, og hvad angår valget af statsministerkandidat, er det ikke noget, vi skal holde møde om, mener han.
- Det er jo De Radikale, der skal beslutte sig for, hvem de vil pege på som statsministerkandidat. Den beslutning må respekteres. Det kan man ikke indkalde til møde om, siger Henrik Sass Larsen.
Kilde: DR Nyheder.
- Det er da utrolig sødt af Bodil Kornbek at interessere sig for, at vi får en så stærk opposition som muligt i forhold til regeringen. Men jeg mener ikke, at der er brug for sådan et møde, siger Henrik Sass Larsen ifølge DR Nyheder.
Han understreger, at S og R har et godt samarbejde i hverdagen, og hvad angår valget af statsministerkandidat, er det ikke noget, vi skal holde møde om, mener han.
- Det er jo De Radikale, der skal beslutte sig for, hvem de vil pege på som statsministerkandidat. Den beslutning må respekteres. Det kan man ikke indkalde til møde om, siger Henrik Sass Larsen.
Kilde: DR Nyheder.
Odense-borgmester sjofler KL
Anker Boyes (S) afløser som borgmester i Odense, den konservative Jan Boye, slog i valgkampen hårdt på, at han ville passe sit arbejde i Odense, og ikke som sin forgænger gå mere op i bestyrelsesposter og udvalg. Det løfte tager den konservative borgmester meget alvorligt. Så alvorligt, at han ifølge Fyens Stiftstidende, ikke passer sit arbejde som medlem af KL's bestyrelse.
Avisen har forsøgt at få KL til at oplyse, hvor ofte Jan Boye melder afbud til bestyrelsesmøder, men KL er ikke forpligtet til at oplyse dette - og holder derfor afbudslisten hemmelig for offentligheden.
Avisen har også forsøgt at søge oplysninger hos mere end en håndfuld KL-bestyrelsesmedlemmer - uden held og i hvert fald til citat, bortset fra Næstveds socialdemokratiske borgmester, Henning Jensen, der siger:
- Direkte adspurgt må jeg sige, at Jan Boye er meget fraværende i KL-regi. Han udviser ikke det største engagement og interesse, men bruger måske sine kræfter hjemme i Odense, siger Næstved-borgmesteren.
Jan Boye er med i over 30 bestyrelser, udvalg, komitéer etc., og forholdt det tal siger Jan Boye:
- Er det så mange? Halvdelen er poster, hvor jeg som borgmester er født ind i, og en del forsvinder ved årsskiftet, når Fyns Amt nedlægges, og jeg stopper som amtsrådsmedlem, lyder svaret fra Jan Boye.
Odense-borgmesteren har været med til alle byrådsmøder i 2006, men måtte dog 10. maj gå før tid og overlade dirigentstokken til viceborgmester Alex Ahrendtsen (DF), da han skulle på en rejse til Kina. To møder i Økonomiudvalget har han meldt afbud til.
I Fyns Amtsråd har han svigtet ét af 11 amtsrådsmøder og fem af 19 møder i Økonomiudvalget.
Kilde: Fyens Stiftstidende.
Avisen har forsøgt at få KL til at oplyse, hvor ofte Jan Boye melder afbud til bestyrelsesmøder, men KL er ikke forpligtet til at oplyse dette - og holder derfor afbudslisten hemmelig for offentligheden.
Avisen har også forsøgt at søge oplysninger hos mere end en håndfuld KL-bestyrelsesmedlemmer - uden held og i hvert fald til citat, bortset fra Næstveds socialdemokratiske borgmester, Henning Jensen, der siger:
- Direkte adspurgt må jeg sige, at Jan Boye er meget fraværende i KL-regi. Han udviser ikke det største engagement og interesse, men bruger måske sine kræfter hjemme i Odense, siger Næstved-borgmesteren.
Jan Boye er med i over 30 bestyrelser, udvalg, komitéer etc., og forholdt det tal siger Jan Boye:
- Er det så mange? Halvdelen er poster, hvor jeg som borgmester er født ind i, og en del forsvinder ved årsskiftet, når Fyns Amt nedlægges, og jeg stopper som amtsrådsmedlem, lyder svaret fra Jan Boye.
Odense-borgmesteren har været med til alle byrådsmøder i 2006, men måtte dog 10. maj gå før tid og overlade dirigentstokken til viceborgmester Alex Ahrendtsen (DF), da han skulle på en rejse til Kina. To møder i Økonomiudvalget har han meldt afbud til.
I Fyns Amtsråd har han svigtet ét af 11 amtsrådsmøder og fem af 19 møder i Økonomiudvalget.
Kilde: Fyens Stiftstidende.
S: Urafsteming i Rudersdal
To kandidater skal i urafstemning om at blive Socialdemokraternes folketingskandidat i Rudersdal-kredsen i Nordsjælland. Det er resultatet efter at ingen af tre kandidater i første runde formåede at få mere end 50 % af stemmerne.
De to "vindere" af første afstemning er regionsrådmedlem Marianne Stendell fra Allerød, der er informationshef i Copenhagen Capacity og Mads Reinholdt der læser statskundskab på Københavns Universitet og tidligere har været amtsformand (dengang man stadig havde sådan nogle) for DSU i Frederiksborg Amt.
De to fik henholdsvis 137 og 125 stemmer i første runde, mens en tredje kandidat fik 40 stemmer. Vi tager nok derfor ikke nogens parti ved at sige at der ser ganske åbent ud inden anden runde.
Rudersdal-kredsen dækker de gamle Birkerød, Søllerød og Allerød kommuner og kan ikke ligefrem betegnes som en drømmekreds for de fleste Socialdemokrater, fordi folk i området ikke ligefrem flokkes om de røde faner. Til gengæld for vedkommende så lov til at være direkte modkandidat til Venstres Claus Hjort Frederiksen og det kan nok ikke rigtig skræmme nogen.
Resultatet kommer den 24. januar.
De to "vindere" af første afstemning er regionsrådmedlem Marianne Stendell fra Allerød, der er informationshef i Copenhagen Capacity og Mads Reinholdt der læser statskundskab på Københavns Universitet og tidligere har været amtsformand (dengang man stadig havde sådan nogle) for DSU i Frederiksborg Amt.
De to fik henholdsvis 137 og 125 stemmer i første runde, mens en tredje kandidat fik 40 stemmer. Vi tager nok derfor ikke nogens parti ved at sige at der ser ganske åbent ud inden anden runde.
Rudersdal-kredsen dækker de gamle Birkerød, Søllerød og Allerød kommuner og kan ikke ligefrem betegnes som en drømmekreds for de fleste Socialdemokrater, fordi folk i området ikke ligefrem flokkes om de røde faner. Til gengæld for vedkommende så lov til at være direkte modkandidat til Venstres Claus Hjort Frederiksen og det kan nok ikke rigtig skræmme nogen.
Resultatet kommer den 24. januar.
fredag, december 22, 2006
Vælgernes julegave til Radikale: Lussing
Det er åbenbart ikke kun i Nordvestjylland at lussingerne sidder løst, vælgerne i hele landet har reageret ret voldsomt på de Radikales fedtspilleri i forbindelse med diskussionen om hvem partiet peger på ved næste valg.
I en meningsmåling der blev offentliggjort i Politiken får De Radikale 7,5 % mens SF får masser af credit for den meget markante ledelse som Villy Søvndal har vist i hele forløbet.
- Hvis de radikale synes, det er slemt nu, må de forberede sig på det, der er værre. For ved næste valg bliver der ét kontant spørgsmål: Skal vi fortsætte med Fogh, eller vil vi noget andet? Og de partier, der er uklare på det spørgsmål, kan simpelthen ikke klare sig igennem en valgkamp, siger SF-formanden til Politiken.
Der er ingen tvivl om at usikkerheden omkring hvor De Radikale står i forhold til hvem der skal være statsminister har fået de venstreorienterede vælgere til at løbe skrigende bort, det er de vælgere der er utilfredse med regeringens (og Socialdemokraternes) udlændingepolitik og udenrigspolitik samtidig også er venstreorienterede på fordelingspolitikken og hos SF får de klar tale og er sikre på at deres stemme går til at skubbe Anders ud og Helle ind i statsministeriet.
I den sammenhæng er det lidt sjovt at se Margrete Vestagers reaktion på målingen, hun fortsætter nemlig med at angribe Socialdemokraterne selvom vælgerne af mærkelige grunde ønsker samarbejder mellem oppositionspartierne.
- Vi ved jo ikke, om vælgerne har taget stilling til i hvilket samarbejde, det vil være nemmest at føre radikal politik. Eller om de har tænkt det bedste om Socialdemokraterne og tror, at de vil komme til besindelse og droppe at føre Fogh-kopi-politik, siger altså Margrete Vestager til Politiken.
Socialdemokraterne får i målingen over 30,4 % af stemmerne hvilket er 5 % mere end ved katastrofevalget for snart to år siden og en af de bedste målinger jeg har set i mange, mange år for Socialdemokraterne.
/Grafik fra Politiken
Kilde: Jyllandsposten
Kilde2: Politiken
I en meningsmåling der blev offentliggjort i Politiken får De Radikale 7,5 % mens SF får masser af credit for den meget markante ledelse som Villy Søvndal har vist i hele forløbet.
- Hvis de radikale synes, det er slemt nu, må de forberede sig på det, der er værre. For ved næste valg bliver der ét kontant spørgsmål: Skal vi fortsætte med Fogh, eller vil vi noget andet? Og de partier, der er uklare på det spørgsmål, kan simpelthen ikke klare sig igennem en valgkamp, siger SF-formanden til Politiken.
Der er ingen tvivl om at usikkerheden omkring hvor De Radikale står i forhold til hvem der skal være statsminister har fået de venstreorienterede vælgere til at løbe skrigende bort, det er de vælgere der er utilfredse med regeringens (og Socialdemokraternes) udlændingepolitik og udenrigspolitik samtidig også er venstreorienterede på fordelingspolitikken og hos SF får de klar tale og er sikre på at deres stemme går til at skubbe Anders ud og Helle ind i statsministeriet.
I den sammenhæng er det lidt sjovt at se Margrete Vestagers reaktion på målingen, hun fortsætter nemlig med at angribe Socialdemokraterne selvom vælgerne af mærkelige grunde ønsker samarbejder mellem oppositionspartierne.
- Vi ved jo ikke, om vælgerne har taget stilling til i hvilket samarbejde, det vil være nemmest at føre radikal politik. Eller om de har tænkt det bedste om Socialdemokraterne og tror, at de vil komme til besindelse og droppe at føre Fogh-kopi-politik, siger altså Margrete Vestager til Politiken.
Socialdemokraterne får i målingen over 30,4 % af stemmerne hvilket er 5 % mere end ved katastrofevalget for snart to år siden og en af de bedste målinger jeg har set i mange, mange år for Socialdemokraterne.
/Grafik fra Politiken
Kilde: Jyllandsposten
Kilde2: Politiken
DSU gav 40.000 kroner til Børnenes kontor
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) har i de sidste 14 dage været på kampagne over hele landet for at sætte fokus på børn der i Danmark lever i fattigdom. Ved at sælge klistermærker til en krone stykket er det lykkedes DSU at tjene 40.000 kroner.
De blev overleveret til Børnenes Kontor den 21. december 2006 i forbindelse med udlevering af julepakker i København.
- Danmark er et solidt og godt velfærdssamfund på mange måder. Men specielt her i julemåneden oplever vi en skyggeside, som der ofte ikke er fokus på. I Danmark lever der over 40.000 børn i hvad eksperter kalder særdeles dårligt stillede økonomiske familier. Det er det vi andre kalder fattigdom, siger Forbundsformand Jacob Bjerregaard i en pressemeddelelse.
De 40.000 kroner som DSU havde samlet sammen blev blev overleveret til Børnenes Kontor i forbindelse med udlevering af julepakker til værdigt trængende i København.
De blev overleveret til Børnenes Kontor den 21. december 2006 i forbindelse med udlevering af julepakker i København.
- Danmark er et solidt og godt velfærdssamfund på mange måder. Men specielt her i julemåneden oplever vi en skyggeside, som der ofte ikke er fokus på. I Danmark lever der over 40.000 børn i hvad eksperter kalder særdeles dårligt stillede økonomiske familier. Det er det vi andre kalder fattigdom, siger Forbundsformand Jacob Bjerregaard i en pressemeddelelse.
De 40.000 kroner som DSU havde samlet sammen blev blev overleveret til Børnenes Kontor i forbindelse med udlevering af julepakker til værdigt trængende i København.
Ulla Tørnæs svarer igen på kritikken
Som vi skrev om igår kom Jesper Søe, der er redaktør af hjemmesiden u-landsnyt.dk, med et særdeles personligt og meget indigneret angreb på udviklingsminister Ulla Tørnæs, som Jesper Søe kaldte den mest fagligt inkompetente minister i 35 år.
Ulla Tørnæs tager dog kritikken med ophøjet ro og til Politiken siger hun.
- Jeg kan slet, slet ikke følge kritikken. Men den kommer ikke bag på mig, for der er intet nyt i den. Heldigvis findes der andre at samarbejde med end de danske NGO'er, siger ministeren og følger op med at forsvare regeringens indsats på hendes område.
- Billedet jo meget mere nuanceret. Vi har fordoblet indsatsen mod hiv/aids med 500 millioner kroner (frem mod 2010 red.) og har sat den samlede bistand op i forhold til sidste år. Det har jeg svært ved at se skulle være en rundbarbering.
Hun forsvarer sig også mod kritikken af hendes projekt med kendte der skal være med til at sætte fokus på udviklingspolitikken. Siden hjemmesiden www.dilemma.dk gik i luften har 3000 danskere deltaget i spøgen. Et lille udpluk af folks reaktioner på projektet kan bl.a. ses her.
Kilde: Politiken
Ulla Tørnæs tager dog kritikken med ophøjet ro og til Politiken siger hun.
- Jeg kan slet, slet ikke følge kritikken. Men den kommer ikke bag på mig, for der er intet nyt i den. Heldigvis findes der andre at samarbejde med end de danske NGO'er, siger ministeren og følger op med at forsvare regeringens indsats på hendes område.
- Billedet jo meget mere nuanceret. Vi har fordoblet indsatsen mod hiv/aids med 500 millioner kroner (frem mod 2010 red.) og har sat den samlede bistand op i forhold til sidste år. Det har jeg svært ved at se skulle være en rundbarbering.
Hun forsvarer sig også mod kritikken af hendes projekt med kendte der skal være med til at sætte fokus på udviklingspolitikken. Siden hjemmesiden www.dilemma.dk gik i luften har 3000 danskere deltaget i spøgen. Et lille udpluk af folks reaktioner på projektet kan bl.a. ses her.
Kilde: Politiken
torsdag, december 21, 2006
Nyhedsavisen i krig med DFU
Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) formand Kenneth Kristensen (som vi gerne indrømmer at vi hverken har respekt eller sympati for) er meget tilfreds med en kendelsen fra Pressenævnet, der udtaler kritik af Nyhedsavisens historie om Muhammedtegninger fra de unge folkepartisters sommerlejr.
Chefredaktør David Trads er dog utilfreds med kendelsen som han kalder en gang "fordrukkent sludder" og han overvejer at indbringe for menneskerettighedsdomstolen.
Chefredaktør Trads skriver at det er "åbenlyst for enhver, at sagen havde offentlighedens interesse. Alt andet er absurd. Den sommerlejr, som DFU afholdte, var et officielt partiarrangement – støttet økonomisk af den danske stat. DFU er som øvrige ungdomspartier rugekasse for fremtidens politiske ledere – og derfor er det af indlysende årsager afgørende at afdække, hvad der foregår bag nedrullede gardiner."
Det får Kenneth K. helt op i det røde felt (hvilket ikke er svært, fordi der befinder han sig det meste af tiden).
- Jeg hører, at David Trads synes, at kendelsen er pinlig for Pressenævnet. Jeg synes, det er pinligt for David Trads, at han havde behov for at lancere sin avis med at bryde god presseskik, siger Kenneth Kristensen til Politiken.dk.
Der kan dog komme et længere retssagsdrama ud af forholdet mellem Kenneth Kristensen og David Trads. Chefredaktøren fastholder, at der er særlig vid ytringsfrihed i debat om politiske spørgsmål og vil altså derfor have sagen op for menneskerettighedsdomstolen, men Kenneth Kristensen er klar til at hive David Trads i retten
- Vi overvejer et privatretligt søgsmål mod ham for at have krænket de unges integritet ved at vise billederne fra sommermødet. Det har vi gjort hele tiden, men vi har ventet på Pressenævnets afgørelse, siger Kenneth Kristensen til Politiken.dk.
Jeg er glad for det ikke er mig der er blevet filmet på en DSU-Sommerlejr med skjult kamera (tænk hvis min mor så hvad jeg lavede) lige så lidt som jeg tror almindelige borgere har lyst til at blive filmet når de er på ferie på Gran Canaria, Rhodos eller i Phuket. En sommerlejr i en politisk ungdomsorganisation er først og fremmest en fest og ferie sammen med ens venner som man også er politisk aktiv sammen med og det må selv journalister sku' da kunne respektere.
Kilde: Politiken
Kilde2: David Trads' blog
Chefredaktør David Trads er dog utilfreds med kendelsen som han kalder en gang "fordrukkent sludder" og han overvejer at indbringe for menneskerettighedsdomstolen.
Chefredaktør Trads skriver at det er "åbenlyst for enhver, at sagen havde offentlighedens interesse. Alt andet er absurd. Den sommerlejr, som DFU afholdte, var et officielt partiarrangement – støttet økonomisk af den danske stat. DFU er som øvrige ungdomspartier rugekasse for fremtidens politiske ledere – og derfor er det af indlysende årsager afgørende at afdække, hvad der foregår bag nedrullede gardiner."
Det får Kenneth K. helt op i det røde felt (hvilket ikke er svært, fordi der befinder han sig det meste af tiden).
- Jeg hører, at David Trads synes, at kendelsen er pinlig for Pressenævnet. Jeg synes, det er pinligt for David Trads, at han havde behov for at lancere sin avis med at bryde god presseskik, siger Kenneth Kristensen til Politiken.dk.
Der kan dog komme et længere retssagsdrama ud af forholdet mellem Kenneth Kristensen og David Trads. Chefredaktøren fastholder, at der er særlig vid ytringsfrihed i debat om politiske spørgsmål og vil altså derfor have sagen op for menneskerettighedsdomstolen, men Kenneth Kristensen er klar til at hive David Trads i retten
- Vi overvejer et privatretligt søgsmål mod ham for at have krænket de unges integritet ved at vise billederne fra sommermødet. Det har vi gjort hele tiden, men vi har ventet på Pressenævnets afgørelse, siger Kenneth Kristensen til Politiken.dk.
Jeg er glad for det ikke er mig der er blevet filmet på en DSU-Sommerlejr med skjult kamera (tænk hvis min mor så hvad jeg lavede) lige så lidt som jeg tror almindelige borgere har lyst til at blive filmet når de er på ferie på Gran Canaria, Rhodos eller i Phuket. En sommerlejr i en politisk ungdomsorganisation er først og fremmest en fest og ferie sammen med ens venner som man også er politisk aktiv sammen med og det må selv journalister sku' da kunne respektere.
Kilde: Politiken
Kilde2: David Trads' blog
Mimi Jakobsen skifter til S
Mimi Jakobsen, den tidligere partiformand for Centrumdemokraterne, har meldt sig ind hos Socialdemokraterne. Det erfarer Ritzau.
Mimi Jakobsen er som de fleste ved (eller burde vide) datter af Gladsaxe-borgmester og folketingsmedlem Erhard Jakobsen (som vi gerne her på bloggen vil hædre som en af de største danske socialdemokrater i historien) der i 1973 meldte sig ud af Socialdemokratiet, der på det tidspunkt var ledet af suspekte venstreorienterede, og dannede sit eget parti - Centrumdemokraterne.
Mimi Jakobsen, der fyldte 58 i november, har selv en lang politisk karriere bag sig, hun blev valgt til Folketinget (for CD) tilbage i 1977. Blev siden kultur-, social- og grønlandsminister i Schlüterregeringen fra 1982-87 og samordnings-, industri- og erhvervsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering.
Mimi Jakobsen gik af som partiformand for CD efter folketingsvalget i 2005 hvor partiet fik cirka een procent af stemmerne.
Der er endnu ikke kommet noget ud om Mimi Jakobsen vil bruge sit medlemskab af partiet aktivt, f.eks. til at søge en folketingskreds, men det kan hun også masser af tid til at overveje, overløbere skal have været medlem i mimum to år inden de kan blive opstillet til noget som helst.
Det er naturligvis blot spekulation, men der er jo et Europaparlamentsvalg i 2009, og EU-politikken har jo altid stået Mimi Jakobsen nær og partiet mangler altid kvalificerede kandidater til at tage til Brussel.
Et andet bud kunne naturligvis være Gladsaxe-kredsen som i øjeblikket har en folketingskandidat ved navn Bent Greve og ham får de nok ikke valgt til Folketinget nærmest uanset hvor mange mandater Socialdemokraterne ellers går frem ved næste valg.
Update: Mimi Jakobsen er uenig med os:
- Jeg har absolut ingen planer om at gå ind i politik igen. Jeg har en udmærket stilling i Red Barnet - det er mit kald. Jeg har intet ønske om at komme tilbage inden for politik. Vælgerne har ved de sidste valg jo også svaret mig klart på, at det ønsker de heller ikke. Og jeg savner faktisk slet ikke det politiske liv, lyder det fra Mimi Jakobsen, der blot vil være menigt medlem i partiet.
Kilde: Ritzau via Nyhedsavisen
Kilde2: Wikipedia
Mimi Jakobsen er som de fleste ved (eller burde vide) datter af Gladsaxe-borgmester og folketingsmedlem Erhard Jakobsen (som vi gerne her på bloggen vil hædre som en af de største danske socialdemokrater i historien) der i 1973 meldte sig ud af Socialdemokratiet, der på det tidspunkt var ledet af suspekte venstreorienterede, og dannede sit eget parti - Centrumdemokraterne.
Mimi Jakobsen, der fyldte 58 i november, har selv en lang politisk karriere bag sig, hun blev valgt til Folketinget (for CD) tilbage i 1977. Blev siden kultur-, social- og grønlandsminister i Schlüterregeringen fra 1982-87 og samordnings-, industri- og erhvervsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering.
Mimi Jakobsen gik af som partiformand for CD efter folketingsvalget i 2005 hvor partiet fik cirka een procent af stemmerne.
Der er endnu ikke kommet noget ud om Mimi Jakobsen vil bruge sit medlemskab af partiet aktivt, f.eks. til at søge en folketingskreds, men det kan hun også masser af tid til at overveje, overløbere skal have været medlem i mimum to år inden de kan blive opstillet til noget som helst.
Det er naturligvis blot spekulation, men der er jo et Europaparlamentsvalg i 2009, og EU-politikken har jo altid stået Mimi Jakobsen nær og partiet mangler altid kvalificerede kandidater til at tage til Brussel.
Et andet bud kunne naturligvis være Gladsaxe-kredsen som i øjeblikket har en folketingskandidat ved navn Bent Greve og ham får de nok ikke valgt til Folketinget nærmest uanset hvor mange mandater Socialdemokraterne ellers går frem ved næste valg.
Update: Mimi Jakobsen er uenig med os:
- Jeg har absolut ingen planer om at gå ind i politik igen. Jeg har en udmærket stilling i Red Barnet - det er mit kald. Jeg har intet ønske om at komme tilbage inden for politik. Vælgerne har ved de sidste valg jo også svaret mig klart på, at det ønsker de heller ikke. Og jeg savner faktisk slet ikke det politiske liv, lyder det fra Mimi Jakobsen, der blot vil være menigt medlem i partiet.
Kilde: Ritzau via Nyhedsavisen
Kilde2: Wikipedia
DF kører udlændinge-kampagne på togstationer
DF er et af de få partier, der rent faktisk kører kampagne mellem valgene. Og i dag lancerer partiet så en ny kampagne med plakater på landets togstationer etc. Budskabet er en klassiker fra det højrepopulistiske parti: "Stram udlændingepolitik og ægte velfærd".
Kampagnen er dog i høj grad vendt mod regeringen.
Både Venstre og De Konservative er ved at blive "slappe i koderne, når det gælder den stramme udlændingepolitik", mener DF-formand Pia Kjærsgaard, ifølge Jyllands-Posten.
- Der er slet ingen tvivl om, at en stram udlændingepolitik giver penge til mere velfærd. Efter de stramninger, vi har lavet sammen med regeringen i 2001, må folk ikke tro, at der nu bare er styr på alt, siger Pia Kjærsgaard til Jyllands-Posten.
Hun henviser til, at et totalt stop for ny indvandring fra mindre udviklede lande vil betyde, at 75 procent af behovet for at spare på veldfærden i fremtiden vil forsvinde. Det viste beregninger fra Velfærdskommissionen sidste år.
Pia Kjærsgaard mener derfor, at regeringen skal holdes i ørerne:
- Særligt De Konservative skal holdes fast. Vi oplever igen og igen, at de kommer for skade at komme med meldinger, som trækker i den forkerte retning. Partiet svajer som et siv i vinden, når det gælder udlændingepolitikken.
Hos De Konservative er politisk ordfører Pia Christmas-Møller godt træt af Dansk Folkeparti.
- Vi har hele tiden stået for en fast og fair udlændingepolitik med et anstændigt og humant omdrejningspunkt. Det er nerven i vores politik, og det står ikke til at ændre, siger hun.
Den ny kampagne fra Dansk Folkeparti er også et modsvar til Socialdemokraternes slogan om "velfærd frem for skattelettelser".
- Spørgsmålet er, hvordan Socialdemokraterne vil finansiere velfærden. Det holder jo ikke, når Helle Thorning-Schmidt gang på gang taler om bare at bruge af statens overskud, siger Pia Kjærsgaard.
At DF vælger at tage fat i udlændingepolitik er næppe helt tilfældigt. Partiet er slet ikke interesseret i at emnet i løbet af de senere år er røget ned ad prioriteringslisten hos vælgerne. Derfor vil de med denne kampagne forsøge at gøre opmærksom på, at de er det eneste parti, der reelt kæmper mod udlændinge - og at det ikke er det samme at stemme på V, K eller DF.
Kilde: Jyllands-Posten og DR.
Kampagnen er dog i høj grad vendt mod regeringen.
Både Venstre og De Konservative er ved at blive "slappe i koderne, når det gælder den stramme udlændingepolitik", mener DF-formand Pia Kjærsgaard, ifølge Jyllands-Posten.
- Der er slet ingen tvivl om, at en stram udlændingepolitik giver penge til mere velfærd. Efter de stramninger, vi har lavet sammen med regeringen i 2001, må folk ikke tro, at der nu bare er styr på alt, siger Pia Kjærsgaard til Jyllands-Posten.
Hun henviser til, at et totalt stop for ny indvandring fra mindre udviklede lande vil betyde, at 75 procent af behovet for at spare på veldfærden i fremtiden vil forsvinde. Det viste beregninger fra Velfærdskommissionen sidste år.
Pia Kjærsgaard mener derfor, at regeringen skal holdes i ørerne:
- Særligt De Konservative skal holdes fast. Vi oplever igen og igen, at de kommer for skade at komme med meldinger, som trækker i den forkerte retning. Partiet svajer som et siv i vinden, når det gælder udlændingepolitikken.
Hos De Konservative er politisk ordfører Pia Christmas-Møller godt træt af Dansk Folkeparti.
- Vi har hele tiden stået for en fast og fair udlændingepolitik med et anstændigt og humant omdrejningspunkt. Det er nerven i vores politik, og det står ikke til at ændre, siger hun.
Den ny kampagne fra Dansk Folkeparti er også et modsvar til Socialdemokraternes slogan om "velfærd frem for skattelettelser".
- Spørgsmålet er, hvordan Socialdemokraterne vil finansiere velfærden. Det holder jo ikke, når Helle Thorning-Schmidt gang på gang taler om bare at bruge af statens overskud, siger Pia Kjærsgaard.
At DF vælger at tage fat i udlændingepolitik er næppe helt tilfældigt. Partiet er slet ikke interesseret i at emnet i løbet af de senere år er røget ned ad prioriteringslisten hos vælgerne. Derfor vil de med denne kampagne forsøge at gøre opmærksom på, at de er det eneste parti, der reelt kæmper mod udlændinge - og at det ikke er det samme at stemme på V, K eller DF.
Kilde: Jyllands-Posten og DR.
Fogh misforstod Bush' notat
Et meget omtalt memo fra den amerikanske præsident, som den danske regering har brugt som sit vigtigste argument i Afghanistan-sagen, viser sig nu at have legitimeret torturlignende forhørsmetoder.
Det berettede P1’s ’Orientering’ i går aftes.
Afsløringen kaster nyt lys over fangesagen fra Afghanistan, hvor danske soldater ifølge dokumentarfilmen ’Den hemmelige krig’ har videregivet 31 afghanske fanger til amerikansk mishandling.
I februar 2002 skrev den amerikanske præsident, George W. Bush, i et memorandum, at USA vil behandle både krigsfanger og andre fanger humant og i overensstemmelse med Geneve-konventionen. Dog undtagen i tilfælde af ’militær nødvendighed’.
Det er samme memo fra Bush, som den danske regering i hele sagens forløb har brugt som grundlag for, at amerikanerne ikke anvendte tortur.
Nu er der imidlertid fundet bevis for, at den tolkning er i direkte modstrid med amerikanernes syn på sagen.
Memoet dannede senere grundlag for de afhøringsmetoder, som verden gispede over i Abu Ghraib-fængslet i Irak.
Mod slutningen af samme år, helt præcis 2. december 2002, gav den daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld grønt lys for landets nye, kontroversielle retningslinjer for afhøring.
Her åbnes der op for brug følgende metoder i Guantanamo-lejren på Cuba:
* At gøre fangerne nøgne.
* Stående stress i fire timer i træk.
* Isolation i op til 30 dage i mørkt rum.
* Skræmme fanger med brug af kamphunde.
Som Orientering kunne fortælle, sagde Donald Rumsfeld ved samme lejlighed, at de nye metoder var baseret på Bushs notat.
Samme notat, som den danske regering senest i den såkaldte Afghanistan-redegørelse fra denne måned fortsat mener er et betryggende værn mod brug af tortur.
Således har statsminister Anders Fogh Rasmussen en række gange i Folketinget fastslået, at han føler sig overbevist om, at amerikanerne ikke bruger konventionsstridige afhøringsmetoder.
Han har dog først senere set Rumsfeds notat fra 2002 – det blev først offentligt tilgængeligt i 2004.
De nye "afsløringer" vil ganske givet få oppositionen i Folketinget til endnu engang at kræve en uvildig undersøgelse af hele forløbet og især regeringens viden om sagen.
Det berettede P1’s ’Orientering’ i går aftes.
Afsløringen kaster nyt lys over fangesagen fra Afghanistan, hvor danske soldater ifølge dokumentarfilmen ’Den hemmelige krig’ har videregivet 31 afghanske fanger til amerikansk mishandling.
I februar 2002 skrev den amerikanske præsident, George W. Bush, i et memorandum, at USA vil behandle både krigsfanger og andre fanger humant og i overensstemmelse med Geneve-konventionen. Dog undtagen i tilfælde af ’militær nødvendighed’.
Det er samme memo fra Bush, som den danske regering i hele sagens forløb har brugt som grundlag for, at amerikanerne ikke anvendte tortur.
Nu er der imidlertid fundet bevis for, at den tolkning er i direkte modstrid med amerikanernes syn på sagen.
Memoet dannede senere grundlag for de afhøringsmetoder, som verden gispede over i Abu Ghraib-fængslet i Irak.
Mod slutningen af samme år, helt præcis 2. december 2002, gav den daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld grønt lys for landets nye, kontroversielle retningslinjer for afhøring.
Her åbnes der op for brug følgende metoder i Guantanamo-lejren på Cuba:
* At gøre fangerne nøgne.
* Stående stress i fire timer i træk.
* Isolation i op til 30 dage i mørkt rum.
* Skræmme fanger med brug af kamphunde.
Som Orientering kunne fortælle, sagde Donald Rumsfeld ved samme lejlighed, at de nye metoder var baseret på Bushs notat.
Samme notat, som den danske regering senest i den såkaldte Afghanistan-redegørelse fra denne måned fortsat mener er et betryggende værn mod brug af tortur.
Således har statsminister Anders Fogh Rasmussen en række gange i Folketinget fastslået, at han føler sig overbevist om, at amerikanerne ikke bruger konventionsstridige afhøringsmetoder.
Han har dog først senere set Rumsfeds notat fra 2002 – det blev først offentligt tilgængeligt i 2004.
De nye "afsløringer" vil ganske givet få oppositionen i Folketinget til endnu engang at kræve en uvildig undersøgelse af hele forløbet og især regeringens viden om sagen.
Hård kritik af Ulla Tørnæs
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) kan holde jul med vished om, at der i store dele af hendes branche – udviklingsbranchen – er en voldsom modstand mod hendes arbejde. Det fortæller Politiken.
For et par uger siden kritiserede et samlet kor af organisationer i stærke vendinger ministerens nye projekt "Dilemmaer i ulandsbistanden", hvor kendte mennesker indstiller udviklingsprojekter i Afrika.
Men det er ikke blot kendis-projektet, der får bistands-miljøet op på tæerne. På hjemmesiden u-landsnyt.dk, der er en nyhedstjeneste om ulandsbistand, gør redaktør Jesper Søe status på 2006, som han kalder et »annus horribilis«.
Der er intet positivt at sige, mener Jesper Søe.
»Ulandsmiljøet er bedre stillet ved ikke at have en udviklingsminister, end Ulla Tørnæs. I de 35 år, jeg har beskæftiget mig med bistand, har jeg aldrig oplevet en minister af så ringe faglig kaliber«, siger Jesper Søe til Politiken.dk.
Han begrunder sit hårde udfald med tre ting:
- Ulandene er under den nuværende regering gået glip af 12-13 milliarder kroner, fordi regeringen har sat bistanden ned til 0,8 procent af BNI mod 1 procent i halvfemserne.
- Der er i år sparet 12 mio. kroner på de folkelige oplysningsmidler.
- Kendisprojektet ’Dilemmaer i ulandsbistanden’.
Jesper Søe slår en streg under sin pointe:
»Det kan siges meget enkelt: Ulandsbistanden er blevet rundbarberet. Det er beskæmmende«.
Læs Jesper Søes og andres kritik af ministeren og regeringens politik hos Politiken.
For et par uger siden kritiserede et samlet kor af organisationer i stærke vendinger ministerens nye projekt "Dilemmaer i ulandsbistanden", hvor kendte mennesker indstiller udviklingsprojekter i Afrika.
Men det er ikke blot kendis-projektet, der får bistands-miljøet op på tæerne. På hjemmesiden u-landsnyt.dk, der er en nyhedstjeneste om ulandsbistand, gør redaktør Jesper Søe status på 2006, som han kalder et »annus horribilis«.
Der er intet positivt at sige, mener Jesper Søe.
»Ulandsmiljøet er bedre stillet ved ikke at have en udviklingsminister, end Ulla Tørnæs. I de 35 år, jeg har beskæftiget mig med bistand, har jeg aldrig oplevet en minister af så ringe faglig kaliber«, siger Jesper Søe til Politiken.dk.
Han begrunder sit hårde udfald med tre ting:
- Ulandene er under den nuværende regering gået glip af 12-13 milliarder kroner, fordi regeringen har sat bistanden ned til 0,8 procent af BNI mod 1 procent i halvfemserne.
- Der er i år sparet 12 mio. kroner på de folkelige oplysningsmidler.
- Kendisprojektet ’Dilemmaer i ulandsbistanden’.
Jesper Søe slår en streg under sin pointe:
»Det kan siges meget enkelt: Ulandsbistanden er blevet rundbarberet. Det er beskæmmende«.
Læs Jesper Søes og andres kritik af ministeren og regeringens politik hos Politiken.
DF taber på minister-fyring
Dansk Folkepartis fyring af forbrugerminister Lars Barfoed (K) ligner en boomerang, der rammer Pia Kjærsgaard lige i nakken. Det skriver B.T. torsdag på baggrund af en meningsmåling, som avisen har fået lavet.
Dansk Folkeparti taber terræn, mens De Konservative går frem, viser målingen, der er udført af analyseinstituttet Sentio.
Dansk Folkeparti går 1,6 pct. tilbage, mens Konservative er gået 0,9 pct. frem siden sidste valg. Dermed vinder de Konservative to mandater og opnår det bedste resultat nogensinde i en Sentio-måling.
Hvis Pia Kjærsgaard troede, hun ville vinde respekt hos vælgerne ved at spille med musklerne og fyre en minister, har hun tilsyneladende for en gangs skyld taget fejl.
Tværtimod tyder meget på, at sympatien har samlet sig om Lars Barfoed, selv om han få dage tidligere var en udskældt og hårdt presset minister pga. kødskandalen og den mangelfulde fødevarekontrol.
Vælgernes mening er indhentet mellem 11. og 17. december. Lars Barfoed gik af 13. december, og det vil altså sige, at langt størstedelen af svarene er indhentet efter hans afgang.
Efter fyringen valgte Lars Barfoed at lange hårdt ud efter Dansk Folkeparti, og han fortsatte i en række interviews med at fastslå, hvor forbløffet han var over reaktionen i regeringens støtteparti.
Den strategi vækker åbenbart forståelse hos vælgerne. Ifølge B.T.s kilder er der internt i Dansk Folkeparti tilfredshed med forløbet. Holdningen er, at partiet vil vinde på fyringen af Barfoed på længere sigt.
I øvrigt viser Sentios måling i B.T., at regeringen måtte gå af, hvis der var valg i dag. Den opnår kun 85 mandater sammen med Dansk Folkeparti, mens oppositionen har 90.
Kilde: BT.
Dansk Folkeparti taber terræn, mens De Konservative går frem, viser målingen, der er udført af analyseinstituttet Sentio.
Dansk Folkeparti går 1,6 pct. tilbage, mens Konservative er gået 0,9 pct. frem siden sidste valg. Dermed vinder de Konservative to mandater og opnår det bedste resultat nogensinde i en Sentio-måling.
Hvis Pia Kjærsgaard troede, hun ville vinde respekt hos vælgerne ved at spille med musklerne og fyre en minister, har hun tilsyneladende for en gangs skyld taget fejl.
Tværtimod tyder meget på, at sympatien har samlet sig om Lars Barfoed, selv om han få dage tidligere var en udskældt og hårdt presset minister pga. kødskandalen og den mangelfulde fødevarekontrol.
Vælgernes mening er indhentet mellem 11. og 17. december. Lars Barfoed gik af 13. december, og det vil altså sige, at langt størstedelen af svarene er indhentet efter hans afgang.
Efter fyringen valgte Lars Barfoed at lange hårdt ud efter Dansk Folkeparti, og han fortsatte i en række interviews med at fastslå, hvor forbløffet han var over reaktionen i regeringens støtteparti.
Den strategi vækker åbenbart forståelse hos vælgerne. Ifølge B.T.s kilder er der internt i Dansk Folkeparti tilfredshed med forløbet. Holdningen er, at partiet vil vinde på fyringen af Barfoed på længere sigt.
I øvrigt viser Sentios måling i B.T., at regeringen måtte gå af, hvis der var valg i dag. Den opnår kun 85 mandater sammen med Dansk Folkeparti, mens oppositionen har 90.
Kilde: BT.
Danskere vil betale for ekstra velfærd
Syv ud af 10 danskere svarer ja til øget brug af kommunale tilkøbsydelser, viser en ny undersøgelse fra KL.
Derfor kræver kommunerne ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at politikerne i forbindelse med kvalitetsreformen af den offentlige sektor tager spørgsmål som tilkøb af servicetilbud for egne penge op til en ny vurdering.
»Problemet er, at tilkøbsydelser og egenbetaling på bestemte områder er blevet "hotte" spørgsmål i den magtpolitiske kamp. Derfor vil vi bruge det rum, som kvalitetsreformen skaber. Desuden kan vi med vore undersøgelser dokumentere, at der er folkelig opbakning til vore forslag,« siger formanden for KL, Erik Fabrin (V).
Erik Fabrin ønsker et opgør med automatisk tildeling af specielle ydelser som den særlige boligydelse og indefrysning af ejendomsskatter, blot fordi man har rundet de 65 år samt egenbetaling for rengøring hos de mest velhavende pensionister. Sidstnævnte bakkes op af 74 pct. af danskerne, viser undersøgelsen.
Kilde: Jyllands-Posten.
Derfor kræver kommunerne ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at politikerne i forbindelse med kvalitetsreformen af den offentlige sektor tager spørgsmål som tilkøb af servicetilbud for egne penge op til en ny vurdering.
»Problemet er, at tilkøbsydelser og egenbetaling på bestemte områder er blevet "hotte" spørgsmål i den magtpolitiske kamp. Derfor vil vi bruge det rum, som kvalitetsreformen skaber. Desuden kan vi med vore undersøgelser dokumentere, at der er folkelig opbakning til vore forslag,« siger formanden for KL, Erik Fabrin (V).
Erik Fabrin ønsker et opgør med automatisk tildeling af specielle ydelser som den særlige boligydelse og indefrysning af ejendomsskatter, blot fordi man har rundet de 65 år samt egenbetaling for rengøring hos de mest velhavende pensionister. Sidstnævnte bakkes op af 74 pct. af danskerne, viser undersøgelsen.
Kilde: Jyllands-Posten.
Jens Hald Madsen i uheld
Venstres udenrigspolitiske ordfører, Jens Hald Madsen, var onsdag eftermiddag impliceret i et færdselsuheld ved Christiansborg foran Finansministeriet.
- Jeg overholdt ikke min vigepligt, for jeg så simpelthen ikke den transportvogn, der kom susende. Der er kun sket materiel skade. Vi er begge to enige om sagen. Der er ikke optaget politirapport eller noget, siger Jens Hald Madsen.
Den grå Peugeot 406 var så ilde tilredt ved frontpartiet, at den ikke kunne køres væk, viser en filmoptagelse.
Tidligere på dagen afviste Jens Hald Madsen ellers over for Ritzau at have overtrådt sin vigepligt. Det skete, da han blev konfronteret med et rygte om, at der skulle være sket personskade:
Ritzau: Det er måske et underligt spørgsmål det her. Men der er en kilde, der har ringet til os og sagt, at du angiveligt skulle have kørt en person ned i dag?
JHM: Nej! Det har jeg i hvert fald ikke.
Ritzau: Det kan du afvise?
JHM: Ja, fuldstændig.
Ritzau: Nå, men der var én, der ringede ind og sagde, at du ved et højresving skulle have overset vigepligten?
JHM: Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej. Det har jeg ikke, sagde Jens Hald Madsen.
Efterfølgende ringede udenrigsordføreren for at korrigere sin udtalelse om, at han ikke havde overset vigepligten.
- Det beklager jeg dybt. Jeg havde meget fokus på, at han (journalisten, red.) fokuserede på, at jeg skulle have kørt en person ned. Det havde jeg ikke. Det gik meget fredeligt til. Altså at jeg havde vigepligt dér - der er slet ikke noget at diskutere. Jeg overså vognen, han kom lidt hurtigt rundt om hjørnet, og jeg kunne ikke nå at bremse. Jeg kan kun beklage, at der har været den misforståelse, siger Jens Hald Madsen.
Kilde: Politiken/Ritzau.
- Jeg overholdt ikke min vigepligt, for jeg så simpelthen ikke den transportvogn, der kom susende. Der er kun sket materiel skade. Vi er begge to enige om sagen. Der er ikke optaget politirapport eller noget, siger Jens Hald Madsen.
Den grå Peugeot 406 var så ilde tilredt ved frontpartiet, at den ikke kunne køres væk, viser en filmoptagelse.
Tidligere på dagen afviste Jens Hald Madsen ellers over for Ritzau at have overtrådt sin vigepligt. Det skete, da han blev konfronteret med et rygte om, at der skulle være sket personskade:
Ritzau: Det er måske et underligt spørgsmål det her. Men der er en kilde, der har ringet til os og sagt, at du angiveligt skulle have kørt en person ned i dag?
JHM: Nej! Det har jeg i hvert fald ikke.
Ritzau: Det kan du afvise?
JHM: Ja, fuldstændig.
Ritzau: Nå, men der var én, der ringede ind og sagde, at du ved et højresving skulle have overset vigepligten?
JHM: Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej. Det har jeg ikke, sagde Jens Hald Madsen.
Efterfølgende ringede udenrigsordføreren for at korrigere sin udtalelse om, at han ikke havde overset vigepligten.
- Det beklager jeg dybt. Jeg havde meget fokus på, at han (journalisten, red.) fokuserede på, at jeg skulle have kørt en person ned. Det havde jeg ikke. Det gik meget fredeligt til. Altså at jeg havde vigepligt dér - der er slet ikke noget at diskutere. Jeg overså vognen, han kom lidt hurtigt rundt om hjørnet, og jeg kunne ikke nå at bremse. Jeg kan kun beklage, at der har været den misforståelse, siger Jens Hald Madsen.
Kilde: Politiken/Ritzau.
onsdag, december 20, 2006
S: Vi er økonomisk ansvarlige
Socialdemokraterne er tydeligvis irriteret over, at de borgerlige igen og igen angriber partiet for at være "økonomisk uansvarlige".
Som et svar på angrebene har partiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, sammen med den tidligere partiformand, Mogens Lykketoft, begået en kronik i dagens udgave af Politiken. Overskriften er "Økonomisk ansvarlighed".
I Kronikken går S til angreb på regeringen for at have soldet 20 mia. op på skattelettelser, og angriber samtidig præmisserne for beskyldningerne fra V og K om uansvarlighed.
De to kronikører skriver blandt andet:
Læs hele Kroniken hos Politiken.
Som et svar på angrebene har partiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, sammen med den tidligere partiformand, Mogens Lykketoft, begået en kronik i dagens udgave af Politiken. Overskriften er "Økonomisk ansvarlighed".
I Kronikken går S til angreb på regeringen for at have soldet 20 mia. op på skattelettelser, og angriber samtidig præmisserne for beskyldningerne fra V og K om uansvarlighed.
De to kronikører skriver blandt andet:
Økonomisk ansvarlighed er forudsætningen for en ny langvarig og succesrig periode med en socialdemokratisk ledet regering.
Det er en begrænsning, men også en nødvendighed – ikke mindst fordi erfaringerne har lært os, at dem, der taber mest på økonomisk ustabilitet, uundgåeligt er de dårligst stillede.
Alligevel henter VK-regeringen størstedelen af sin svindende eksistensberettigelse i påstanden om Socialdemokraternes økonomiske uansvarlighed. I mangel af bedre samles man om en skræmmekampagne, der skal overbevise vælgerne om, at alternativet trods alt er værre – eller i det mindste mere risikabelt.
Men kritikken lider fatalt under sin mangel på præcision. Den mangler seriøsitet, når den tager udgangspunkt i klassiske kriterier for ansvarlighed. Som behovet for at sikre langsigtet holdbarhed på de offentlige finanser, en forsvarlig styring af konjunkturudviklingen – og tilstrækkelig arbejdskraft til at undgå inflationært lønpres.
Samtidig hviler den ofte på alt andet end saglige kriterier. Eksempelvis når det hævdes, at det nuværende skattetryk er en uansvarlig belastning for dansk konkurrenceevne. Eller at den offentlige sektors andel af samfundsøkonomien er uansvarligt omfattende og derfor bør indskrænkes. Nedenfor kortlægges og tilbagevises kritikken punkt for punkt. Samtidig tegnes perspektivet for en ny økonomisk politik med et langt mere tidssvarende og reflekteret syn på fremtidens økonomiske udfordringer.
Læs hele Kroniken hos Politiken.
Abonner på:
Opslag (Atom)
