Vælgerne støtter ikke længere i samme grad statsminister Anders Fogh-Rasmussens (V) regering.
Ifølge en Gallup-måling i Berlingske Tidende søndag har regeringen og Dansk Folkeparti således akkurat ikke længere flertal.
Hvis der var valg i dag, ville 48,7 procent af vælgerne stemme på regeringsblokken, mens 49,5 procent peger på oppositionen.
Situationen var den samme i november, mens regeringssiden generobrede flertallet i decembermålingen.
Socialdemokraterne fortsætter sin fremgang og står nu til 29,9 procent af stemmerne - det bedste resultat i hele Helle Thorning-Schmidts tid som partileder (og bedre end valgresultaterne i både 2001 og 2005, men der er stadig et stykke op til resultatet i 1998, da Nyrup fik 35,9 %, Red.). Socialdemokraterne distancerer dermed klart Venstre i kampen om at være det største parti. Venstre må nøjes med 26,4 procent hos Gallup.
De øvrige partier ligger alle tæt på resultat fra valget for to år siden. Størst er forskellen for SF, der får frem fra 6,0 til 8,1 procent af stemmerne.
Anders Fogh kan heldigvis glæde sig over at der er et stykke tid til, at der skal udskrives valg. På den anden side er det lidt svært, at forestille sig hvad han eventuelt kan gøre for, at vende den negative udvikling. Desuden er der ingen tvivl om at hvis Venstre i en længere periode præsterer meningsmålinger på 24-25-26 % så vil der blive masser af ballade med folketingsgruppen, hvor desparate backbenchere kommer med alle mulige og umulige udmeldinger for, at de kan komme i avisen og blive genvalgt.
Helle Thorning-Schmidt skal bare holde sig langt væk fra Christiansborg og tage på besøg hos virksomheder, gymnasier og den slags. Det er hun nemlig retti' god til.
Hvis socialdemokraterne kan holde fast i 30 % af vælgerne betyder det også, at mere end en million danskere ved næste valg vil stemme på partiet.
Kilde: Ritzau via Jyllands-Posten.
søndag, januar 28, 2007
lørdag, januar 27, 2007
Meningsmåling: R-vælgere vil ha' Khader
På tre måneder har Naser Khader passeret Marianne Jelved som de radikale vælgeres foretrukne politiske leder af partiet. Det viser en frisk meningsmåling, som Megafon har foretaget for TV 2|NYHEDERNE.
En måling for tre måneder siden viste, at der blandt danske vælgere var størst opbakning til Khader som R-leder. Nu er R-vælgerne enige med resten af befolkingen.
MEGAFON har i den nye måling isoleret de radikale vælgere. I oktober 2006 pegede 55% af de radikale vælgere på den nuværende leder Marianne Jelved, mens 21% foretrak Margrethe Vestager og kun 20% pegede på Khader.
Men de radikale vælgere har flyttet sig markant på tre måneder. Hos de radikale vælgere isoleret er Khader nemlig nu favorit med 39 pct., mens Jelved ligger nummer to med 32 pct. og Vestager får støtte fra 23 pct.
Målingen udstiller den absurde ledelses-krise, som partiet er inde i og efterhånden har været det længe. Hvor både SF og S har gennemført hhv. 1 og 2 leder-skifter siden SR-regeringen tabte valget i 2001, så har Jelved nægtet at se i øjnene, at en ny leder kan være vejen tilbage til regeringskontorerne for RV.
At Naser Khader får stor opbakning i en meningsmåling skal man dog ikke lægge meget i. Det er mindst lige så interessant, at over 10 pct. af de radikale vælgere i dag hellere så en helt tredje leder. Ingen pegede på den mulighed i den sidste måling.
Samtidig hænger det uden tvivl sammen med, at Khader er blevet meget eksponeret og endnu har til "gode" at prøve at blive udsat for en "dårlig sag", som han ikke bare kan glide af på med et "Ingen kommentarer".
Netop lederskifterne i S og SF har uden tvivl stor betydning for de to partiers aktuelle styrke. Man kan ikke så tvivl om, hvem der leder og tegner disse partier. Til gengæld er der konstante skærmydsler i både RV, K og V om, hvem der skal tage over, når kaliffen går på efterløn/politisk pension. At der er utydelige signaler om ledelsen er ligesom i en privat virksomhed også ekstremt dårligt for et parti. Og det straffes lynhurtigt af vælgerne.
Der er ingen tvivl om, at hverken V eller K skifter leder inden næste valg, men spørgsmålet er, om Jelved ikke burde overveje det kraftigt.
Kilde: TV2.
En måling for tre måneder siden viste, at der blandt danske vælgere var størst opbakning til Khader som R-leder. Nu er R-vælgerne enige med resten af befolkingen.
MEGAFON har i den nye måling isoleret de radikale vælgere. I oktober 2006 pegede 55% af de radikale vælgere på den nuværende leder Marianne Jelved, mens 21% foretrak Margrethe Vestager og kun 20% pegede på Khader.
Men de radikale vælgere har flyttet sig markant på tre måneder. Hos de radikale vælgere isoleret er Khader nemlig nu favorit med 39 pct., mens Jelved ligger nummer to med 32 pct. og Vestager får støtte fra 23 pct.
Målingen udstiller den absurde ledelses-krise, som partiet er inde i og efterhånden har været det længe. Hvor både SF og S har gennemført hhv. 1 og 2 leder-skifter siden SR-regeringen tabte valget i 2001, så har Jelved nægtet at se i øjnene, at en ny leder kan være vejen tilbage til regeringskontorerne for RV.
At Naser Khader får stor opbakning i en meningsmåling skal man dog ikke lægge meget i. Det er mindst lige så interessant, at over 10 pct. af de radikale vælgere i dag hellere så en helt tredje leder. Ingen pegede på den mulighed i den sidste måling.
Samtidig hænger det uden tvivl sammen med, at Khader er blevet meget eksponeret og endnu har til "gode" at prøve at blive udsat for en "dårlig sag", som han ikke bare kan glide af på med et "Ingen kommentarer".
Netop lederskifterne i S og SF har uden tvivl stor betydning for de to partiers aktuelle styrke. Man kan ikke så tvivl om, hvem der leder og tegner disse partier. Til gengæld er der konstante skærmydsler i både RV, K og V om, hvem der skal tage over, når kaliffen går på efterløn/politisk pension. At der er utydelige signaler om ledelsen er ligesom i en privat virksomhed også ekstremt dårligt for et parti. Og det straffes lynhurtigt af vælgerne.
Der er ingen tvivl om, at hverken V eller K skifter leder inden næste valg, men spørgsmålet er, om Jelved ikke burde overveje det kraftigt.
Kilde: TV2.
Henrik Qvortrup truet af gale muslimer
En leder i Se & Hør var tæt på at få fatale konsekvenser for bladets chefredaktør, tidligere V-spindoktor Henrik Qvortrup, og hans familie. Mens han var på arbejde, forsøgte to muslimske mænd at trænge ind i hans villa på Frederiksberg og truede undervejs den markante mediepersons kone og lille datter. Det fortæller Ekstra Bladet.
De ville øjeblikkelig have fat i Qvortrup og tæve ham for hans holdninger, men selv om Qvortrups kone, Marie, bedyrede, at chefredaktøren ikke var hjemme, ville de to fanatikere ikke tro på hendes forsikringer og forsøgte at komme ind gennem hoveddøren.
Anledningen til de to galninges besøg i chefredaktørens hjem var, at Qvortrup i kølvandet på Muhamed-tegningerne for et år siden skrev en leder om den ballade, tegningerne afstedkom.
Her skrev han blandt andet:
’Er det ikke værd at holde fast i, at profet-tegningerne var det rene vand sammenlignet med den forhånelse, som andre religioner har været udsat for – ikke mindst fra muslimsk side?’
Kort efter troppede de to unge mænd op og krævede chefredaktørens hoved på et fad.
Efter at Henrik Qvortrup havde erfaret, hvad der var sket, skyndte han sig hjem og ringede til den radikale politiker Naser Khader for at bede om et råd til, hvordan han skulle håndtere situationen.
Naser Khader er selv blevet truet og har derfor haft den forfærdelige oplevelse inde på livet. Han forsynede Qvortrup med et nummer til Politiets Efterretningstjeneste, som tager sig af terrortrusler, ligesom det er den afdeling, der beskytter de mennesker, der bliver truet på grund af deres politiske holdninger.
PET mødte kort efter op hjemme hos Qvortrup og rådgav ham om, hvordan han skulle forholde sig til situationen, men efterretningstjenesten vurderede ikke, at Se og hør-bossen skulle have beskyttelse på linje med Naser Khader og Pia Kjærsgaard.
I stedet blev Qvortrup udstyret med et direkte nummer til Frederiksberg Politi. Her garanterede man, at man med det samme vil reagere på henvendelsen, hvis de to galninge igen skulle opsøge Henrik Qvortrup.
Qvortrup vil over for Ekstra Bladet ikke bekræfte hændelsen, men afkræfter den heller ikke.
– Jeg har ingen kommentarer til det, siger chefredaktøren stille og formelt.
Kilde: Ekstra Bladet.
De ville øjeblikkelig have fat i Qvortrup og tæve ham for hans holdninger, men selv om Qvortrups kone, Marie, bedyrede, at chefredaktøren ikke var hjemme, ville de to fanatikere ikke tro på hendes forsikringer og forsøgte at komme ind gennem hoveddøren.
Anledningen til de to galninges besøg i chefredaktørens hjem var, at Qvortrup i kølvandet på Muhamed-tegningerne for et år siden skrev en leder om den ballade, tegningerne afstedkom.
Her skrev han blandt andet:
’Er det ikke værd at holde fast i, at profet-tegningerne var det rene vand sammenlignet med den forhånelse, som andre religioner har været udsat for – ikke mindst fra muslimsk side?’
Kort efter troppede de to unge mænd op og krævede chefredaktørens hoved på et fad.
Efter at Henrik Qvortrup havde erfaret, hvad der var sket, skyndte han sig hjem og ringede til den radikale politiker Naser Khader for at bede om et råd til, hvordan han skulle håndtere situationen.
Naser Khader er selv blevet truet og har derfor haft den forfærdelige oplevelse inde på livet. Han forsynede Qvortrup med et nummer til Politiets Efterretningstjeneste, som tager sig af terrortrusler, ligesom det er den afdeling, der beskytter de mennesker, der bliver truet på grund af deres politiske holdninger.
PET mødte kort efter op hjemme hos Qvortrup og rådgav ham om, hvordan han skulle forholde sig til situationen, men efterretningstjenesten vurderede ikke, at Se og hør-bossen skulle have beskyttelse på linje med Naser Khader og Pia Kjærsgaard.
I stedet blev Qvortrup udstyret med et direkte nummer til Frederiksberg Politi. Her garanterede man, at man med det samme vil reagere på henvendelsen, hvis de to galninge igen skulle opsøge Henrik Qvortrup.
Qvortrup vil over for Ekstra Bladet ikke bekræfte hændelsen, men afkræfter den heller ikke.
– Jeg har ingen kommentarer til det, siger chefredaktøren stille og formelt.
Kilde: Ekstra Bladet.
Svend Bergstein vil være K-formand i København
Den tidligere "Minister for teknologiudvikling og anvendt forskning" og pegepindssvingende TV-major, Svend Bergstein stiller op som formand for Det Konservative Folkeparti i København. Det vækker uro i dele af baglandet. Bergsteins modkandidat er partiveteranen Knud Palsbro.Kan en tidligere Centrum-Demokrat og forhenværende minister i en socialdemokratisk ledet regering blive formand for Det Konservative Folkeparti i København?
Svaret på det spørgsmål splitter det konservative bagland, efter at tidligere forskningsminister Svend Bergstein har meldt sig som kandidat til den organisatoriske partiformandspost i København, støttet af bl.a. sundhedsborgmester Mogens Lønborg.
Svend Bergstein, der også blev kendt som pegepindssvingende TV-major under den første Golfkrig, meldte sig ind hos de Konservative for 11 år siden, og på tirsdag stiller han op til kampvalg om formandsposten på partiforeningens generalforsamling mod veteranen Knud Palsbro, der er kredsformand på Østerbro og medlem af partiets hovedbestyrelse.
Berlingske Tidende har talt med flere K-tillidsfolk, der finder det uhyrligt, hvis Svend Bergstein bliver valgt, fordi han har en fortid i det parti, der banede vejen for Poul Nyrup Rasmussens rødkløverregering, efter at den konservative statsminister Poul Schlüter oven på Tamil-sagen gik af uden at udskrive valg. Blandt dem er modkandidaten Knud Palsbro.
- Jeg tror, jeg bliver valgt, fordi jeg er et kendt ansigt i partiet. Svend Bergstein er mere et kendt ansigt i bladene, siger Knud Palsbro.
Det tidligere Borgerrepræsentations-medlem Ole Hentzen mener, det vil være et anslag mod vælgerforeningen, hvis Bergstein får topposten.
- Svend Bergstein er sikkert en sympatisk mand, men han har aldrig gjort noget for vælgerforeningen, og det er for mig uforståeligt, hvorfor han pludselig skulle være frelseren på det organisatoriske plan, siger Ole Hentzen.
Mogens Lønborg mener, at Svend Bergstein i dag er en god konservativ og den bedste formandskandidat.
- Han har den rigtige profil, er myndig, dygtig og kan med sin militære baggrund tænke strategisk. Det er ikke fordi, vi skal i krig, men en organisatorisk formand skal støtte op omkring valgkampe, der kræver stor forberedelse, siger Mogens Lønborg.
Svend Bergstein mener selv, at han har et erfaringsgrundlag, der kan komme vælgerforeningen til gavn, og han tilføjer, at han heller ikke har del i de fløjdannelser, som skaber splid i K-gruppen på Rådhuset.
- Jeg er en rolig type, god til at mægle og tale folk til ro. Det gælder om - på en civiliseret måde - at blive enige om, at man er uenig, siger Svend Bernstein.
De konservative har før - uden synderligt held - forsøgt at opstille "kendte" mennesker til politiske poster. Om Lønborg har en plan med Bergstein skal være usagt, men der er vist ingen tvivl om, at de politiske uoverensstemmelser, der giver alvorlige problemer i BR-gruppen også har bund i vælgerforeningen.
Der er mindst to fløje, der forsøger at få overtaget. Det er dog interessant, at Lønborg så aktivt vælger at blande sig i sådanne sager. Normalt vil den politiske leder i et af de gamle partier forsøge at undgå direkte at blande sig i organisatoriske spørgsmål, og kun blande sig på de indre linjer.
Om det så er et udtryk for, at Lønborg ikke har helt styr på sin egen rolle - eller om han er meget presset af baglandet, det skal vi lade være usagt her på bloggen.
Kilde: Berlingske Tidende.
S siger nej til lempelse af selskabsskat
Morten Bødskov fik i går sin debut som Socialdemokraternes nye finanspolitiske ordfører. Anledningen er regeringens skatteudspil, der vil nedsætte selskabskatten med seks procent for at komme udenlandske kapitalfondes spekulationer på det danske marked til livs.
Et indgreb mod de store kapitalfonde er på høje tid, men strategien er helt forfejlet, mener Morten Bødskov.
- Det er helt uholdbart at sammenblande et nødvendigt indgreb overfor de store kapitalfondes udhuling af skattegrundlaget med en åben gavebod for virksomhederne i form af nedsættelse af selskabsskatterne med seks procent, siger den nyudnævnte finansordfører.
Morten Bødskov er forundret over, at Dansk Folkeparti er gået med til at holde hånden over virksomhederne.
- Det er uforståeligt, at regeringen igen vil forære de store banker, forsikringsselskaber og olieudvindingsselskaber i Nordsøen store skattelettelser. Men det viser omvendt, at når det kommer til realiteterne, så er og forbliver VKO mere virksomhedernes end almindelige menneskers regering, siger han.
Kilde: Nyhedsavisen
Et indgreb mod de store kapitalfonde er på høje tid, men strategien er helt forfejlet, mener Morten Bødskov.
- Det er helt uholdbart at sammenblande et nødvendigt indgreb overfor de store kapitalfondes udhuling af skattegrundlaget med en åben gavebod for virksomhederne i form af nedsættelse af selskabsskatterne med seks procent, siger den nyudnævnte finansordfører.
Morten Bødskov er forundret over, at Dansk Folkeparti er gået med til at holde hånden over virksomhederne.
- Det er uforståeligt, at regeringen igen vil forære de store banker, forsikringsselskaber og olieudvindingsselskaber i Nordsøen store skattelettelser. Men det viser omvendt, at når det kommer til realiteterne, så er og forbliver VKO mere virksomhedernes end almindelige menneskers regering, siger han.
Kilde: Nyhedsavisen
fredag, januar 26, 2007
Regeringen sænker selskabsskatten i eftermiddag
Skatteminister Kristian Jensen (V) har indkaldt til pressemøde kl. 15.00 i dag. Her vil han præsentere et indgreb mod kapitalfonde samt en voldsom sænkning af selskabsskatten, der skal ned med 6 procentpoint til blot 22 pct.
Skattesænkningen kædes sammen med en EU-dom fra sidste år, som betyder, at moderselskaber vil få lettere ved at flytte overskud til beskatning i datterselskaber i de lande i EU, hvor skatten er lavest. For at dæmme op for det vil regeringen begrænse eller helt fjerne retten til skattefradrag på renter af koncernintern gæld.
Det er især rettet mod kapitalfonde, der har brugt fidusen til at opnå store skattegevinster ved lidt skrivebordsarbejde og ekstra-betaling til revisorer og advokater.
Men skattestoppet kan være en hindring for, at regeringen bare beholder pengene, så det åbner op for en sænkning af selskabsskatten, mener business.dk.
Samtidig vil regeringen forringe nogle afskrivningsmuligheder for erhvervslivet, som samlet vil gøre sænkningen af selskabsskatten provenu-neutralt for staten.
Mon ikke Kristian Jensen vil få lidt svært ved at forklare manøvren. Samme mand har tidligere afvist alle forslag til skatteændringer med den samme begrundelse: Hvis skatten skal sænkes, så skal det ske på arbejdsindkomst. Nu skal han til at forklare, hvorfor det er de største, og rigeste, danske virksomheder, der skal slippe billigere i skat i stedet for almindelige danske lønmodtagere. Men vennerne i Dansk Industri m.v. er nok tilfredse.
Kilde: Business.dk
Skattesænkningen kædes sammen med en EU-dom fra sidste år, som betyder, at moderselskaber vil få lettere ved at flytte overskud til beskatning i datterselskaber i de lande i EU, hvor skatten er lavest. For at dæmme op for det vil regeringen begrænse eller helt fjerne retten til skattefradrag på renter af koncernintern gæld.
Det er især rettet mod kapitalfonde, der har brugt fidusen til at opnå store skattegevinster ved lidt skrivebordsarbejde og ekstra-betaling til revisorer og advokater.
Men skattestoppet kan være en hindring for, at regeringen bare beholder pengene, så det åbner op for en sænkning af selskabsskatten, mener business.dk.
Samtidig vil regeringen forringe nogle afskrivningsmuligheder for erhvervslivet, som samlet vil gøre sænkningen af selskabsskatten provenu-neutralt for staten.
Mon ikke Kristian Jensen vil få lidt svært ved at forklare manøvren. Samme mand har tidligere afvist alle forslag til skatteændringer med den samme begrundelse: Hvis skatten skal sænkes, så skal det ske på arbejdsindkomst. Nu skal han til at forklare, hvorfor det er de største, og rigeste, danske virksomheder, der skal slippe billigere i skat i stedet for almindelige danske lønmodtagere. Men vennerne i Dansk Industri m.v. er nok tilfredse.
Kilde: Business.dk
Det store politiske talent: Portræt af Morten Bødskov
"Han kan sin politi- og domstolsreform ned til det mindste komma!" Sagt om Morten Bødskov af en politisk modstander. Og det er venligt ment. Den socialdemokratiske politiker, der indtil i går var sit partis retsordfører, må derudover døje med prædikaterne: Slider, ekstremt omhyggelig, overpertentlig, lidt pernitten og med ringe talent for at slappe af.Flere undrede sig, da partiformand Helle Thorning-Schmidt i første omgang vragede "det store politiske talent", den bundsolide Bødskov, som sin næstkommanderende til fordel for den mere kontroversielle Henrik Sass Larsen.
Med ophøjelsen til finansordfører er den evigt knoklende midtjyde ved at være der i det socialdemokratiske hierarki, hvor han lige nu helst vil være. Længere tør han ikke tænke, i hvert fald ikke højt. Han befinder sig faktisk bedst i anden række, hedder det. Foreløbig. Bødskov holder af i stilhed at støbe kuglerne ligesom "Rødovres Palle From", som det lokale ugeblad i opstillingskredsen kaldte ham op til sidste valg.
Med Bødskov på den tungeste af alle ordførerposter sikrer Thorning-Schmidt sig en ung mand med 20 års partierfaring på bagen. En, der kan stikke op mod finansminister Thor Pedersen (V) - for "intet ved ham skræmmer mig," sagde Bødskov selvsikkert ed sin udnævnelse i går.
Nogle kalder ham et politisk dyr. Men det er også ganske vist, at når Bruce Springsteen spiller i Parken, transformerer Morten Bødskov sig til en glad, lille dreng, der står lige neden for scenen og hopper op og ned. "Jeg er aldrig nået længere i min musikalske udvikling end til Springsteen og hans "Born in USA"," erkender han.
Morten Bødskov med den solide, jyske apparition beskrives som en alvorsmand, uden sans for café latte og smarte udmeldinger. Runden af den midtjyske, om ikke muld, så den traditionelle socialdemokratiske selvforståelse, vidste han fra barnsben, at hans, farens og farfarens parti som det eneste kunne sikre velfærdsstaten. Socialdemokrat var man bare i lærer/plejehjemsassistent-familien i Karup, "uden at Arbejdersangbogen dog lå på spisebordet".
Morten blev DSUer som 14-årig og organisationens formand 11 år efter. Indimellem kastede han sig over studiet i administration på Aalborg Universitet og påtog sig i studietiden at træne Karup Kølvrå Idrætsklubs håndboldpiger.
Han kom i Folketinget, valgt i Rødovre-kredsen i 2001, året da hans idol Poul Nyrup Rasmussen tabte valgslaget til Anders Fogh Rasmussen. Fra da af arbejde han og vennerne fra DSU-tiden Henrik Sass Larsen og Lotte Bundsgaard målbevidst Helle Thorning-Schmidt ind på formandsposten. I 2003 blev han retsordfører, og sidste år opnåede han sin første politiske toppost ved at blive valgt som næstformand i gruppen.
Morten Bødskov går stille med sit privatliv, som omfatter Anna, cand. mag. i fransk og ansat i WHO. Ellers vil han kun ud med, at han er Brøndby-tilhænger, at han forgæves har forsøgt at lære at stå på ski, læser politiske biografier og samtidshistorie og for tiden Knud Heinesens erindringer. Sammen med bl.a. Helle Thorning-Schmidt skrev han i 2002 debatbogen "Forsvar for fællesskabet" om dansk velfærd i et multietnisk samfund.
På sit CV kalder han sig kommunikationsrådgiver med en 13 år gammel bachelor i administration og samfundsfag som ballast. Men nu skal den kandidatgrad altså også i hus. "Det kommer den," bedyrer han.
For de musikalsk interessede kan det nævnes, at Bødskov også er en kæmpefan af Bob Dylan.
Kilde: Lemvig Folkeblad
S inviterer kommuner til velfærdssamarbejde
Den offentlige sektor og dens ydelser skal moderniseres og forbedres, så de svarer til moderne menneskers krav. Det mener Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt, der vil have kommunerne til at deltage i processen.
- Velfærden skal fungere i overensstemmelse med samfundets værdier, og derfor kan en velfærdsreform kun gennemføres i samarbejde med det kommunale Danmark. Derfor tilbyder jeg jer et partnerskab i dette projekt, sagde hun ved Kommunaløkonomisk Forum i Odense fredag, ifølge Danske Kommuner.
- Partnerskabet skal være et bygget på tillid og samarbejde - ikke på mistillid, dekreter og detailstyring, tilføjede oppositionslederen.
Efter fem år med den nuværende regering er brug for en fornyelse af samspillet mellem stat og kommune. Der er brug for en omfattende afbureaukratisering af statsstyrede regler for kommunernes drift for eksempel de tvungne offentlige udbud, mener hun.
Kilde: Danske Kommuner.
- Velfærden skal fungere i overensstemmelse med samfundets værdier, og derfor kan en velfærdsreform kun gennemføres i samarbejde med det kommunale Danmark. Derfor tilbyder jeg jer et partnerskab i dette projekt, sagde hun ved Kommunaløkonomisk Forum i Odense fredag, ifølge Danske Kommuner.
- Partnerskabet skal være et bygget på tillid og samarbejde - ikke på mistillid, dekreter og detailstyring, tilføjede oppositionslederen.
Efter fem år med den nuværende regering er brug for en fornyelse af samspillet mellem stat og kommune. Der er brug for en omfattende afbureaukratisering af statsstyrede regler for kommunernes drift for eksempel de tvungne offentlige udbud, mener hun.
Kilde: Danske Kommuner.
Nyt byrådsmedlem i Jammerbugt
Venstre har foretaget en udskiftning i Jammerbugt Kommunes byråd. Ud går Bøje Lundtoft, der ikke kan fortsætte på grund af sit arbejde. Nyt medlem er førstesuppleanten Torben Sørensen
Baggrunden for Bøje Lundtofts farvel er hans ansættelse som afdelingsleder i Sparekassen Hvetbo i Saltum. Jobbet betyder, at han ikke må være politisk aktiv, og derfor har byrådskollegerne givet ham lov til at træde tilbage.
For 47-årige Torben Sørensen bliver der tale om et comeback efter bare en enkelt måned uden for politik. Han har gennem de seneste to perioder været medlem af byrådet i Pandrup Kommune, men opnåede kun pladsen som førstesuppleant ved valget i 2005.
Kilde: Danske Kommuner.
Baggrunden for Bøje Lundtofts farvel er hans ansættelse som afdelingsleder i Sparekassen Hvetbo i Saltum. Jobbet betyder, at han ikke må være politisk aktiv, og derfor har byrådskollegerne givet ham lov til at træde tilbage.
For 47-årige Torben Sørensen bliver der tale om et comeback efter bare en enkelt måned uden for politik. Han har gennem de seneste to perioder været medlem af byrådet i Pandrup Kommune, men opnåede kun pladsen som førstesuppleant ved valget i 2005.
Kilde: Danske Kommuner.
Fødselsdag med malurt
Rigets førstemand, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), kan i dag fejre sin 54 års fødselsdag.
Hvordan det fejres i privaten i Nærum ved vi her på bloggen ikke noget om, men der er næppe tvivl om, at Fogh godt kunne have tænkt sig en bedre "gave" end dagens meningsmåling fra Megafon og TV2.
Regeringens flertal er nemilg igen forsvundet, på trods af, at Venstre går frem med 0,9 pct. Til gengæld går Dansk Folkeparti tilbage med hele 1,4 pct. Samtidig cementeres Foghs plads som nr. 2 - Helle Thorning-Schmidt er nemlig igen formand for landets største parti. Hele 5 mandater skiller V og S.
Siden oktober 2006 har der i MEGAFON-målingerne været meget tæt løb mellem regeringen og oppositionen.
DF går primært tilbage pga. utilfredshed med den interne uro i baglandet. Venstre går primært frem pga. Statsministereffekten, viser målingen.
At DF mister så mange vælgere, som målingen tyder på, er en overraskelse. Partiet er nu langt under valgresultatet fra 2005, og det passer næppe Pia Kjærsgaard.
Det er i høj grad hendes parti, der må bløde på den borgerlige side. Derfor må man næsten forvente, at DF snart vil sætte ind med nogle markeringer på kerneområderne, ældre og udlændinge - gerne så de udstiller K, igen!
Kilde: TV2.
Hvordan det fejres i privaten i Nærum ved vi her på bloggen ikke noget om, men der er næppe tvivl om, at Fogh godt kunne have tænkt sig en bedre "gave" end dagens meningsmåling fra Megafon og TV2.
Regeringens flertal er nemilg igen forsvundet, på trods af, at Venstre går frem med 0,9 pct. Til gengæld går Dansk Folkeparti tilbage med hele 1,4 pct. Samtidig cementeres Foghs plads som nr. 2 - Helle Thorning-Schmidt er nemlig igen formand for landets største parti. Hele 5 mandater skiller V og S.
Siden oktober 2006 har der i MEGAFON-målingerne været meget tæt løb mellem regeringen og oppositionen.
DF går primært tilbage pga. utilfredshed med den interne uro i baglandet. Venstre går primært frem pga. Statsministereffekten, viser målingen.
At DF mister så mange vælgere, som målingen tyder på, er en overraskelse. Partiet er nu langt under valgresultatet fra 2005, og det passer næppe Pia Kjærsgaard.
Det er i høj grad hendes parti, der må bløde på den borgerlige side. Derfor må man næsten forvente, at DF snart vil sætte ind med nogle markeringer på kerneområderne, ældre og udlændinge - gerne så de udstiller K, igen!
Kilde: TV2.
V udpeger nye udvalgsformænd
Formanden for Folketingets Erhvervsudvalg, tømrermester Kurt Kirkegaard (V), har ønsket at gå af som formand som følge af øget travlhed i byggebranchen. Han fortsætter dog som menigt medlem.
Venstres folketingsgruppe har i stedet udpeget Kim Andersen til formand for Erhvervsudvalget. Kim Andersen forlader derfor formandsposten i Folketingets Kulturudvalg og fortsætter ligeledes som medlem af dette udvalg.
Som ny formand for kulturudvalget udpeges folketingsmedlem Troels Christensen, oplyser Venstres gruppeformand, Svend Erik Hovmand.
Som vi skrev forleden her på Dansk Politik, så har Kurt Kirkegaard også meddelt, at han ikke genopstiller ved næste valg. Han er opstillet i Grindsted-kredsen og har kun siddet i folketinget siden valget i 2005.
Kim Andersen er måske ukendt i de brede kredse, men har været medlem af tinget i flere år og kommer fra en politisk familie, som søn af fhv. folketingsmedlem og direktør Niels Agner Andersen.
Den nye formand for kulturudvalget, Troels Christensen, er tidligere borgmester i Hashøj Kommune, men blev valgt til Folketinget ved valget i 2005. Han er uddannet folkeskolelærer og har taget en HD.
Venstres folketingsgruppe har i stedet udpeget Kim Andersen til formand for Erhvervsudvalget. Kim Andersen forlader derfor formandsposten i Folketingets Kulturudvalg og fortsætter ligeledes som medlem af dette udvalg.
Som ny formand for kulturudvalget udpeges folketingsmedlem Troels Christensen, oplyser Venstres gruppeformand, Svend Erik Hovmand.
Som vi skrev forleden her på Dansk Politik, så har Kurt Kirkegaard også meddelt, at han ikke genopstiller ved næste valg. Han er opstillet i Grindsted-kredsen og har kun siddet i folketinget siden valget i 2005.
Kim Andersen er måske ukendt i de brede kredse, men har været medlem af tinget i flere år og kommer fra en politisk familie, som søn af fhv. folketingsmedlem og direktør Niels Agner Andersen.
Den nye formand for kulturudvalget, Troels Christensen, er tidligere borgmester i Hashøj Kommune, men blev valgt til Folketinget ved valget i 2005. Han er uddannet folkeskolelærer og har taget en HD.
S-kredsformand går mod Ritt i sag om ungdomshuset
Formande for Socialdemokratiet i Utterslevkredsen, Jonas Jensen, er stærkt uenig med resten af de københavnske kredsformænd i situationen omkring Ungdomshuset.
Dermed begynder der at være stigende uro i partiet, og Ritts hidtil så stramme greb om tøjlerne slækkes.
Det er nemlig langt fra alle af Ritts socialdemokratiske kolleger, der er enige i overborgmesterens kompromissøgende dialog med brugerne af Ungdomshuset.
En af de mest krasse kritikere er formanden for Socialdemokraternes Utterslevkreds, Jonas Jensen, der har 500 socialdemokratiske medlemmer bag sig, og opstiller DSU-formand Jacob Bjerregaard til folketinget.
Kredsformanden har skrevet et kradst læserbrev i den lokale avis, Lokalavisen for Nørrebro. Her langer han kraftigt ud efter Ritt og hendes dialog med brugerne af Ungdomshuset.
Til Nyhedsavisen uddyber han i dag sine holdninger:
»Det er en dårlig idé at benytte bygningerne på Stevnsgade til et nyt ungdomshus, Det er simpelthen ikke rimeligt over for de multihandicappede, der var blevet lovet lokalerne.«
En rundringning til de socialdemokratiske kredsformænd i København, som Nyhedsavisen har foretaget, peger dog på, at Jensen står ret alene blandt kredsformændene.
Således bakker Nørrebrokredsformand Laura A. Schmidt uforbeholdent Ritt Bjerregaard op. På et bestyrelsesmøde i kredsen vedtog de enstemmigt en tillidserklæring til overborgmesterens linje i sagen om Ungdomshuset.
En smule mere tvivlende er meldingen fra Sundbyvesterkredsen - i hvert fald, hvad angår placeringen af et nyt ungdomshus i de nedlagte skolebygninger på Stevnsgade 34:
»Min holdning er nok, at man bør finde noget andet til de unge, for det bliver meget svært at finde et nyt sted til de multihandikappede. Der er ikke mange egnede bygninger til dem i byen. Når man så leder efter noget nyt til de unge, skal man samtidig være meget varsom med, hvor man placerer dem,« siger Robert Nielsen, S-formand i Sundbyvester.
Kilde: Nyhedsavisen.
Dermed begynder der at være stigende uro i partiet, og Ritts hidtil så stramme greb om tøjlerne slækkes.
Det er nemlig langt fra alle af Ritts socialdemokratiske kolleger, der er enige i overborgmesterens kompromissøgende dialog med brugerne af Ungdomshuset.
En af de mest krasse kritikere er formanden for Socialdemokraternes Utterslevkreds, Jonas Jensen, der har 500 socialdemokratiske medlemmer bag sig, og opstiller DSU-formand Jacob Bjerregaard til folketinget.
Kredsformanden har skrevet et kradst læserbrev i den lokale avis, Lokalavisen for Nørrebro. Her langer han kraftigt ud efter Ritt og hendes dialog med brugerne af Ungdomshuset.
Til Nyhedsavisen uddyber han i dag sine holdninger:
»Det er en dårlig idé at benytte bygningerne på Stevnsgade til et nyt ungdomshus, Det er simpelthen ikke rimeligt over for de multihandicappede, der var blevet lovet lokalerne.«
En rundringning til de socialdemokratiske kredsformænd i København, som Nyhedsavisen har foretaget, peger dog på, at Jensen står ret alene blandt kredsformændene.
Således bakker Nørrebrokredsformand Laura A. Schmidt uforbeholdent Ritt Bjerregaard op. På et bestyrelsesmøde i kredsen vedtog de enstemmigt en tillidserklæring til overborgmesterens linje i sagen om Ungdomshuset.
En smule mere tvivlende er meldingen fra Sundbyvesterkredsen - i hvert fald, hvad angår placeringen af et nyt ungdomshus i de nedlagte skolebygninger på Stevnsgade 34:
»Min holdning er nok, at man bør finde noget andet til de unge, for det bliver meget svært at finde et nyt sted til de multihandikappede. Der er ikke mange egnede bygninger til dem i byen. Når man så leder efter noget nyt til de unge, skal man samtidig være meget varsom med, hvor man placerer dem,« siger Robert Nielsen, S-formand i Sundbyvester.
Kilde: Nyhedsavisen.
Folketinget rammer skæv ligestilling
De traditionelle kønsrollemønstre lever i bedste velgående - også i Folketinget, skriver metroXpress.På Christiansborg taler kvindelige ordførere om børn, ligestilling og dem, det er synd for. Mændene derimod fører sig frem på traditionelle mande-områder som finanspolitik, forsvar, trafik og it.
Det viser en gennemgang af ordførerposterne blandt landets folketingspolitikere, som gratisavisen MetroXpress har foretaget.
Og resultatet er forstemmende, mener kønsforsker og leder ved Center for Ligestilling Karen Sjørup:
»Fordelingen af ordførerposter bekræfter det hierarki, der er i dansk politik. Finansområdet er mere magtfuldt end de blødere områder, som typisk dækkes af kvinder. Selv om kvinder får en høj uddannelse, havner de sjældent på de magtfulde poster,« siger Karen Sjørup ifølge avisen.
Hun mener eksempelvis, at Socialdemokraterne burde have udnyttet ordfører-rokaden i tirsdags til at placere en mand som ligestillingsordfører frem for Anne Marie Meldgaard (S).
Politikerne burde gå forrest for at få brudt med kønsrollerne, siger Sjørup.
Gruppeformand Carsten Hansen (S) medgiver, at ‘det ville være gavnligt', hvis ordførerskaberne var mere blandet på køn, især på ligestillingspolitikken. Men han understreger samtidig, at Socialdemokraterne udpeger de bedst kvalificerede til ordførerposterne uden skelen til køn.
Undersøgelsen dokumenterer, at der blandt partierne er følgende kønsfordeling på centrale ordførerposter:
- Kun mænd: Forsvar og it
- Kun én kvinde: Finans, trafik, skat og udenrigspolitik
- Kun kvinder: Ligestilling
- Kun én mand: Familiepolitik, psykiatri og uddannelse.
Her skal det dog bemærkes, at Venstres nuværende politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, faktisk var en meget aktiv ligestillingsordfører indtil han overtog posten som politisk ordfører. Og da SR-regeringen sad, havde S eksempelvis adskillige kvindelige forsvarsordførere. Historisk er der altså en lidt større balance end den aktuelle stilling, som MetroXpress opgør lige i dag.
Kilde: MetroXpress.
Det viser en gennemgang af ordførerposterne blandt landets folketingspolitikere, som gratisavisen MetroXpress har foretaget.
Og resultatet er forstemmende, mener kønsforsker og leder ved Center for Ligestilling Karen Sjørup:
»Fordelingen af ordførerposter bekræfter det hierarki, der er i dansk politik. Finansområdet er mere magtfuldt end de blødere områder, som typisk dækkes af kvinder. Selv om kvinder får en høj uddannelse, havner de sjældent på de magtfulde poster,« siger Karen Sjørup ifølge avisen.
Hun mener eksempelvis, at Socialdemokraterne burde have udnyttet ordfører-rokaden i tirsdags til at placere en mand som ligestillingsordfører frem for Anne Marie Meldgaard (S).
Politikerne burde gå forrest for at få brudt med kønsrollerne, siger Sjørup.
Gruppeformand Carsten Hansen (S) medgiver, at ‘det ville være gavnligt', hvis ordførerskaberne var mere blandet på køn, især på ligestillingspolitikken. Men han understreger samtidig, at Socialdemokraterne udpeger de bedst kvalificerede til ordførerposterne uden skelen til køn.
Undersøgelsen dokumenterer, at der blandt partierne er følgende kønsfordeling på centrale ordførerposter:
- Kun mænd: Forsvar og it
- Kun én kvinde: Finans, trafik, skat og udenrigspolitik
- Kun kvinder: Ligestilling
- Kun én mand: Familiepolitik, psykiatri og uddannelse.
Her skal det dog bemærkes, at Venstres nuværende politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, faktisk var en meget aktiv ligestillingsordfører indtil han overtog posten som politisk ordfører. Og da SR-regeringen sad, havde S eksempelvis adskillige kvindelige forsvarsordførere. Historisk er der altså en lidt større balance end den aktuelle stilling, som MetroXpress opgør lige i dag.
Kilde: MetroXpress.
LO præsenterer tre nye integrationstiltag
LO præsenterer i dag tre nye udspil til integration af flygtninge og indvandrere på det danske arbejdsmarked. Virksomhederne skriger på ledige hænder i en tid med rekordlav ledighed på 3,9 procent og en bomstærk dansk økonomi. Det er alletiders chance for at få flere nydanskere i arbejde, lyder det fra LO-formand Hans Jensen.
- Vi er derfor klar med virksomhedsrettet integration, Kick Start og etniske mentorer. De tre tiltag vil tilsammen kunne skaffe omkring 50.000 flere flygtningen og indvandrere i arbejde. Vi vil skabe betingelserne for, at de får en lige så høj grad af beskæftigelse som indvandrere fra vestlige lande, siger han til Ritzau.
Den virksomhedsrettede integration er en øvelse i den såkaldte trappemodel, hvor etniske minoriteter gennem sprogkurser, kurser på en virksomhed og løntilskud skal komme nærmere på en reel ansættelse. I samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og Kommunernes Landsforening vil LO starte fem pilotprojekter op, som skal forbedre samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder, når minoriteter skal integreres.
Endelig vil LO sammen med DA besøge omkring 100 virksomheder under sloganet Kick Start.
De tre tiltag bliver præsenteret, når LO, Akademikernes Centralorganisation, AC, samt FTF, hovedorganisation for godt 450.000 privat og offentlige ansatte, fredag indbyder til integrationskonference på Arbejdermuseet. Det er endnu uvist, hvad FTF har af planer, mens AC ,ifølge Ritzaus oplysninger, vil fokusere på uddannelse af nydanskere.
Kilde: Ritzau og LO.
- Vi er derfor klar med virksomhedsrettet integration, Kick Start og etniske mentorer. De tre tiltag vil tilsammen kunne skaffe omkring 50.000 flere flygtningen og indvandrere i arbejde. Vi vil skabe betingelserne for, at de får en lige så høj grad af beskæftigelse som indvandrere fra vestlige lande, siger han til Ritzau.
Den virksomhedsrettede integration er en øvelse i den såkaldte trappemodel, hvor etniske minoriteter gennem sprogkurser, kurser på en virksomhed og løntilskud skal komme nærmere på en reel ansættelse. I samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og Kommunernes Landsforening vil LO starte fem pilotprojekter op, som skal forbedre samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder, når minoriteter skal integreres.
Endelig vil LO sammen med DA besøge omkring 100 virksomheder under sloganet Kick Start.
De tre tiltag bliver præsenteret, når LO, Akademikernes Centralorganisation, AC, samt FTF, hovedorganisation for godt 450.000 privat og offentlige ansatte, fredag indbyder til integrationskonference på Arbejdermuseet. Det er endnu uvist, hvad FTF har af planer, mens AC ,ifølge Ritzaus oplysninger, vil fokusere på uddannelse af nydanskere.
Kilde: Ritzau og LO.
torsdag, januar 25, 2007
DR ansætter ukendt politisk redaktør
DR's politiske redaktion på Christiansborg, der især betjener TV-Avisen og Radioavisen, opruster nu med en ny daglig leder: Ask Rostrup, 40 år, indtager posten som politisk redaktør i DR.
Ask Rostrup stoppede i efteråret som chef for gratisavisen MetroXpress, og har altså først nu fundet et nyt job.
Ask Rostrup blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991 og kom efter fire år hos Ritzaus Bureau til Berlingske Tidende, hvor han var politisk reporter, EU-korrespondent i Bruxelles, nyhedsredaktør og nyhedschef.
I 2003 skiftede han så til posten som chefredaktør for gratisavisen MetroXpress.
Som politisk redaktør bliver Ask Rostrup daglig leder af et hold på 13 journalister, der leverer nyheder og baggrund til en lang række udsendelser i DR, herunder TV-Avisen og Radioavisen.
Redaktionen indgår i DR-afdelingen "Penge og Politik" (underligt navn - normalt vil man gerne holde de to ting adskilte, red.), hvis chef er Susanne Hegelund.
Ask Rostrup tiltræder 5. februar.
Her på bloggen har vi aldrig bemærket Ask Rostrup, men det bliver da forfriskende at få en ny "analytiker" på borgen. Så må vi bare håbe, at han kan bidrage med mere intelligente analyser end blot de sædvanlige kandestøberier, som leveres i metermål på både TV, radio og i avisernes spalter fra såkaldte "politiske eksperter".
Kilde: DR.
Ask Rostrup stoppede i efteråret som chef for gratisavisen MetroXpress, og har altså først nu fundet et nyt job.
Ask Rostrup blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991 og kom efter fire år hos Ritzaus Bureau til Berlingske Tidende, hvor han var politisk reporter, EU-korrespondent i Bruxelles, nyhedsredaktør og nyhedschef.
I 2003 skiftede han så til posten som chefredaktør for gratisavisen MetroXpress.
Som politisk redaktør bliver Ask Rostrup daglig leder af et hold på 13 journalister, der leverer nyheder og baggrund til en lang række udsendelser i DR, herunder TV-Avisen og Radioavisen.
Redaktionen indgår i DR-afdelingen "Penge og Politik" (underligt navn - normalt vil man gerne holde de to ting adskilte, red.), hvis chef er Susanne Hegelund.
Ask Rostrup tiltræder 5. februar.
Her på bloggen har vi aldrig bemærket Ask Rostrup, men det bliver da forfriskende at få en ny "analytiker" på borgen. Så må vi bare håbe, at han kan bidrage med mere intelligente analyser end blot de sædvanlige kandestøberier, som leveres i metermål på både TV, radio og i avisernes spalter fra såkaldte "politiske eksperter".
Kilde: DR.
DF holder kæmpefest for Pia
Dansk Folkeparti elsker at holde fest for partiets stifter og "eneejer", Pia Kjærsgaard. Derfor er partiet også gået i gang med at arrangere en kæmpefest for den "kære lille Pia", når hun fylder 60 år.
Partiet har reserveret Christiansborgs største lokale, Fællessalen, hvor der er plads til 500 receptionsgæster.
Receptionen holdes torsdag den 22. februar kl. 15 til 17.
Pia Kjærsgaard fylder 60 år dagen efter, hvor der dog ikke er nogen officielle begivenheder.
Sidst, Fællessalen var ramme om en mega-reception, var da S-formanden Helle Thorning-Schmidt i december fyldte 40. Her strømmede gæster til fra nær og fjern - både politisk og geografisk.
Partiet har reserveret Christiansborgs største lokale, Fællessalen, hvor der er plads til 500 receptionsgæster.
Receptionen holdes torsdag den 22. februar kl. 15 til 17.
Pia Kjærsgaard fylder 60 år dagen efter, hvor der dog ikke er nogen officielle begivenheder.
Sidst, Fællessalen var ramme om en mega-reception, var da S-formanden Helle Thorning-Schmidt i december fyldte 40. Her strømmede gæster til fra nær og fjern - både politisk og geografisk.
Ansat på Christiansborg narkosigtet
En ansat i Folketinget er blevet sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Medarbejderen har tilstået besiddelse af kokain i arbejdstiden.
En ansat i Folketingets administration er blevet sigtet for at bryde loven om euforiserende stoffer. Medarbejderen har tilstået besiddelse af kokain i arbejdstiden.
- Det er en meget alvorlig sag, og jeg er naturligvis meget ked af, at det har fundet sted. Jeg håber, at det er sidste gang, vi hører om kokainfund i Folketinget, siger folketingets formand Christian Mejdahl, til Ritzau.
Københavns Politi, der har sigtet manden, blev onsdag tilkaldt til Christiansborg. Det skete på grund af mistanke om, at den nu sigtede medarbejder var i besiddelse af narkotika. Administrationen behandler sagen som en personalesag, og medarbejderen er fritaget for tjeneste.
Det er her vigtigt at slå fast, at der er tale om en person, der ikke er ansat af et parti. Det er altså ikke en sekretær eller konsulent hos et partierne, men derimod en af de ansatte i Folketingets administration. Og det betyder også, at det ikke er en politiker :-)
En ansat i Folketingets administration er blevet sigtet for at bryde loven om euforiserende stoffer. Medarbejderen har tilstået besiddelse af kokain i arbejdstiden.
- Det er en meget alvorlig sag, og jeg er naturligvis meget ked af, at det har fundet sted. Jeg håber, at det er sidste gang, vi hører om kokainfund i Folketinget, siger folketingets formand Christian Mejdahl, til Ritzau.
Københavns Politi, der har sigtet manden, blev onsdag tilkaldt til Christiansborg. Det skete på grund af mistanke om, at den nu sigtede medarbejder var i besiddelse af narkotika. Administrationen behandler sagen som en personalesag, og medarbejderen er fritaget for tjeneste.
Det er her vigtigt at slå fast, at der er tale om en person, der ikke er ansat af et parti. Det er altså ikke en sekretær eller konsulent hos et partierne, men derimod en af de ansatte i Folketingets administration. Og det betyder også, at det ikke er en politiker :-)
Fogh i spidsen for nyt opgør med S
Fogh i spidsen for nyt opgør med S
Efter sidste uges angreb på Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt for ikke at have noget politisk projekt retter Venstre nu skytset mod Socialdemokraternes økonomiske politik, skriver dagbladet Børsen.
Et hold af yngre Venstre-folk vil i dag benytte en forespørgselsdebat i Folketinget med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at kræve svar på, hvad Socialdemokraterne har af planer for den offentlige sektors størrelse.
»Vi håber, at det nu lykkes at finde ud af, hvad der er socialdemokratisk politik i forhold til den offentlige vækst. Der har vi jo hørt tre tal, og vi vil selvfølgelig afæske Socialdemokraterne et klart svar på, hvilket der er det rigtige,« siger Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen, der er sit partis ordfører i debatten til Børsen.
Forespørgslen hedder F5 og handler om forholdet mellem den private og den offentlige sektor. Den er stillet af Enhedslisten, men mon ikke de øvrige oppositionspartier vil bruge anledningen.
Debatten kommer naturligvis især til at handle om, hvor stor en andel af den samlede produktion, den offentlige sektor skal udgøre. VK har som (uerklæret) mål, at andelen skal mindskes år for år. S vil vist nok bare beholde den andel, som vi har nu, og Enhedslisten vil gå efter de 100%.
I øvrigt bliver det vist første gang, at Socialdemokraternes nye finansordfører, Morten Bødskov, kommer i ilden.
Debatten kan følges på TV og på ft.dk.
Kilde: Børsen.
Efter sidste uges angreb på Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt for ikke at have noget politisk projekt retter Venstre nu skytset mod Socialdemokraternes økonomiske politik, skriver dagbladet Børsen.
Et hold af yngre Venstre-folk vil i dag benytte en forespørgselsdebat i Folketinget med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at kræve svar på, hvad Socialdemokraterne har af planer for den offentlige sektors størrelse.
»Vi håber, at det nu lykkes at finde ud af, hvad der er socialdemokratisk politik i forhold til den offentlige vækst. Der har vi jo hørt tre tal, og vi vil selvfølgelig afæske Socialdemokraterne et klart svar på, hvilket der er det rigtige,« siger Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen, der er sit partis ordfører i debatten til Børsen.
Forespørgslen hedder F5 og handler om forholdet mellem den private og den offentlige sektor. Den er stillet af Enhedslisten, men mon ikke de øvrige oppositionspartier vil bruge anledningen.
Debatten kommer naturligvis især til at handle om, hvor stor en andel af den samlede produktion, den offentlige sektor skal udgøre. VK har som (uerklæret) mål, at andelen skal mindskes år for år. S vil vist nok bare beholde den andel, som vi har nu, og Enhedslisten vil gå efter de 100%.
I øvrigt bliver det vist første gang, at Socialdemokraternes nye finansordfører, Morten Bødskov, kommer i ilden.
Debatten kan følges på TV og på ft.dk.
Kilde: Børsen.
V-parlamentariker: Helst ingen EU-folkeafstemning
Undgå om muligt at holde folkeafstemning om den kommende EU-traktat.
Det siger EU-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen (V), efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tidligere på ugen gentog, at en folkeafstemning ikke er en given ting i de kommende år. Det fortæller Ritzau.
Man skal ikke stemme om noget, hvis der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, og det afgøres af Justitsministeriet, siger Karin Riis-Jørgensen.
- Mit budskab til ministeriet er: Lad nu være med at finde håret i suppen. Kig koldt og roligt på, hvad det her drejer sig om, og lad være med at være bange for, at alt skal til en folkeafstemning. Nu må vi til at få EU-politikken til at blive behandlet på lige fod med almindelig national politik, siger hun.
Danmark ventes i en redigeret version af forfatningstraktaten at miste magt. Men det bør ifølge hende ikke nødvendigvis udløse en folkeafstemning.
- Jamen, vi har jo allerede afgivet suverænitet. Så er det bare et spørgsmål om, hvordan man beslutter inden for den suverænitetsafgivelse, siger hun.
- Hvis det er suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand, så skal vi selvfølgelig have en folkeafstemning. Hvis der ikke er det, så skal Folketinget tage ansvar. Så skal vi have EU-politik som en del af den nationale politik, så det repræsentative demokrati fungerer. Vi må også huske på, at kommunalreformen, som har omkalfatreret det danske samfund. Der har vi hverken haft folkeafstemning, og vi er heller ikke gået til valg som politikere for at ændre det danske samfund, siger hun.
Karin Riis-Jørgensen markerer endnu engang, at hun er af den overbevisning, at hun kun kan få omtale i den hjemlige presse, hvis hun er efter sin egen regering. Det er lidt besynderligt, men hænger muligvis sammen med, at hun stadig mener, at det var V-ledelsens - og ikke hendes - skyld, at Venstre tabte EP-valget.
Det siger EU-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen (V), efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tidligere på ugen gentog, at en folkeafstemning ikke er en given ting i de kommende år. Det fortæller Ritzau.
Man skal ikke stemme om noget, hvis der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, og det afgøres af Justitsministeriet, siger Karin Riis-Jørgensen.
- Mit budskab til ministeriet er: Lad nu være med at finde håret i suppen. Kig koldt og roligt på, hvad det her drejer sig om, og lad være med at være bange for, at alt skal til en folkeafstemning. Nu må vi til at få EU-politikken til at blive behandlet på lige fod med almindelig national politik, siger hun.
Danmark ventes i en redigeret version af forfatningstraktaten at miste magt. Men det bør ifølge hende ikke nødvendigvis udløse en folkeafstemning.
- Jamen, vi har jo allerede afgivet suverænitet. Så er det bare et spørgsmål om, hvordan man beslutter inden for den suverænitetsafgivelse, siger hun.
- Hvis det er suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand, så skal vi selvfølgelig have en folkeafstemning. Hvis der ikke er det, så skal Folketinget tage ansvar. Så skal vi have EU-politik som en del af den nationale politik, så det repræsentative demokrati fungerer. Vi må også huske på, at kommunalreformen, som har omkalfatreret det danske samfund. Der har vi hverken haft folkeafstemning, og vi er heller ikke gået til valg som politikere for at ændre det danske samfund, siger hun.
Karin Riis-Jørgensen markerer endnu engang, at hun er af den overbevisning, at hun kun kan få omtale i den hjemlige presse, hvis hun er efter sin egen regering. Det er lidt besynderligt, men hænger muligvis sammen med, at hun stadig mener, at det var V-ledelsens - og ikke hendes - skyld, at Venstre tabte EP-valget.
Politiker til byrådskollega: Ti stille
V-byrådsmedlem fra Svendborg er så træt af sin kollega Jesper Kiels lange taler og mange afstemninger, at han har bedt borgmesteren skride ind. Men det kan han ikke gøre
Der er en aktiv debat, når byrådet i Svendborg Kommune træder sammen. Lidt for aktiv, synes byrådsmedlem Medhat Khattab (V). Han mener, at visse politikere spilder kollegernes tid med lange enetaler og afstemninger, de alligevel ikke chance for at vinde.
Han har bedt kommunens centraladministration oplyse, om borgmester Lars Erik Hornemann (V) er i stand til at bremse talestrømmen og afvise frugtesløse afstemninger.
Medhat Khattab vil ikke fortælle, hvem der efter hans mening spilder byrådets tid, men Fyens Stiftstidende mener at vide, at det drejer sig om Enhedslistens Jesper Kiel.
- Hvis det kører videre, som det har gjort hidtil med jævnlige indlæg om landspolitik, så mister vi koncentrationen. "Vedkommende" bliver ved med at forlange afstemning, selv om han tit står alene med sine synspunkter. Hvert byrådsmedlem har også familie og arbejde at passe, og det tjener ikke borgerne i Svendborg med så ukonstruktive møder, siger Medhat Khattab til avisen.
Selv er Jesper Kiel ikke i tvivl om, at det er ham, der sigtes til.
- Medhat Khattab har en besynderlig demokratiopfattelse. Det ville være det rene diktatur, hvis borgmesteren skulle have mandat til at beslutte, hvem der er taleberettiget. Og det har han selvfølgelig ikke, siger Jesper Kiel.
Svaret fra centraladministrationen lyder da også, at borgmesteren ikke kan afvise politikernes krav om taletid og afstemninger.
Kilde: Danske Kommuner.
Der er en aktiv debat, når byrådet i Svendborg Kommune træder sammen. Lidt for aktiv, synes byrådsmedlem Medhat Khattab (V). Han mener, at visse politikere spilder kollegernes tid med lange enetaler og afstemninger, de alligevel ikke chance for at vinde.
Han har bedt kommunens centraladministration oplyse, om borgmester Lars Erik Hornemann (V) er i stand til at bremse talestrømmen og afvise frugtesløse afstemninger.
Medhat Khattab vil ikke fortælle, hvem der efter hans mening spilder byrådets tid, men Fyens Stiftstidende mener at vide, at det drejer sig om Enhedslistens Jesper Kiel.
- Hvis det kører videre, som det har gjort hidtil med jævnlige indlæg om landspolitik, så mister vi koncentrationen. "Vedkommende" bliver ved med at forlange afstemning, selv om han tit står alene med sine synspunkter. Hvert byrådsmedlem har også familie og arbejde at passe, og det tjener ikke borgerne i Svendborg med så ukonstruktive møder, siger Medhat Khattab til avisen.
Selv er Jesper Kiel ikke i tvivl om, at det er ham, der sigtes til.
- Medhat Khattab har en besynderlig demokratiopfattelse. Det ville være det rene diktatur, hvis borgmesteren skulle have mandat til at beslutte, hvem der er taleberettiget. Og det har han selvfølgelig ikke, siger Jesper Kiel.
Svaret fra centraladministrationen lyder da også, at borgmesteren ikke kan afvise politikernes krav om taletid og afstemninger.
Kilde: Danske Kommuner.
Abonner på:
Opslag (Atom)
