De borgerlige partier er klart bedre end venstrefløjen til at rejse penge til valgkampe. Det fremgår af en netop offentliggjort liste over de private bidrag til politiske partier i 2005, hvor der både var valg til Folketinget og kommunerne.
Mens Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti tilsammen modtog 35,4 mio. kr. i bidrag fra private, var det samlede bidrag til Socialdemokratiet og venstrefløjen 14,1 mio. kr.
Listen er offentliggjort i et svar fra indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til medlem af finansudvalget Klaus Hækkerup (S).
Blandt bidragyderne til Venstre er foruden interesseorganisationer som Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri private foretagender som A.P. Møller og Chr. Augustinus Fabrikker Akts. Dertil kommer bl.a. Den Liberale Erhvervsklub, som hvert år rejser penge til Venstre via kontingentindbetalinger på 20.000 kr. pr. medlem.
I spidsen for Den Liberale Erhvervsklub sidder erhvervsmanden Fritz Schur Jr., der bl.a. er blevet udpeget til posten som bestyrelsesformand for DONG Energy.
Han oplyser til Jyllands-Posten, at de årlige bidrag fra erhvervsklubben til Venstre ligger et sted mellem 200.000 og 300.000 kr. Han fastslår desuden, at det ikke er muligt at indbetale beløb over 20.000 kr. til erhvervsklubben med henblik på at få kanaliseret dem ind i Venstre som en slags anonym donation.
Her på bloggen mener vi at der skal meget mere gennemsigtighed med bidragene til partierne. Det skal ikke være muligt at give penge anonymt, og der skal laves en offentlig database hvor man kan søge i hvem der giver penge. Der skal desuden være mere kontrol med til lejligheden oprettede foreninger der arbejder for et parti eller en kandidat. Reglerne skal gælde både for folketingspolitikere, Europa-parlamentskandidater og byrådsvalgkampe som alle sammen bliver dyrere og dyrere, f.eks. gik der rygter om at Ritt Bjerregaard havde et sted mellem 3 og 5 millioner kroner til rådighed til hendes overborgmestervalgkamp.
Reglerne skal gælde for bidrag til både partier, men også til de enkelte kandidaters kampagnekasser - så kan man også undgå sager som den med NCC og Søren Pind i København. Hvis politikerne savner inspiration til hvordan de kan lave regler som er foholdsvis nemme at forstå kan de bl.a. besøge www.fec.gov eller www.opensecrets.org hvor man kan se hvordan de klarer den slags i Amerika.
Kilde: Jyllands-Posten
onsdag, februar 21, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Oversigten kan strengt taget ikke bruges til ret meget, da alle lokale tilskud - mig bekendt - ikke er regnet med. F.eks. støtter fagbevægelsen officielt ikke S, SF eller EL længere. Men lokalt sprøjter de stadig penge i netop disse partier i en lind strøm. Således tror jeg gerne på, at Ritt havde over 3 mio. kr. til at udstede vildledende valgløfter. Wammen fik i hvert fald alle de penge han havde brug for i Århus - både som direkte tilskud, men også ved at stille busser mm. til rådighed. F.eks. betalte LO Århus hans hjemmeside - ikke en stor post, men det viser, hvor nemt det er at støtte uden det figurerer nogen steder.
Derfor er jeg helt enig med Garby - der skal åbnes mere op. Det vil forhåbentlig også medvirke til at gøre det mere legitimt at støtte politiske partier.
Du har helt ret i, at det kun er centrale tilskud. Men der står da opført 6 faglige donorer til S i regnskaberne. Så der er da stadig støtte. Har ikke lige set de andre, men vil tro, at det er det samme.
Partistøtteloven handler kun om centrale organisationer. Der findes ikke lovgivning om tilskud til lokale partiorganisationer.
"Sprøjter" er måske så meget sagt. Det socialdemokratiske kampagneapparat er i hvert fald langt fra så rigt på økonomiske ressourcer som Venstres.
Samtidig har fagbevægelsen de sidste par valg, når de har valgt at gøre noget, gjort det meget sent og også gjort det med reklamekroner til egne reklamer og annoncer.
Hvordan får man med i registeret at fagforeninger lokalt lægger papir, mandskab, porto, lokaler og øvrige faciliteter til de enkelte kandidaters valgkamp?
Venstrefløjens hykleri er ikke til at klare, når man diskuterer penge og politik.
Hvis man have offentlig indblik i foreningers økonomi, som man foreslår, så forudser jeg ganske store problemer for juraen.
I øvrigt mener jeg ikke at problemet var Søren Pind, men at NCC pludselig på et møde om hans erhvervsklub forlanger en politisk modydelse. NCC har en anden version af sagen, det er jeg klar over. Så må alle gøre op med sig selv, hvem de tror på.
Det er vel ganske simpelt at få "skjult støtte" med, simpelthen ved at kræve, at det skal værdisættes af afsenderen, der jo oftest er underlagt krav om offentlig revision.
Enig med den sidste anonyme, der ytrede sig. Lige såvel som frønsegoder kan værdisættes i skattemæssig henseende, kan udsendelse af kuverter og drift af hjemmesider etc. Hvem siger i øvrigt, at de borgerlige partier ikke også får hjælp lokalt af organisationer, der står dem holdningsmæssigt nært?
Så mener jeg i øvrigt, at man burde overveje at gøre som i USA og sætte et maksimumsbeløb for, hvor meget enkelte personer og virksomheder må bidrage med. Over there er grænsen 2100 dollars, og det synes jeg er et meget rimeligt niveau.
Og så skal samtlige bidrag uanset størrelse naturligvis offentliggøres og smækkes på en offentlig hjemmeside.
Så vidt jeg husker, så har S faktisk tidligere foreslået total åbenhed om alle beløb og deres størrelse. Måske partiet kunne bruge denne anledning til at genfremsætte forslaget?
Send en kommentar