Skatteprofessor Søren Rasmussen beskylder skatteminister Kristian Jensen (V) for hykleri, fordi ministeren med hastelovgivning nu vil lukke et skattehul, skriver dagbladet Børsen torsdag.
Kristian Jensen kunne have grebet ind langt tidligere, mener to skatteeksperter, der langer hårdt ud efter håndteringen af sagen, som nu koster statskassen et stort millionbeløb.
Skatteministeren fremsatte i går i hast et lovforslag, som skal lukke for dét, som kaldes »den århusianske elevatormodel«. Modellen handler om beskatning af virksomheders aktiesalg.
Kristian Jensen mener, at der med baggrund i en højesteretsdom fra i fredags er opstået et »uoverskueligt skattehul«, som nu kræver omgående lovgivning. Eksperterne mener, at problemerne i lovgivningen har været kendt i årevis.
»Alle har skrevet om det. Alle har vidst det. Så er det altså noget hykleri at begynde at sige, at nu haster det lige pludselig. Der burde have være gjort noget ved det her for lang tid siden,« siger Søren Rasmussen, chef for Deloittes skatteafdeling og skatteprofessor ved Syddansk Universitet til Børsen.
Kilde: Børsen
torsdag, december 14, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar