Folketingsmedlemmerne Leif Mikkelsen og Peter Christiansen tog i dag til genmæle efter at regeringspartiets "Chief Whip" Claus Hjort Frederiksen havde beskyldt de to for, sammen med Søren Pind, at komme med anonyme angreb på statsministeren. Leif Mikkelsen krævede at Claus Hjort kom med håndfaste beviser for at det var de tre, der altså i følge beskæftigelsesministeren både er skadelige for partiet og ude af trit med virkeligheden, der sladrer til journalisterne og webloggerne.
På et mælingsmøde mellem de to parter, ledet af Venstre-næstformand Lars Løkke Rasmussen, kunne anonyme kilder igen fortælle at Claus Hjort ikke havde beviser for sine påstande og Leif Mikkelsen kunne konstatere:
"Luften er renset. Efter flere dages beskyldninger mod tre navngivne gruppemedlemmer om partiskadelig virke og anonyme angreb i pressen, har vi nu bedt om beviser. De er der ikke, derfor har vi på mødet i Beskæftigelsesministeriet aftalt, at jeg i pressen kan fastslå, at beskyldninger er usande." sagde altså Leif Mikkelsen.
Kilde: Jyllandsposten
Jeg tror at Claus Hjort skal være glad for at han fortsat nyder statsministerens tillid for der er da ikke andet end ballade og problemer med den mand. Hans politiske fingerspidsfornemmelser er omtrent lige så veludviklede som hans evner som folkeforfører og han er vist jævnt upopulær i folketingsgruppen pga. sin diktatoriske ledelsesstil.
Bloggeren Jarl Cordua sammenlignede ham for nylig med den nyligt fyrede amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld og mon ikke statsministeren kunne vinde point på den korte bane ved at rokere lidt rundt på ministerposterne og sende sin åbenlyst overophedede bulldog til afkøling på de bagerste rækker i gruppen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar